Klokkedybet
✂ Klokkedybet blev trykt første gang i Folkekalender for Danmark 1857, der udkom i december 1856.
✂ I et brev til Henriette Collin fra Basnæs 24.6.1860, hvor A beklager sig over sin svigtende digterevne, gør han bl.a. regnskabet op for de eventyr, han gennem årene har skrevet på Holsteinborg, og nævner her Klokkedybet (BEC IV 155). Da eventyret hverken er omtalt i almanakken eller dagbogen, mener Topsøe-Jensen i en note til stedet, at det må være skrevet under A.s første besøg på Holsteinborg 15.-26.5.1856. I en rettelsesliste (BEC VI 40) er han imidlertid blevet opmærksom på et utrykt brev til Ingemann 31.10.1856, hvor eventyret nævnes. I HCAHolstein 11 uddybes dette: »»Klokkedybet« er skrevet sidst i Oktober 1856, da Andersen var til Barnedaab paa Holsteinborg« og s. 46 tilføjes yderligere et brudstykke af brevet til Ingemann, hvori det hedder: »Jeg har paa Holsteinborg skrevet en ny lille Historie »Klokkedybet«, det er om et Sted i Odenseaa, hvor Aamanden boer.«
✂ Eventyret bygger på et stof, A har hørt som barn. I Bemærkninger 192 siges det: »Klokkedybet er udsprunget af Folketroen om Aamanden i Odense Aa og Sagnet om Kirkeklokken, der svang sig ud fra Albani Kirketaarn« (16).
✂ Sagnene om Klokkedybet og åmanden, der iøvrigt kendes fra Thiele1, havde tidligt optaget A. Kimen til eventyret findes således i Brudstykke af en Udflugt i Sommeren 1829 (A-iana VIII 14f), hvor han imidlertid ikke fortæller om åmanden. Denne skikkelse inddrages i O.T. kap. XIX og XX, hvilket klart viser, at A i modsætning til Klokkedybet har kendt de to sagn om åmanden og Klokkedybet som to fortællinger, der ikke vedkommer hinanden (se iøvrigt ndf. samt A-iana 2 rk. III 78ff).
✂ 98.5Aaknappe] gul åkande. - 8Munkemose] mosedrag syd for Odense A, nu omdannet til park. - 8-9Blegmandens Eng] på åens sydside mellem Albanibroen og Frederiksbroen (i Albanigade og Frederiksgade). - 15det gamle Frøken-Kloster] Odense Adelige Jomfrukloster ved Albani Torv, opført som bispegård 1504-08 og efter forskellige ejere indrettet som adeligt jomfrukloster af Karen Brahe 1716. - 23Sanct Albani] kvaderstenskirke (opr. trækirke) indviet til Vor Frue og senere til den eng. helgen St.Albanus lå ved det sydvestlige hjørne af Albani Torv; nedrevet 1539. - 24ff. Sml. Brudstykke af en Udflugt i Sommeren 1829: »Klokkedybet, et, som man siger, bundløst Sted i Aaen, hvori en Klokke engang foer ud fra St.Albani Taarn« (A-iana VIII 15) og O.T., hvor Sophie fortæller: »Der foran i Aaen er Klokkedybet, hvor en Klokke er fløiet ud fra Sanct Albani Taarn. Der er bundløst! Hvergang rige Folk i Odense døe, saa ringer det under Vandet!« (218). Hos Thiele1 I 29 drejer sagnet sig om klokkerne i St.Knuds Kirke, der fløj, fordi man ringede for stærkt med dem: »Somme fortæller, at paa det Sted, hvor den faldt, Klokkedybet, er der ingen Bund at finde, men dog paastaae Andre, at naar man med lange Stænger søger efter, kan man endnu føle Klokken paa Bunden. Saa siges det ogsaa, at naar nogen i Odense skal døe, klemter den under Vandet, og er Lyden at høre, som af en Landsbyklokke langt borte.«
✂ 99.3Aamanden] sml. O.T.: »nær ved [ligger] Aaen, i hvis Dyb, Almuen paastaaer, lever et dæmonisk Væsen: »Aamanden«, der aarlig forlanger sit Menneskerov, men varsler derom Natten forud« (228). Jvf. også Thiele1 II 89 og IV 18 f, der i modsætning til Klokkedybet fremhæver, at han hvert år skal have et lig for ikke at åen skal gå over sine bredder. I eventyret fjerner A denne dæmoniske side af åmandens væsen. - 16-17om gamle Tider ... mørke Tider] et udtryk for A.s historiesyn, jvf. n.t. I 214.24-219.27. - 18-26Ved Sanct Albani Kirke ... ding-dang!] sml. Brudstykke af en Udflugt i Sommeren 1829: »Den anden Arm af Aaen fører derimod nærmere hen til Nonnebakken. I 193 gamle Dage skal hele Munke-Mose have været Sø og paa en Halvø i denne laae et Nonnekloster, hvis Voldsted kaldes Nonne-bakken, men Aar for Aar pløies bort. Hvor der nu groer Græs og Blomster skal engang en Nonne have sprunget ud, men Søen var da der saa dyb, at man aldrig fandt hendes Liig« (A-iana VIII 15f). - 22Nonnebakken] bakke syd for Odense A ved Klaregade og Hunderupvej. - 30-31et Strængespil] strengeinstrument, lyre eller cither. - 36-100.10 Hans Ellekilde antager i A-iana 2 rk. III 80, at beretningen om drabet på Knud d. Hellige (ca. 1040-(1080-) 10.7.1086) i Albani Kirke muligvis er baseret på faderens, Hans Andersens, eller A.s lærer C.F.Welhavens (ca. 1788-1830) fortælling ud fra DH (I 191) pga. den rolle motivet om den falske Blake spiller hos A. Sml. også EDB 117ff og eventyrkomedien Ole Lukøie (SS XI 11).
✂ 100.4Erik] Erik Ejegod (ca. 1056-(1095-)1103). - Benedikt] dræbt i Albani Kirke 1086. - 5-6den falske Blake] iflg. Saxo XI Knuds hirdmand, der iøvrigt selv blev dræbt. Antagelig er han kun blevet opfattet som forræder ved den folkelige tydning af navnet, blakket, gulbrun, som falsk og underfundig.