Tolv med Posten
✂ Tolv med Posten tryktes første gang i NEH 5-61, der udkom 2.3.1861.
✂ Julen 1860 tilbragte A hos fru Henriette Scavenius på Basnæs, og 25.12.1860 skriver han i Dagbøger: »Skrev Eventyret »Tolv med Posten«, det jeg iaftes fik Ideen til« (IV 474). Lidt nærmere besked om tilblivelsen får vi af et brev til Henriette Collin 28.12.: »Jeg er meest paa mit Værelse, arbeider mere end jeg gjør det naar jeg er i Kjøbenhavn; foruden Visen til Deres Svigerfader har jeg nu skrevet et nyt Eventyr: »De tolv med Posten«« (BEG II 396). At juleferien virkelig havde været en intensiv arbejdsperiode, hvor A i høj grad var overladt til sig selv pga. fru Scavenius' depressive natur, bekræftes i endnu et brev til fru Collin 2.1.1861: »De fjorten Dage her paa Landet have ikke været muntre, jeg har derfor ganske betragtet dem som Arbeids Dage og virkelig udrettet en Deel [...] og [...] bragt paa Papiret endnu tre nye Eventyr, »Tolv med Posten«, - »Skarnbassen«, og »Sneemanden«« (ib. III l).
✂ Beklageligvis kommer A intetsteds ind på, hvad det var, der juleaften gav ham ideen til Tolv med Posten, men i en efterskrift til en udgave af eventyret (1940) mener H.G.Olrik, at inspirationen muligvis skal søges i en oplysning i Dagbøger 24.12.1860 om, at A havde fortalt toldforvalter Marcus Jürgensen (1798-1879) fra Næstved og dennes familie om Le Locle i Schweiz, hvor A i 1833 og sommeren 1860 havde gæstet hofurmager Urban Jürgensens slægtninge, familien Houriet. Netop rejsen 1833 var foregået med diligence (MLE I 142f), og minderne om dette transportmiddel kan have givet ham lyst til at skrive et dagvognseventyr i forbindelse med det tilstundende årsskifte.
✂ Litterært har eventyret rødder tilbage til den dybe følelse for årets gang og dets højtider, som var udsprunget af romantikens enhedslære. E.T.A. Hoffmann hører således i Die Abenteuer der Silvesternacht tiden bevæge sine frygtelige hjul og ser året som en tung vægt rulle ned i den dunkle afgrund, ligesom også Oehlenschläger har beskæftiget sig med motivet i Jesu Kristi gientagne Liv i den aarlige Natur (1805) og Chr. Winther i Indskrivter paa min Søsters Rokkebrev (1828).
245✂ A selv havde beskæftiget sig med motivet i Aarets Historie (II 217ff), Aarets Børn (1840; SS XII 34), Aarets Tolv Maaneder (1832), der alle i sidste instans findes i kim i Fodreise (35).
✂ 71.3sloge de en Potte paa Døren] se n.t. II 218.4.
✂ 72.1Presenter] gaver. - 7-8Hans Reisegods ... Katten] sml. Aarets Børn: »Hans [: Januars] Broder, Februar ved Navn, / »Slaaer Katten af« hver Fastelavn« (SS XII 35). - 17-18han var i Familie ... Veir-Prophet] jvf. Thiele2 III 4: »Som Veiret er de fyrretyve Ridderes Dag, (d. 9de Marts) vil det blive i fyrretyve Dage.« - 17de fyrgetyve Riddere] iflg. sagnet 40 kristne romerske soldater, som i Lillearmenien år 320 led martyrdøden, da de nægtede at ofre til guderne. - 19Violer] martsvioler; viola odorata. - 27-28Flyttedags-Commissair] iflg. plakat af 1.7.1799 var til- og fraflytninger i forbindelse med lejemål normalt sat til 3. tirsdag i april. - 35Skovmærker] bukkar; Asperala odorata. - 40Christian Winthers »Træsnit«] aktuel hentydning, idet Chr. Winthers (1796-1876) Træsnit (oprindelig en del af Digte (1828)) netop forelå i en ny udgave til julen 1860.
✂ 73.1Smaadigte af Richardt] Chr.Richardts (1831-1892) debutdigtsamling Smaadigte udkom julen 1860 (på titelbladet 1861). - 5Syvsovere] Syvsoverdag 27. juni; opkaldt efter 7 kristne, som iflg. sagnet blev muret inde i en hule under kejser Decius' (201-(249-)51) forfølgelser, hvor de faldt i søvn og først vågnede 447. Iflg. folketroen vil den som på syvsoverdagen ligger i sengen til kl. 7 komme til at stå sent op hele året (Thiele2 III 26). A anvender her udtrykket som synonymt med dovent tjenerskab. - 11vel ved Magt] kraftigt bygget. - Panama-Hat] stråhat, opr. flettet af palmeblade fra Sydamerika. - 16Crinoline] kurveformet skelet af fiskeben el. stålfjedre båret af kvinderne under skørterne for at holde dem ude; var netop på mode omkr. 1860. - 17-bimpel] lille trætønde. - 18-19Æde sit Brød ... skal man] l.Mos. 3.19. - 26-27Her stod ... Reisegods] sml. Aarets Børn: »September har en Farvepot, / Han maler baade Stort og Smaat« (SS XII 35). - 28Sædemaaned] den olddanske betegnelse for oktober. - 31-32en engelsk Plov] den oprindeligt engelsk-fremstillede svingplov afløste i løbet af første halvdel af 1800tallet gradvis den middelalderlige hjulplov. - 35-36Condition] tjenesteplads; 1.11. var skiftedag for tjenestefolk, der fæstedes for det næste halve år. - 37-38Savskærer-Mester for Lauget] i k har A oprindelig skrevet »Savskærer, Mester for Lauget«, men i r er kommaet erstattet med », som A brugte i samme betydning som komma. Sætteren har imidlertid misforstået tegnet og antaget ordene for en sammensætning. Iøvrigt er savskærerlauget med laugsmestre A.s egen frie opfindelse. - 38-39skære Skøiter] før stålskøjtens opfindelse bestod skøjten af et aflangt træstykke, på oversiden glat tilpasset til en støvlesål og -hæl, og 246 på undersiden bådformet og afrundet med skøjtejernet indfældet. Skøjten fastspændtes til støvlerne med læderremme.
✂ 74.1Ildpotten] lerpotte med gløder i til at varme fødderne ved, opvarme senge o.l. - 9-10Knittergulds-] flitterguld, tyndt messingblik. - 14Tylten] egl. tylvt; 12 personer, der tilhører en sammenhørende gruppe. - 15Capitainen] en anakronisme såfremt A har tænkt på Vesterports vagt i Kbh. (nedlagt 1857), idet der ikke i A.s tid i Kbh. havde været en kaptajn til at kommandere portvagten.