De Vises Steen
✂ De Vises Steen blev første gang trykt i Folkekalender for Danmark 1859, der udkom december 1858.
✂ Om eventyrets tilblivelse vides intet andet end en bemærkning i et brev til Signe Læssøe fra Basnæs 21.12.1858, hvori A takker for et brev og fortsætter: »Jeg skrev ikke øieblikkelig!; jeg vilde, at De først skulde have fra mig mit Nyeste, det eneste Eventyr, jeg i den sidste Tid har skrevet: »De Vises Steen«« (BfA II 401). Eventyret må altså være skrevet i efteråret 1858.
✂ De Vises Steen med dets behandling af troen, der løser livets og dødens gåde, betegner forsåvidt et nyt trin i A.s religiøse udvikling væk fra hans ungdoms rationalistiske fornuftstro, men genoptager motiver og temaer fra det tidligere forfatterskab, således som det fremgår af Bemærkninger (19f).
✂ Motivet med brødrene, der føres rundt i verden, specielt den fjerde broders flyvning, leder tanken tilbage til Paradisets Have (I 141ff), ligesom der går en linie fra Sneedronningen (II 49ff) over At være og En Historie fra Klitterne (III 169ff), når det gælder udødelighedstroen. Endvidere knytter eventyret sig til Skyggen (II 129ff) ved 250 tematiseringen omkring det gode, det skønne og det sande, og endelig minder motivet med datteren, der forløser sin fader, om Dynd-Kongens Datter (III 63ff).
✂ Udover de mindelser, der er tilbage i A.s egen produktion, skal nævnes, at De Vises Steen tilhører den gruppe eventyr, der er bygget over folkeeventyrets grundstruktur. Rubow 42 og 157 nævner Winthers Historien om de fire Brødre og Grimms Livsens Vand, ligesom man også kan nævne Grimms samt Asbjørnsen og Moes versioner af Guldfuglen, som Ingemann også har brugt, jvf. Guldfuglen eller Den plukkede Høne (Samlede Skrifter2. 3. afd. 1878. XIII). Motivisk og i sin opløsning har eventyret desuden fællestræk med Ingemanns eventyr De fire Rubiner (Samlede Skrifter2. 3. afd. VI.1862).
✂ 87.3-6Holger Danske ... som Christiern Pedersen siger det] Kong Olger Danskes Krønike, udsat paa Dansk af Christiern Pedersen. 1855.6 (se iøvrigt n.t. IV 184.24-26). - Christiern Pedersen] forfatter og oversætter (ca. 1480-1554); bl.a. udgiver af Saxos Danmarkshistorie (1514) og Jærtegnspostil (1515) foruden den ovennævnte udg. af Olger Danskes Krønike (1534). Nært knyttet til Christian II fulgte C. P. kongen i landflygtighed, indtil han 1532 vendte tilbage og slog sig ned som bogtrykker i Malmø. - 7-8Jon Præst] eller Johannes Presbyter; middelalderlig sagnskikkelse, der iflg. folketroen herskede over et stort og mægtigt rige dybt inde i Asien som præstekonge. Sagnene om Johannes Presbyter er samlet i folkebogen Jon Præst, udg. af Chr. Pedersen 1510 (seneste udg. v. Allan Karker 1978); iflg. et af sagnene var J. P. en frisisk kongesøn, der ledsagede Holger Danske på hans tog til Asien. Efter erobringen af Indien indsatte Holger Danske J. P. som kejser over alle indiske lande. Jvf. også Fodreise 54, DtB 140, 250. - 15ff.Solens Træ] hvorfra A iøvrigt har forestillingen om solens træ vides ikke, men udgangspunktet er muligvis banyantræet (Ficus indica), der vokser i Ostindien og som iflg. Dansk Ugeskrift I. 1832.217 »har den Egenskab, at Grenene sænkes ned til Jorden, skyde Rødder og danne nye Stammer, der blive i Forbindelse med Moderstammen. Derved dannes der med Tiden en heel Lund af et eneste Træ, som frembringer de herligste naturlige Buegange. Formedelst dets Vedvarenhed, vidtudbredte Grene og velgiørende Skygge ansee Hinduerne det som et Emblem paa Guddommen og vise det næsten guddommelig Ære. Brahminerne tilbringe en stor Deel af deres Tid i andægtig Eensomhed under dets Skygge.«
✂ 88.9ff. Sml. beskrivelsen af Krystalpaladset (opført 1851) i London i Dagbøger 15.6.1857: »Glaspaladset seer ud som en Fee By, med Gader svævende og udstrakte; et stort Basin af Marmor var der med røde, hvide og blaae Lothus, Slyngplanter snoede sig op af Søilerne, 251 Statuer og blomstrende Træer rundt om; Skikkelser af Vilde under deres naturlige Træer, ogsaa et Kjæmpetræes Stamme saae jeg; der var pompeianske Stuer, franske Gallerier, Alt phantastisk i hinanden, arabeskartig, og Solen skinnede paa Glastaget, Seil var spændt ud derinde mod Straalerne Vinden susede udenfor, og da Sang og Musik brusede, snurede det i mit Hoved, jeg var nærved at komme i Taare. Udenfor sprang siden Vandene, det var som gik vi i Undines Have; Regnbuer spillede, der var vist over hundrede Fontainer, kun den blaa Grotte har viist en saadan Tryllemagt« (IV 245). - 16-18her i Væggene ... Alt hvad der skete] sml. Paradisets Have (I 150). - 27Kong Salomon] israelsk konge (ca. 965-926 f.Kr.). - 33i hvor høit han] hvor højt han end. - 35ff. Et udtryk for A.s udogmatiske kristendom og modstand mod kødets opstandelse. Sml. også Aarets tolv Maaneder. November (1832; SS IX 57):
✂
Efter Løvfald kommer Vaaren,
Bringer atter grønne Blade;
Derfor Du, naar Hjertet isner,
Troer, en nyfødt Vaar Dig venter.
Slægter fødes; Skoven
grønnes,
Men husk paa: det Løv, som falder,
Aldrig dette grønnes mere.
Det er kun i nye Slægter
Livet groer for Evigheden.
✂ Jvf. også At være 227.
✂ 89.5-6og han saae ... det Samme] sml. H. C. Ørsted: Nyt Vaftrudnersmaal (Kjøbenhavns flyvende Post. 1830. Nr.96):
✂
Ei paa Jordens Klode
Oven er og Neden.
Frit i Rummet holder
Den en mægtig Kraft,
Som mod Klodens Midtpunct alting driver,
Saa det staaende paa Jorden bliver.
✂ 29Som den vise ... Sprog] iflg. 1.Kongebog 4.33 udstrakte Salomons visdom sig kun til at tale om alle dyr, ikke med dem.
✂ 91.16-17hver af dem havde især en Sands ... de andre] alm. eventyrtræk, sml. Grimms De seks Tjenere og Historien om seks, der kommer gennem hele Verden. - 21lige ind i Menneskenes Bryst ... Glasrude for] sml. Fodreise 77 og volontøren i Lykkens Kalosker (I 227).
✂ 92.6-7Djævelen ... Fader] Johs. 8.44. - 10-11blæste Djævelen ... Øiet] sml. Sneedronningen. Første Historie (II 49f). - 13Djævelen ... Bjælke] jvf Matthæus 7.3. - 24-25høre Græsset gro] jvf. Heimdal, der iflg. nordisk mytologi besad denne evne. - 37-38der kom Gadedrenge ... der gjør det] jvf. litteraturrevyen i Fodreise, hvor A lærer, »at det ikke er blot 252 Skoledrengene der mishandle en Digters Mesterværk [...] nei, det er ogsaa gamle Drenge her i Livet der ganske artig forhude en Digter« (59).
✂ 93.5Tjadder] snak, pjadder. - 5seigholdte] hårdnakkede. - 7Omgang] omgangskreds, »det gode selskab.« - 29Kippe-] beværtning, knejpe. - 38givet ham i Skjenk paa Vuggen] givet ham i vuggegave.
✂ 94.9-13den yndigste Rose ... ikke gjøre] ideen stammer fra kladden til digtet Den vaade sorte Snegl ved Rosen sad (1855-56; Optegnelsesbog 11,3. Bl 2 r), som dog først tryktes i Figaro nr. 84. 3.11.1867 (SS XII 413). - 31blev reent henne i det] blev henrevet. - 35-36Det var mig ... røget] ordspil på udtrykket »han gik op i Røg og Røgelse« om den overdrevne smiger.
✂ 95.20Ere Luftballonerne opdagede] luftballonen blev opfundet af brødrene Montgolfier 1782, men den aktuelle baggrund er Victor Granbergs mislykkede ballonopstigninger i København 12.7. og 26.7.1857, se n.t. Flaskehalsen (III 31.22-23). - 28chemiske Svovlstikker] en ret ny opfindelse der først blev almindelig i 1830'erne.
✂ 96.10-11Og Ballonen ... Kirkespiret] sml. den poetiske herres rejse med dykkerklokken under havet i Fodreise: »Med eet min Klokke ned ad foer, den blev for tung for Vandet. / Og som Münchhausens Hest den hang paa Klokke-Spiret strandet« (84f). - 21Een stolt af sin Nøgle bagpaa] som symbol på kammerherreværdigheden (2. rangklasse nr. 5) bæres en forgyldt nøgle på højre frakke- eller kjoleskøde. - 30Dovenskab er en Rod til alt Ondt] gammel talemåde.
✂ 98.5-27 Digtet er først trykt i Ydun, Maanedsskrift for Damer, Nr. 1, Nytaarsdag 1855 s. 4 sp. 2 (se også BHW II 185) under Titlen Tro det Bedste.
✂ 99.2forsmsgtende] tørstende.
✂ 100.15ff. Sml. I Sverrig 120. - 22Ildsøilen ... Canaanslandet] 2.Mos. 13.20.