Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Verdens deiligste Rose

Verdens deiligste Rose tryktes første gang i Folkekalender for Danmark 1852, der udkom november 1851.

Eventyrets tilblivelseshistorie er ukendt, men motivet med en dødssyg fyrste, der kun kan helbredes på én måde (med dragens hjerteblod o.l.), er almindeligt i folkeeventyr, se fx Grimms Livsens Vand.

Rosen-motivet havde A tidligere behandlet i kristelig sammenhæng, tydeligvis under påvirkning af Brorsons Den yndigste Rose er funden, i Aarets tolv Maaneder (1832; SS IX 56f) og Sneedronningen (se n.t. II 62.18-19).

225.11sin Sotteseng] sit dødsleje. - 18Urtegaard] have. - 25Romeo og Julies] middelalderlige sagnfigurer; titelpersoner i Shakespeares tragedie (ca. 1594), hvis handling er henlagt til Verona i Italien. - 26-226.1 Valborgs] folkeviseskikkelse (Peder Syvs Axel Tordsen og Skiøn Valborg), hovedperson i Oehlenschlägers tragedie Axel og Valborg (1810).

226.2Winkelried] iflg. overleveringen skaffede schweizeren Arnold Winkelried Schweiz uafhængighed af habsburgerne i slaget ved Sempach 1386. De angribende schweizere søgte forgæves at bryde igennem de østrigske ridderes rækker, da disse stod med fældede lanser. For at skabe hul i slagordenen, så schweizerne kunne trænge frem, slog W. armene om en favnfuld lanser, som han trak til sig og gennemborede derved sig selv.

227.2Større Kjærlighed ...] reminiscens af Johannes 15.13: »Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner«. - 7-8 141Aldrig døer den ... paa Jorden] allusion til Brorsons Den yndigste Rose er funden (1732).