Andersen, H. C. Uddrag fra H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

116.2-3Memnon-Støtten ... Ørkenen] Memnon-støtterne, to 20 m høje billedstøtter i Theben i Ægypten, der forestiller Amenhotep eller Amenofis III; antagelig hentyder A til den tidligere fejlagtige opfattelse, at støtterne forestillede Memnon, en homerisk sagnhelt. - 3Elisabeth] eng. dronning (1533-(1558-)1603). - 5Tycho Brahes] da. astronom (1546-1601); måtte 1597 gå i frivillig landflygtighed. - 6-7Wellingtontæet] kæmpefyr, Wellingtonia gigantea (Sequoia gigantea), kan blive mere end 100 m højt. - 14-17Ikke vil hun ... Drapperier] en hentydning til Henrik Hertz og A selv; jvf. A.L.Drewsens Optegnelser 10.2.1861: »A forelæste mig i Dag for 2den Gang hans »Det nye Aarhundredes Musa« [...] Forresten yttrede han, at der i det oplæste var et Hib til Hertz, hvem han havde tænk [t] paa, med hvad der staaer, om at tømre Dramaer af Scenens aflagte Herligheder [...] ligesaa til sig selv, idet han sigter til Mulatten, hvor han taler om at dække Mangler i den dramatiske Architectur ved Lyrikens blomstrende Drapperier« (Personalhistorisk Tidsskrift 11 rk. IV. 147f). - 17-25hendes Flugt ... Slægtskab] sml. Optegnelsesbog 11,2 (Bl 3v og 18v) (FoF X 135f). - 18Thespis-Kærren] Thespis fra Ikaria regnes for grundlæggeren af den gr. tragedie og skal iflg. sagnet have kørt landet rundt og opført tragedier med alt tilbehøret læsset på en vogn, Thespiskærren. - 21ff. Sml. Herman i DtB, der hævder at en sammensmeltning af Walter Scott (1771-1832) og Jean Paul (1763-1825) »vilde være en Typus for vor Tids nye Digter. Alt skal være sandt, klart og kort, omgivet med den Duft, der hviler over vore Kjæmpeviser, den Lyrik, som omstraaler Calderons Dramaer; og den kan indaandes i selv den prosaiske Fortælling; det er ikke Ordets metriske Sammenslyngninger, men Malmet i det, som klinger til Hjerter og Folkeslægter« (257). - 23Ikke vil hun ... intet Slægtskab] jvf. brev til Henriette Hanck 21.8.1838: »Øehlenschläger har skrevet en Tragedie: Knud den Store, men det bliver vist ikke noget for mig, jeg er kjed af denne Nordiskhed, vor Tid vil have mere, end hvad der interesserer et Hjørne af Verden« (BHH 266). Jvf. også At være 197 og Dagbøger IV 367. - 26franske Roman-Kipper] uvist hvilke forfattere A tænker på, måske Eugène Sue (1804-57) og Honoré de Balzac (1799-1850), se også n.t. III 122.11-12. - -Kipper] egl. beværtninger, knejper. - 27Hverdagshistoriernes Chloroform] se n.t. II 240.40. Chloroform: bedøvelsesmiddel. - 36den chinesiske Muur] flere tusind km lang fæstningsmur mod Kinas 260 grænse til Mongoliet; bygget i 3.årh. f.Kr. Iøvrigt var netop årene omkring 1860 præget af Ruslands, USAs, Englands og Frankrigs militære pres for at få Kina til at åbne sig mod omverdenen.