Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Nattergalen

Nattergalen tryktes første gang i NE 1-44, der udkom 11.11.1843.

Den første spire til eventyret skal søges i en almanak-optegnelse under et ophold på Nysø 12.7.1838: »Skrevet Nattergalen og Spille Daasen«. Sidstnævnte værk er tilsyneladende senere blevet kasseret og omarbejdet til Svinedrengen (se s. 61f), medens A brugte motivet med 84 nattergalen som repræsentant for naturpoesien i Den flyvende Kuffert (I 157.33-35). Derefter hvilede ideen indtil 11.10.1843, hvor han noterer i Alm: »I Tivoli, Carstensens Aften. Begyndt det chinesiske Eventyr«, og næste dag hedder det: »endt det chinesiske Eventyr«.

Allerede ved sin åbning 15.8.1843 havde Tivoli en række »kinesiske« bygninger, et udslag af tidens sværmeri for Kina, og det er vel besøget i den nye forlystelseshave, der har givet A den umiddelbare inspiration til eventyret. A.s fascination af Kina havde rødder i barndommen (MLE I 46), og kinesiske motiver optræder flere gange i hans digtning, fx beskrivelsen af den sachsiske konges sommerresidens i Pillnitz i Skyggebilleder (97), Paradisets Have (II 145.35-146.2), BuB Syv og tyvende Aften (30-32), paraplyen i Ole Lukøie (I 175.2f), der ligner en kinesisk skål, samt Chinas Aand i Ahasverus (SS XI 593 f) (se iøvrigt A-iana 2 rk. IV 334f). Udover inspirationen fra Tivoli og A.s gamle interesse for Kina var en af de vigtigste kilder til hans Kina-billede Scribes libretto til Aubers trylleopera Den chinesiske Prins (opført 1. gang på Det kgl. Teater 29.1.1836).

Hovedtemaet, modsætningen mellem natur- og kunstpoesien, mener Brix 142ff er foranlediget af Jenny Linds besøg i København september 1843, hvor den italienske opera samtidig var på mode. Michael Schrøder foreslår derimod i Nattergalen og digteren (A-iana 3 rk. IV 287ff) en »stedvis« enklere inspiration til eventyret, idet han tager udgangspunkt i beskrivelsen af den kunstige nattergal samt Vilh. Pedersens tegning, som A selv godkendte. Hans forslag går nu ud på, at det er en nyopfunden mekanisk nattergal, som A har set under sit ophold i urmagerbyen Le Locle i Schweiz i 1833, der har været inspirationskilden. Hertil kan vel bemærkes, at Brix' og Schrøders teorier ikke udelukker hinanden.

19.13Cavaleer] overordnet hoffunktionær. - 32 en Fabel] usandfærdig og urimelig opdigtning. - 33-34den sorte Kunst] trolddom, magi. - 41Tsing-pe] måske en gengivelse af kinesisk Ch'in P'ei: »Som De behager« eller et hjemmelavet kineseri inspireret af hittebarnet Tching-Pei i Scribes Prinsen af China, hvori også forekommer personnavnene Tsing-sing og Pe-ki.

20.13Lov til at see Keiseren spise] træk fra europæisk enevælde, specielt Ludvig XIV.s hof i Frankrig.

21.2bruger sig] anvender alle sine kræfter, sparer sig ikke. - 9charmante] henrivende. - 21virkelig Kokkepige] satire over den da. rangforordning af 11.2.1717, hvor fx rangbetegnelsen justitsråd kunne forhøjes ved udnævnelse til »virkelig j.«. - 35Vand i Munden] en nattergal kan være et legetøj med vand, der klukker ved anblæsning; se Gudrun Eriksen: Rikke fra Nyboder3. 1957.59.

85

22.2.-3et Silkebaand om Benet] sml. Imp 246. - 8Spekhøker] detailforhandler af fedevarer, smør, æg, brød og diverse kolonialvarer. - 28ganske af min Skole] afgjort tilhænger af mine meninger.

23.8-10hos den virkelige Nattergal ... bestemt] sml. Recension: »En Nattergal ret snurrigt slaaer sin Trille hist bag Muren, / Men der er ei Methode i, det er jo reent Naturen« (1830; SS XII 2). - 32-36 En satire over æstetikerne af den heibergske/hegelske åndsretning, jvf. Skyggebilleder 30 og Keiserens nye Klæder (I 107ff).

24.25ff. Scenen med døden og kejseren er en bearbejdelse af Den første Aften i BuB (281 f), som A udelukkede fra den trykte udg. af frygt for at den skulle opfattes som en hentydning til Frederik VI, der netop var død 3.12.1839 (Jvf. BHH 405). Ved bearbejdelsen forstærkede A kejserens ensomhed, medens han i BuB er omgivet af hoffolk, ligesom uhyggen understreges ved personifikationen af kejserens gerninger, jvf. iøvrigt søvngængerens syner i Fodreise 40 og Ingemanns febersyner i Dagbøger 4.10.1825 (I 9).

25.10en Chineser] kinesisk porcelænsnikkedukke (jvf. Hyrdinden og Skorsteensfeieren II 93f). - 20ff. Jvf. Charlotte Bournonville: Erindringer fra Hjemmet og fra Scenen.1903.297: »En af Faders [: August Bournonville] nærmeste Venner, en meget musikalsk ung Mand, laae farlig syg, og den Sorg han følte over ikke at faae Jenny Lind at høre, bidrog ikke saa lidt til at forværre hans Tilstand. Da Jenny Lind hørte det, raabte hun: »Snälle Hrr. Bournonville, låt mig bara sjunga för sjuka mannen!« - Det var maaskee et Vovestykke at udsætte et dødssygt Menneske for en saadan Sindsbevægelse; men det lykkedes; thi efter at have hørt hendes deilige Sang [...] begyndte han at komme sig.« - 33sin Have] kirkegården.