Venskabs-Pagten
✂ Venskabs-Pagten blev første gang trykt som kap. XV i afsnittet Grækenland i EDB, der udkom 30.4.1842, og blev optaget med enkelte ændringer i EHP 1-62,3. hæfte, der udkom 15.12.1862.
✂ I forbindelse med sit ophold i Smyrna 23.4.1841 noterer A i Dagbøger: »I den græske Kirke de to Venner« (II 191). Præcis hvad der menes med denne bemærkning vides ikke, men måske er det denne 229 oplevelse, han henviser til, da han iflg. Dagbøger 10.6.1841 i Wien læste Karl von Hailbronner: Morgenland und Abendland. I. Stuttgart und Tübingen 1841, hvor der s. 329 fortælles om det græske broderskab. I A.s referat lyder det: »Midt i den Troløshed der er mellem Grækerne, staaer smukt deres Fostbroderskab. Naar to Mænd ret holde af hinanden, blive de Fostbrødre, de vælge en reen Jomfru og med hende gaae de til Kirken, hun stiller sig ved Altret, og omslynger begge Mændene med et Cherf, medens disse sværge hinanden evig Troskab i Liv og Død; Præsten giver nu sin Velsignelse; i Ulykken staae disse hinanden bi, opofre sig for hinanden, gaae i Døden sammen. Jeg saae det ved Smyrna« (II 248). Efter sin hjemkomst til Danmark i juli 1841 tog han fat på den digteriske bearbejdelse af sine rejseindtryk, og i Alm 18.8.1841 hedder det: »Begyndt min græske Novelle.« 22.8. hedder det så i et brev til veninden Henriette Hanck i Odense: »Jeg har ogsaa begyndt at skrive nogle Reisebilleder. Det vil sige det er Noveller, Arabesker og almindelige Reisebetragtninger, der samlede kunne give et Billede af hvad jeg har seet« (BHH 559). 10.9. fortæller han hende igen om sit arbejde, og da har historien ligget færdig, omend under en anden titel end den endelige, idet det hedder: »Jeg arbeider ret flittigt jeg har allerede skrevet følgende Stykker, dersom det kan fornøie Dem at høre: a) Franz Liszt [...] f) Fostbroderskabet i Grækenland, en Novelle« (ib. 568).
✂ Ved læsningen af EDB støder man allerede i kapitlet om klostret Daphne imellem Athen og Eleusis på en gammel græker, der passer det nu forladte kloster, og om hvem det siges: »I denne Kirke fik han sin Daab, i denne Kirke har han sluttet Venskabs-Pagt og her blev han viet« (189). Denne bemærkning kunne forlede en til at tro, at A på dette sted havde fået den første inspiration til Venskabs-Pagten, idet det yderligere siges: »Vennen faldt i Frihedskrigen, hans Been smuldre maaskee under Hedebuskene.« Hermed kunne man altså udpege hovedpersonen i den senere historie. Men da denne græker overhovedet ikke omtales i breve eller Dagbøger, er der sandsynligvis tale om et rent kunstnerisk arrangement som forvarsel om historien.
✂ Som påvist af Wilhelm von Rosen i A-iana 3 rk. III 166ff var A stærkt engageret af venskabets mysterier, ikke mindst i forholdet til Edvard Collin, og han nævner i den forbindelse trekantshistorien Antonio-Bernardo-Annunziata i Imp. Hvorvidt Venskabs-Pagten yderligere har en direkte biografisk baggrund, sådan som Brix 134f vil hævde det med henvisning til A.s ulykkelige kærlighed til Louise Collin, idet han tolker det som hans afsked med kærligheden til Louise, kan vel diskuteres. Historiens motiv er jo venskabspagten og hvad den indebærer. Et sådant venskab havde A i alle tilfælde ikke med W.Lind, der var blevet gift med Louise Collin i november 1840.
230✂ Trods henvisninger til dagbogen nævner hverken Brix eller Brix og Jensen von Hailbronners bog. Derimod mener Brix og Jensen (I 407f), at handlingen synes at være påvirket af Heibergs De Nygifte (Nye Digte (1841)), hvortil imidlertid må bemærkes, at hovedmotivet i Heibergs romance-cyklus er selve trekantsdramaet og kun Frederiks given afkald ligner Aphtanides'.
✂ Endelig skal det nævnes, som påvist af Allan Lund i A-iana 3 rk. I 310ff, at A for at opnå den græske lokalkolorit har benyttet Ferdinand Fengers Om det nygræske Folk og Sprog (1832).
✂ 31.1Argojat] (gr.) muldyrsdriver, ledede også de rejsendes heste; jvf. Dagbøger 8.4.1841, under en ridetur i bjergene omkring Athen: »Argojaten gik til Fods« (II 176) og BHW I 300. - 7imorgen gaaer Veien ... skyller bort] sml. Dagbøger 16.4.1841 om den ty. friherre K.G.von Pohland (1802-89): »han havde udstaaet en Deel paa sin Reise til Delphi og var glad jeg ei havde været med; to Gange havde han maatte svømme over svulmende Floder, eengang rev Strømmen ham med« (II 184). - 15Den eensomme Hyrde] jvf. EDB 208; heller ikke denne hyrde skildres i Dagbøger.
✂ 32.3Oleander] Nerium oleander; laurbærrose. - 9Delphi] oldgræsk by i landskabet Fokis; kendt for sit Apollontempel og tilhørende orakel. - 11Parnas] Parnassos; bjerget var helliget Apollon og de ni muser. - 11-13Bækken ... hellig] den kastaliske kilde, nu Hagios Joannes; iflg. sagnet kastede nymfen Kastalia sig i kilden, da hun forfulgtes af Apollon. Kildevandet antoges at kunne begejstre digtere. - 14fort] videre. - vorder] bliver. - 20Tyrkerne, vore Herrer] Grækenland var 1503-1830 underlagt tyrkisk herredømme. - 31ff. Folkesangen om Den gamle Hjort er en næsten ordret oversættelse af den ty. arkæolog H.N.Ulrichs oversættelse Der alte Hirsch und das Reh i: Reisen und Forschungen in Griechenland. I. Bremen 1840.135. Under sit ophold i Athen var A flere gange sammen med H.N.Ulrichs (1807-43), der var professor ved Athens universitet; jvf. Dagbøger 7.4.1841: »Besøgt Dr Ulrich, som viiste mig flere smukke græske Sange« (II 175; se også BfA H 30).
✂ 33.14Lepanto-Bugten] nuværende Korinthiakós Kólpos.
✂ 34.14frankiske] den orientalske betegnelse for europæere, specielt vesteuropæere. - 17Paschaens] tyrkisk ærestitel til militære og civile embedsmænd. - 20lede heller ikke] syntes heller ikke om. - 23-24 Tyrkerne turde ikke drikke deraf] Islam hævder alkoholforbud. - turde] måtte.
✂ 35.13spytter ... mit Skjæg] sml. F.Fenger: Om det nygræske Folk og Sprog (1832): »Naar En befinder sig i en vanskelig Stilling, saaledes, at han maa skade sig selv, hvad han saa gjør, siger han med Ordsproget: 231 [herefter gr. formel] dvs. spytter jeg opad, saa spytter jeg mig i Ansigtet; spytter jeg nedad, saa spytter jeg mig i Skjæget« (114). - 22harpixet Viin] retsinato; vin tilsat 1-2% harpiks.
✂ 36.1-6 Sml. beskrivelsen af påsken i Athen i EDB: »jeg gik til Hovedkirken, den var pragtfuldt oplyst, aldeles overfyldt med Mennesker; foran Altret stod en Liigkiste af Glas, sammenføiet ved Sølvplader. Kisten gjemte friske Roser, de skulde antyde den døde Christus [...] Klokken Ni om Aftenen begyndte en Sørgemusik, og Toget tog sin Begyndelse fra Kirken gjennem Hovedgaden til Slottet [...] En stor Menneskevrimmel bevægede sig fremad, hver Enkelt festligt klædt, hver, selv de mindste Børn, med et langt, tyndt brændende Lys i Haanden [...] Klokken slog Tolv, og i samme Nu traadte Biskoppen frem og forkyndte: Christus er opstanden [...] Alle Mennesker faldt hinanden om Halsen, kyssedes og jublede: Christus er opstanden! [...] Mænd og unge Karle, hver med sit Lys i Haanden, dandsede i en lang Række gjennem Byen; Konerne gjorde Ild paa, slagtede Lam og stegte dem paa Gaden; smaa Børn [...] kyssede hinanden og sagde, som de Ældre: Christus er opstanden!« (198f; se også Dagbøger II 179f samt BfA II 31f).
✂ 38.7Smidraki] jvf. Fenger: Om det nygræske Folk og Sprog: »Et Utyske, som Hyrderne godt kjende og ere meget bange for, kaldes [Smidraki]. Det fremstaaer naar man slagter et Faar og skjærer det op, men glemmer at opskjære den indre Mave [koilia] hvori de Urter findes, som Faaret har spiist [...] Nogle sige, at det seer ud som en Hund eller Ulv, af hvis Mund der udgaaer Ild« (26). - 14Præsternes] sml. Fenger: »En Bonde, som kunde læse [...] blev ved Leilighed ordineret. Fordi han blev Præst, forlod han ingenlunde sine Mark-Arbeider, men liturgerede om Søndagen, og gik bag Plougen om Hverdagen« (57). - 21Patras] nuværende Patrai, by på det nordlige Peloponnes. - Corfu] ø i Det ioniske Hav.
✂ 22vidste] kunne, forstod, jvf. 39.12.
✂ 39.13Maltas Fæstningsværker] anlagt i 1500tallet pga. øens strategisk vigtige beliggenhed, jvf. Dagbøger II 149f og EDB 147ff. - 13-14Ægyptens selsomme Gravsteder] pyramiderne.
✂ 40.4Fostaneller] fustanellaen, skørt på den mandlige græske nationaldragt.
✂ 42.23Brud] forlovede.