Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

✂

Den onde Fyrste

✂ Den onde Fyrste tryktes første gang i Salonen. Et belletristisk Maanedsskrift, red. af Gottlieb Siesby. 1.Bind. 1840. 1. Hæfte (udkom oktober) under titlen: Den onde Fyrste. Et Eventyr. (Gjenfortalt efter mundtlig Meddelelse).

✂ Eventyret blev egentlig skrevet til Dansk Folkekalender, udgivet af Trykkefrihedsselskabet under redaktion af professor G.F.Ursin (1797-1849). Herom hedder det i et brev til Theodor Collin, Hyby i Skåne 23.6.1839: »i det sidste Øieblik jeg endnu var hjemme kom Overlærer Olsen [: F.C.Olsen (1802-74)], som staaer i Spidsen for Folkebladets Skrift Comitee og opfordrede mig til at skrive et Par Ark for den nye Folkecalender Ursin vil udgive, understøttet af Trykkefriheds Selskabet; jeg gav mit Løfte« (BJC I 135). 23.9.1839 sendte han F.C.Olsen et brev, der begyndte således: »Her sender jeg Dem lidt at begynde med; to Digte, et Sagn og en Parabel« (ib. III 60). En nærmere bestemmelse af indholdet får vi gennem et brev til veninden Henriette Hanck i Odense 25.9.1839: »For »Folkebogen« der muligviis udkommer til Nytaar, har jeg allerede skrevet to Digte: (Historie om Konerne og en Paaskesang) Een Parabel: Boghveden, samt et Eventyr: den onde Konge« (BHH 375). Den tvivl om udgivelsen af Folkekalenderen, som A ytrer i det sidstnævnte brev, må være blevet bekræftet umiddelbart efter; måske er bidragene også blevet kasseret. Herom kan intet siges, men A må have handlet hurtigt mht. Den onde Fyrste, eftersom det er trykt i oktober 1839. Iøvrigt noterer man sig, at det rubriceres blandt eventyrene, medens det senere kaldes et sagn. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at der gik 28 år før Den onde Fyrste indgik i en eventyrsamling. Hvorfor vides imidlertid ikke.

308

✂ Som A skriver i Bemærkninger, blev Den onde Fyrste optaget i de tyske og engelske udgaver af eventyrene (23), og i forbindelse med oversættelsen til tysk skriver han til Heinrich Zeise 3.11.1845: »dette har jeg, som De seer antydet, ikke selv opfundet, men paa den grimske-musæuske Maade [: efter de tyske eventyrfortællere brd. Grimm og J.K.A.Musäus] gjenfortalt« (A-iana 2 rk. V 264). A nævner imidlertid ikke, hvorfra han oprindelig har sagnet. Men som påvist af Aage Bentzen i Der böse Fürst, Beiträge zum Verständnis des religions-geschichtlichen Hintergrundes eines Marchen von H.C.Andersen i: Studia theologica IV. 1950.109-19 er eventyrets motiv, der også er beslægtet med Ikarossagnet, vidt udbredt. I den forbindelse kan nævnes Firdausis beretning om kong Kai Kaus, ligesom Bentzen ser en forbindelse mellem det kunstige skib og den middelalderlige Alexanderroman, hvor kongen flyver på fire store fugle.

✂ 14.29Centner] 1 centner = 100 pund (50 kg). - 37-38min Villie skal skee] en omvending af formuleringen i Fadervor: »Ske din vilje!«

✂ 15.1Himlens Befæstning] himmelhvælvingen, jvf. 1.Mos. 1.6-20. Se iøvrigt A.s senere syn på brugen af dette udtryk i At være 107 m. note. - 5en Myggesværm] sml. Rosen-Alfen (I 181).

✂

Marionetspilleren

✂ Marionetspilleren tryktes første gang som kap. IX i I Sverrig, der udkom 19.5.1851.

✂ En præcis datering af eventyret er ikke mulig, men I Sverrig er som helhed skrevet i perioden september 1849-august 1850.

✂ I romantikken fik marionetteatret en anerkendt status, og A har selv behandlet motivet med marionetteatret og dukkerne, der bliver gjort levende, i Dødningen (I 198f) og Reisekammeraten (I 73f). Hans Brix ser såvel de to sidstnævnte eventyr som Marionetspilleren inspireret af N.T.Bruuns skuespil Avisfrierierne eller det forseglede Brev (1815), hvori luftskipperen Luft fortæller om sit ambulante marionetteater, som han har rejst rundt med, men som blev ødelagt af en flok unge herrer. Og Marionetspilleren er herudover en videre udvikling af en replik hos Bruun: »Paa mit Teater herskede den sande huslige Tone - og aldrig Capricer, aldrig Sygdom iblandt Personalet - det var nu især 309 den mærkeligste Forskel paa dem og somme af de levende« (BrixAP VI 236). En anden og mere påfaldende lighed er med E.T.A.Hoffmanns Seltsame Leiden eines Theater-Direktors, som i særlig grad beskæftiger sig med teaterfolkets latterlige og besværlige sider. Den satiriske pointe er: et lydigt og fuldendt ensemble bestående af marionetter, hvoraf forfatteren har en kasse fuld.

✂ Den personlige baggrund for eventyret er som udtrykt af Mogens Brøndsted H.C.Ørsteds betydning for A, idet eksperimentet med levendegørelsen af dukkerne »henlægges til Slagelse, skolebelæringens by, og foretages af en elektromagnetisør, ligesom Ørsted havde henvist ham fra teaterfiaskoerne til eventyrets domæne og samtidigt åbnet hans øjne for naturens egne underværker« (DaStu 1967.14).

✂ 16.2paa Dampskibet] i Sverige. - 11satte ud] forklarede. - 18-19den polytechniske Læreanstalt] oprettet 1829 med H.C.Ørsted (1777-1851) som direktør; havde til huse i Studiegården i Studiestræde. - 24Det Meeste ... Præstens] gik over min forstand, var uforståeligt (talemåde).

✂ 17.23Napoleon] fr. kejser (1769-1821). - Luther] ty. kirkereformator (1483-1546). - 35Nissebuk] nisse.

✂ 19.2hele Commersen] hele herligheden; det altsammen. - 21tvinede] græd. - 23-24Johanna Montfaucon] sørgespil i 5 akter af Kotzebue, oversat og bearbejdet af N.T.Bruun, med musik af Cl.Schall. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 29.4.1804. - 24Dyveke] sørgespil af Ole Johan Samsøe. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 30.1.1796. - 29Skandinav] tilhænger af skandinavismen, en bevægelse der virkede for nøjere sammenknytning og samarbejde mellem de nordiske lande; havde især sin blomstringstid i 1840'erne og 50'erne.

✂

To Brødre

✂ To Brødre blev trykt første gang i Illustreret Tidende 1. Bind Nr. 13, 25.12.1859.

✂ På listen over »Eventyr som kunne skrives« (april-maj 1859), figurerer under B: »Brødrene« (ovf. s. XIII). Topsøe-Jensen mener, »Brødrene« er identisk med To Brødre (HCA 252), men medmindre a, b, c, d alle kan dateres til sommeren eller efteråret 1859, eller der er tale om et nu tabt manuskript af anden karakter, må eventyret være skrevet på Basnæs 29.9.1857: »Jeg skrev Stykket om Brødrene Ørsted« (Dagbøger IV 292). I registret til Dagbøger har Topsøe-Jensen iøvrigt selv registreret notatet som gældende To Brødre (XII 32).

310

✂ 20.2-3Paa en af ... Bøgeskovene] sml. Morgenvandring i Oehlenschlägers Langelands-Reise (1805): »Til Skoven jeg giennem en Mark monne gaae. / Da fik jeg see / En vældig Steenhob paa Marken staae / Mellem Høie tre; / Den stod saa ærværdig, graalighvid, / En aflang Ring. / Her holdtes der vist i gammel Tid / Et Kongething« (Oehl XIX 158). - 3-4en lille Stad] Rudkøbing på Langeland. - 5Emmer] gløder. - 6-7stødtes Urter i Morterne] apotekets krydderier og lægeurter blev pulveriseret i en morter, en sten- eller metalbeholder med buet bund. - 7en ældre Mand] apoteker Søren Christian Ørsted (1750-1822). - 11den brave Husmoder] Karen Ørsted f. Hermansen (1745-93). - 15Den ældste af Drengene] Hans Christian Ørsted (1777-1851), fysiker; om hans betydning for A se MLE I 74, II 115ff samt henvisninger i vort register. - 18-19hvorledes Fuglens Vinger ... flyve] jvf. H.C.Ørsted: Luftskibet (1836). - 22Den yngre Broder] Anders Sandøe Ørsted (1778-1860), retslærd og politiker. - 23-24Jacob ... Førstefødselsret] 1.Mos. 27.5-23.

✂ 21.7Solon] gr. lovgiver og digter (ca. 640-560 f.Kr.), hvis love kom til at danne grundlag for Athens senere lovgivning. - 12-13Med Lov skal man Land bygge] indledningsordene til Fortalen i Jyske Lov 1241. - 14Genius] ånd. - 21Tyende] en af tjenestefolkene. - 24Dunster] dampe. - 32Sphærerne] universet.

✂

Den gamle Kirkeklokke

✂ Den gamle Kirkeklokke tryktes første gang på tysk i Schiller-Album 1861. På dansk forelå det første gang i Folkekalender for Danmark 1862, der udkom december 1861.

✂ I Bemærkninger hedder det, at eventyret »er digtet paa Opfordring om et Bidrag til »Schillers Album«« (23), som A.s bekendt major F.A.Serre (1789-1863) udgav i tilknytning til stiftelsen af Schiller-Lotteriet. Eventyret kan dateres til slutningen af marts 1860, idet A.L.Drewsen i sine optegnelser om A under 29.3.1860 skriver: »For et Par Dage siden spurgte Andersen mig, hvor Schillers Fødeby, Marbach, laae, navnlig om det ikke var ved Donau, og da han fik at høre, at det var ved Neckar, vilde han vide, i hvilken Flod, Neckar løb ud. Vi fik Landkortet frem og jeg viste ham dens Løb til den falder i Rhinen. Det passede ham ikke, han vilde have, at den skulde falde i Donau. Han havde nemlig faaet en Opfordring at skrive Noget til det Schillers-Album, der skal udkomme i Anl. af den i Nov. f. A. holdte Fest 100 Aars Dagen efter hans Fødsel, og var efter megen Tænken derover 311 blevet staaende ved en Ide, han havde taget af Schillers »Die Glocke«; han tænkte sig nemlig, at Kirkeklokken i Marbach ringede, medens Moderen fødte Schiller, - at den samme Klokke i Aarenes Løb faldt ned og revnede, og laae paa Kirkegaarden, indtil den blev brugt ved Støbningen af den ovennævnte Statue, hvor dens Malm kom til at udgjøre Hovedet og Brystet.« Herefter refererer Drewsen, at A ville vide flodernes løb ud fra et ønske om at give korrekte historiske oplysninger, fordi han ville lade klokken fragte ad vandvejen fra Marbach til München, hvor den skulle støbes, et element han konsekvent lod udgå. Derefter fortsætter Drewsen: »Idag [...] kom han og sagde, at han havde skrevet Historien og jeg maatte naturligviis paa Opfordring forlade mit Arbeide og gaae op med ham i mit Værelse, for at han kunde læse den for mig. Han vil døbe den: »Den gamle Kirkeklokke«« (Personalhistorisk Tidsskrift 11 rk. IV.1943.194). 23.4.1860 noterer A så i Alm: »Brev med Schillers Eventyret til Fru Serre i Dresden.«

✂ Ideen til at bruge Schillers Das Lied von der Glocke (1800) har han vel udover ved læsning af digtet også faet fra de dramatiseringer, han har set (jvf. Dagbøger I 455, IV 138), ligesom han var til stede ved afsløringen af Schiller-Goethemonumentet i Weimar under hundredårsfesten for hertug Carl Augusts fødsel, jvf. Dagbøger 4.9.1857: »Det var et stort Moment da Sløret faldt for Digter Gruppen Schiller og Goethe, Schiller ligner mig« (IV 286; se også BHW II 330, III 337). Udover den fysiske lighed, som han også berører MLE II 200, har A også på anden vis kunnet identificere sig med Schiller: en fattig barndom, en hård ungdom (Karlsschule = Meislings skole) og berømmelsen.

✂ 22.15Familien] Johann Kaspar Schiller, militærlæge og hustru Elisabeth Dorothe f. Kodweiss. - 24-25den Lilles Haar ... forgyldt] sml. Dagbøger 13.8.1855, Wildbad: »om Middagen til Taffels hos Storhertugen med Schillers ældste Søn der er Baron [: friherre Karl von Schiller], han forærede mig det bedstlignende Portræt af Faderen, fortalte at han havde havt rødt Haar« (IV 177), jvf. også MLE II 200.

✂ 23.11-12flyttede ... By] til Ludwigsburg i 1766. - 16Gellert] Chr. Fürchtegott G. (1715-69), ty. digter. - 17Sangen om Messias] F.G.Klopstock (1724-1803): Der Messias (1748-73).

✂ 24.5-6den militaire Skole] S. kom 1773 i civilafdelingen af Karlsschule, der 1775 flyttedes til Stuttgart, hvor han studerede medicin og filosofi. - 20derfor] til det formål. - 30-31han maatte ... Strøm] efter opførelsen af Die Räuber 1782 flygtede S. pga. indskrænkninger i sin personlige og digteriske frihed og tog ophold på godset Bauerbach i Meiningen. - 38Fiesko] Die Verschwörung des Fiesco zu Genua 312 (1782). S. læste sit stykke op for vennerne, men uden held, angiveligt pga. hans svabiske udtale og deklamation (Werke ed. Bellermann I 28).

✂ 25.7Hvor] hvorledes. - 17Bayerns Kongestad] München. - 23Kæmpegrave] oldtidsgrave, kæmpehøje; kæmpe: kriger. - 23en ganske fattig Dreng] Bertel Thorvaldsen (1770-1844), hvis statue af Schiller opstilledes i Stuttgart 1835, jvf. Dagbøger IV 175, 435. - 25Holmen] flådestation og militært skibsværft (Orlogsværftet) i Kbh. - 39-40Schweiz's Befrier] Wilhelm Tell (1804); se iøvrigt n.t. IV 134.23. - 40Frankrigs gudbegeistrede Jomfru] Die Jungfrau von Orleans (1801); se iøvrigt n.t. IV 61.22.

✂ 26.6engang] senere. - 7det ædle Qvindehjertes Digter] der tænkes på Maria Stuart og Die Jungfrau von Orleans.

✂

Theepotten

✂ Theepotten tryktes første gang i Folkekalender for Danmark 1865, der udkom december 1864.

✂ Iflg. Bemærkninger er eventyret skrevet i Toledo under A.s Spaniensrejse i 1862 (23). A opholdt sig i Toledo 2.12-7.12., men hverken Dagbøger eller breve melder om eventyret.

✂ Eventyret skulle indgå i rejsebogen I Spanien, hvor det findes i det første udkast til kapitlet om Toledo (I Spanien 342) forsynet med flg. indledning, der forklarede dets tilblivelse: »I vor Fonda var ogsaa Spor af gammel Herlighed, Vaaben over Porten, Steensocler i den eengang med et mægtigt Springvand pyntede Gaard, nu sprang her ikke en Draabe, Marmor Kum[men] var fyldt med Jord og forvandles til et Blomsterbeed underlige frugtlignende ildrøde Blomster groede her, de saae ud som spansk Peber men var endnu mere glødende mere lignende en Blomst [...] Fra Murcias Sol havde gjennemstrømmet mig og Castagnetterne der havde slaaet Rythmerne an til Sang, [...] kom i hver Stad en [...] Stemning, der satte Blomst, [...] jeg maatte skrive Digte som i Ungdommens Tid, men ikke et Eventyr kom paa Papiret, det Hele selv var jo som et stort forunderligt Eventyr; men her i Toledo [overstreget: i den lille forstørrede Gaard] i Fondaens lille Gaard, hvor det gamle Springvand var blevet Urtepotte, laae 313 Skrimmel og Skrammel, Stumper og Skaar, der laae [...] Skaaret af en gammel Theepotte, [overstr.: jeg tog det op, skrev et Eventyr derom, det eneste paa hele] med Indskrift, chinesisk var det ikke, men heller ikke maurisk! saa havde den jo været en Bid for Musæet, nu gav den Ideen til et Eventyr, og det skal jeg give paa andet Sted. Nu er vi i Toledo, ogsaa det er nu kun et Skaar [overstr.: af] slængt hen i en Afkrog.« Slutningen her er indsat i en nyere version på et indskudt blad; den oprindelige tekst løb videre fra »og Skrammel«, lidt anderledes, overstreget, og fortsatte fra »jeg tog det op«: [overstr.: der laae paa Bunden et Eventyr,] tænkte paa da den var heel, og da jeg selv var heel, [overstr.: man tænker altid paa sig selv, det skulde man ikke, men jeg tænkte paa mig selv i den forbigangne Tid, men fra mig selv er de grønne Theeblade der lægges i, [overstr.: tør jeg skjæn] der er mere i Eventyret af mig selv end af Toledo, tør jeg skjænke.

✂ Theepotten.]

✂ (Her citeret efter Hans Aage Paludan: Et Eventyr af H.C.Andersen i: DaStu 1940. 124f).

✂ Derefter findes kun et notat i Dagbøger 31.3.1864: »Honorar af Delbanco for mit Bidrag til Folkecalenderen 8 Rdlr.« (VI 31). Honoraret dækkede iøvrigt både Theepotten og to vers om det nye kongepar, Christian IX og Louise.

✂

Folkesangens Fugl

✂ Folkesangens Fugl. En Stemning blev trykt første gang i Folkekalender for Danmark 1865, der udkom december 1864.

✂ På listen over »Eventyr som kunne skrives« (april-maj 1859) finder man under S: »Sangfuglen« (ovf. s. XIV), som Topsøe-Jensen mener sikkert er blevet til Folkesangens Fugl (HCA 255). Iflg. Bemærkninger (22) er eventyret skrevet i København ved juletid (1864), iøvrigt på samme tid som Stormen flytter Skilt. Denne sidste oplysning er forkert (se ovf. s. 292), så man kan måske også stille sig tvivlende mht. Folkesangens Fugl, medmindre man fortolker juletid i videste betydning. De eneste sikre oplysninger er nemlig Dagbøger 14.11.1864: »reenskrevet Folkesangens Fugl og læst den for Paludan Müller« (VI 152) og 16.11.: »Afleveret til Folkekalenderen: »Folkesangens Fugl«« (ib. 153).

✂ Som karakteriseret af Topsøe-Jensen er eventyret en »besynderligt sammenkogt Historie« (FoF X 146) bestående af to af hinanden uafhængige partier bundet sammen af motivet med Folkesangens Fugl. Fortællingen om kongen, der ikke kan finde hvile, før skjalden 314 har sikret hans eftermæle gennem sine sange, er således taget fra det kasserede eventyr »Man siger-«! (V 244.4-13), medens rammen med den lune stue og det vinterlige landskab i forkortet og omarbejdet skikkelse er hentet fra Optegnelsesbog 11,4 (Bl. 14r-16r), som A havde taget i brug i 1860, se nærmere i FoF X 146-48.

✂ 29.8-9Sneeflokkene] snefnuggene. - 12Kæmpegrav] oldtidsgrav, kæmpehøj; kæmpe: kriger. - 14Guldringen skinnede om hans Pande] se n. t. III 84.15.-16 sorrigfuld] sorgfuld. - 20-22Ingen har besjunget ... Hjerter] jvf. Ærens Tornevei (IV 60.11-12 m. note).

✂ 30.3Barde] skjald, digter hos oldtidens germanere og keltere, jvf. traditionen fra Ossian (se ndf). - 7-8Grønsværs-Høi ... Stene] stendysse. - 16de hvide Bier sværme] det sner; sml. Sneedronningen (II 51.17 m. note) og Bispen paa Børglum (IV 204.35). - 17ff. Refererer til opdelingen af folkeviserne i kæmpe-, ridder-, roman-, trylleviser osv. - 17Drapa] oldnordisk lovkvad, lovsang med omkvæd til forherligelse af heltes bedrifter. - 20Runer lagt under Dødmands Tunge] jvf. Saxo (se H.F. Feilberg: Ordbog over jyske almuesmål III.1904-11. s.97 1.35); dødmand: genfærd, dødning. - 26-27Borgfruen ... Sagn] mange af folkeviserne blev nedskrevet i 1500tallet af adelsdamer fx Karen Brahe. - 29Bissekræmmer] småhandlende, der sælger uldtøj, pynt o.l.

✂ 31.12har Pip] er skøre. - 15Skrotten] skrutten, maven. - 22-23Elverhøi] romantisk skuespil af J.L.Heiberg med musik af F.Kuhlau, opført 1. gang på Det kgl. Teater 6.11.1828. - 23Ossianske Sange] James Macphersons (1736-96) bearbejdelser af og digtninge over den middelalderlige gæliske digter Ossian (1200tallet) udgivet 1760-63. - 23Valkyriens susende Vingeslag] Valkyrien. Ballet i 4 akter af Aug. Bournonville. Musik af J.P.E.Hartmann. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 13.9.1861.

✂

De smaa Grønne

✂ De smaa Grønne tryktes første gang i Nye Digtninger. Fortællinger og Digte af danske Forfattere, udg. af Christian Winther. 1868, der udkom i december 1867.

✂ Om eventyrets tilblivelse hedder det i MLE under året 1867: »Det var den varme Sommertid og slet ikke lysteligt inde i Byens solhede Gader. Jeg blev som Gjæst modtaget hos Vennerne Melchiors paa »Rolighed« og skrev der »Gudfaders Billedbog« og Eventyret »de smaa Grønne«« (II 334), jvf. også Bemærkninger, hvor det hedder, at De smaa 315 Grønne er sprunget frem »i Tilfredshed og Humeur, som et lykkeligt Hjem kan give det« (23). Mere præcis datering giver Dagbøger 16.6.1867, Rolighed: »Jeg reenskrev: Gudfaders Billedbog, under Skrivningen kom det over mig at bringe paa Papiret Eventyret: De smaa Grønne, som jeg læste og det gjorde Lykke« (VII 307). Som sædvanligt læste A eventyret op for venner og bekendte, og i et brev fra Basnæs 22.7.1867 fortæller han vennen, komponisten J.P.E.Hartmann (1805-1900): »Jeg har skrevet et Eventyr: »De smaa Grønne«, det vil sige: »Bladluus«; lad ikke det virkelige Navn forarge, de have ikke selv døbt sig; det er os, der have givet denne driftige Rosenborger det platte Navn« (BfA II 568).

✂ Oprindelig var det planen, at eventyret evt. skulle trykkes i en af M.Goldschmidt (1819-87) påtænkt samling. Fra Glorup skriver A 30.7.1867 til Edvard Collin: »Jeg lægger her ved Brevet en Afskrift af et nyt Eventyr, vil De og Deres Kone læse det, samt lade Fru Lund [: forfatterinden Axelline Lund (1836-1918)] høre det, hun skriver at hun ønsker det; er der Eet eller Andet i Commateringen at bemærke, vil De da kun file løs. Gjem det derpaa til videre. Goldschmidt har bedet mig om et Bidrag til sin nyeste Bog, maaskee giver jeg ham dette, dersom jeg ikke til den seneste Tid har andet, derfor gjem det!« (BEC IV 35). Et brev dateret Holsteinborg 12.8.1867 oplyser endvidere, at A overlader videresendelse til Collin (ib. 38). Vennen har åbenbart sendt det videre, for 30.9.1867 hedder det i Dagbøger: »Brev fra Goldschmidt, som ikke kommer til at udgive sin Samling og derfor tilbage sendte »de smaa Grønne«« (VII 356).

✂ Om motivet fortæller Stampe 79, at bladlusene var et af A.L.Drewsens (gift med Ingeborg Collin) yndlingsemner, som A rimeligvis har genfortalt efter hans meddelelse. Men motivet, der også optog A, leder via Vanddraaben (II 151f) tilbage til Fodreise, hvor den lærde holder tale over en loppe, han betragter i et mikroskop: »Kun kort er deres Blomster-Liv, de komme ikke til nogen synderlig Udvikling: de fødes, forfølges og myrdes. Skulde dette vel være deres hele Bestemmelse. Nei! flere Philosopher antage jo at Dyrene ere udødelige, og de maae ogsaa være det« (92).

✂ 32.13Det viseste Dyr, Myren] jvf. Ordsprogenes Bog 6.6. - 25sudle] smudsige, urene.

✂ 33.11konstig] kunstfærdig. - 12-13at opfylde og formere] 1. Mos. 1.28.

✂

Nissen og Madamen

✂ Nissen og Madamen blev trykt første gang i Folkekalender for Danmark 1868, der udkom december 1867.

✂ Erik Dal siger på baggrund af et brev fra A til redaktøren af Folkekalenderen, boghandler Lose, 29.11.1866, at eventyret er skrevet i efteråret 1866, men at A holdt det tilbage, fordi »det trænger til at beaandes« (Vilhelm Pedersens illustrationer i Folkekalender for Danmark 1853-59 og Christian Winthers novelle Ristestenen. Herning 1974.32). Imidlertid nævner A overhovedet ikke hvilket eventyr, der hentydes til (Collinske Brevsamling XVII. H.25. KB).

✂ Dateringen til 1866 stemmer da heller ikke med andre foreliggende oplysninger. Under et ophold på Holsteinborg hedder det således i Dagbøger 14.8.1867: »Idee til Eventyret: »Madamen«« (VII 330) og 19.8.: »Skrevet paa »Madamen«« (ib. 332). Næste dag må arbejdet have været færdigt, for 21.8. rejste A tilbage til København, og 22.8. var han til middag hos Melchiors: »jeg læste Nissen og Madamen som tiltalte; kjørte med Billes og Bloch i Spoervogn til min Dør. Bloch gik op og yttrede at han ved Madamen hele Tiden havde seet Fru M [: Dorothea Melchior] at hun havde Optegnelses Bog &c; jeg blev aldeles ilde stemt derved, eftersom nogen af de Andre eller hun selv havde samme Opfattelse som Bloch, da var jeg tilvisse et utaknemligt Menneske, jeg blev afficeret, følte mig meget betaget« (ib. 333). 23.8.: »Sov urolig pintes; kunde ikke udholde det, vilde ud til Fru M for at mærke Indtrykket, kjørte med Sporvogn til Grønningen men betænkte mig saa og vendte om« (ib.). Endelig noterer han 2.12.1867: »Givet Lose til Folkecalenderen »Nissen og Madamen«« (ib. 380).

✂ I Bemærkninger hedder det om motivet: »Nissen og Madamen har Rod fra Folkesagnet om Nissen, der tirrede Lænkehunden« (23). Her tænker A på sagnet om Nissen og Drengen, hvor nissen efter at have drillet en tjenestedreng, fordi denne har skjult smørret under risengrøden, sætter sig i vindueskarmen med benene ud ad vinduet: »Men saasom Nissen er forhadt af alle Hunde, saa begyndte Gaardhunden, da den saae ham, at giøe, hvilket saaledes fornøiede Nis, efterdi dog Hunden ei kunde naae ham, at han stak det ene Been efter det andet ned til den, drillede og sagde: »Skue mig den Pusselank! Skue mig den Pusselank!« Imidlertid var Drengen vaagnet og listede sig bag paa ham; og som Nis allermindst tænkte derpaa, men blev ved med sit: »Skue mig den Pusselank!« stødte Drengen ham ned i Gaarden til Hunden, idet han raabte: »Skue ham nu allesammen!«« (Thiele2 II 317 272f; jvf. optegnelse fra Ryslinge på Fyn i Sv.Grundtvig: Gamle danske Minder. II.1857.228).

✂ Motivet med nissens fjendskab, der slår over i beundring ved poesiens magt, havde A tidligere brugt i Nissen hos Spekhøkeren (II 255f; jvf. også indledningen hertil ovf. om nissefiguren).

✂ 34.4Klinkningen] egl. reparation af ituslået porcelæn o.l. ved hjælp af metalkramper; her i overført bet.: sammenbindingen.

✂ 35.4gjører Eder den underdanig] 1. Mos 1.28. - 16-17den lille graaklædte Nisse med den røde Hue] sml. Thiele2: »Sædvanligt gaaer han klædt i graa Klæder og har dertil en spids, rød Hue« (II 261).

✂ 36.6henkogt] kogt så fløden er svundet ind for at gøre den kraftigere. - 6Meelpap] melgrød; meljævning kogt i mælk. - 10Flø'en] måske fynsk reminiscens. - 33ff. Satire over den nationale selvglæde og snæversynethed der fulgte med stemningen omkring de nationale krige 1848-50 og 1864. Seminaristen er en parodi på grundtvigianerne og madamen på de velnærede åndeligt vakte.

✂ 37.14-15den gamle Bondetro ... i Huset] alm. træk i folketroen, se ovf. og fx Thiele2 II 267. - 17Geisten] ånden.

✂ 38.5luun] snedig, polisk.

✂

Peiter, Peter og Peer

✂ Peiter, Peter og Peer blev trykt første gang i Figaro. Et Ugeblad, red. af Robert Watt. Nr. 94. 12.1.1868.

✂ Om eventyret, der med sine parallelle levnedsløb kompositorisk tilhører samme gruppe som Suppe paa en Pølsepind (III 12-24), »Noget« (III 45-40) og De Vises Steen (IV 87-100), skriver A i Bemærkninger, at det sammen med De smaa Grønne (V 32-33) er skrevet på familien Melchiors landsted Rolighed på Østerbro, »sprungne frem i Tilfredshed og Humeur, som et lykkeligt Hjem kan give det« (23). Oplysningen er dog forkert. I Dagbøger 14.1.1867 noterer han nemlig: »Gik efter Middagen hos Collins i Theatret et Øieblik, var om [Aftenen] hjemme, fandt mig hyggelig og begyndte paa Peiter, Peter og Peer« (VII 234). Men først efter A.s rejse til Paris og Schweiz 11.4.-7.6.1867, nemlig 19.7., skriver han fra Basnæs til grevinde Holstein: »En heel Maaned efter min Hjemkomst fra Paris og Schweiz har jeg tilbragt paa »Rolighed« ved Strandveien hos Groserer Melchiors [...] jeg skrev der to muntre Eventyr og endte min Fortælling om 318 Kjøbenhavns Historie [: Gudfaders Billedbog]« (HCAHolstein 141f). Og samme dag hedder det til Henriette Collin: »Et nyt Eventyr: »Peiter, Peter og Peer« gjør megen Lykke, man siger at det hører til det Morsomste jeg har skrevet« (BEC IV 31, jvf. også BfA II 568, 570).

✂ Vennernes mening var dog ikke ubetinget positiv. Fru Melchior må tilsyneladende have kritiseret eventyret i en samtale med A efter en oplæsning (ikke som nævnt af Reumert 63 i et tabt brev fra 30.7.1867, idet dette, der senere er kommet til veje og indgået i Ny kgl Saml. 4909.4°(KB), ikke indeholder nogen kritik af Peiter, Peter og Peer), for 31.7.1867 svarer A hende fra Glorup: »Inderlig Tak for Deres Ærlighed mod mig, dette Tegn paa ægte, sandt Venskab, at De siger mig nogle Ord om »Peiter, Peter og Peer«. Jeg er imidlertid ikke istand til at see hvad der flosser i den Historie, og som jeg maa skjære bort eller lægge i bedre Folder. Jeg kan ikke tænke mig at den svagelige Deel ligger i Udtrykket: Smækkys! jeg har jo i et af de andre Eventyr Udtrykket »Morbrorsmask«, og det er stærkere, men det have Ingen forarget sig over« (ib. 64). 7.8. vender han igen tilbage til sagen i et brev til fru Melchior efter en oplæsning på Holsteinborg: »Mit Eventyr »Peiter, Peter og Peer« gjør overordentlig Lykke her, som paa Glorup; Ingen, uagtet jeg har spurgt derom, finder Noget at støde sig over. Jeg har selv ret critisk behandlet det og troer, at Bille [: redaktør C.St.A.Bille] vist har misforstaaet et eller andet Udtryk og i sin Misforstaaelse skygget ind i Deres Opfattelse. Bare han dog vilde sige mig, hvor det er, den syge Deel sidder i Digtet; jeg skulde da strax skjære den af. Jeg er Dem vedvarende taknemmelig for det Vink, De har givet mig, og beder Dem, at De altid vil være ligesaa oprigtig« (BfA II 576). 22.8. var A til middag hos Melchiors og noterer i Dagbøger: »siden læste jeg Peiter, Peter og Peer, som Bille og Melchior sagde mig bestemt ikke kunde trykkes saaledes, der vilde blive sagt af Nogle at den var uanstændig« (VII 333).

✂ 15.12.1867 meddelte redaktionen af Figaro på forsiden af nr. 90: »Det glæder os at kunne meddele vore Læsere, at Fortællingen »Den vilde Rose« vil blive efterfulgt af et nyt, større Eventyr af H.C.Andersen, betitlet »Peiter, Peter og Peer«« (BWatt II 89). Eventyret skulle dog trods denne notits igennem endnu en omarbejdelse, for først i Dagbøger 29.12.1867 far vi et fingerpeg om, hvad Bille og Melchior har fundet uanstændigt. Under en fest på musikkonservatoriet, hvortil A var indbudt sammen med alle lærerne og eleverne, bad Niels W. Gade A læse et eventyr: »jeg vilde da læse Peter Peiter og Peer! det gaaer vel her sagde jeg, det er om Storken der henter de smaa Børn. Gade blev lidt ængstelig, det smittede mig, jeg løb med Øinene Eventyret igjennem og opgav at læse det men fik Ideen hvorledes det kunde bøies, læste da »Børnesnak«, gik saa hjem og omskrev de befrygtede 319 Steder i Eventyret« (VII 396f). 31.12. læste han det så for Gade: »han fandt det var en moden Frugt, der kunde jo og[saa] være ikke ganske modne og lidt grønne i den store Samling af de Andre« (ib. 398). Derefter kunne det endelig gå i trykken, jvf. Dagbøger 9.1.1868: »bragt Watt Correcturen til Peiter, Peter og Peer« (VIII 5).

✂ 39.3-4At Storken ... Mølledammen] sml. Lille Lise ved Brønden (1830; SS XII 300f), KES 5, Storkene (I 164). - 20Begnellike] tjæreurt, Lychnis viscaria.

✂ 40.5Vrangstruben] »den forkerte hals«, luftrøret. - 6Vrag] vragen. - 10Koax] se n.t. I 53.19. - 29Byens to og tredive Mand] Københavns magistrat bestod 1659-1840 af 32 borgerrepræsentanter, hvorefter den udvidedes til 36.

✂ 41.1Fra Diavolo] syngestykke i 3 akter af Scribe og Auber, oversat af Th.Overskou; opført 1. gang på Det kgl. Teater 19.5.1831. F.D. er bygget over den italienske røverhøvding F.D.s (egl. Michele Pezza (1760-1806)) liv, men i operaen er han tegnet med en pittoresk elegance, som intet havde med virkeligheden at gøre. Fra Diavolo tilhørte netop i 1867 hyppigt Det kgl. Teaters repertoire (jvf Dagbøger VII 233, 235, 238, 256, 362). Se også Imp 157f og O.T. 69. - 7Dux] den dygtigste elev i klassen, nummer et. - Fux] den dårligste elev. - 13-16han var en meget uartig Dreng ... Maven] sml. lystspillet Hr. Rasmussen I 4, hvor grevinden siger om datteren Louise: »hun er aldrig uartig, men naar hun er det, saa feiler hun noget! Hun har Orm, det søde Barn, og saa bliver hun saa vanskelig« (1913.22f). A har sandsynligvis faet udtrykket fra det oehlenschlägerske hjem, idet det fortælles at Christiane Oehlenschläger altid undskyldte sine børns uartighed med at de havde orm (N.Bøgh: Fra Oehlenschlægers Kreds. 1881.338. Troels-Lund: Bakkehus og Solbjerg.I. 1920.116). - 21-25 Sml. Hr.Rasmussen II 3, hvor det dog er en skål fedt, den unge stamherre forsætligt hælder over Carolines kjole (38), samt DtB 141f.

✂ 42.4Gaaseurt] bellis, tusindfryd. - 6Grifler] skiferstang til at skrive med på skifertavler. - 7Naturaliekabinet] samling af naturalier (udstoppede dyr, mineraler etc.). - 40flyver igjen som et Stjerneskud] alm. folketro, jvf. Thiele2: »naar en Stierne falder fra Himlen, saa døer der i samme Stund et Menneske paa Jorden« (III 134), jvf. også Den lille Pige med Svovlstikkerne (II 155).

✂

Vænø og Glænø

✂ Vænø og Glænø tryktes første gang i Figaro. Et Ugeblad, red. af Robert Watt. Nr. 73, 18.8.1867.

✂ Eventyret er skrevet på Holsteinborg i forbindelse med en påtænkt anlæggelse af en dæmning fra Sjælland til Glænø (Bemærkninger 26). En mere præcis datering giver Dagbøger 3.1.1867, Holsteinborg: »Til Middag kom her en Ingenieur og en Broder til Winding, de skulle imorgen tidlig med Greven til Glænø, da man tænker paa at hente den til Sjælland ved Inddæmning, det bliver altsaa ikke som Sagnet siger Venø, der henter Glænø; jeg skrev dette ned og sagde det derpaa i en Skaal ved Bordet for »den nye Formæling« og den Brudegave af mange Tønder Land, som fulgte med« (VII 230, jvf. også BEC IV 155). Denne version af eventyret, som er trykt i HCAHolstein 136-38, blev ikke den endelige, og i løbet af sommeren tog A den op til videre bearbejdelse. Fra Basnæs meddeler han 22.7.1867 grevinde Mimi Holstein: »Jeg har her skrevet en Historie: Gudfaders Billedbog, ligesaa en mindre Fortælling, der udsprang ved en »Skaal« jeg udbragte engang paa Holsteinborg, det er nemlig Historien om »Vænø henter Glænø«, jeg troer nu det er Sjælland der ved Dige-Arme henter den« (HCAHolstein 144). 1.8.1867 noterer han i Dagbøger på Glorup: »Reenskrevet [...] paa Vænø« (VII 325). 2.8. sendte han eventyret til Robert Watt sammen med et brev, hvori det hedder, at han egentlig havde lovet ham et stykke om Le Locle i Schweiz. Dette stykke var imidlertid blevet væk eller glemt i Kbh. Derefter fortsætter han: »Jeg blev lidt ærgerlig, men De skulde ikke lide derunder. I min Tanke havde jeg et dansk Sagn jeg vilde bringe Noget ud af, vise hvorledes der i Overtro altid laae et Korn af Sandhed, Menneskekløgten skulde finde dette ud og faae Syn for Sagn. Jeg havde bestemt det skrevne for Dansk Folkecalender, men min Ven Robert Watt er No 1, De skal have det, gid at De nu nogenlunde maa være tilfreds der med og Deres Læsere ligesaa. De faar altsaa ikke Locle, men Vænø og Glænø. Igaar havde jeg netop til kort før Posten afgik, reenskrevet samme, men ikke begyndt paa Brev, dette skriver jeg nu, efter at have modtaget Deres, mit vil De erholde imorgen Løverdag [...] Vil De ikke nok sørge for at Correcturen bliver correct læst« (BWatt I 146f).

321

✂ 44.2Holsteinborg] herregård 13 km øst for Skælskør. - 3Kirkeby] landsby, hvori sognekirken ligger. - 15Vænø ... Sagnet] jvf. Thiele2: »I Stranden ved Holsteinborg ligger en Ø, kaldet Glænø, og i Nærheden af samme skal en anden Ø, Vænø, være gaaet under. Dette sidste Sted kaldes derfor Vænø-Grund, og, naar Vandet er klart, skal man endnu kunne see Spor af Kirkemuren. Det er en almindelig Tro, at det skal gaa Glænø ligesaa, og derfor pleier man at sige: »Vænø bier efter Glænø!«« (II 20f). - 15Sagnet] talemåde, ordsprog. - bier] venter.

✂ 45.8Og dog ere Glænø's Dage talte] dæmningen blev dog først bygget 1881.

✂

Gudfaders Billedbog

✂ Gudfaders Billedbog tryktes første gang i tre afsnit i Illustreret Tidende nr. 434, 19.1.1868; nr. 435, 26.1.1868; nr. 436, 2.2.1868.

✂ I sin lange kommentar til eventyret skriver A i Bemærkninger, at han egentlig blev opfordret til at skrive en folkekomedie med motiver fra Københavns historie af museumsmanden og arkæologen Chr.Jürgensen Thomsen (1788-1865), der i Paris havde set Paul Meurices Paris, drama i 5 akter, prolog og epilog (1855).

✂ Ideen har tydeligvis fænget, for i kapitlet Rundetaarn i At være, der tidligst er forfattet vinteren 1856, siges det om Niels Bryde, der bor på Rundetårn: »Nede under ham laae hele den travle By som i en Drøm. I de mørke Aftener skinnede ved Lygtelyset alle Gaderne som Taagestriber; hist og her fra et Tagkammer blinkede et Lys; han saae det ogsaa gjennem sine Tankers Glar, og det beskjeftigede ham at forestille sig Staden i de forskjellige gamle Tider: da den kun var et Fiskerleie, da den blev en Handelsplads, en »Kjøbmands Hafn« og voxte til Kongestad, saaledes som han havde læst om den« (20f).

✂ 4.12.1857 noterer A i Alm: »tændtes første Gang Gaslygterne i Kjøbenhavn.« Også heri fandt han et incitament, jvf. Bemærkninger 25. Han fortæller desuden, at han på længere sigt blev klar over, at det rent teknisk var umuligt at gennemføre planen om et skuespil pga. Casinos lille scene og teatrets ensemble. Istedet benyttede han ideen i en af sine mange billedbøger til børn af venner og bekendte: »Kjøbenhavns Liv og Levnet seet ved Tran og Gas«, og det var denne billedbog, der i forkortet form blev trykt i Illustreret Tidende (26). Som Topsøe-Jensen overbevisende argumenterer for det i Buket 243, er de sidste oplysninger næppe i overensstemmelse med virkeligheden. Dels fordi det med datidens sparsomme billedmateriale næppe havde været muligt at finde stof til at illustrere hele Københavns historie, og dels fordi eventyrets udpræget litterære stil ikke kan have været anvendt i 322 teksterne til en billedbog for småbørn. Topsøe-Jensen nævner mærkværdigvis ikke, skønt han minutiøst gennemgår eventyrets genesis, at denne i sig selv klart afkræfter, at eventyret blot skulle være en forkortet udgave af en billedbogstekst.

✂ Det første fingerpeg om, at A har opgivet ideen om at realisere planen om et skuespil, får vi i den alfabetiske liste over »Eventyr og Historier som kunne skrives« fra april-maj 1859, hvor der under H står: »Havfrusang ved Gammelstrand«, jvf. citatet fra N.F.S.Grundtvigs digt 51.13-14, der i sin helhed giver et overblik over Københavns historie. Under bogstav T står desuden: »Tran Lampe og Gas Løgte« (ovf. s. XIV).

✂ Først sidst på vinteren 1867 kom han igang. 15.3.1867 noterer han i Dagbøger: »Gik fra Kocks lidt i Theatret og saa hjem at skrive paa »Gudfaders Billedbog«« (VII 257). 21.3. hedder det: »Tog ikke paa Fremtidens Carneval; gik hjem fra Melchiors og skrev paa Gud Faders Billedbog« (ib. 258) og 23.3.: »Skrev paa Eventyret« (ib.). 27.3. var han nået så vidt, at han i forbindelse med sin faste onsdagsmiddag hos fru Ørsted kunne notere: »Læste hos Ørsteds »Gudfaders Billedbog«« (ib. 259). Fra denne version stammer indledningen i f samt a.

✂ Derefter gik arbejdet i stå pga. A.s rejse til Paris og Schweiz 11.4.-7.6. Men efter hjemkomsten tog han 13.6.-16.7. ophold på Melchiors landsted Rolighed på Østerbro. Herom hedder det i MLE: »Det var den varme Sommertid og slet ikke lysteligt inde i Byens solhede Gader. Jeg blev som Gjæst modtaget hos Vennerne Melchiors paa »Rolighed« og skrev der »Gudfaders Billedbog« og Eventyret »de smaa Grønne«« (II 334). Og i Dagbøger siger han 14.6.: »Skrev paa Gudfaders Billedbog« (VII 307), 18.6.: »Sluttet: »Gudfaders Billedbog og læst den [...] her paa Rolighed er i Dag til Middag Grev Moltke Hvitfeldt, Enken Fru Bramsen & jeg læste Gudfaders Billedbog og De smaa Grønne« (ib. 308). Heller ikke denne version, som han iøvrigt læste op flere gange (se Dagbøger VII 310,324,331,358), blev den endelige.

✂ 4.12.-11.12.1867 var A i Odense i forbindelse med udnævnelsen til æresborger 6.12., og under opholdet var han gæst hos biskop C.T.Engelstoft (1805-89), for hvem han 9.12. læste Gudfaders Billedbog (Dagbøger VII 386). Denne har åbenbart haft flere indvendinger, for 24.1.1868 skriver A til ham: »Flere Gange har jeg skrevet denne lille Skildring om for at faae den kort, klar og klangfuld; jeg veed ikke hvilken Fornøielse jeg faaer der af« (Buket 249). 13.2.1868 svarer biskoppen, at han har læst eventyret, hvis sidste afsnit havde stået i Illustreret Tidende 11 dage tidligere, og fortsætter: »jeg har nu Intet at anmærke mere og finder det at være en tiltalende Ide og meget smukt udført« (ib.).

323

✂ Inden trykningen var imidlertid gået et hektisk arbejde. 30.12.1867 fortæller Dagbøger, at A læste Gudfaders Billedbog op for Illustreret Tidendes udgiver O.H.Delbanco (1821-90) og dennes hustru og søn. Efter oplæsningen lovede A, at Delbanco skulle fa eventyret til ugebladet (VII 397). 8.1.1868 noterer han så i Dagbøger: »Hele Aftenen hjemme at reenskrive paa »Gudfaders Billedbog« til illustrerede Tidende« (VIII 5); 9.1.: »Reenskrevet paa Gudfaders Billedbog«; 10.1.: »Sad oppe og reenskrev til Klokken 1/2 2 i Nat« (ib.); 11.1.: »Træt og tung; tog dog hen til Worsaa og læste for ham og Kone »Gudfaders Billedbog«, han fandt den høist interesant (iaftes hørte Fru Jerichau den og var i Henrykkelse). Bragte Delbanco til første Nummer i illustrerede Tidende, en Deel af Gudfaders Billedbog« (ib.); 12.1.: »Gik ikke i Theatret, blev hjemme og reenskrev paa Gudfaders Billedbog« (ib. 6).

✂ Endnu var arbejdet dog ikke færdigt. 17.1. melder Dagbøger: »Skrevet i Gudfaders Billedbog et Indlæg: Engelændernes Færd til Kjøbenhavn 1807« (ib. 7). Topsøe-Jensen mener, at denne tilføjelse skyldes en protest fra biskop Engelstoft over, at Københavns bombardement i 1807 var udeladt (Buket 250), men denne tilføjelse kom til at volde A kvaler (om denne første kladde se Buket 252). 20.1. skriver han nemlig i Dagbøger: »reenskrev paa »Gudfaders Billedbog« [...] gik til Kongen Klokken 9; der var Concert [...] jeg blev meget træt; morede mig ikke, ja kom ud af Stemning ved at tænke paa »Billedbogen« hvor jeg skulde omtale Engelændernes Færd 1801 og 1807, og hørte af Worsaae hvor meget man der i Huset holdt paa Engeland, men det Land har ført sig ondt op mod os, nu er det ikke at forbigaae samme, men med let Haand« (VIII 8). Resultatet blev en stærk forkortelse til det endelige s. 65-66. Sluttelig kunne A så 23.1. notere: »Hjemme endt Reenskrivningen paa »Gudfaders Billedbog«« (VIII 9).

✂ Motiverne i de enkelte billeder havde A for adskilliges vedkommende behandlet flere gange tidligere, jvf. ndf. Hovedkilderne til de realhistoriske oplysninger er herudover primært L.J.Flamand: Kjøbenhavn, dens ældre og nyere Historie, samt Beskrivelse (1855) og Holbergs Danmarks Riges Historie I-III (1732-35).

✂ 46.1ff.Gudfader] et selvportræt af A. - 5klinede] klistrede. - 8-9det mærkværdige Aar] 1857; jvf. ovf.; mærkværdige: bemærkelsesværdige. - 12tør] må.

✂ 47.2-3Riv Bogen ... gjort] verset har egentlig stået i en af A.s rigtige billedbøger, jvf. Optegnelsesbog 11,2 (Bl 2r): »Med en Børnebilledbog: Riv Bogen istykker, det siger ei stort, / Værre har andre Smaavenner gjort! og det kan man nu ogsaa sige om Historien« (FoF X 138). - 7-8Den flyvende Post] Kjøbenhavns flyvende Post, red. af J.L.Heiberg, 1827-30; 1834-37. På forsiden af hvert nummer var det af 324 A beskrevne billede med byens tårne. - 18Helhesten] iflg. folketroen en overnaturlig trebenet hest der varsler død (jvf. Thiele2 II 293 samt Fodreise 45). - 19Inderdelen] midterdelen, det centrale afsnit. - 21-30Helhesten ... skrevet paa] sml. »Man siger-«! (V 244.19-32) samt optegnelse i Collinske Samling Nr. 41,4to, 58 (KB), hvor A satiriserer over dagbladet Fædrelandets litteratur- og teaterkritiker Clemens Petersen (1834-1918), der skrev under mærket Zu-zx, og som havde nedsablet At være 11.7.1857: »Alle de som fortælle Historier, synge yndelige Sange og glæder Menneskene med hvad vor Herre giver dem at fortælle de kjende nok Helhesten, for under deres Kirke Poesiens hellige store Kirke, der sidder det Spøgelse, det har intet Navn men sædvanlig kun Bogstaver, saaledes som xu-xe eller saadan noget - den stiller sig uden for Comediehuset og siger at nu skal den Skuespiller eller Skuespillerinde døe, men de døer ikke, Helhesten kan ikke, han; Han vrinsker eller er uartig - gaaer i Ærinde til Poetens Dør, men det skader ikke, Han staaer paa Græs i Aviserne, Fædrelandet aabner ham sine Spalter, det vil sige han gaaer paa Papirs-Mark og spøger, men det er en daarlig Spøg, sædvanlig er det en forvildet Student, der ikke kan hitte rede i sig selv, som bliver Helhest. En virkelig Kritiker, de slette Ting omtaler han ikke, hvor der er Dygtighed taler han varmt om denne [,] opmuntrer Digteren, leder Læserne. Saa bliver han tøiret i Aviserne selv dem der er for gode for saadant et Spøgelse« (Buket 246).

✂ 48.1-2Vægterne ... afskediges] vægterne, der om natten foruden at patruljere i gaderne, udråbe klokkeslettet og synge vægterversene også passede gadebelysningen, afskaffedes i København i 1863. - 8ff. Sml. Den gamle Gadeløgte (II 107ff). - 22mule] surmule.

✂ 49.5ff. Sml. Taarnvægteren Ole (III 124.18-22). - 16Tyvegrund] pga. strandingen ser vinden sandbanken som en tyv, der stjæler isen.

✂ 50.6-8Silden ... hen over dem] sml. Flamand, ganske vist om tiden efter Absalons død: »Den levede for en Deel af Fiskerie; i de Dage var Øresundet nemlig saa opfyldt af Sild, at det ofte faldt vanskeligt at komme frem for Fisk« (8). - 8Kornmodn] glimt i horisonten af lyn, der er så langt borte, at de ikke selv kan ses og den medfølgende torden ikke høres. - 30Bisp Absalon] (1128-1201), biskop over Sjælland 1158, 1191 ærkebiskop i Lund; ca. 1167 overlod Valdemar I den Store (1131-82) ham København. - 38Axels Huus] antoges tidligere for navnet på Absalons borg, idet historikere i 16. årh. fejlagtigt troede, at Absalon egentlig hed Aksel.

✂ 51.1-11Slot med Taarne ... Borgen stod alligevel] verset har tidligere været benyttet i den i n.t. 47.2-3 omtalte billedbog, jvf. iøvrigt Optegnelsesbog II,2 (Bl 3r) (FoF X 138f). - 13-14Havfrubuur ... Lund] N.F.S.Grundtvig: Kjøbenhavn (1841; Poetiske Skrifter VI. 1885.407). -

325

✂ 15-19De Fremmede ... Pebersvende] sml. Pebers v endens Nathue (III 34-36). - 18tør] må. - 20-21Nordostvinden ... Gadegrøften] sml. Flamand: »Der var en himmelvid Forskjel paa hiin Tids og Nutidens Bygninger eller Huse; hine vare kun smaae, een Etage høie, opførte af Leer og tækkede med Straa; medens man nu knap har Plads til en snever Gaard, havde hvert Huus dengang sin Urtehave, ja vel endog sit Græs til en Ko, og Svinene rodede omkring i Gadegrøfterne« (5). - 24Steileborg] jvf. Flamand: »Fra Slottets Taarne kunde man see langt ud over Øresund, og saasnart et Skib nærmede sig Kysten, bemærkede Absalons Folk det, saa Axelhuus, saaledes kaldte man Borgen, blev snart en Skræk for alle Sørøvere. Rundt omkring Borgens Mure vare der opstillede Stager, der bleve prydede med de fangne Venders Hoveder, og derfor blev den ogsaa kaldet Stageborg eller Steileborg« (5).

✂ 52.8Serritslev Mark] omtrent hvor nu Vibenshus Runddel og Serridslevsvej på Østerbro ligger. - 8Solbjerg Mark] det nuværende Frederiksberg, jvf. iøvrigt Flamand: »Og da nu Havnen ikke mere blev foruroliget af Sørøvere [...] hævede der sig snart langs Stranden og heelt op imod Serritslevby imellem to smaa Bugter, Kattesund og Pustervig, en anseelig Kjøbstad« (5). - 10Skindere] garvere. - 12-13tæt ved Stranden ... Sanct Nicolaus] jvf. Flamand: »Kjøbmændene havde lige ude ved Stranden deres egen lille Kirke, hvor de skyndte sig hen, saasnart de naaede Land [...] den blev kaldet Nicolaikirke efter den hellige Nicolaus, der ansaaes for Skippernes Helgen« (4). - 18Bisp Erlandsen] biskop i Roskilde 1250, ærkebiskop 1254; død 1274. - 19Claret] vin blandet med sukker og krydderier. - 19Giger] middelalderligt strygeinstrument. - 19-20Kobbeltrommer] uvist hvad A mener; måske fejl for kobbertromete dvs. kobbertrompet. - 23-24Byens Befæstning ... Plankeværk kun] sml. Flamand: »Byen blev [...] omgivet med et Plankeværk, for at holde Fjenden fra Livet« (6). - 25Christopher I] da. konge (1219-(1252-)59). - 25-28Oprørerne...for Dig] jvf. Erik Pontoppidan: Origines Hafniensis: »Denne Roskildske Prælat [: Jacob Erlandsen] [lod] see hvilken Egendoms-Ret han tilegnede sig over Kiøbenhavn, da han lod Porten lukke til, og forbød Kong Chrisff. I at søge sin Tilflugt der, efter at han med sine Folk ved Skiælskør var blevet slagen af Henr. Emeldorph« (1760.49). - 30Det holstenske Banner vaier fra Slottets Taarn] Christoffer II (1276-(1320-)1332) pantsatte 1329 København til grev Johan den Milde af Holsten. - 31-32den sorte Død] pesten. - 32Atterdag] Valdemar Atterdag (ca. 1320-(1340-)75), da. konge; fik 16.1.1341 overladt borgen og byen af biskop Jens Nyborg. - 35tør] må. - 37Kjøgehøns] se n.t. Lille Tuk (III 128.13).

✂ 53.3Hanserne] sammenslutning af nordtyske byer mht. udenrigshandel; angreb forgæves Kbh. i 1428. - 4Guldgaasen fra Valdemars Taarn] i Vordingborg; var anbragt øverst på spiret som udtryk for 326 Valdemars foragt for hansestæderne, efter at de 1367 havde erklæret kongen krig. - 6Kong Erik] Erik af Pommern (1382-1459), konge af Norge 1389, af Danmark og Sverige 1396. - 11ff. Da Flamand ikke nævner Philippas indsats, har A brugt en anden kilde, men hvilken er usikkert. Sandsynligvis er kilden DH: »Denne hurtige og behiertede Dronning samlede i største Hast alt det unge Mandskab sammen, som hun kunde overkomme, og opmuntrede dem med Ord og Løffter til en tapper Modstand [...] Hvorudover man denne gang, næst Gud, maae tilskrive denne behiertede Dronning Kiøbenhavns Conservation« (1.563) og »Philippa [var] formedelst hendes Dyd og Tapperhed [...] udi stor Anseelse i Dannemark. Derpaa gav hun særdeeles Prøver udi Kiøbenhavns Beleiring; thi, da samme Stad blev angreben af Hansestæderne, og Kongen selv ikke vovede sig at blive der, tog hun sig Byens Forsvar an med saadan Hurtighed og Iver, at den store Fientlige Magt med Skamme maatte gaae tilbage igien« (ib. 615). - 14Dronning Philippa, Englands Prindsesse] (1394-1430), datter af Henrik IV og Mary Bohun; ægtede 1407 Erik af Pommern. - 19Blokhusene] mindre fæstningsværk bygget af jord og planker, jvf. Flamand: »Kong Erik lod i en Hast adskillige Blokhuse opbygge paa en af Refshalegrundene« (11). - 20Karrebasserne] primitive middelalderlige feltkanoner. - 27Kong Christian I] (1426-(1448-)81); foretog 1474 en rejse til Italien. - 29-30en Gaard ... Lærdommen groe] Københavns Universitet indviedes 1.6.1479, men fik dog ikke som A oplyser til huse i en ny bygning, men i det tidligere rådhus i Nørregade, hvor nu bispegården ligger. A tænker da sandsynligvis også på konsistoriebygningen i universitetsgården, et af Kbh.s ældste huse, der dog er en rest af den katolske bispegård fra 1420-25. A.s kilde er ikke fundet. - 37Hr. Mikkels »Rosenkrands« og »gudelige Komedier«] Michael Nicolai (hr. Michael), da. digter og præst (død mellem 1496 og 1514): Jomfru Mariæ Rosenkrans (Expositio super rosario beate Marie virginis) (trykt 1515); Om Skabelsen (De creatione rerum) og Menneskets Levned (De vita hominis) (begge trykt 1514; digte, ikke komedier); jvf. Vignetter til danske Digtere (1832; SS XII 178). - 38-39Henrik Harpestrengs Lægebog] den første dansksprogede lægebog (13. årh.). - 39Danmarks Rimkrønike af Broder Niels] afsluttet 1477 og udgivet som den første på dansk trykte bog af Gotfred af Ghemen 1495.

✂ 54.1Danismand] dansker. - 3 Gotfred af Gehmen] ukendt fødsels- og dødsår. - 7Folkesangens Fugl] jvf. Folkesangens Fugl (V 29ff). - 12 Mundsveir] tomme ord. - 16ff. A.s frie opfindelse, idet brylluppet mellem Elisabeth (1485-1555), datter af kong Hans (1455-(1481-)1513), og Joakim I af Brandenburg (1485-1535) fandt sted i Stendal i Brandenburg 1502. A har dog godt vidst dette, idet citatet 56.34-36 af Arild Huitfeldt er hentet fra mottoet over en artikel af C.F.Allen i 327 Dansk Maanedsskrift (III.1856.1-41) om kurfyrstinde Elisabeth (Buket 260). - 22Prinds Christjern] Christian II (1481-1559), konge 1513-23. - 35-36Hofbroen ... Hofbrostræde] Højbro og den nuværende Højbro Plads. Flamand har ikke formen Hofbro. Hvorfra A har denne forvanskede form vides ikke. - 36sin Duelil] allerede i den ældste fremstilling af Chr. II.s historie, Svanings Christiernus II, Rex Daniæ, er Dyvekes navn sat i forbindelse med due. Han gengiver det på latin med Columbula (lat. lille due) (jvf. også Chr. Winther: Kongens Skygge (1829; Samlede Digtninger. V. 1860.14)). - 36-55.1den hollandske Pige ... Bergens By] Dyveke (d. 1517); Chr. II så hende i Bergen 1507 og gjorde hende til sin elskerinde. 1516 erhvervede han Mogens Gøyes gård på hjørnet af Amagertorv og den nuværende Niels Hemmingsensgade til bolig for Dyveke og hendes moder Sigbrit Willumsdatter.

✂ 55.4Elisabeth] (1501-26), gift 1515 med Chr. II. - 8de graadige Høge] adelen; allusion til Ørnevisen, Kristian den Anden og Adelen (DgF nr. 173). - 25-26Nu seiler Skibet ... Kongesnekke] Chr. II forlod Kbh. 13.4.1523, jvf. DH: »Han lod lette Anker Klokken Et om Eftermiddagen, og løbe Kiøbenhavns Indbyggere op paa Voldene for at see efter ham, indtil han kom dem af Sigte« (II 126). - 29Farbror Frederik] Frederik I (1471-(1523-)1533) var 1482 blevet hertug af Slesvig-Holsten, fra 1490 med residens på Gottorp Slot. - 31for] udenfor.

✂ 56.5-6Markgrevinden af Brandenborg] jvf. n.t. 54.16ff. - 10ff. Jvf. Ærens Tornevei (IV 61.21-33 m. noter). - 14-15O hvilken Sorg ... Fure fik] Fr. Paludan-Müller: Kong Christian (Fire Romanzer.1832. 13). - 17Søren Nordby] da. admiral (d. 1530); kæmpede under Chr. II.s landflygtighed ene mod hele Skandinavien og Hansestæderne for dennes sag, men måtte 1526 give tabt og flygtede til Letland. - 21Grevens Feide] borgerkrig 1534-36, der udover en krig om Chr. II.s eller Chr. III.s (1503-(1534-)59) ret til tronen også var borgernes og bøndernes krig mod adelen. - 26-27Paa Nørre-Fælled ... stod] jvf. Flamand; »nu lagde den udvalgte Kong Christian den Tredie sig med hele sin Magt den 24de Juli 1537 [fejl for 1536] udenfor Kjøbenhavn og slog Leir paa Østerfælled, paa det samme Sted, hvor hans Fader 12 Aar iforveien havde ligget med sin Hær« (15). - 29-31Op til Kirkens Muur ... Bryst] sml. Flamand: »ved Helliggeistes Klostermuur saae man en Dag et skrækkeligt Syn. En fattig, udtæret Qvinde sad død af Hunger op mod Muren og hendes Arme omsluttede krampagtigt to spæde Børn, der sugede Blod af Moderens Bryster« (17).

✂ 57.2paa guldbræmmede Heste] på heste hvor dækkenerne var kantede med guldborter. - 3Carroussel] ringridning. - 5papistiske] katolske. - 6Slaghoeks] Didrich Slagheck, præst og rådgiver for Chr. II. Var med som kongens onde ånd ved blodbadet i Stockholm 1520, hvorefter han blev biskop i Skara og statholder i Sverige. November 1521 ærkebiskop 328 i Lund. Kort efter rejstes sag mod ham pga. hans færd i Sverige, og 22.1.1522 blev han brændt på bålet på Gammeltorv. - 7Kongen] Chr. III. - 11-18Paa udbredt Klæde ... Konge og Adel] sml. DH »Efterat Bisperne [...] vare fængslede, lod Kongen oprejse et højt Theatrum under aaben Himmel i Staden, hvor han satte sig ned og lod med høj Røst for Adel og Almue oplæse paa Dansk Bispernes Intriguer mod sig, mod Riget og Religionen« (II 346). - 20-23Fattige Fugl ... brusende] se n.t. III.247.21. - 26Hans Tausen] da. kirkereformator (1494-1561); født i Birkende ved Odense. Efter et ophold i Wittenberg 1523-24 begyndte H.T. at forkynde Luthers lære først i Viborg og fra 1529 i Kbh.; deltog 1536-37 i arbejdet på Kirkeordinansen og blev 1541 biskop i Ribe. - 28-31Det var hiin ... Hær] B.S.Ingemann: Hans Tausen (Paa Tave Bondes Ager ved Birkinde By) (Samlede Skrifter2.4.Afd. VIII.1864.294). - 32Petrus Palladius] (1503-60), født i Ribe; faderens beskæftigelse er omdiskuteret. P. R blev efter studier i Wittenberg dr.theol. 1537 og samme år biskop over Sjælland. I 1867 havde A.C.L.Heiberg udgivet hans Visitatsbog, der er en central kilde til reformationstidens kirke- og kulturhistorie. - 34Hans Friis] Johan Friis (1494-1570), adelsmand; rigskansler 1536. J.F. var meget interesseret i videnskab og oplysning og var fra 1537 universitetskansler. Betænkte 1555 universitetet med et stort legat. - 36Peblingen] latinskoleeleven.

✂ 58.1-4Mens een Student ... blive] citat fra sidste strofe af Poul Martin Møller: Studentersang (Hel sjælden rørtes Pen og Bog) (1821; Skrifter i Udvalg udg. af Vilh.Andersen. 1.1930.28). - 8-11Hvad suser ... stor] jvf. Thiele2 I 56f. A havde tidligere behandlet motivet i Havfruen ved Samsøe (1830; SS XII 117ff). - 8Store Belt] Samsøbælt. - 12Paa Marken ... fødtes] jvf. Thiele2: »Kong Christian den Fierde er født til Verden under aaben Himmel paa en af Ladegaards Markerne ved Frederiksborg. Thi det hændte sig nemlig paa den Tid, da Dronningen, hans Moder, gik i sit Svangerskab, at som hun en Dag gik over en af Markerne for at promenere, overfaldtes hun pludseligt af Fødselssmerter, saa at hun maatte ty ind under en Tornebusk, hvor hun fødte« (I 57f). - 14Børsen] på Slotsholmen, opført i årene efter 1619. - 14-15Rosenborg] lystslot opført 1606-34; A synes ikke at være opmærksom på, at Rosenborg opførtes udenfor Kbh.s daværende Østervold, der da løb, hvor nu Gothersgade ligger; senere rykkedes volden frem til den nuværende Østervoldgade og Østre Anlæg. - 15-16Studenten fik sit eget Huus] Regensen, opført 1623-28. - 17Rundetaarn] opført 1637-42 som astronomisk observatorium. - 18Uranienborg] Tycho Brahes (1546-1601) observatorium, der dog, efter at T.B. havde forladt Danmark i 1597, hurtigt forfaldt og blev nedrevet inden Rundetårns opførelse. - 25-26Er ei ... meer] se Ærens Tornevei (IV 61.38 329 m. note). - 28Christian den Fjerde] da. konge (1577-(1588-)1648). - 38Eleonore] Leonora Christina (1621-98); se n.t. II 100.8.

✂ 59.1Korfits Ulfeld] da. rigsgreve (1606-64); blev efter studier i udlandet 1629 trolovet og 1636 gift med Leonora Christina; 1637 statholder i Kbh. og 1643 rigshofmester; pga. anklage for embedsmisbrug flygtede ægteparret 1651 til Sverige. - 4dams] dannet. - 6Dom] domkirke. - 6-7Eleonores Broder er Konge] Frederik III (1609-(1648-) 70). - 9Sophie Amalie af Lyneborg] (1628-85), gift 1643 med Frederik III. - 16Slegfredbarn] født udenfor ægteskab; barn af en slegfred, elskerinde. L.C. var datter af Kirsten Munk, som Chr. IV havde ægtet 1615. - 16Karm] arkaisk sprogbrug: karet. - 26Peder Oxes Gaard] i Klareboderne. Peder Oxe (1520-75) slog sig efter studier i udlandet i 1538 ned som godsejer og blev 1546 eneejer af Gisselfeld. Rigsråd 1552. Måtte af forskellige grunde flygte til Tyskland 1556, men kunne 1566 vende tilbage og blev 1567 statholder og rigshofmester. - 28-29Kai Lykkes Gaard ... Tugthuus] lå ikke på Christianshavn, men i Klæreboderne, idet Lykke-slægten ca. 1600 overtog Peder Oxes gård. Også oplysningen om anvendelsen til tugthus er forkert. Tugthuset lå i det tidligere Helligåndskloster ved Helligåndskirken. Kai Lykke (1625-99), da. adelsmand; blev, efter at et brev fra ham til en elskerinde, hvori han fortalte om rygterne om dronning Sophie Amalies utroskab, kom myndighederne for øre, dømt til døden for majestætsfornærmelse. Da K. L. var flygtet til Sverige blev dommen exekveret in effigie 5.9.1661. Efter Sophie Amalies død fik K.L. lov at vende hjem. - 32-33den aabne Plads ... har staaet] Corfitz Ulfeldts gård blev nedrevet 1664, efter at han var blevet henrettet in effigie på Slotspladsen 13.11.1663. På tomten anlagdes det nuværende Gråbrødretorv, hvor der opstilledes en skamstøtte med den i teksten citerede indskrift.

✂ 60.4-7I»Blaa Taarn« bag Slottet ... under Loftet] Leonora Christina sad fængslet i Blåtårn på Københavns Slot 1663-85. Det blev revet ned 1731-32. Navnet Blåtårn blev imidlertid overført på Frederiksholms Arrest, opført 1731 og benyttet som fængsel for skuespillere og hoffunktionærer til dets delvise nedrivning 1848. Det nye Blåtårn, som A sammenblander med tårnet på Kbhs. Slot, lå for enden af Frederiksholms Kanal ved det daværende Kongens Bryghus dvs. bag Christiansborg Slot. Jvf. Fodreise, hvor A gør sig skyldig i samme fejltagelse: »Allerede tittede det store Bryggerhuus frem ved Hiørnet, allerede hørte jeg Bølgernes Pladsken mod Bropælene blande sig med Skildvagtens Snorken. - Blaataarn laa foran mig; i Tankerne saae jeg der det snevre lille Kammer, hvori en Datter af Danmarks største Konge, uskyldig hensmægtede i 23 lange Aar. Væggene vare sorte af Røg, og Lysningen faldt kun ind igjennem det lille Lofts Vindue, som den barske Slutter aabnede, naar Røgen truede med at dræbe den arme 330 Fange« (34). - 12-13hendes Trængselstid ... Bornholm] i juli 1660 flygtede L.C. og Ulfeldt til Danmark efter en dom for landsforræderi mod Sverige, på hvis side Ulfeldt havde tjent under belejringen af Kbh. 1659. Ved ankomsten til Kbh. blev de trods en bestemmelse i Roskildefreden arresteret og hensat i Hammershus på Bornholm til slutningen af december 1661. Foråret 1662 rejste de til Amsterdam og videre til Brügge, hvor Ulfeldt tilbød kurfyrsten af Brandenburg den danske trone. I maj 1663 rejste L.C. til England i et privat ærinde, men blev på den danske regerings forlangende arresteret i Dover. - 14-17Ei Noget ... Brøde] L.C.s egne ord på (nu forsvundet) alterklæde i Maribo Domkirke. - 15-16Hun veed ... veed den] Corfitz Ulfeldt døde i en båd på Rhinen febr. 1664. Liget blev udleveret til hans sønner, der begravede det på et ukendt sted. - 21-22Min Huusbond ... Elende] Chr. Wilster:

✂ Eleonore Ulfeldt (Digtninger. 1827.29) som dog har »svar« i stedet for »stor«. - 25 Carl Gustav] Karl 10. Gustav (1622-(1654-)60), sv. konge; gik efter at have besat Jylland og Fyn 6.2.1658 over isen fra Langeland til Lolland. - 27ff. Sml. De Danske og deres Konge (1830; SS XII 332f). - 31 Kong Frederik ... Rede] se n.t. II 295.19-21.

✂ 61.9Bisp Svanes Frue] Marie Fuiren (1624-93). - tør] har lov til. - 14Hans Nansen] (1598-1667); rådmand 1639, borgmester 1644; ledede 1658 de forhandlinger, der resulterede i Kbh.s udnævnelse til fri rigsstad, og var på rigsdagen i 1660 den vigtigste støtte ved indførelsen af enevælden. - 14Biskop Svane] Hans Svane (1608-68); efter studier i udlandet 1633 professor i østerlandske sprog, 1646 i teologi og valgtes 1655 til biskop over Sjællands stift. H.S. spillede en aktiv rolle på rigsdagen ved enevældens indførelse og fik som belønning titel af ærkebiskop. - 23-24Lyngen faaer Lov at groe] såvel Vestjylland som Nordsjælland hærgedes i anden halvdel af 1600tallet af en omfattende sandflugt, der ødelagde store landbrugsarealer. - 26Christian V] (1646-(1670-)99). - 27-28Byens Gader ... Lygter] 1681 anbragtes noget over 500 tranlygter efter kgl. forordning på Kbh. s gader. - 30nu gjælde Titler og Rang] som led i enevældens kamp mod den gamle danske adel udstedtes 1671 en rangforordning, der betød indførelsen af greve- og friherrestanden. Ære og værdighed var ikke alene bestemt af fødsel, men også af kongelig nåde. Embedsmændene og ikke den gamle adel kom til at stå nærmest kongen. Desuden fornyedes Elefantordenen, og Dannebrogsordenen indstiftedes. - det tydske Sprog] den nye adel kom hovedsagelig fra Tyskland. - 32Kingos] Thomas K. (1634-1703), præst og digter; biskop over Fyn 1674; udgav 1674-81 Aandeligt Sjungekor. - 34en Viintappersøn] se n.t. IV 62.4. - 35hans Lovbog] Kongeloven af 14.11.1665 som Griffenfeld egenhændigt redigerede og renskrev.

✂ 62.4Munkholm ... Danmarks Sanct Helena] frit citat af sidste vers af Carl Ploug: Peder Griffenfeld (Samlede Digte4.1868.462). - Sanct 331Helena] ø i Sydatlanten hvortil Napoleon forvistes efter slaget ved Waterloo 1815. - 7Frederik IV's] (1671-(1699-)1730). - 10Sehested] Christian Thomesen S. (1664-1736), søofficer; viste som viceadmiral sine evner som søstrateg og taktiker ved Stralsunds og Rügens erobring 1711-15 under den store nordiske krig; 1715 admiral, afskediget 1718 pga. sit tilhørsforhold til den gamle da. adel. - Gyldenløve] Ulrik Christian G. (1678-1719), søn af Chr. V og Sophie Amalie Moth; 1696 admiral, 1711 generaladmiral; øverstbefalende under slaget i Køge bugt 1710. - 11Hvitfeld] Iver H. (1665-1710), søofficer; fortsatte som chef for linieskibet Dannebrog, efter at dette var skudt i brand under slaget i Køge Bugt 4.10.1710, kampen, indtil ilden nåede krudtkammeret, og skibet med mandskab sprang i luften. - 14Peter Tordenskjold] Peder Wessel (1691-1720), da.-no. søhelt; adlet under navnet Tordenskjold. - 16-21Der slog et Lyn ... staalomgjordet] Carl Ploug: Peder Tordenskjold (Samlede Digte4. 1868.269). - 23-24Hans Egede] missionær, »Grønlands apostel« (1686-1758). - 24hans Huustroe] Gertrud Rasch (ca. 1673-1735). - 28I Kjøbenhavn raser Pesten] 1711; jvf. Flamand: »Kjøbenhavns Udseende var [...] øde og mennesketomt; overalt saae man Huse, hvis Døre vare mærkede med et hvidt Kors; saadanne Huse vidste man, var angreben af Pesten« (39); »om Natten listede Folk i sorte Klæder sig fra Huus til Huus; det var Liigbærerne, der kom for at bringe de Døde ud, og saaledes bleve de da førte til Graven, uden at Nogensomhelst fulgte dem« (40); »Næsten alle Huse vare smittede og paamalede det hvide Kors; og nu saae man mange Steder et stort sort Kors paa Døren og det betydede, at alle Husets Beboere vare uddøde« (43 f). - 30Soten] sygdommen.

✂ 63.5ff. Københavns brand begyndte 20.10.1728, jvf. Flamand: »Den tog sin Begyndelse i et lille Huus paa Hjørnet af nuværende Frederiksberggaden og Halmtorvet hos en Spekhøker, hvis Søn havde faaet en Praas at løbe med, for at gaae op paa Loftet og see efter sin Boldt, der var fløiet derop [...] Formodentlig har han tabt Lyset i noget Hø [...] Vinden bar hen mod Vestergade [...] hvori der fandtes store Oplag af Hør, Hamp, Flesk, Talg og Tjære; alle Lofter vare fulde af Hø og Halm, og inde i Gaardene stode der opstablede en Mængde Fyrre- og Birkebrænde til Vinterbrug [...] Landets Konge, den gamle Frederik den Fjerde, var tilstede overalt, hvor Ilden rasede stærkest« (45 f). - 16-17Vreden ... Naade] oversat latinsk hymne fra reformationstiden. Det var iøvrigt ikke Vor Frue kirkes klokker der spillede, men Helligåndskirkens, der også brændte. - 24Slottet] Christiansborg Slot, opført 1731-40. - 25-27en Jernlænke ... Hoved] jvf. Flamand: »man fik ikke Tilladelse til at betragte Slottet, undtagen udenfor, og dette tillodes ikke engang anderledes, end at man gik med den tilbørlige Ærbødighed og med Hatten i Haanden over Slotspladsen; men paa 332 dets Fortouge turde man ikke gaae, thi her var der spændt Jernkiæder langs Slottet for at holde Folk fra at komme det for nær« (51). - 30-33Som rensende Stormvind ... tilbage] Chr. Wilster: Ludvig Holberg (Før var der knap skreven paa Dansk en Bog) (Digtninger. 1827.65). - 34Ludvig Holberg] forfatter (1684-1754). - 34-35Den danske Scene ... har man lukket] efter Kbh.s brand og under indflydelse af pietismen blev komediehuset i Lille Grønnegade lukket 1728.

✂ 64.1hans Moder] Sophie Magdalene af Brandenburg-Culmbach (1700-70), gift 1721 med Christian VI (1699-(1730-)46), under hvem hoffet var stærkt tyskpræget, jvf. Buket 254. - 3Frederik V] (1723(1746-)66). - 4-5den danske Scene er aabnet igjen] allerede 30.9.1746 mindre end to måneder efter Chr. VI.s død 6.8. gav kongen bevilling til opførelse af danske komedier i Læderstræde 13, og 18.12.1748 åbnedes Komediehuset på Kongens Nytorv. - 4-5ride Sommer i By] se n.t. III 105.12. - 8Gretrys] A.E.M.Grétry (1741 el. 42-1813), belgisk komponist, hvis berømmelse især beroede på hans arbejder 34 indenfor opéra-comique. Hans syngestykker var hyppigt opført på Det kgl. Teater i sidste halvdel af 1700tallet. - 9Londemanns] Gert L. (1718-73), skuespiller, hvis kåde og respektløse improvisationer og store forvandlingsevne gjorde ham til en af den klassiske komedies hovedfigurer og publikums yndlinge. - 10Lovise af England] (1724-51), gift med Fr. V 1743. - 14Mathilde] Caroline Mathilde (1751-75) blev 1766 viet til den sindssyge Chr. VII (1749-(1766-)1808); pga. sit forhold til J.F.Struensee blev hun i forbindelse med dennes arrestation 17.1.1772 forvist til Kronborg og flyttede efter at være kendt skyldig i ægteskabsbrud samme år til Celle i Hannover, der hørte til hendes broder Georg III af Englands stater. Bl.a. Baggesen, Schack Staffeldt og Carl Bernhard har digtet om hendes skæbne. Jvf. også O.T. 83, DtB 238, MLE II 297. - 17-18Slottets Brand] 26.2.1794. - 25Ewalds Sang] Johs. Ewald (1743-81): Kong Christjan stoed ved høien Mast (i: Fiskerne (1779)). - 25Hartmanns deilige Melodi] Johan Ernst Hartmann (1726-93), musiker; født i Schlesien, kom 1768 til Kbh. som koncertmester ved Det kgl. Kapel, hvor han som komponist til musikken til Ewalds Balders Død (1779) og Fiskerne lagde grunden til det danske syngespil. A.P.Berggreen rejste i 1840 spørgsmålet, om H. eller landsdommer D.L.Rogert (1742-1813) var komponist til kongesangen. I denne diskussion holdt A på Hartmann (jvf. At være 19). - 32-33Frihedsstøtten] rejst i 1792 i anledning af stavnsbåndets ophævelse 1788. - 34 Kronprinds Frederik] Frederik VI (1768-(1808-)1839) overtog regeringens førelse i 1784 pga. Christian VII.s sindssygdom. - 35Bernstorff] Andreas Peter B. (1735-97); udenrigsminister 1773-80 og 1784-97; var ivrig tilhænger af landboreformerne og støttede farbroderen J.H.E. Bernstorffs (1712-72) forbedringer på Bernstorff gods. - Reventlow, 333Colbjørnsen] Chr. Ditlev R. (1748-1827), godsejer og statsmand; som deputeret i Rentekammeret fra 1784 stod han bag nedsættelsen af landbokommissionerne og gennemførte landboreformerne i samarbejde med juristen Chr. Colbjørnsen (1749-1814), der 1786 blev sekretær i den store landbokommission.

✂ 65.6Snart falder Stenen paa Ulfeldts Plads] i 1841 indkom ansøgning til Chr. VIII fra beboere på Ulfeldts Plads om at få fjernet skamstøtten for Corfitz Ulfeldt. Ved kgl. reskript blev skamstøtten fjernet natten mellem 23. og 24.5.1842, og pladsens navn ændredes til Gråbrødretorv. I den anledning skrev A et hyldestdigt til Chr. VIII, se MLE I 357. - 8-9Vi har ... Verdens ende] N.F.S.Grundtvig: Anden April (1846; Poetiske Skrifter VI. 1885.597). G. har iøvrigt Kongevei i stedet for Landevei. - 13-14Hver stod fast ... Døden] W.H.F. Abrahamsons (1744-1812) sang ved begravelsen af de faldne i slaget på Rheden 2.4.1801: Være Fred med eder alle. - 21ff. Kilden er Carl Baggers digt Den engelske Kapitain (1834; Samlede Værker II.1867.396ff), som iflg. Villads Christensen i Historiske Meddelelser om København. 1.186 antagelig er grundet på en historisk begivenhed, som er omtalt i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 20.10.1807: »Indfødte Engelske, som for otte Dage siden ere komne fra London, forsikre, at næsten hver Mand i Engelland er yderst misfornøiet med Angrebet paa Danmark. Selv de fleste Engelske Officerer, som have været med paa Expeditionen, ansee den for en Caperexpedition. Et mærkeligt Exempel herpaa havde Engellænderne, da de vilde lande: en Capitain, som længe havde ivret mod Toget, druknede sig, for ikke at blive nødt til at fegte for en saa uretfærdig Sag. De Engelske foregive, at han var lidt tungsindig.« - 24Bretlands] den oldnordiske betegnelse for Wales; her vel: England.

✂ 66.6Einheriar] i nordisk mytologi de faldne krigere, der efter døden samles i Valhal. - 8-11Altid Folketroen ... imorgen] citat fra sidste strofe af A.s eget digt Trøst i Tro (1864; MLE II 278f). - 15Oehlenschläger] Adam O. (1779-1850), da. digter. - 18-19en Bro ... Riger] citat fra A.s eget digt Til H.C.Ørsted, først offentliggjort i sin helhed posthumt i SS 23-57 79 (SS XII 443). - 20Hans Christian Ørsted] fysiker (1777-1851); opdagede 1820 elektromagnetismen, grundlaget for elektrotelegrafien. - 22en Gaard] Thorvaldsens (1770-1844) museum, opført 1838-48 af M.G.Bindesbøll; jvf. Nabofamilierne (II 120ff).

✂

Dryaden

✂ Dryaden. Et Eventyr fra Udstillingstiden i Paris 1867 udkom 5.12.1868.

✂ Iflg. Bemærkninger blev A ansporet til at skrive eventyret af en dansk journalist, der hævdede, at kun Charles Dickens kunne skildre verdensudstillingen i Paris i 1867. Selve ideen til motivet fik han, da han så, at man plantede et nyt kastanietræ på pladsen udenfor hans parisiske hotelværelse (27).

✂ Den ret detaljerede beskrivelse af tilblivelsen i Bemærkninger kan suppleres gennem Dagbøger og breve. Dog beror den på ét punkt på en fejlhuskning. A knytter nemlig tilsyneladende ideens opståen sammen med sit besøg i Paris under verdensudstillingen 15.4.-9.5.1867. Men i forbindelse med sit ophold i Paris det foregående år skriver han i Dagbøger 13.4.1866 om udsigten fra sit hotelværelse: »Udenfor mine Vinduer var en lille Plads med et Springvand, som ikke sprang, lidt grønt Græs med en Bænk foran, hvor Folk sad og stirrede paa det Grønne, der stode vistnok uddøde Træer, de havde som jeg ikke kunnet taale Pariser Luften og da de ikke kom afsted, vare de gaaet ud; for nu at hjelpe her paa kom en Dag to store halvudsprungne Træer ude fra Landet, de var en Forkyndelse af Foraaret, to gamle Træer bleve gravne op og de nye plantede istedet, de naaede op mod mit Vindue og lode sig bestraale af Gaslamper, beskues af hele Nutidens Babilon neden under. Der kunde skrives et Eventyr om de Træer, deres Længsel efter Verdens Byen, og deres snare Død derinde. Jeg skriver vist et Eventyr derom« (VII 83 f).

✂ Ideen blev dog ikke realiseret i første omgang, men efter sine to besøg på verdensudstillingen, hvoraf det andet fandt sted 7.9.22.9.1867, noterer han i Dagbøger 16.10.1867: »Hjem at skrive paa Dryaden, blev forstyrret af Bloch; kom ud af Stemning« (VII 360). 29.10. meddeler han i et brev fra Basnæs til fru Melchior: »Jeg skriver paa et Eventyr om Udstillingen i Paris efter de Indtryk jeg gjemmer derfra« (Reumert 77).

✂ Vi hører nu først om eventyret igen, da A 11.5.-19.5.1868 atter var i Paris, jvf. Dagbøger 13.5.: »jeg gik hjem følte mig hyggelig i mit nye Værelse i anden Etage ud til Rue Rivoli; var i Stemning og tænkte paa: Dryaden, som jeg digtede fremad« (VIII 68). Herefter går tiden til 15.10.1868, hvor Dagbøger fortæller: »jeg sad hjemme og reenskrev paa Dryaden« (ib. 135) og 16.10. siges det: »Middag hos Kochs med Fru Karr [: Kerr], jeg læste den første Halvdeel af »Dryaden« som jeg i Dag har reenskrevet paa« (ib.). Dagen efter må A have afsluttet 335 renskrivningen af hele eventyret, for 18.10. melder Dagbøger: »Jeg læste Dryaden for Einard og Viggo Drevsen de vare glade, læste det hos Melchiors, Moritz Melchior kom med det samme Spørgsmaal som Fenger [: professor C.E.Fenger], kan Dryaden stige ud af Træet. Jeg læste det nu for Rasmus Nielsen og gjorte ham Spørgsmaalet, »den kan hvad De vil!« svarede han og var varmt udtalende over dette Digt, som saa primitivt, saa rigt paa nye, overraskende Billeder. Efter Middagsbordet hos Henriques læste jeg det der og havde det nu ind i Tanken saa at jeg ret kunde fiile paa det om Aftenen og derfor gik jeg ikke i Theatret« (ib. 135 f). I de følgende dage gik det slag i slag med de sædvanlige oplæsninger for venner og bekendte, inden A 30.10. leverede Dryaden til trykkeriet (ib. 140).

✂ Dryaden resumerer mange temaer fra A.s tidligere forfatterskab. Således kan nævnes eventyrets kulturoptimisme, som bygger på H.C.Ørsteds Gamle og nye Tider (i: Aanden i Naturen.1850), og som han allerede havde udtrykt i Lykkens Kalosker (I 21 f). Betragtningen af tilværelsen som mirakuløs kan via indledningen til MLE føres tilbage til et brev til Ørsted 20.12.1845: »Alt er Mirakel, Alt er Trolddom i det daglige Liv« (Rubow 85) og videre til KES: »Alt er et Underværk, som vi ikke begribe, men vænnes til og da finde almindeligt. De digtede Eventyr faae deres Overnaturlighed kun ved Kjædens Overbrydning, ved Mangel paa den vise Orden, vi daglig have for Øie i det større, guddommelige Eventyr, hvori vi selv leve« (128) og Imp (slutn.).

✂ Selve dryade-skikkelsen havde A allerede benyttet i dens danske parallelfigur i Hyldemoer (II 171ff), samt i Rosen-Alfen (I 177ff) og Suppe paa en Pølsepind (III 19). Hendes skæbne ser Rubow i En Studiebog (1950.68) som en variant af Den lille Havfrue (I 87ff) og Gaaseurten (I 117f). Herudover kan endelig nævnes, at motivet med den utilfredsstillede længsel minder om Grantræet (II 41ff).

✂ 71.8-9Dernede boer Foraaret ... som vi] jvf. Dagbøger 17.4.1867, Paris: »Træerne udsprungne« (VII 267) og 18.4.: »det var den første varme Dag, Solen brændte, Vinden dog kold« (ib. 268).

✂ 72.6Dryaden] i gr. mytologi skovnymfe, hvis liv tænktes knyttet til det levende træ. - 24-25Brasen ... Suder ... Karudser] ferskvandsfisk af karpeslægten. - 34Jeanne D'Arc] se n.t. IV 61.22. - 34-35Charlotte Corday] fr. (1768-93); myrdede under den fr. revolution 13.7.1793 den ledende politiker og journalist Marat i badekarret, da hun mente, han ophidsede de revolutionære girondiner til voldsgerninger. - 35Henrik den Fjerdes] fr. konge (1553-(1589-)1610); gav ved Nantes-ediktet 1598 huguenotterne nogenlunde religiøs og borgerlig ligestilling med katolikkerne, efter at de under Bartholomæusnatten 23.-24.8.1572 i forbindelse med hans bryllup med Margrethe af Valois havde været udsat 336 for et massivt overfald. - 36Napoleon den Førstes] (1769-1821), kejser af Frankrig 1804-14.

✂ 73.2-5Hun saae ... Billedbog] jvf. Dagbøger 31.5.1867, Frankfurt: »Paa Veien her til morede jeg mig ved at see Sky-Formationerne der give Idee til et Eventyr« (VII 297). - 25-30Da kom ... stakkels Mari] præsten slutter, at Mari er prostitueret, fordi det stred mod tidens takt og tone, at en virkelig dame selv holdt tømmerne, og fordi hun på kort tid er blevet velhavende uden at det skyldes giftermål.

✂ 74.10-11Skyerne ... Luften] jvf. Dagbøger 27.6.1866, Setubal: »gaaet langs Veien om Bjerget [...] mens jeg gik der kom et svært Tordenveir, temmeligt nær; siden tog det til; Havbugten blev kulsort, Skyerne hang som Marmorplader« (VII 132). - 14ff. Sml. Det gamle Egetræes sidste Drøm (III 51ff). - 22-festligt] højtideligt. - 25-26Alt farer hen ... igjen] sml. »Kommer aldrig igjen!« (1868; optaget i Lykke-Peer (SS VI 101)) samt Vinden fortæller om Valdemar Daae. (III 103ff).

✂ 75.2Marsmarken] Champ de Mars, tidligere eksercerplads, området hvor Eiffeltårnet (bygget 1889) står. - 2-5en kæmpestor Solsikke ... Storhed] sml. brev til Edvard Collin 7.5.1867 om verdensudstillingens bygning: »jeg finder at Bygmesteren har været mageløs heldig [...] Hvert lille Rum er benyttet smukt og godt, det er en Cirkel [her tegning der minder om en solsikke] med en Have midt i, hver Radie er et Kongerige fra Indien til Danmark« (BEC IV 16). - 10Militair-Skolen] mellem Place Fontenoy og Avenue de la Motte Picquet øst for Champ de Mars. - 16Aladdins Slot] jvf. Oehl I 197ff. - 18-19Mester »Blodløs«] se Det nye Aarhundredes Musa (IV 113.32 m. note). - 28-31Marsmarken ... Hjem] sml. brev til Edvard Collin 22.4.1867: »Det er som gik man [på udstillingen] om paa et uhyre Bord mellem kolosalt Nips fra alle Lande« (BEC IV 6, jvf. også BfA II 568 f). - 32-33 Karavanserai] herberg for karavanerejsende. - 36Gustav Vasas] sv. konge (1496-(1523-)1560). - 37-38Cottager] eng.: hytter, små huse. - 38Kiosker] pavilloner, lysthuse.

✂ 76.16-17Omnibusser] hestekøretøjer som modsat sporvognene ikke kørte på skinner. - 24babelsk Rige] ligesom Babylon et mægtigt rige. - 24et babelsk Tungemaal] sproglig mangfoldighed som den der iflg. 1.Mos. 11.1-9 opstod ved sprogforvirringen i Babylon.

✂ 77.30Vorherres Urtegaard] naturen.

✂ 78.15-19Hvor begynder Paris ... midt inde i Paris] sml. A.s første indtryk af Paris i 1833: »jeg stirrede saa længe efter denne »Byernes By« [...] spurgte saa længe, om vi dog ikke snart var der, at jeg tilsidst opgav at spørge og foer da over selve Boulevarden, før jeg endnu vidste, at jeg havde naaet den mægtige Stad« (MLE I 132). - 36-37 Det udgaaede, oprykkede Træ ... kjørt bort] sml. Dagbøger 16.9.1867: »Den 337 infernalske Madlugt der trænger fra Kjøkenerne under Fortougene de plantede Træer som sætte andengang Blomst for at døe« (VII 349).

✂ 79.10Karrer] tohjulede arbejdsvogne. - 14Notre-Dame] Paris' hovedkirke på Ile de la Cité. - 14-15Vendome-Søilen] sejrsmonument for felttogene 1805 på Place Vendôme.

✂ 81.10Chartreuse] urtelikør, oprindelig fremstillet i det fr. karteuserkloster La grande Chartreuse. - 15Cabrioletter] lette tohjulede enspændervogne med kaleche. - 18Blaalys] fyrværkeri, bengalsk lys. - 23-24den kildrende Cancan-Musik ... den skjønne Helene] A var meget kritisk indstillet overfor den fr. komponist Jacques Offenbach (1819-90), som 1858 havde skrevet Orpheé aux enfers og 1864 La belle Hélène, jvf. fx brev til Edvard Collin, Paris 22.4.1867: »Storhertuginden af Ingolstein er Navnet paa den nyeste Operette med Offenbachs Musik, det er uanstændigt baade i Text og Musik, det er ideligt Stumper af La belle Helene, men endnu værre Cancan-Tact med mange Trommer« (BEC IV 6; se også I Spanien 306, BHenriques 87, Dagbøger VI 296, VII 268, 278, VIII 27 f). - 29Lotusblomst] Nymphæa lotus, ægyptisk åkandeart, som kan blomstre uden rod.

✂ 82.1tøvende] holdende. - Karm] karet. - 2galonerede Kudske] kuske iført liberi besat med galoner, pyntebånd. - 10Magdalenekirken] Madeleine-kirken på Place de la Madeleine. - 15Brüsseler Kniplinger] særlig fine kniplinger fra Bruxelles. - 32det uskyldige Blod ... udgydt] under den franske revolution 1789ff.

✂ 83.7-8det Mærkeligste ... Villie] Paris' kloaksystem anlagdes omkring 1860 af ingeniøren Eugène Bellegrand (1810-78). - 21macadamiserede] belagt med småsten med asfalt o.1. som bindemiddel. - 29Katakomberne] underjordiske gange med begravelser i væggene hugget ud i klippegrunden. - 36ff. Jvf. Dagbøger 1.7.1861 under rejse fra Fribourg til Bern: »Paa Veien Idee til en Historie om en Rotte der kritiserer Menneskene« (V 90).

✂ 84.14yndelige] yndige.

✂ 85.14Tarantelen] Lycosa tarentula, sydeuropæisk jagtedderkop, hvis bid mentes at fremkalde hysterisk danseraseri. - 23Armidas Tryllehave] i 16. sang af Tassos Det befriede Jerusalem (1575) besnæres ridderne af feen Armidas tryllehave og lokkes fra deres pligt til at erobre Jerusalem fra de hedenske saracenere. - 25Mabile] jvf. Dagbøger 14.9.1867: »efter Bordet kjørte vi i fire Vogne ud til »Mabille«, det var glimrende oplyst, Lampe ved Lampe straalede i det Grønne, Vandene pladskede, en deilig Grædepiil hældede sine Grene og Maanen skinnede rund og klar paa det Hele [...] Der kom en Deel Tøse om os, to dandsede Kankan« (VII 348). - 27bacchantisk] overgiven.

✂ 86.11-13Havdybets Huler ... Glas-Dykkerklokke] sml. Dagbøger 338 19.4.1867: »der var en Grotte hvor Lyset faldt ind gjennem Vand hvori svømmede Fiske, Guldfiske, smaae Aal og dumtudseende store Fiske, det var som om man var inde i en Dykkerklokke og saae ud« (VII 269).

✂ 87.11-12En lille Aborre ... Rundryg] sml. Fodreise: »Aborren var min Adjutant, den er lidt krum i Ryggen« (88). - 23Stolevogn] åben, firhjulet vogn med agestole.

✂ 88.10Rugbrøds-Landet] Danmark; jvf. Dagbøger 17.4.1867 på udstillingen i Paris: »Var i Aportas Boutik hvor man kan faae Rugbrød« (VII 267). - Klipfisk-Kysten] Norge. - Ruslæderets Rige] Rusland; ruslæder: rødt læder fremstillet af kalveskind ved garvning med pilebark og indgnedet med vellugtende olier; importeredes tidligere fra Rusland. - 10-11Eau de Colognens Flodbred] Rhinen; Cologne: Köln. - 11Rosenoliens Østerland] Persien; rosenolie: æterisk olie fremstillet af Damaskusrosen. - 15photographisk] fotografiet blev opfundet ca. 1840. - 18fort] videre. - 21Granatblomst] blomsten på granatæbletræet, Granatum punica.

✂ 89.13Støv] som udtryk for det forgængelige (jvf. 1.Mos. 3.19). - 25blivende] vedvarende.

✂

Hønse-Grethes Familie

✂ Hønse-Grethes Familie tryktes første gang på engelsk (oversat af Eduard Kuntze) i Riverside Magazine under titlen Chicken-Grethe's Family november og december 1869 (se ill. s. 17) og udkom på dansk i 3NEH-70, der udkom 17.12.1869.

✂ I Bemærkninger fortæller A, at han fik ideen til eventyret, da han en dag under et besøg i Studenterforeningen læste nogle optegnelser om Marie Grubbe (ca. 1643-1718) i Lolland-Falsters Stiftstidende (27). Den pågældende artikel stod i Lollands Stifts-Tidende 16.5.1869 og er et referat af en artikel af M.N.Kall-Rasmussen i Historisk Tidsskrift 3 rk. I med bidrag til Holbergs (1684-1754) biografi, herunder hans i Epistel 89 omtalte ophold hos Marie Grubbe under pesten i 1711.

✂ Det var imidlertid kombinationen af avisartiklen og et ophold på Basnæs 16.6.-6.7.1869, der inspirerede ham til eventyret. Allerede i Lygtemændene ere i Byen (IV 186) og Portnerens Søn (IV 238.8 m. note) havde han beskrevet hønsehuset på Basnæs, og nu gav det ham ideen til et eventyr. 30.6.1869 fortæller han i et brev fru Melchior, at hønsekonen på Basnæs engang under en oplæsning af Det er ganske vist havde troet, at det var i hendes hønsehus, eventyret foregik, hvorpå A fortsætter: »Dette [: hønsehuset] er paa Basnæs en nydelig, ottekantet Bygning paa en Ø i Haven. Konen boer midt derinde, med Lysning fra Loftet, Side-Gemakkerne vende for Gjæs og Ænder ud til Kanalen, Hønsenes Stuer til smaa Hønsegaarde, hvor de japanske Høns og de kalkunske have deres særlige Opholdssteder. Da jeg skrev »Valdemar Daa«, tænkte jeg paa at gjøre Konen her til een af hans Døttres Decendenter, men opgav det og blev ved det historiske Sagn« (Reumert 108 f, se også BfA II 635 f). Således er eventyrets ydre rammer altså delvis tegnet efter Basnæs og ikke efter Tjele, Grubbe-slægtens jyske herresæde, se ndf.

✂ Eventyret omtales første gang i Dagbøger 2.7.1869, hvor man iøvrigt bemærker, at titelpersonen har et andet navn: »Hele Dagen gaaet opfyldt af Fortællingen om Hønse Cathrines Familie, det er Historien om »Marie-Grubbe«« (VIII 226). 4.7. skriver han: »Skrevet paa Historien om Marie Grubbe« (ib. 227). 5.7. melder han til fru 340 Melchior: »Siden De sidst fik Brev, har jeg bragt paa Papiret de fleste Momenter til en ny Historie, den jeg en Dag omtalte fyldte mig: Historien om den højadelige Dame, der endte som Færgekone paa Falster, hos hvem Holberg boede i Pestens Tid« (Reumert 110), og samtidig noterer han i Dagbøger: »Læste for Luzie og Lise Castenskjold som med Moder og Tante er kommet hjem fra Schweiz, Historien om Marie Grubbe« (VIII 227). Tilsyneladende har A atter ændret på titlen, for i Dagbøger 11.7.1869, Rolighed, hedder det: »Om Middagen var ... Block her, jeg læste »fra Degnens Bordskuffe«« (ib. 229), og 12.7. skriver han til fru Henriques: »Jeg skrev [på Basnæs] et, ret heldigt Eventyr, »Hvad Tidselen oplevede«, samt begyndte paa en større Historie »fra den gamle Degns Bordskuffe«, som nu, her paa »Rolighed« heelt er bragt paa Papiret« (BHenriques 112, jvf. også BEC IV 78, BfA II 598). Samme dag skriver han også til Horace E.Scudder: »[jeg har] allerede en ret heldig Idee til en ny Historie for October Heftet, den skal nok komme betids og bliver [...] givet i Manuskript først til the riverside magazine og naar det er optaget der, kommer det paa dansk« (BScudder 60). Selv om A både 12. og 13.7. læste eventyret op, var det dog endnu ikke helt færdigt. 14.7. noterer han i Dagbøger: »Hjemme skrevet paa »Hønsegrethes Familie«« (VIII 230), og dermed havde eventyret endelig fået sin blivende titel. 16.7. står der: »Reenskrevet min Hønse-Grethe« (ib. 231) og 19.7.: »Læst for Raasløffs: Hønse-Grethe, den jeg i Dag har skrevet reent« (ib.). Iøvrigt måtte A iflg. Dagbøger 24.7. også foretage en renskrift med latinske bogstaver af hensyn til den amerikanske oversættelse.

✂ Om motivet skriver A i Bemærkninger, at han udover at have benyttet artiklen i Lollands Stifts-Tidende og Holbergs Epistel 89 har hentet oplysninger i Pontoppidans Danske Atlas og hos Thiele.

✂ Marie Grubbe-motivet havde tidligere været behandlet af St.St.Blicher i Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824). A.s forhold til Blichers novelle er imidlertid ret problematisk, idet han 28.7.1869 skriver til Scudder: »Hovedtrækkene i den [: Hønse-Grethes Familie] ere aldeles historiske, men endnu ikke behandlet før af nogen Digter« (BScudder 62). Men netop hans vaklen mht. titel synes at vise, at han har været sig Blichers behandling af motivet klar, idet »fra Degnens Bordskuffe« klart peger hen på Blicher.

✂ 93.4-5hvor den gamle ridderlige Gaard havde staaet] gælder ikke Tjele, jvf. brugen af Basnæs som model ovf. - 5 Vindelbro] vindebro. - 7-8 Raager ... Fugle] jvf. brev til Henriette Wulff, Basnæs 2.10.1857: »Dagene glide eensomt hen [...] det er en Begivenhed, naar Ravne, Krager og Aliker i store Hobe flyve fra Skoven og i Kredse omsuse de gamle Kastanietræer i Haven« (BHW II 340).

341

✂ 94.2Videnskab] viden. - 4Kragemaal] jvf. Sneedronningen (II 62.12 m. note). - 14Kedeltromme] pauke. - 16Fru Grubbe] Maren Juel Iversdatter (d. 1647). - 17-18hendes Husbond] Erik Grubbe til Gammelgaard og Tjele (1605-92). - 31ff. Jvf. Gjemt er ikke glemt (IV 227 m. noter).

✂ 95.2Aakande og Aaknap] hvid åkande, Nymphæa alba, og gul åkande, Nuphar luteum. - 3Muskedonner] dunhammer, Typha latifoha. - 4angenemt] smukt, nydeligt. - 6Morian] neger. - 12turde] havde lov til. - 33ihvor ung hun var] hvor ung hun end var. - 37-38den unge Konge] anakronisme, Christian V (1646-99) besteg først tronen 1670. - 38-39Ulrik Frederik Gyldenløve] greve (1638-1704), søn af Frederik III og Margrethe Pape. - 43Munddask] slag på munden.

✂ 96.7Han er ... Riget] jvf. Holberg i Epistel 89: »blant alle Undersaattere var [Gyldenløve] den fornemmeste og tilligemed den galanteste Herre udi Riget« (Epistler v. F.J.Billeskov Jansen II. 1945.42). - 9skjøtter jeg ikke om] bryder jeg mig ikke om. - 13-14contrair Vind] stiv modvind. - 15did] derhen. - 16Blaargarn] groft lærred fremstillet af blår dvs. hør- eller hampeaffald. - 18Karosse] stor lukket stadsvogn, karet. - 22Hr. Grubbes steenmurede Gaard] uhistorisk. - 23knubbede] vrede. - 25Øllebrøds Tale] medlidende ord på grænsen til det overdrevne og sentimentale. - 26-27som man raabes til saa svarer man] jvf. ordsproget: som man råber i skoven, får man svar. - 31-32Onde Ord bære ond Frugt] jvf. ordsproget: ond gerning, ond frugt. - 35i Gænge] i omløb. - 36-37den gamle Gaard ... baaren] Tjele, 16 km nordøst for Viborg.

✂ 97.8-9klattrede ude paa bladløst Træ] dvs. er blevet sømand. - 9-10Tampen] reb eller tov anvendt som strafferedskab. - 14Op og ned ... Gang] sml. Taarnvægteren Ole (III 121). - 20Havgusser] kolde, klamme havtåger. Da Tjele ligger midt inde i landet, kan Marie Grubbe dog ikke her have oplevet havgusen. - 24-25Palle Dyre fra Nørrebæk] d. 1707; Nørrebæk, ca. 13 km nordøst for Tjele, tilhørte opr. Erik Grubbe og var M. G. s medgift. - 27-31Hr. Brockenhuus til Egeskov ... Egeskov] jvf. Thiele21 112 f. - 28Egeskov] herregård 21 km nordøst for Faaborg. - 33 Veir-Drag] luft. - 34Naar] hvornår. - 35-36paa Lysestagerne ... Hovedgaard] jvf. Pontoppidans Danske Atlas IV. 1768.404. - 40Svinepolidsk] snedig, underfundig.

✂ 99.1i sine Breve] Epistel 89. - 7-8Dronningen af Danmark] Charlotte Amalie (1650-1714). - 8Kongen] Frederik IV (1671-(1699-)1730). - 12Borchs Collegium] i St. Kannikestræde, stiftet 1689 af lægen Ole Borch (1626-90). - 12Regentsen] kollegium i St. Kannikestræde overfor Rundetårn, stiftet 1623 af Christian IV. - 12paa Døre ... uddøde] se n.t. V 62.28. - 18Soten] sygdommen. - 19Kjødmangergade] Købmagergade; kjødmanger: kødhandler, slagter. - 20Rundetaarn] astronomisk observationstårn opført af Christian IV 1637-42. - 20Kongens Slot] det 342 middelalderlige Københavns Slot, nedrevet 1731. - 24Kridhuus] lille bøsse delt i to rum med låg for begge ender; i det ene gemtes småpenge, i det andet kridt til regnskabsføring og andre smågenstande. - 24Kippe] tarvelig beværtning, knejpe. - 37bovnede] bugnede.

✂ 100.17Kavai] lang kappe med slag eller stor krave. - 17Kabuds] mandshue med øreklapper eller slag til at slå ned. - 17Kyse] kvindehue i hættefacon, der går ned over ørerne og bindes med hagebånd. - 25tingede] lejede. - 28-29Frands Knivsmed og Sivert Posekiger] jvf. Holbergs Den politiske Kandestøber II akt (1723); øgenavn for underordnet toldbetjent, der opkrævede accise, forbrugsskat, af indenlandske varer ved byportene. - 31kunde sin Practica] forstod sig på praktiske ting; Practica: egl. bog med vejrforudsigelser. - 35bøgede] vaskede i varm sæbe (egl. lud af bøgeaske).

✂ 101.2Skedevand] salpetersyre. - 5Veed og Klynetørv] træ og mosetørv. - 6saalede sine Hoser] stoppede sine strømper, jvf. Henrik i Den politiske Kandestøber IV 9. - 9Vaade] vanvare, uforsætligt. - 10arbeide i Jern paa Holmen] straffefangerne arbejdede på orlogsværftet på Holmen (det nuværende Gammelholmskvarter bag Det kgl. Teater) med fodlænke for at forhindre flugt. - 11gemen] almindelig. - 11have sin Gænge] gå sin gang uden medlidenhed. - 14-19 Jvf. Thiele2 I 129 f; Kai Lykke: fejl for Jørgen Lykke (d. 1583); jvf. Blichers Viinhandleren og Herremanden (Samlede Skrifter XXVII. 1931.64f og 247f).

✂ 102.8Reverenze] ærbødigt, dybt buk. - 11Helligtrekonger Lys] trearmet lys. - 16Led] måde. - 20-21Folk sige ... Eder] jvf. Holbergs Epistel 89: »endskiønt han dagligen handlede ilde med hende, [sagde hun] sig at leve langt mere fornøyet, end udi det første Ægteskab« (Epistler v. F.J. Billeskov Jansen II. 1945.42). - 30dømme Øget efter Grimen] dømme efter udseendet; grime: hovedtøj til heste. - 31i alt Det] trods alt. - 37-38Lykkens Tumleklode] lykkens omskiftelighed; navn på dansk folkebog fra 18. årh.

✂ 103.8Hosebånd] strømpebånd; måske også ordspil på den eng. Hosebåndsorden. - 34glad til at døe] glædede sig til at dø.

✂

Hvad Tidselen oplevede

✂ Hvad Tidselen oplevede kom første gang på engelsk (oversat af Anna Raasløff) under titlen What Happened to the Thistle i Riverside Magazine oktober 1869 og på dansk i 3NEH-70, der udkom 17.12.1869. Inspirationen til eventyret fik A ved synet af en tidsel på en mark ved Basnæs (Bemærkninger 28). I Dagbøger 27.6.1869, Basnæs, 343 noterer han: »I Gaar skrev jeg: Tidselblomsten i Dag har jeg rettet i den og faaet den afskrevet« (VIII 224). 28.6. hedder det: »Brev til Frøken Raasløff i Rosenvænget med en Afskrift af »Hvad Tidselen oplevede«, som hun oversætter for mig« (ib.). Og 12.7.1869 skriver han til Horace E.Scudder: »Det nye Eventyr: Hvad Tidselen oplevede, hvilket jeg skrev paa Basnæs [...] bliver [...] givet i Manuskript f¢rst til the riverside magazine og naar det er optaget der, kommer det paa dansk« (BScudder 60).

✂ 104.10Asen] æsel. - 27-28Den er Skotlands Blomst ... Vaaben] jvf. DtB: »Skotlænderens Emblem er en blomstrende Tidsel, denne for hans Bjergland saa betegnende Blomst« (148) samt SS XII 256, MLE II 55.

✂ 106.1Kemper] vejbred, Plantago major. - 11tør] må. - 13Netteldug] nældedug; fint lærred fremstillet af hedenældens taver. - 18-19Opad ... Almanakken] oprindelig trykt under titlen Med en Almanak i: Deviser med Presenter paa et Juletræ (Illustreret Almanak for 1855, red. af Claudius Rosenhoff (udkom november 1854)). - 29Ærteskok] artiskok.

✂ 107.13Sule-Kjæreste] madkæreste.

✂

Hvad man kan hitte paa

✂ Hvad man kan hitte paa tryktes første gang på engelsk (oversat af Anna Raasløff) under titlen What One Can Invent! What One May Imagine i Riverside Magazine juli 1869, og kom på dansk i 3NEH-70, der udkom 17.12.1869.

✂ Eventyret er skrevet i februar 1869. I Dagbøger 8.2.1869 hedder det: »Det er idag Fastelavnsmandag; gik fra Collins i Theatret til Jeppe paa Bjerget, digtede der Eventyret: Hvad man kan hitte paa og skrev det ned ud paa Aftenen« (VIII 176). 9.2. noterer han: »Tilbragte hele Formiddagen med at gjennemgaae og reenskrive Eventyret jeg skrev iaftes, læste det først for Fru Jette Collin, hun var henrykt og sagde at det var det bedste af de tre sidste. Det behagede meget hos Melchiors. Middag hos Christian Thybjerg [...] Der var Pastor Rørdam, Pastor Monrad og Collins; jeg læste de tre sidste Eventyr« (ib. 177).

✂ 27.4.1869 kunne A sende en engelsk oversættelse til Horace E.Scudder: »her sender jeg til Juli-Heftet et ganske nyt for the riverside magazine skrevet Eventyr: Hvad man kan hitte paa, det er, med Undtagelse af Dryaden, vist nok det bedste Eventyr jeg har sendt Dem. Saa snart jeg har i Magazinet det for samme skrevne Eventyr benytter jeg det paa Dansk, da ellers en Anden kunne falde paa at oversætte den engelske 344 Oversættelse paa Dansk og det blev da ikke min Fortælle- og Udtryks-Maade. Jeg sender, ved Frøken Raasløffs Bistand, dette Eventyr i Engelsk Gjengivelse, at hun er Oversætterinden bliver en ukjendt Sag for Læseverdenen« (BScudder 56, jvf. Dagbøger VIII 203). At A nøje vågede over ordvalg og udtryksmåde også, når det gjaldt oversættelsen fra dansk til engelsk, ses iøvrigt af Dagbøger 29.4.1869: »Blacthorn er Slaaentjørn, men Frugten hedder paa Engelsk Sloen, jeg har altsaa Uret i at corrige[re] Frøken Raasløffs Oversættelse. Ærgrede mig« (VIII 203). Hvorvidt han ellers har været utilfreds med oversættelsen er uvist, men iflg. Dagbøger 2.5. har han skrevet til Scudder og sendt en (ny?) oversættelse af Hvad man kan hitte paa (ib. 205).

✂ I Bemærkninger skriver A: »»Hvad man kan hitte paa«, hører til de oplevede Eventyr« (28). Hvad han hentyder til vides ikke, men kimen til eventyret findes allerede i Fodreise, hvor St. Peder giver A et par briller, der sætter ham istand til at se, »hvad er muligt at see paa det flade Amager« (47); et motiv han også benyttede i Lykkens Kalosker (I 225.23ff). Hvad man kan hitte paa knytter sig iøvrigt også til sidstnævnte eventyr mht. den fremskridtsoptimisme, som A havde overtaget fra H.C. Ørsted, og som findes udtrykt overalt i forfatterskabet.

✂ Herudover har A til afsnittet om kartoflernes historie brugt det kasserede eventyr Kartoflerne (V 37), som han havde digtet i februar 1855 (se ndf. s. 381).

✂ 108.5-6Han var født ... skrevet om] jvf. den unge digters beklagelse til sin gamle tante over sine digte i Fodreise: »undertiden forekommer det mig dog, som om Tankerne ikke vare ganske nye; som om Udtrykkene ikke vare mine egne« og tantens refleksion over de gamle og nye digtere: »Der er Intet Nyt under Solen. Hvad skulde Digteren føle, der ikke var følt af Andre før ham. De Gamle maae takke deres Gud, at de levede den Tid de levede; vare de vore Samtidige, saa skulde man see hvor meget Nyt man fandt hos dem [...] man lægger meget mere i de Gamle end de nogensinde drømte om« (18 f). Jvf. også I Sverrig 117. - 10nu er Verden digtet ud] jvf. Chr.Wilsters Riimbrev fra Sorøe (Digtninger 1827.60) (citeret i Fodreise 68): »Vor Jord er saa fordigtet / Der er ei Blad, ei Blomst, ei Siv, / Hvorved der er jo daanet. / Ei Barnet selv i Moders Liv, / Er af Poeter skaanet.« - 17Rangskat] skat der betales af personer med rang. - 21en lille Kartoffelmark] jvf. Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige (IV 84.6).

✂ 109.6-7i gammel Tid ... brændte] sml. Lykkens Kalosker (I 225.24-25). - 22en Hverdagshistorie] se n.t. IV 190.10. - 30Skjeppe] beholder, der rummer en skæppe dvs. 17.39 1.

✂ 110.16Grøften] gærdet, diget. - 33-34slaa Poeterne af Tønden] blive 345 kritiker. - 34-35Lad Dig bare ikke forbløffe] jvf. ty. mundheld: »man soll sich nicht verblüffen lassen«; her i betydningen: »genér dig ikke«; »hold dig ikke tilbage.« - 35Boller] jvf. fastelavnssangen »Boller vil jeg have.« - 41hitte paa] overgang fra betydningen »opfinde«, »finde på ved fantasiens hjælp« til »finde på at gøre«.

✂

Laserne

✂ Laserne blev trykt første gang i Folkekalender for Danmark 1869, der udkom december 1868.

✂ Iflg. Bemærkninger er eventyret skrevet »længe før »Gudfaders Billedbog« [: 1867]« (26) under indtryk af nordmændenes kritik af dansk litteratur. Det hedder videre, at A skrev det »den kommende Sommer« hos Michael Drewsen på Silkeborg Papirfabrik, hvor han så de store kludebunker til papirfabrikationen.

✂ En datering af eventyret på baggrund af Bemærkninger alene er imidlertid umulig, idet udtrykket »den kommende Sommer« ikke kan sættes i relation til noget foregående, og A.s oplysninger er da også i det hele taget ret problematiske.

✂ Når A taler om sit ophold hos Drewsens i Silkeborg, kan det kun være hans tredie og sidste besøg i sommeren 1859. En kim til Laserne findes da også i en kladde til rejseskitsen Skagen med titlen Jylland, der blev skrevet i efteråret 1859. I forbindelse med Silkeborg nævnes her en historie om klude: J. (: i) Kludebunken (Viktor Waschnitius: H.C.Andersen's Eventyr »Laserne« og Spørgsmaalet: Norsk og Dansk. 1922. 35). På denne baggrund og på baggrund af bl.a. A.s ovennævnte bemærkninger om kendskabet til de norske digtere daterer Waschnitius eventyret til A.s Silkeborgophold 8.-10.9.1859 (46). Topsøe-Jensen har imidlertid påvist, at ideen til eventyret kan føres tilbage til april 1859 pga. flg. optegnelse i Optegnelsesbog 11,2 (Bl 11r): »»Pære dansk« og »snyde norsk«; den danske [P] det er to Pjalte i en Klude Bunke der tale sammen ved en Papirs Fabrique. De kjendte hinanden paa Sproget uagtet de to Sprog sagde den norske var saa forskjellige, som fransk og hebraisk. Den danske vilde nok være skandinavisk, ikke tydsk, hun sagde Børnepulver og ikke Kinderpulver; hun sagde »Rovia« og ikke faxia, for hun vilde ikke have Sproget blandet, det vilde heller ikke den norske, der gik til Fjelds for at faae det raat som det stod paa Aasen. De kjendte hinanden paa deres Bragesnak, troe nu ikke at dette er fortalt for at gjøre Nar af Danske og Norske, fy, nei det 347 er kun om [: en] Spot over Laserne, som de tale der. Las er Las i ethvert Land, de gjælde kun for Noget i en Kludebunke. - (Historien hedder: I Kludebunken). Tilfældet, Skjæbnen, vi tør ikke sige Vor Herre, lod det saa føie sig saa at den norske Klud blev et Papir hvorpaa en [dansk Poet] Normand skrev [en Ode] et Elskovs Brev til en dansk Pige og den danske Klud blev Manuskript for en Ode til Norges Fjelde; saadan gaaer det. - « (FoF X 121).

✂ I Dagbøger omtales eventyret først 14.5.1861, Rom: »Paa Hjemveien [fra Villa Albani] fortalte jeg Bjørnstjerne [Bjørnson] om mit Eventyr »Laserne«« (V 48). Eventyret kan da have ligget færdigt, men A fortæller måske blot sin digterven planen til et eventyr (jvf. HCAHolstein 79). Under alle omstændigheder skriver A i Bemærkninger (26), at eventyret blev henlagt og først trykt efter opfordringer fra danske og norske venner. Af Dagbøger fremgår det endvidere, at A længe har vaklet mht. titlen. 17.3.1862 fortæller han, at han var gæst hos prins Christian (IX): »Jeg læste »i Kludebunken«« (V 155), og under et ophold på Frijsenborg hedder det 17.6.: »Læste Laserne for dem, som ret gjorde Lykke« (VI 238), men 19.6.: »læst høit [...] »I Kludebunken«« (ib. 239). Begge titler bruges endnu 14.4.1868 (Dagbøger VIII 50) og 1.5.1868 (ib. 59).

✂ Motivet med modsætningen mellem dansk og norsk havde A tidligere benyttet i Elverhøi (II 79ff), ligesom motivet med kludene, der bliver til papir, genfindes i Flipperne (II 165ff) og Hørren (II 209ff).

✂ 113.11Aas] egl. bjergryg; måske ordspil, vel for Aasen, den no. sprogforsker Ivar Aasen (1813-96), der arbejdede for genrejsningen af det no. sprog, landsmål. - 12Brage-Snak] egl. Brages samtaler i Snorres Edda; her ironisk om Grundtvigs arkaiske sprogbrug, jvf. dennes Bragesnak om græske og nordiske Myther og Oldsager (1844). - 17-18Norge ... Amerika] Eidsvoldforfatningen af 1814, en parallel til den amerikanske uafhængighedserklæring af 1776.

✂ 114.1Pæreskuder] nedsættende om mindre skib. - 5sqvaldret] udbredt gennem sladder, løs snak og pral. - 16Bonitet] beskaffenhed og værdi.

✂

Loppen og Professoren

✂ Loppen og Professoren tryktes første gang i Folkekalender for Danmark 1873, der udkom december 1872.

✂ Eventyret er skrevet på familien Melchiors landsted Rolighed på Østerbro i København. 15.2.1872 noterer A i Dagbøger: »Jeg blev 348 hjemme i det kolde Veir. Skrev »Loppen og Professoren«« (IX 308) og 16.7.: »Reenskreven paa Eventyrbogen; endt Loppen og Professoren« (ib.). Der blev dog ændret i eventyret, idet det i Dagbøger 19.7. hedder: »Læst for Conferensraad Drevsen, Loppen og Professoren, jeg lader der Professoren skyde sin Kone, han sagde at hele Historien kom til at ligne een han havde oplevet, en Frøken Møller giftede sig med en saadan Gjøgler, sad og solgte Billetter ved Indgangen og [han] skjød uforsigtig Konen, Drevsen havde kjendt hendes Broder, han var Præst, det vilde vist bedrøve Familien at læse mit Eventyr, jeg forandrede det da til at hun blev puttet i Skuffe og forsvandt« (ib. 309).

✂ Af et brev til fru Henriques, Rolighed 20.7.1872, fremgår iøvrigt, at A oprindelig havde tænkt sig eventyret offentliggjort i en selvstændig samling: »Jeg har [foruden Tante Tandpine] endnu eet »Loppen og Professoren«, samt en Historie: »Eventyrbogen«; erholder jeg endnu en Digtning, paa en to Ark i Størrelse, da kan jeg til Julen bringe Dem en ny Bog. Jeg begynder at blive flittig herude, jeg kommer i Ro efter Reiselivets Døning« (BHenriques 176).

✂ Motivet i Loppen og Professoren, mener Fr. Böök (A-iana 2 rk. I 15 f), A er blevet inspireret til gennem David Livingstones (1813-73) opdagelsesrejser og Stanleys (1841-1904) møde med denne i 1871; noget A havde tæt inde på livet gennem sin korrespondance med Mary Livingstone (1858-1939). Endvidere er han blevet inspireret af Gambettas (1838-82) ballonrejse i 1871 fra det belejrede Paris til Tours for at fremskaffe hjælp og forsyninger.

✂ Jon Kehler søger inspirationen andetsteds (Loppen og Professoren i: Berlingske Aftenavis' kronik 2.4.1952). Modellen til professoren skulle være en »professor« Busch, der optrådte med behændighedskunster på den nordiske industrimesse, som A iflg. brev til Henriette Collin 10.7.1872 besøgte mindst tre gange (BEC IV 223). Herudover peger Kehler på Jules Vernes 5 Uger i Ballon (1863), hvor dr. Fergusson og hans tjener Joe foretager en rejse i Afrika i en ballon, som forulykker. Endelig mener han, at den store kanon, professoren lover at affyre, er inspireret af præsident Barbicanes kæmpekanon fra Vernes Rejsen til Maanen (1865).

✂ Bortset fra Gambettas ballonflyvning og Vernes roman er det vel ligeså sandsynligt, at A, der allerede havde beskæftiget sig med luftballoner i Om Aartusinder (II 259ff) og De Vises Steen (IV 95 f), kan være inspireret af en personlig oplevelse. 8.10.1871 fortæller han i Dagbøger: »Hos Drevsens saae jeg Luft-Ballonen Gambetta fra Tivoli svæve over mod Sverrig med to Personer, den ene kravlede op af en Stige; jeg blev aldeles nerveus ved Synet« (IX 152) og 5.11.: »Gik efter 4 hen til Slotspladsen for at see Luftballonen gaae op, men der var Trængsel paa Plads og paa Gader, jeg vendte derfor om« (ib. 161).

349

✂ 115.3slog sig i Stykker] sml. Fyrtøiet (I 29.15). - 4Faldskjærm] A har næppe kendt Jacques Garnerins faldskærmshop 1797, men har måske hørt om franskmandens Leturs udspring med en styrbar faldskærm fra ballon i 1854 (Gerhart Schwarzenberger: Den ældre H.C.Andersen og »det nye« i: DaStu 1962.44). - 6havde ... Ballon] måske også ordspil på balletudtrykket i bet. have lethed, kunne svæve (A havde kendskab til balletten fra sine unge dage!). - 20-21Smuler er ogsaa Brød] jvf. Hvad man kan hitte paa (V 109.1).

✂ 116.13-14men lille] vist collinsk familiejargon (jvf. BJC III 185). - 18høie] fornemme. - 21Plads] klasse. - 29uden] undtagen.

✂ 117.38præsentere] optræde korrekt, repræsentere.

✂ 118.15bovnede] bugnede. - 23Nu gaaer Ballonen] ordspil på talemåden: nu går ballonen i bet.: nu begynder det, nu går det løs.

✂

Lykken kan ligge i en Pind

✂ Lykken kan ligge i en Pind tryktes første gang på engelsk i Riverside Magazine, april 1869 under titlen Luck May Lie in a Pin. På dansk forelå det først i For Romantik og Historie, udg. af H.P.Holst. 4. Bind 1870, der udkom marts 1870.

✂ Iflg. Bemærkninger (28) er eventyret skrevet under et ophold i Jurabjergene, hvor A hørte om en drejer, der tjente sig op ved fremstilling af træpærer til paraplyer.

✂ Oplysningen om Jurabjergene er sandsynligvis forkert, idet det i Dagbøger 28.12.1868, København, hedder: »Skrevet: Lykken kan ligge i en Pind« (VIII 158). 7.1.1869 meddeler Dagbøger endvidere: »Sendt Brev til Scudder Esq i New-York deri: Lykken kan ligge i en Pind« (ib. 164, jvf. BScudder 45: »Til Magazinet følger her en for dette skreven ny Historie, der ikke bliver trykt paa Dansk før efter Optagelse i Riverside«]. Iøvrigt overlod A det tilsyneladende til Edvard Collin at bestemme, hvorvidt eventyret skulle med i 3NEH-70. På foranledning af et brev fra Reitzel sendte han 22.11.1869 Collin en afskrift af eventyret med flg. bemærkning, hvor man har et sjældent eksempel på, at A har gjort sig overvejelser over hæftets komposition: »vil De læse [Lykken kan ligge i en Pind] igjennem og dersom De finder: det kan fortjene at optages i den lille ny Samling, da beder jeg Dem særdeles at De vil rette de Comma- og Skrivefeil der rimeligviis kunne findes, synes [De] ikke stort om det, da hold det tilbage, lad ikke Hr Reitzel faae det [...] Optages »Lykken kan ligge i en Pind«, da maa denne Historie ikke slutte Heftet, men helst faae Plads mellem Hønse-Grethe og Tidselen, eller mellem Tidselen og hvad man kan hitte paa. Kommer den slet ikke med, da gjem den« (BEC IV 111f).

✂ Eventyret knytter sig via sit lykkemotiv til en lang række af A. s eventyr lige fra Fyrtøiet, men udmærker sig ved sin personlige bekendelse gennem brugen af jeg-fortæller.

✂ 123.16Newton] Isaac N. (1642-1727), eng. fysiker og matematiker; opdagede tyngdeloven, jvf. Æblet (V 240ff). - 22Dreier] samme 351 håndværk havde prins Christian (VIII) foreslået A som fremtidsmulighed (MLE I 47). - 23havde det neppe ... Munden] havde knapt nok til sit daglige behov.

✂ 124.8-10man fortalte ... Klud] jvf. Dagbøger 3.4.1834 under rejse fra Rom til Firenze: »Blæsten var endnu stærkere end igaar, jeg sad inde i Vognen der rystede, vi kom [...] til en Kro, kaldet Novella, her sagde Veturinen han maatte blive for Stormen; Vertinden fortalte at en Fragtvogn var blæst om paa Bjerget« (I 378; jvf. BfA I 218). - 29en Lidse] et bånd. - 35saaledes kom de til Amerika] ligesom A. s eventyr, hvoraf flere netop i disse år først tryktes i Amerika og siden på dansk.

✂ 125.9-10Tag en hvid Pind ... usynlig] se Elverhøi (II 83.6 m.note) og Suppe paa en Pølsepind (III 21.3).

✂

Kometen

✂ Kometen blev trykt første gang på engelsk under titlen The Comet i Riverside Magazine, juni 1869; se ill. s. 16.

✂ Eventyret er skrevet i slutningen af januar 1869. 29.1. noterer A i Dagbøger: »i Theatret og hørte forfra »Tryllefløiten«. Gik Hjem efter tredie Act, i det jeg i Theatret fik Ideen til Historien »Kometen«, jeg fortalte den der for Thiele og gik hjem og skrev Halvdelen« (VIII 173f). 30.1.: »Sluttet »Kometen« [...] Endt Historien om Kometen. (Læst den for Eduard og Jonas Collin)« (ib. 174). 31.1. hedder det: »reenskrevet Kometen, læst den for Thiele og hans Kone, de vare bevægede, Thiele sagde den var fuldendt deilig, skjøn som Dryaden og fuld af Ro. Læst den for Bloch« (ib.). Derefter fulgte som sædvanlig oplæsningerne for venner og bekendte, hvor det bl.a. 1.2. hedder: »jeg læste det for Fru og Frøken Raasløv som nu oversætter det til Riverside Magazine« (ib. 175) og 4.2.: »Bragte Frøken Raasløv Kometen til engelsk Oversættelse« (ib.). 5.2. fortæller Dagbøger: »Fik allerede i Dag fra Frøken Raasløff Kometen oversat paa engelsk« (ib. 176). Der gik dog endnu nogen tid før Scudder fra Riverside Magazine fik eventyret. Først 17.3. sender A denne et brev, hvori det hedder: »I Dag seer jeg mig istand til [at] vedlægge en tredie Historie [foruden Lykken kan ligge i en Pind og Solskins-Historier], ogsaa aldeles ny og som ikke vil blive trykt her hjemme før De har givet den i the riverside Magazine, det er Historien Kometen« (BScudder 53). Om den danske originalteksts videre historie hedder det i Dagbøger 19.6.1869, Basnæs: »Brev til Rudolf Schmidt på Frijsenborg, dermed fulgte Historien: Kometen« (VIII 352 222) og 24.6.: »Læst Correctur paa Kometen og sendt Bogtrykker Klem sammen med Brev til Rudolf Schmidt« (ib. 223).

✂ Skønt A som nævnt tilsyneladende fik ideen til Kometen i Det kgl. Teater, havde den dog i hvert fald delvis længe beskæftiget hans tanker. I Dagbøger noterer han således 15.2.1867: »Idee til »Sæbeboblerne«« (VII 248). Eventyret blev aldrig skrevet, men ideen med sæbeboblerne blev istedet anvendt i Kometen. Og 25.7.1868 hedder det under et ophold på Rolighed: »Fik om Aftenen Idee til den nye Samson« (VIII 105), en idé, som blev til Vor gamle Skolemester (V 245 f). Dette eventyr blev imidlertid aldrig trykt, men historien indgik senere i omarbejdet form i Kometen.

✂ I Bemærkninger skriver A, at han blev inspireret til eventyret ved gensynet af den komet, han tidligere havde set som barn (29). Hermed tænkes på den, der viste sig i 1811 (jvf. MLE I 32). I 1857, 1861 og 1862 så han kometer, dog ikke den fra 1811, der aldrig har vist sig senere (jvf. MLE I 383). A havde iøvrigt været optaget af kometerne lige fra ungdommen, jvf. digtet Cometen, et Sagn (1830; SS XII 87) og Cometen 1834 (1830; SS XII 91 trykt m. titlen Kometen 1835).

✂ Pga. eventyrets opgør med overtroen omkring kometen som ulykkesbringer placerer Rubow 83 det blandt de eventyr, hvor der mærkes en påvirkning fra H.C.Ørsted. Endvidere skriver han, at Kometen »jo omtrent« er et modskrift til Oehlenschlägers Den gamle Kæmpe Cometes (1803; Oehl XXIV 111ff); det er uvist om Rubow mener, at A er inspireret af Oehl., eller om associationen er Rubows egen.

✂ 126.2-3truede med sit Riis] »Viser en Komet sig paa Himmelen, ret ligesom et Riis, da bebuder den en stor Ulykke, saasom Krig, Pestilents eller Dyrtid« (Thiele2 III 133). Riis: komethalen. - 9-12en Høvlspaan ... mod ham] »Naar Talgen bliver staaende paa et brændende Lys uden at smelte, da kaldes den, naar den bøier sig udad »en Høvlespaan«, og varsler Døden paa den Side, hvor den vender hen« (Thiele2 III 165). Jvf. også I Sverrig 119. - 19Spølkumme] stor, flad kop uden hank og underkop.

✂ 127.10-11I hver Boble ... glimrende] ideen foregrebet i digtet Phantasiebillede, hvor et barn sidder »Og blæser Bobler, brogede, smukke / [...] / Han seer i Boblen Barndommens Lykke og Drømme, / Seer Farverne vexle saa smukt [...] / Seer Ungdommens Længsel og Kjærligheds jublende Lyst / [...] / Han blæser Bobler for Livets Færdsel, for Hjertets Fred, / For Troskab og for - hvad ei selv han veed« (Phantasier og Skizzer 1831.56 f). - 17Alen] gammelt længdemål: 0,63 m. - 24-25Hvide Haar ... Ordsproget] er ikke fundet. - 30-32bid bare Mærke ... Land] en klassisk historieopfattelse som 353 allerede Thukydid gav udtryk for (jvf. Oluf Friis: Den danske Litteraturs Historie. 1.1945.406, 420). Se iøvrigt Fodreise 9, 20f og Lykke-Peer 290. - 33ff. Sammenstillingen af de tre bueskydninger antagelig hentet fra Oehlenschlägers forsvar for sin egen tragedie Palnatoke i Om Evald og Schiller.II.1854.207. - 33Vilhelm Tell] se n.t. IV 134.23.

✂ 128.2Palnatoke] jvf. Saxos Danmarkshistorie XI. - 4-6for mere end tusinde Aar ... Ægypten] Kambyses' drab på Prexaspes' søn ved et pileskud gennem hjertet (Herodot III.35). - 12-13Sin Have ... Danmarks Landkort] Chr.N.Andersen (1788-1862), lærer og degn i Svindinge på Fyn, havde anlagt en sådan have, som A under besøg på Glorup har set (jvf. Jørgen Jørgensen: Til H.C.Andersens eventyr »Kometen« i Berlingske Tidende 15.12.1928). - 19Postamenter] statuer. - 19St.Knud] Knud 2. den Hellige (ca. 1043-(1080-)86), da. konge; jvf. iøvrigt Klokkedybet (III 99). - 19Lindormen] iflg. folketroen en stor menneskeædende slange. St. Knud optræder med en heraldisk lindorm eller drage på en degnestol fra Hvidbjerg (jvf. Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder VIII 599). - 20Absalon] se n.t. III 144.20.

✂ 129.11-12Vist ingen ... bandt] citat fra P.H.Haste: Hannes Strikkevise (1765-1831) (i: Folkesange, samlede ved P.H. Mönster. 1801; også trykt m. titlen Strikkevise for smaa Piger (u. forfatterangivelse) i: V.K.Hjort: Sange for unge Piger. 1799), jvf. Den lille Pige i Asylet (1843; SS XII 214). - 15-18Her er ... forstaae] forfatteren er ikke fundet. - 19Molinaski] (af fr. moulinage) mølledans; yndet dans i beg. af 19. årh.

✂

Ugedagene

✂ Ugedagene tryktes første gang i Souvenir 1869, udg. af Chr. Thorkilsen, der udkom november 1868.

✂ I Bemærkninger hedder det, at »»Ugedagene« bleve fortalte paa Opfordring, i Hast at fortælle en Historie om Dagene i Ugen« (29). En præcis datering af eventyret giver Dagbøger 10.3.1868: »Skrev om Aftenen »Ugedagene«« (VIII 35). Og efter en oplæsning i Studenterforeningen 28.3.1868, hvor dette og flere eventyr »blev optaget med stærkt Bifalds Klap« (ib. 41), skriver A 30.3.: »Bragt Boghandleren det lille Eventyr »Ugedagene«« (ib. 42).

✂ Hvad angår formen tilhører Ugedagene den gruppe eventyr med didaktisk ramme, som åbnedes med Lille Tuk (II 125ff) og fortsattes med Aarets Historie (II 217ff), Et Stykke Perlesnor (III 140ff) og Tolv med Posten (IV 71ff).

354

✂ 130.5aparte] særskilt. - 6Skuddagen] 1868 var skudår. - 9-20Domino] maskeradedragt bestående aflang kappe med vide ærmer og hætte; jvf. Dagbøger 2.3.1868: »Gik til Melchiors og fik hans Domino og Hat til Maskeraden iaften hos Fru Jerichau [...] til Fru Jerichau, jeg var i Domino med en Paradisfugl i Barretten« (VIII 30).

✂ 131.4Offenbachs] Jacques O. (1819-90), fr. komponist; om A.s syn på O. se Dagbøger 26.2.1868 samt n.t. V 81.23-24. - 6blaat Øie] jvf. udtrykket blå mandag, om mandag der gøres til fridag som fortsættelse af søndagen (iøvrigt oprindelig om fastelavnsmandag, da alteret var klædt med blåt klæde!). - 9Tyrs] nordisk krigsgud. - 11Merkurs ... Støvler] Merkur, den rom. gud for handel, afbildes altid med sko med vinger på bagkappen. - 13holder over] passer på. - 30-31Freia ... Venus] den nordiske og rom. kærligheds- og frugtbarhedsgudinde. - 34tør] har lov til. - 37Øllebrød] i ældre tid almindelig lørdagsret.

✂ 132.4-5Tableauer i Familiekredse] en yndet familieunderholdning i 1800tallet (jvf. Dagligliv i Danmark V. 1982.138).

✂

Solskins-Historier

✂ Solskins-Historier tryktes første gang på engelsk (oversat af Anna Raasløff) under titlen Sunshine Stories i Riverside Magazine, maj 1869 (se ill. s. 16), og på dansk i Fra nordiske Digtere, et Album. 1869, der udkom november 1869.

✂ Om eventyrets tilblivelse melder Dagbøger 31.1.1869: »gik i Theatret, hørte Tryllefløiten, kom i Stemning gik hjem og skrev Eventyret »Solskinshistorier«, Klokken blev mange jeg var træt af at skrive, men blev ved til det var paa Papiret efter Midnat« (VIII 174). (Jvf. iøvrigt, at A også fik ideen til Kometen under en opførelse af Mozarts Tryllefløjten ovf. s. 351). Næste dag gik det løs med ikke mindre end otte oplæsninger for venner og bekendte (Dagbøger VIII 174 f). Derefter fulgte endnu et par oplæsninger 2.2. og 3.2., hvorefter A 6.2. noterer: »Sendt Brev til Scudder i New York og dermed den engelske Oversættelse af Solskinshistorier« (ib. 176). Mht. til den danske udgave hedder det i Dagbøger 8.5.1869: »Reenskrevet Solskins Historier til Thorkilsen« (ib. 207).

✂ Iflg. Bemærkninger (29) har A tænkt på »bestemte betydende Mænd i vort Land« i forbindelse med de enkelte historier. Udtalelsen og de ret generelle karakteristikker tillader næppe konkretisering. Iøvrigt er motivet med den ved fødslen givne lykkegave endnu en variation af et af A.s mest benyttede motiver, senest behandlet i Lykken 355 kan ligge i en Pind (V 123 f). I den fjerde af drengene har A behandlet sin egen skæbne med klar allusion til Den grimme Ælling (II 30ff).

✂ 133.19Supercargo] foruden tilsynet med varerne forestod superkargoen også salget af ladningen på ejerens vegne. - 23-24den lille Faarevogter] måske filosoffen, professor Rasmus Nielsen (1809-84), der var husmandssøn fra Fyn, og som netop i disse år ved sin hævdelse af muligheden for at forene tro og viden fremkaldte en heftig debat om dette emne.

✂ 134.4-5lagde han Bogen ... læst] sml. Lille Tuk (II 125 f). - 21-22havde om Halsen fire Ringe] træk fra folkeeventyret, jvf. Svanhvide (Winther 66ff). - 29Den eene Dreng] Bertel Thorvaldsen (1770-1844), som fik sit internationale gennembrud i 1802 i Rom med en statue af Jason: gr. sagnhelt, der i spidsen for argonauterne drog til Kolkhis ved Sortehavet for at hente det gyldne Skind (jvf. SS XII 302). - 38Den tredie af Drengene] måske A.s nære ven J.P.E.Hartmann (1805-1900), der satte musik til flere af A.s syngestykker (jvf. SS XII 519f).

✂ 135.3Den fjerde Lille] jvf. ovf. - 3havde Pip] egl. luftvejssygdom hos hønsefugle; i daglig tale: være tosset, skør. - 6Smøer] prygl, klø.

✂

Oldefa'er

✂ Oldefa'er blev trykt første gang på engelsk (vistnok oversat af Anna Raasløff) under titlen Great-Grandfather i Riverside Magazine, august 1870 (se ill. s. 18) og på dansk i september 1870 i For Ide og Virkelighed II.

✂ I Bemærkninger skriver A: »»Oldefa'er« blev nedskrevet i Erindringen om en Samtale en Gang med H.C.Ørsted, om »gammel og ny Tid«, hvorom han havde skrevet en Afhandling i Kjøbenhavns Almanak« (29). Baggrunden for at A kom til at tænke på fysikeren H.C.Ørsted (1777-1851), hvis ideer spiller en central rolle i A.s forfatterskab, var en plan til et monument for Ørsted. Allerede i 1858 havde billedhuggeren J.A.Jerichau (1816-83) begyndt at arbejde med dette monument, men først i 1860 kom der for alvor gang i sagen ved nedsættelsen af en komité, hvori A havde plads. Sagen trak dog i langdrag, og først i efteråret 1873 kunne man udsende en opfordring til at yde bidrag til støbningen. Afsløringen af statuen i den nye Ørstedspark fandt sted 25.9.1876 (MLE II 227, 454). I perioden 1860-73 var der tilsyneladende periodevis en vis aktivitet i komiteens arbejde. 7.4.1870 noterer A i Dagbøger: »gik til Etatsraad Suhr til Møde i Anledning af Ørsteds 356 Monument; en ny Indbydelse blev vedtaget; gik med Tillischs og Brygger Jakopsen hen at see Pladsen ud for Studen [ter]forening[en] for der at faae Monumentet anbragt« (VIII 354). 13.4. hedder det: »Brev fra Brygger Jacobsen om Ørsteds Monument. Middag hos Fru Ørsted med Dahlstrøms fra Aalborg. Jeg gik hjem hele Aften[en], læste Forchhammers Mindetale over Ørsted, dernæst i Breve fra og til Ørsted« (ib. 356). 17.4. fortæller han så: »Skrev Oldefaer, gik saa til Middags hos Henriques hvor jeg læste den« (ib. 357) og 18.4.: »Reenskreven Oldefaer, læst den for Dahlstrøms, Sophie [f. Ørsted] fik Taarer i Øinene og ret takkede mig. Hartmann fandt det genialt og omtalte hvorledes jeg havde levet i to Tidsaldre. Eduard Collin meente at det burde følge med som Indledning til den fornyede Indbydelse til Indsamling for Ørsteds Monument« (ib. 357 f). Også 19.4. læste han det op: »Besøgt Bille, som var enig med Collin at min Historie »Oldefaer«, skulde følge med Indbydelsen til Ørsteds Monument. - Stor Middag hos Suhr [...] der var Hall og Steenstrup &c, jeg læste efter Bordet »Oldefaer«, som særdeles tiltalte, Hall var meget opfyldt af Historien om Borgemesters Uhr og af det bornholmske Uhr, Steenstrup [...] udtalte sin store Glæde over mine Eventyr, som han »Gudskelov«, sagde han, »har Barnesind til at holde af«« (ib. 358). 22.4. skrev A iflg. Dagbøger en ny indbydelse til Ørsteds monument, dog uden at følge Collins opfordring. Istedet noterer han 5.5.: »Sendt Brev og Historien Oldefaer, oversat paa Engelsk af Frøken Raasløff til Hr Scudder« (ib. 364, j vf. BScudder 88).

✂ Gennem sin kulturoptimisme og tro på fremskridtet i tilknytning til H.C.Ørsteds Gamle og nye Tider (optrykt i Aanden i Naturen (1850)) knytter eventyret sig bl.a. til Lykkens Kalosker (I 211ff) og Dryaden (V 69ff), omend A her ligesom i det sidstnævnte eventyr til fulde er klar over fremskridtets og teknikkens problemer.

✂ 136.8-12nu er der saadan en Galop ... Hædersmand] måske en hentydning til Orla Lehmanns tale mod titel- og rangvæsenet i Landstinget 3.2.1870 under 2. behandling af lønningsloven, jvf. brev fra Edvard Collin til A 10.2.1870: »Vore moderne Lovgivere ere i denne Tid beskæftigede med [...] at afskaffe al Titel og Rang for Fremtiden. Vi, som have den, kunne faae Lov at beholde den, hvis vi vil, men der skal nu findes paa en anstændig Maade, paa hvilken man kan blive af med den« (BEC IV 137). - 19Heidukker] lakajer. - Laugene flytte Skilt] se Stormen flytter Skilt (IV 220ff).

✂ 137.2de danske Adelsmænd, der gav Bonden fri] se Gudfaders Billedbog (V 64.32ff). - 2-3Danmarks Kronprinds ... Slavehandelen] kronprins Frederik (VI)s (1768-(1808-)1839) Forordning om Neger-Handelen 16.3.1792 var i realiteten dog kun et forbud mod indførsel af negre, ikke 357 mod handel med negre på De vestindiske Øer. - 9skikkede] passede. - 14disputere] diskutere. - 33løber man paa] kommer man i konflikt med hinanden.

✂ 139.1f. Om A.s begejstring for fotografiet se EDB 26, MLE I 232, At være 220 f samt Det nye Aarhundredes Musa (IV 114.11 m. note). - 2det Rare] det særlige. - 17bryde] brække over. - 18virke] udøve sit virke; sættes i søen.

✂

Hvem var den Lykkeligste?

✂ Hvem var den Lykkeligste? blev trykt første gang i Illustreret Tidende, 9. Bind, Nr. 461, 26.7.1868.

✂ Om eventyrets tilblivelse er kun at sige, at det iflg. Dagbøger er skrevet i København 23.2.1868 (VIII 26). Efter førstetrykket planlagde A, at det skulle optages i SS 27-68, jvf. Dagbøger 21.9.1868: »kjørte i en skyllende Regn med Fru Melchior til Byen, hun satte mig af hos Reitzel; der er glemt i Eventyrene at optages »hvem var den Lykkeligste«« (VIII 128).

✂ 142.3-8Det var ... mine Søstre] en videreudvikling af motivet i Rosen paa Kisten, strofe 3 (1851; SS XII 44):

✂ Hvad drømte Rosen vel i Knoppen nys,
Hvad drømte den ved Solens første Kys,
Og ved det sidste glødende Farvel,
Hvad drømmer den paa Kistens sorte Fjel.

✂ 16blive Potpourri] dvs. kommes i en Potpourrikrukke for at udbrede vellugt.

✂ 143.7-8Der fløi ... Frier] sml. Sommerfuglen (IV 163ff). - 14-15Jeg kunde spise Dig af bare Kjærlighed] sml. edderkoppen i Peiter, Peter og Peer (V 42).

✂

Lysene

✂ Lysene er trykt første gang på engelsk under titlen The Candles i Riverside Magazine, juli 1870 (se ill. s. 17), og udkom på dansk i oktober 1870 i Den nye Almanak for 1871, udg. af Mads Hansen og Anton Nielsen.

358

✂ Iflg. Bemærkninger er Lysene »en lille Historie hentet fra Virkeligheden« (29). Eventyret kan føres helt tilbage til listen over »Eventyr som kunne skrives« (april-maj 1859), hvor der under bogstav F står: »Formlys og Spædelys« (ovf. s. XIII). Ideen blev dog først realiseret 11 år senere, da A efter en udenlandsrejse lånte familien Melchiors lejlighed på Højbro Plads 21 et par måneder og 27.3.1870 noterer i Dagbøger: »Skrevet Historien Lysene« (VIII 348). 29.3. skriver han så til Horace E.Scudder: »idag kan jeg give et nyt Eventyr skrevet for the riverside Magazine [...] Den digteriske Kilde, som saalænge jeg var ude, ikke havde noget Væld, fortæller nu Historie paa Historie, den først nedskrevne: Lysene vil jeg strax sende for at den snarest kan blive gjengivet og optaget i »Magazinet«« (BScudder 85, jvf. Dagbøger VIII 350). Og efter de sædvanlige oplæsninger for venner og bekendte fortæller Dagbøger 26.7.1870 med henblik på den danske udgave: »Brev til Mads Hansen, deri mit Portrætkort og Eventyret: Lysene« (VIII 400).

✂ 145.7Spiddelys] tællelys der er støbt ved at en væge anbragt på et lysespid el. strikkepind gentagne gange dyppes i flydende tælle. - 9Praas] tyndt tællelys; specielt tællelys hvor en meget lang væge dyppes en enkelt gang i tællen.

✂ 146.27fornam] fornemmede. - 32-35Vi skal ... Kartofler] et barndomsminde, jvf. brev fra moderen 14.7.1824: »Du veed, at jeg [...] aldrig har negtet Dig Noget, om det har været mig nok saa besværligt at skaffe tilveie. Og dengang kunde Du ogsaa let fornøies, da Du var tilfreds med nogle Kartofler« (BtA 19). Jvf. også Imp 58, hvor det dog er blevet til kastanjer. Se iøvrigt Kartoflerne (V 237). - 39Og det nøs derpaa] iflg. folketroen betegner nyset et godt varsel, er tegn på at en udtalelse er rigtig o.1.

✂ 147.3-5Du gode Gud ... Amen] gammel bordbøn.

✂

Det Utroligste

✂ Det Utroligste blev først trykt på engelsk under titlen The Most Extraordinary Thing i Riverside Magazine, september 1870 (se ill. s.18), og på dansk i Nyt dansk Maanedsskrift, 1.Bind 1871, der udkom oktober 1870.

✂ Eventyret er skrevet under A.s ophold i Moritz Melchiors lejlighed på Højbro Plads i foråret 1870. 21.4.1870 noterer han i Dagbøger: 359 »Middag hos Fru Koch, læste der: det Utroligste, som jeg begyndte igaar og endte i Dag« (VIII 359). Dermed var arbejdet dog ikke færdigt. 24.4. hedder det: »Jeg læste Eventyret: det Utroligste som Hartmann fandt genialt; det gav mig Lyst til at udarbeide det endnu mere og det gjorte jeg hjemme ud paa Aftenen« (ib. 360). Derefter tog han igen fat på nye oplæsninger. 27.4. meddeler Dagbøger: »I Mandags læste jeg »Det Utroligste« for Thiele, han forstod det ikke sagde han syntes slet ikke for det; han havde tænkt sig »Det Utroligste« ganske anderledes; det var hans Mening. Hartmann havde kaldt samme Eventyr genialt, Eduard og Jette Collin fandt det særdeles morsomt, igaar læste jeg det for Høedt som fandt det var et af de senere allerbedste og talte om Shakspears Værker som Kritiken af hans Samtids Kritik bleve slaaede ihjel, men nu kom Aanden i disse, og slog Kritiken ihjel. Til Middag læste jeg det hos Fru Ørsted og senere hos Jette Melchior, hvor det fornøiede« (ib. 361). 14.5. sendte han det til Horace E. Scudder: »i Dag sender jeg Dem et ganske nyt Eventyr, som maaske kan regnes til eet af mine bedste; jeg giver Dem det paa Dansk og haaber at Haandskriften er tydelig; De vil faae dette Eventyr godt oversat; det ligesom Oldefa'er, kommer ikke ud i Danmark før det er givet i Deres Magazine, hvor det jo kommer snart« (BScudder 88).

✂ I Bemærkninger siger A, at Det Utroligste »høre tildeels [...] til det Oplevede« (29). Jon Kehler (Berlingske Aftenavis 2.4.1951) mener, at eventyret rummer en hentydning til forholdene i Sønderjylland, og ser urets genopstandelse som en tro på danskhedens fremtidige sejr.

✂ Med baggrund i Paul V.Rubows separatudgave af eventyret (1940) citerer Woel II 516 Rubow for at Det Utroligste er en allegori på den fransk-tyske krig 1870-71, et synspunkt Ole A. Hedegaard (H.C.Andersen 1848-50 og 1864. 1980. 272 f) også anlægger. Eftersom krigen først erklæredes 19.7.1870, kan eventyret intet have med denne krig at gøre. Woel fejlciterer da også Rubow, idet sidstnævnte tværtimod skriver: »Det er skrevet i Begyndelsen af Aaret 1870. Da det udkom, blev det taget for en Allegori paa Krigsbegivenhederne, men med dem kan det altsaa ikke have noget at gøre.«

✂ Når A taler om det oplevede, går det snarere på en rejseerindring. I Dagbøger 6.9.1867 noterer han nemlig i forbindelse med sit besøg i domkirken i Strassburg: »Vi saae Mester Blodløs røre sig i det store Uhr. Klokken var 10 og Skikkelserne bevægede [sig], Døden slog Slagene an, den gamle Time gik og den ny Time stod som Barn og ventede paa sin Vandring« (VII 342).

✂ Ideen med de til tallene knyttede begivenheder, personer osv. er gammel og kendt i hele Europa i talremser, jvf. fx Thiele1 II 146 f.

360

✂ 149.3uden og inden] udenpå og indeni. - 8-10Moses ... Gud] jvf. 2.Mos. 19-20. - 17Kukkeren] gøgen.

✂ 150.3de syv Dødssynder] se n.t. III 126.15-16. - 5Ottesang] i den katolske kirke gudstjeneste, der holdes før daggry kl. 3; matutina; her tillige ordspil på tallet otte. - 6de ni Muser] i gr. mytologi skytsgudinder for kunst og videnskab, jvf. Kjærlighedens Vægtervers (1833; SS XII 268). - 6een ... Astronomien] Urania. - 7een ... Archiv] Klio. - 7Resten ... Theatret] Melpomene (tragedien), Thalia (komedien), Terpsichore (dansen), Kalliope (eposet), Euterpe (musikken), Erato (den erotiske digtning) og Polyhymnia (sangen). - 8-9Paa Slaget ... ti] sml. Kjærlighedens Vægtervers (1833; SS XII 268). - 11-12Bro, bro, brille ... elleve] gammel børneleg. - 13Kabuds] hue med øreklapper eller slag, der kan knappes foran munden eller smøges ned over nakken. - 14Morgenstjerne] våben i form af et langt skaft, hvorpå sidder en kugle besat med pigge.

✂ 151.6poliske] snedige, snu.

✂ 152.11sføgede ... Spøg] ordspil på spøge: gå igen efter døden og Spøg: morsomhed.

✂

Hvad hele Familien sagde

✂ Hvad hele Familien sagde tryktes første gang under titlen Hvad den hele Familie sagde i For Romantik og Historie, udg. af H.P.Holst, 5.Bind 1871, der udkom september 1870.

✂ Om eventyret skriver A i Bemærkninger, at det tildels hører til det selvoplevede (28). Hvortil A præcist sigter vides ikke, men inspirationen hænger sandsynligvis sammen med Clara Andersens skuespil Grøns Fødselsdag (jvf. Maries fødselsdag) og spekulationer over zoologen Jonas Collin d.y. (1840-1905), der havde svært ved at finde sig til rette med livet, jvf. Dagbøger 20.3.1870: »I Theatret »Hr Grøns Fødselsdag« første Gang [...] Tænkt meget paa Jonas og hans Fremtid. Skrevet: Hvad Familien sagde« (VIII 346). 24.3. skriver A, der på dette tidspunkt havde lånt familien Melchiors lejlighed på Højbro Plads 21, til fru Melchior i Algier: »Jeg har skrevet en lille Historie: Livet er det dejligste Eventyr, det er skrevet ved Deres Bord, i Deres Stue, i det jeg ret følte det Livsens Solskin, Vennerne forunde mig. Solen selv skinnede ude fra ind i Stuen, og Deres og Deres Mands Billeder saae mildt ned til mig« (Reumert 146, jvf. ib. 150). 25.3. hedder det så i Dagbøger: »Tabt min Historie: Hvad hele Familien sagde. Foræret Jonas Collin Billet til Hr Grøns Fødselsdag og var der 361 til en stor Deel af Stykket« (VIII 347). Hvad A mener med, at han har tabt historien, vides ikke; sml. indl. til Hvad gamle Johanne fortalte ndf. s. 367.

✂ Motivet med livet som det dejligste eventyr er endnu en variation over A.s hovedtema - jvf. titlerne MeE og MLE.

✂ 154.4den lille Maries] opkaldt efter Marie Henriques (1866-1944), datter af A.s venner Martin og Therese Henriques. - 16Gudfader] A.s alter ego. - 23Velocipede] cykel med lige stort for- og baghjul og med pedaler på forhjuls akslen, der anvendtes i årene omkring 1870.

✂ 155.1-2Opdagelser i det indre Afrika] en hentydning til David Livingstones (1813-73) ekspeditioner til Afrika. - 8rystet Barnet af Ærmet] dvs. børnene var flyttet hjemmefra.

✂ 156.10ihvor stor Du voxer] hvor stor, gammel du end bliver. - 24Livet er det deiligste Eventyr] jvf. C.G.Carus (1779-1868), livlæge hos kongen af Sachsen, i Album 2.3.1846: »Das wunderbarste Mährchen ist das Leben des Menschen seibst« (35). A brugte siden ofte selv Carus' ord på stambogsblade.

✂

»Dandse, dandse Dukke min!«

✂ »Dandse, dandse Dukke min!« tryktes første gang under titlen Sangen til Dukkerne i Illustreret Børneblad, 1. Bind Nr. 4, 15.11.1871.

✂ Eventyret er iflg. Dagbøger 17.9.1871 skrevet under et ophold på familien Henriques' landsted Petershøj udenfor København: »Skrev til Morgen Sang til Dukkerne« (IX 144). 21.10. læste A det op for Moritz Melchior (ib. 156) og 2.11. blev manuskriptet afleveret: »Besøg af Boghandler Westrup, som fik »Dandse, dandse Dukke min«« (ib. 160).

✂ Kimen til eventyret går dog tilbage til 1856, hvor 1. strofe af selve digtet blev trykt usigneret med titlen Min Dukke under juli i Folkekalender for Danmark 1857, der udkom december 1856. Digtet er iøvrigt bygget over en gammel børnesang bl.a. kendt fra Thiele1 IV 177: Dandse, dandse, Dukke min! / Silkesærk og Hermelin, / Stukne Skoe med Perler smaa, / Dem skal lille ... ha'e paa! Jvf. også KristBRL 67ff.

✂ 157.7-11Der kom en Student ... Børn] sml. forholdet mellem studenten (A selv) og kancelliråden i Den lille Idas Blomster (I 43ff).

✂

»Spørg Amagermo'er«!

✂ »Spørg Amagermo'er«! tryktes første gang i Illustreret Børneblad, 1.Bind Nr 1, 1.10.1871.

✂ Eventyret omtales første gang i Dagbøger 26.6.1871: »jeg skrev i Dag for 6 gang om Visen om »Gulleroden«« (IX 91). Hvornår A er blevet færdig vides ikke, men 14.7. noterer han: »Brev [...] til Boghandler Westrup med et Digt til hans Børneblad« (ib. 97) og 17.7.: »Brev fra Boghandler Vejstrup, han har i Odense modtaget mit Digt: Spørg Amagermoer« (ib. 98). Iøvrigt dannede digtet senere udgangspunkt for en mundtlig prosagenfortælling til Marie Henriques i september 1871 (optegnet af Annie Wood i A Few Weeks with Hans Andersen (Temple Bar XLIII. London 1874-75.387-96), oversat til da. i W. Bauditz (red.): I ledige Timer. V. 1875.314ff. Jvf. iøvrigt Elias Bredsdorff: Historien om Rødtop (Politiken 30.3.1952)).

✂ »Spørg Amagermo'er«! bygger på et gammelt børnerim. I eventyrkomedien Ole Lukøie fortælles om en række fester, hvor deltagerne har klædt sig ud: »igaar vare vi Alle Amagere og sang: Ama'er-Mo'er, giv mig Gulleroer!« (1850; SS XI 55), jvf. KristBRL 378: »Amager-Mo'er, giv mig Gulerod, Nej så mænd gjør jeg ej, vil du gå din Vej. Amager-Mo'er, giv Gulerod, men den skal være stor og ikke fra i Fjor.«

✂ 159.21Amagermo'er] amagerkone dvs. kone fra Amager, som handler med grøntsager, frugt os v. - 23Hvideroer] haveturnips.

✂

Den store Søslange

✂ Den store Søslange tryktes første gang i Illustreret Tidende, 13. Bind Nr. 638. 17.12.1871.

✂ Den første kim til eventyret findes i Dagbøger 6.11.1869, Saizburg: »Spadserede langs Floden. Da jeg kom hjem og tænkte paa Paracelsus og Mozart hvis Navne knøtte sig til Saizburg fik jeg Ideer og begyndte to Eventyr, eet om Telegraph Traaden: »Fra Europa til Africa« og »Storke-Brev fra Suez« i den Maaned Suezkanalen aabnedes« (VIII 289). Det sidstnævnte eventyr blev iøvrigt ikke til noget, ligesom A må have ændret planer for det første. I Dagbøger 7.12.1869, Nizza, noterer han nemlig: »Begyndt om Aftenen paa et Eventyr: »Hvad Havet fortæller«« (ib. 306). Heller ikke dette eventyr blev i første omgang 363 realiseret, men 24.9.1871 fortæller Dagbøger: »Skrev Eventyr: den store Søslange; Begyndelsen havde jeg liggende fra Nizza, »den lille Havfisk«, nu gik den egentlige Tanke op for mig. Til en heel Deel« (IX 146). Skønt Nizza-eventyret her har en anden titel, er der ingen tvivl om, at der er tale om et og samme eventyr. 25.9. klager A i et brev til Bjørnstjerne Bjørnson over følelsen af at være udskrevet, men fortsætter så: »Igaar var jeg imidlertid i Stemning og skrev et Eventyr, »Den store Søslange«; hos mig er den Telegraphtraaden og jeg har ladet mit Humeur lege med den Forbauselse, Opfattelse og Dumhed Fiskene vise ved den nye Aabenbarelse, deres Tanke om dette: »Ovenfra«. Nu skal det Hele godt gjennemarbejdes, saa tror jeg det nok kan slutte sig til mine bedre Smaahistorier« (Bjørnstjerne Bjørnsons Brevveksling med danske 1854-1874 III. 1974.127).

✂ Hvor seriøst A arbejdede fremgår af Dagbøger 27.9., hvor det hedder: »Igaar og i Dag har jeg gjennemlæst [Georg Hartwigs] »Havet med dets Plante og Dyreverden«, for at have Kjendskab til det og benytte den i Eventyret den store Søslange« (IX 147; jvf. iøvrigt R.Spärck i A-iana 2 rk. IV 203). 28.9. fortæller han: »Sad hele Formiddagen hjemme og skrev færdig Eventyret: Den store Søslange« (Dagbøger IX 147). 30.9.: »reenskrevet trediegang »den store Søslange«« (ib. 148). 1.10. kunne han begynde oplæsningerne: »Fuldført Reenskrivningen af »den store Søslange«, den beskjæftigede mig saa meget i Nat, at jeg kun sov lidt. Læst den for Viggo og Einar Drewsen. Besøgt Blochs og fra Fru Melchior indbudt dem til Middag. læssø kom ogsaa, Carock og Søster. Israel Melchior og Kone Fru Johanne. Jeg glædede mig ret til at læse mit nu reent udarbeidede Eventyr »den store Søslange«. Da det var læst sagde Block, men jeg synes at Ideen ikke kommer frem, Søslangen bliver ikke Hovedsagen. Israel yttrede, »jeg syntes meget bedre om den første Gang!« jeg blev ærgerlig og gik paa mit Værelse. Block kom godmodig og spurgte om jeg var vred paa ham. Det var dumt, sagde han at komme med Indvendinger, hvor man slet ikke havde ret tænkt over Sagen [...] Fru Melchior kom venlig for at faae mig ned til de Andre, jeg var gnaven og ærgrede mig over mig selv. Israel tog kold Afsked, uden at yttre Tegn paa at han kunde have sagt noget Ubehageligt. Jeg var forstemt« (ib. 149). Heldigvis havde han tilsyneladende mere held med de senere oplæsninger, og 11.10.1871 skriver han til Horace E.Scudder: »Efter min Hjemkomst, oplivet og forfrisket har jeg igjen følt mig i Stemning til ny Digtning og skrevet, særligt for mine amerikanske Læsere, til hvem jeg herved først sender det, et nyt Eventyr Den store Søslange, De erholder det her i Brevet og jeg beder Dem at det saa snart det skee kan, maa blive trykt og optaget i Maanedsskriftet, men uden Afbrydelse, det maa staae i sin Heelhed i det samme Nummer, helst i December-Heftet, thi saa kommer det først ud 364 i America, eller i det mindste jevnsidigt med det danske, hvilket jeg har lovet til Udgiveren af illustreret Tidende, men ikke før i December« (BScudder 116). Eventyret kom dog først i Scudders Riverside Magazine i januar 1872.

✂ I Bemærkninger noterer A, at nutidens opdagelser og bevægelser giver rigt stof til digtning, og fremhæver endvidere H. C. Ørsted som den, der har åbnet hans øjne herfor (29). Bortset fra inspirationen fra telegrafien, som den teknik-begejstrede A havde omtalt i en anmeldelse af et foredrag af H.C.Ørsted 1839 (BFN 341) (jvf også Oldefa'er (V 138)), havde han beskæftiget sig med livet i havet i DtB, hvor Elisabeth i skomagerhjemmet hos Trine træffer en dykker, der fortæller om sit arbejde: »Der i Dyndet staaer jeg [...] og store Vandsnoge, ja man kan ogsaa kalde dem Aal, krybe omkring mig; Fiskene ere saa uhyre nysgjerrige, Flynderne løbe lige paa. Torskene komme i hele Hobe og slutte sig i en Kreds rundt om og gloe; gjør jeg saa bare en lille Bevægelse, saa ere de i et Svip borte, men komme strax igjen og staae i Stime og gloe. Værst ere Krabberne; de store Krabber sætte sig til Modværge, ja ville endogsaa binde an med mig; de see ud som Ædderkopper og ere saa store, som en Tallerken; de kradse og skrabe, og fede Vandsnoge slikke sig imellem« (220).

✂ 162.7-9det var det ... Amerika] i 1866 lykkedes det efter flere års forsøg at lægge et 3500 km langt telegrafkabel mellem Irland og Newfoundland. - 20gik ud af deres gode Harnisk] jvf. talemåden: gå ud af sit gode skind.

✂ 163.2Havstryger] måske en allusion til landstryger, vagabond, men primært fordi den stryger henover havoverfladen.

✂ 164.4fornummet] fornemmet. - 7Medusaer] gopler. - 38krillede] kildede, kløede.

✂ 166.9-11Hele Beenraden ... tilbunds] sml. Imp 31, 145 og Silkeborg (1853; SS VI 274). - 32Gorgoner] koraldyr. - 36spankede] gå, skride højtideligt afsted.

✂ 167.31aparte] særlige, specielle.

✂ 168.13et Mudder] et røre, ståhej, slagsmål.

✂ 169.30-31Midgaardsormen] i nordisk mytologi kæmpeslange der ligger i verdenshavet og omslutter jorden (midgård); se iøvrigt bemærkning til den tekstkritiske fodnote i V 8. - 34Kundskabsslange paa Godt og Ondt] sml. 1. Mos. 3.

✂

Gartneren og Herskabet

✂ Gartneren og Herskabet blev trykt første gang i NEH 9-72, der udkom 30.3.1872.

✂ Om eventyrets tilblivelse findes ingen oplysninger udover A. s anmærkning (V 122), hvori det siges, at hæftet udgøres af eventyr, der har været trykt andetsteds, samt at A har »tilføiet endnu een, i dette Aar skrevet, men ikke trykt: »Gartneren og Herskabet««. En mere præcis datering er dog mulig, idet eventyret omtales første gang i Dagbøger 29.1.1872: »Middag første gang hos Ruben [: grosserer og fabrikant Bernhard Ruben] i Kronprindsesse Gaden [...] Efter Bordet læste jeg Historien om Gartneren og Herskabet« (IX 211). Eventyret er altså skrevet i januar 1872. Yderligere oplysninger giver Nikolaj Bøgh: »En Dag (4. Febr. 1872) oplæste han »Gartneren og Herskabet«, som han havde skrevet for en Uge siden. Han begyndte med at sige: »Jeg har allerede skrevet den fem Gange om, og det kan godt være, den ikke er færdig endnu.«« (H.C.Andersen i det daglige Liv i: Illustreret Tidende Nr. 27. 2.4.1905. s. 382). Og 9.2. meddeler A Horace E.Scudder: »I April vil udkomme hos Reitzel en Samling af mine senest skrevne Eventyr og Historier, som først have været trykte paa Engelsk, men ikke før ere blevne samlede paa Dansk, saaledes: Kometen, Lykken kan ligge i en Pind etc., men der kommer dog foruden disse een ganske ny Historie, som ret tiltaler Alle hvem jeg læser den for« (BScudder 128).

✂ Johs.Nørvig mener, at A er blevet inspireret til eventyret under et besøg hos Ingemann i Sorø i 1855, hvor sidstnævnte foranlediget af den negative kritik af hans værker fortalte om akademigartneren H.D.Nissen (1769-1834), der negligerede al kritik af sit arbejde med svaret: »Det har I ret i, tak skal I have«« (Eventyr og Historier i Udvalg2. 1962.184, jvf. MLE II 184). Hertil skal bemærkes, at man desuden har set modellen i Nissens efterfølger F.A.Voetmann (1807-80) (Torben Michelsen: Akademihaven gennem 800 år. 1976.84,121). Det er muligvis rigtigt, men eventyret handler dog tydeligt om A selv og hans evige kamp for at vinde det hjemlige publikums anerkendelse. Eventyrets almene baggrund er desuden den, at der netop i disse år var nogen konkurrence mellem godserne om at fa smukke haver, jvf. fx brev til grevinde Mimi Holstein, Glorup 24.9.1869: »I tre Aar har jeg ikke været paa Glorup og her er blevet endnu mere kunstnerisk smukt end da. I Haven ere komne, efter gammel fransk Smag, flere BronceAfstøbninger af Figurer« (HCAHolstein 189) og til samme fra Bregentved 6.7.1874: »Det er næsten 25 Aar siden jeg var her sidst. Meget har 366 forandret sig, Alt er forskjønnet, Haven er blevet een af de smukkeste Parker i Danmark« (ib. 291; jvf. også ib. 190).

✂ 170.16Bag disse ... Fuglerede] sml. brev til fru Melchior, Basnæs 28.5.1871: »Vandre vi nu til Høire [i haven] naaer man ind i en høi, gammel Allee [...] Her er en heel Fugleverden; Raager, Krager og Alliker omkredse de høie Træer, der ere besatte med Reder, som var der tabt Gjødning-Bunker paa alle Grenene« (BfA II 635 f, jvf. også Dagbøger VIII 372). - 25krillede] kildede, kløede.

✂ 171.17erkjendt] anerkendt. - 18dulgte] skjulte. - 28første] fineste.

✂ 172.7Skjeppe-] gammelt rummål: 17,39 1. - 9mærkelig] særlig, bemærkelsesværdig. - 12ff. Sml. Dagbøger 13.9.1864, Kbh.: »Fik fra Sorø en Kasse med en Melon, den kommer rimeligviis fra Basnæs; jeg skrev derfor strax Brev til Fru Scavenius og forærede Melonen til Jette Collin; den er vistnok fra een af de Kjærne[r] jeg bragte hjem fra Africa« (VI 123) og 17.9.: »Fik Brev fra Fru Scavenius at Melonen ikke var sendt fra hende, men at hun antog at den kom fra Grevinde Holstein paa Holsteinborg« (ib. 128). - 20vidst] forstået. - 27bild sig] 3.persons tiltale brugtes nedladende til undergivne for at markere standsforskellen.

✂ 173.22ff. Sml. Dagbøger 30.7.1868, Rolighed: »En Ærteskok som jeg forleden fandt afskaaren i Kjøkkenhaven, har jeg sat i Vand og den blomstrer smukt« (VIII 107). Ærteskok: artiskok. - 26Hindostans] landområde i Forindien, syd for Himalaya.

✂ 174.9-10Og den smukke blaa Pragtblomst ... Herskabs-Stuen] A glemmer tilsyneladende, at blomsten er givet bort til prinsessen. - 23mærkværdig] værd at bemærke. - 27-29en forfærdelig Storm ... Rod] sml. brev til fru Koch, Basnæs 1.6.1865: »i forgaars [...] blæste her en Storm, saa at store Grantræer i Haven rykkedes op med Rod eller knækkedes over som Rør« (BfA II 520). (Se iøvrigt Johan de Mylius i A-iana 3 rk IV 35ff). - 35-36Her er ... Syn af] her kan man ikke mere se.

✂ 175.16-17Borren ... Skræppen] en indirekte hilsen til A.L.Drewsen (1803-85), med hvem A delte kærligheden til blomster, idet Drewsen påstod, at man kaldte borren for skræppe på Sjælland, hvorfor A her har villet præcisere forskellen (jvf. BEC II 229 og BJC III 362). - 22 den vilde Calla] antagelig Arum maculatum, dansk ingefær (jvf. BJC II 257f). - 31Havre-Kjærv] havreneg.

✂

Hvad gamle Johanne fortalte

✂ Hvad gamle Johanne fortalte tryktes første gang i NEH 10-72, der udkom 23.11.1872.

✂ Eventyret er skrevet i København i september 1872 og blev A. s sidste. I Dagbøger 16.9.1872 hedder det: »Hjemme om Aftenen, gnaven skrev paa »Det suser gjennem det gamle Træ«« (IX 332). Derefter lå arbejdet stille nogle dage, men 21.9. blev det genoptaget, og da havde eventyret fået sin endelige titel: »skrev paa Hvad gamle Johanne fortalte« (ib. 334). Dagen efter tog A ud til familien Melchiors landsted Rolighed, og her fortæller Dagbøger 23.9.: »Det begynder at blive koldt; jeg fryser paa min Stue; her har jeg siddet næsten hele Dagen opfyldt af Historien, (hvad gamle Johanne fortæller), før Middags Tid Kl 4 sluttede jeg den. Læste den efter Bordet og var selv glad ved den poetiske Duft og Stemning der er kommet i den, jeg gik over til Læssøe [: maleren Thorald Læssøe] for at læse den for ham men der var »Aaen og Havet« [: forfatteren Thomas Lange] jeg vilde ikke strax have min friske Digtning kritiseret og jeg vendte om« (ib. 334f). 24.9. læste han det op for familien Henriques og havde iøvrigt nær mistet dét og Portnøglen, idet han inden oplæsningen hos Henriques havde tabt manuskripterne i Vincents restauration, hvor de dog var blevet fundet. Derefter skriver han: »Jeg opgav at høre »Lohengrin«, gik hjem, men for anden Gang i hele mit Liv, kjøbte jeg her hjemme en halv Flaske Champagne, jeg havde saa stor Lyst til den og drak den under Afskrivningen (og Rettelserne) af Hvad gamle Johanne fortalte« (ib. 335). 26.9. fortæller han i et brev fru Scavenius: »Siden jeg kom hjem har jeg ikke ret følt mig vel, mit Humeur har ikke været ved det gamle. Melchiors fik mig derfor igjen ud paa »Rolighed« hvorfra jeg først er kommet ind igjen i forgaars, Veiret er kommet i sit kolde fugtige Hjørne, den hele Stemning deraf og af mit eget Sind, har jeg imidlertid lagt ned i en ny Historie: Hvad gamle Johanne fortalte; de som have hørt den sige at den er den meest poetiske af de Historier og Eventyr jeg har skrevet i Sommer og som Deres Naade har hørt« (utrykt, H.C.Andersens Hus, Odense; her citeret efter Buket 296). 368 28.9. noterer han i Dagbøger: »sidder hjemme og afskriver »gamle Johanne«« (IX 337); 30.9. læste han det hos Collins; 2.10. gav han det til afskrivning, og 7.10. hedder det endelig: »Afleve[re]t Eventyr og Historier til Trykkeriet« (ib. 339).

✂ Eventyret bygger på en barndomserindring om en mand om hvem det blev fortalt, at han som ung havde været udenlands. Da hans kæreste ikke kunne udholde længslen efter ham, var hun gået til en klog kone, der havde anvendt den i eventyret omtalte metode med gryden til at få ham hjem (Bemærkninger 31). Denne overtro er iflg. Hans Ellekilde (A-iana 2rk. III 120) kun beskrevet i Thiele2 III 187, hvor den er stedfæstet til Fyn. Derfor mener Ellekilde, at kilden er Thieles ven A, som på sin side har haft den fra den i Bemærkninger nævnte anonyme gamle kone. Tage Høeg 158 peger desuden på et litterært forbillede, nemlig E.T.A.Hoffmanns Der goldne Topf, hvor Veronika søger at vende Anselmus' hjerte til sig ved, at heksen koger tryllemidler sammen i sin gryde. Men i og med at Tage Høeg selv nævner, at A anvender Hoffmann i ændret form, må A.s egen bemærkning om, at eventyret bygger på en barndomserindring, siges at være mere sandsynlig. Iøvrigt har A brugt motivet med den kloge kone og gryden i Imp, hvor Fulvia koger urter for at kalde Giuseppe hjem til Teresa (31 f; 308), samt i KES, hvor Maria bebrejder sin mand, at han har ladet sig hverve til soldat: »Kjendte jeg Dig ikke bedre, vilde jeg troe, at Du ude havde givet dit Hjerte bort, og at hun der havde Gryden paa at kaage efter Dig, derfor lider Du af Uro« (57). Modsat eventyret gør han dog hverken i Imp eller KES op med overtroen. Se iøvrigt ndf.

✂ Udover at bygge på en barndomserindring er beskrivelsen af Iver Ølses hjem endnu en - sidste - skildring af A.s eget barndomshjem, hvad der ikke mindst afspejles i den religiøse samtale om liv og død, jvf. ndf. Endvidere er eventyret endnu en variation over motivet med den modfaldne frier, som A hyppigt har behandlet bl.a. i Under Piletræet (se ovf. s. 154).

✂ 180.4-5den gamle Johanne] Johanne Marie Jantzen, f. Libensche (ca. 1759-1827), jvf. brev fra A.s moder til sønnen 13.10.1827: »Da jeg veed at Du fordum interesserte Dig meget for gamle Johanne som var hos Bunkeflods maae jeg lade dig vide, at hun ved Døden er afgaaet« (H.G.Andersens Moder. En Brevveksling, ved Sv. Larsen. 1947.28). Se iøvrigt Buket 309ff. - 7Kongeveien] 1795-1813 blev Nyborg landevej, der oprindelig førtes ind til Odense nord for åen ad Sankt Jørgensgade, flyttet til sin nuværende placering syd for åen. - 8mærkbart] iøjnefaldende. - 18Muskedonnere] dunhammere, Typha latifolia. - 19 369Bukkeblade] Menyanthes trifoliata. - 23Lykkens Bo] iflg. folketroen er svalen en lykkefugl, jvf. Folk og Fauna II 242.

✂ 181.7-9en Revne ... sig selv] sml. Alt paa sin rette Plads (II 250.4-9 m. note). - 23Opskrift] skriftlig optegnelse af mundtlig overlevering. - 27-28Mangt et godt ... Maren] jvf. Levnedsbogen: »Hos mine Forældre kom imellem en gammel Kone fra Hospitalet og fik Levningerne af vort tarvelige Bord« (27). Denne gamle kone kan iflg. Topsøe-Jensen muligvis være ovennævnte Johanne Marie Jantzen (Levnedsbogen 236, Buket 310).

✂ 182.10Fjerding] 1/4 tønde. - 13Reent og net var der i Huset] jvf. Bøgh: »Om sin Moder fortalte han mig, at hun tog sig omhyggeligt af sit Hus og holdt det i ypperlig Orden; der var altid meget rent« (7). - 14Balsamins] formentlig en art af Impatiens balsamine, ofte benævnelse for Flittig-Lise. - 14Navneklud] klud med fx alfabetet og talrækken broderet som lære- og mønsterklud for senere håndarbejde; blev ofte indrammet og ophængt som pynt. - 15Bindebrev] brev indeholdende gåder som gives en på navnedagen, hvorved modtageren forpligtes til at give en gave eller et gilde, hvis gåderne ikke gættes. Iflg. Bøgh lavede A.s fader bindebreve, som naboerne beundrede (5). - 22Hold paa ... Vor Herre] sml. De Vises Sten (IV 98.26-27 m. note), BEC III 295 samt Henriks spøgefulde variant i Meer end Perler og Guld: »Herre, spiis en Boeuf! man maa ikke give tabt! hvem holder paa Een, naar man ikke holder selv!« (1849; SS X 415); jvf. også Kunstens Dannevirke (1848; SS X 307), Paa Langebro (1864; SS XI 178) og MLE II 276ff. - 30Værk] gigt.

✂ 183.22Sorg] bekymring. - 34turde] kunne fa lov til.

✂ 184.1sorrigfuld] sorgfuld. - 21ff. Sml. MLE, hvor faderen lukker Bibelen med ordene: »Christus har været et Menneske, som vi, men et usædvanligt Menneske«, hvorover moderen forfærdedes og brast i gråd (I 38) samt Bøghs tilføjelse baseret på A.s mundtlige beretning om, at moderen »saa trak sin Dreng med sig ud i et Tørvehus, hvor hun kastede sit Forklæde over ham og sagde: »Det var Djævelen, der var i vores Stue og sagde det, Hans Christian, det var ikke Din Fader, og Du skal glemme Hvad han har sagt, for det mente han ikke.« Saa græd de bægge To og bad Fadervor med hinanden« (Bøgh 6).

✂ 185.5Trolovede] forlovede. - 5Pælehugger] egl. en der hugger pæle til. - 7Thorvaldsen] Bertel T. (1770-1844), da. billedhugger. - 20-21de vare klædte i Overtrækket fra Sørgekareten] jvf. forældrenes seng, som var fremstillet af en grevelig katafalk og hvor sortklædte lister stadig mindede om dens oprindelse (MLE I 27). - 26Stine] antagelig også tegnet over Johanne Marie Jantzen, der »var bekjendt for at kunne spaae, ja selv hexe« (Levnedsbogen 27, jfv. Buket 310f). - 28Sot] sygdom. - tør] må. - 29uden] undtagen.

370

✂ 188.2Persejern] pressestrygejern. - 12yndelige] yndige. - 13tage Musketten] blive soldat; musket: flintebøsse.

✂ 189.30Skafferne] gik rundt og indbød til gilde; ved gildet stod de for opvartningen, bød velbekomme, dansede den første dans med bruden osv.

✂ 191.43-192.3Elses Barnebarn ... den gamle Mand] sml. børnene der råber efter A.s sindssyge farfar (MLE I 35).

✂

Portnøglen

✂ Portnøglen blev trykt første gang i NEH 10-72, der udkom 23.11.1872.

✂ Eventyret er påbegyndt under et ophold på familien Henriques' landsted Petershøj i Klampenborg. 2.8.1872 fortæller A i et brev fru Melchior: »Jeg nedskriver flere Momenter til et nyt Eventyr: Portnøglen, men den vil ikke her forme sig, dog faaer jeg nok Bugt med det, er jeg først i Rolighed paa »Rolighed«« (Reumert 185). Denne antagelse holdt stik, selv om han i et brev fra Rolighed 6.8. fortæller fru Scavenius på Basnæs: »Jeg har begyndt paa et nyt Eventyr, Portnøglen, men jeg faaer det nok ikke ret paa Papiret før jeg er i Ro paa det hjemlige Basnæs; bliver denne nye Historie, som jeg ønsker den, da vil jeg ved Juletid kunde udsende et nyt lille Hefte, indeholdende Tante Tandpine, - Eventyrbogen - Loppen og Professoren - Portnøglen« (utrykt, H.C.Andersens Hus, Odense; her citeret efter A-iana 2 rk. I 237 f). 9.8. hedder det så i Dagbøger: »Skrevet paa Portnøglen«« (IX 318); 11.8.: »Gik tidlig op og skrev paa »Portnøglen«« (IX 317); 12.8.: »Sluttet »Portnøglen«« (ib.). Og 15.8. kunne han læse eventyret op for første gang: »Til Middag var William Bloch senere kom Collin Lund, de vare meget glade ved at høre [...] Portnøglen [...] Schousboe og Kone fra Storeheddinge, loe meget lysteligt af Portnøglen« (ib. 319 f). Endelig skriver han 31.8. fra Basnæs til Henriette Collin: »Jeg har før jeg forlod »Rolighed«, skrevet endnu en Historie: Portnøglen, som er ganske heldig og vist vil more Dem« (BEC IV 224).

✂ Eventyret bygger på 1800tallets interesse for spiritisme, specielt troen på ånder i møbler og nøgler, som A bl.a. havde mødt på en herregård i Tyskland (Bemærkninger 31 f). Henvisningen til Tyskland gælder hans besøg hos major Serre og hustru på godset Maxen ved Dresden. Under et ophold her i 1854 skriver A i Dagbøger 15.5.: »Vi fik en Nøgle frem og skulde høre den svare, aldrig havde jeg prøvet Sligt. Det viiste sig at jeg havde stor magnetisk Kraft, der var sandeligt intet Selvbedrag, jeg kunde neppe holde den; mit Navn sagde den og da der 371 spurgtes om Aanden i mine Skrifter svarede den »Edelmut«; jeg følte mig afficeret derved; siden kom Einar [A.s rejsefælle E.Drewsen] ned, men ham vilde Nøglen ikke indlade sig med og da der spurgtes hvorfor svarede den »Unglaube«, den unge Reccius [: musikeren H.Riccius] gik det være, han havde Nøglen ogsaa imod og paa Spørgsmaalet hvorfor svarede den »dum«! jeg blev forlegen paa Nøglens Vegne, og paa den unge Mands. - Vi spurgte om det første Bogstav til Einars Moders Fornavn og ikke ham men mig svarede den I. Det hele er mig aldeles ubegribeligt, men at her ikke var Bedrag er jeg forvisset om« (IV 133). At A længe troede på nøglen, fremgår iøvrigt af Dagbøger 7.8.1859, Børglumkloster: »God Viin til Middag, jeg lod Nøglen tale« (ib. 350), hvorimod det på Holsteinborg 28.12.1861 hedder: »Gjort Nøgle-Kunster« (V 140).

✂ Om eventyret hedder det iøvrigt i Bemærkninger, at »Kjældermandens Besøg hos Kammerraaden og Lotte-Lenes Opdragelse for Konsten hører til det Oplevede« (32). Disse oplevelser har det dog ikke været muligt at finde i breve eller Dagbøger.

✂ 193.4Kammerraadens] egl. medlem af skatkammerkollegiet, senere titel med rang i 6. rangklasse nr. 2. - 12Kalvekrøs] kruset bryststrimmel på skjortebryst. - 16-18hendes Mand ... skubbes/rem] sml. optegnelse fra 1859/60 i Optegnelsesbog 11,2 (Bl 21r): »Han er født under »Hjulbørens Tegn« dvs. maa skuppes frem« (FoF X 125). - 20-21hans Kone ... Kammerraad] sml. den ene passager på Peter Wiks skib i KES: »han var Krigsraad, en Titel, han havde søgt om efter sin Kones Forlangende« (89) samt At være 10 f.

✂ 194.5ff. Sml. Optegnelsesbog 11,2 (Bl Ir) om en af A.s velgørere, solodanser Carl Dahlén (1770-1851), lærer ved Det kgl. Teaters balletskole: »Man fortæller om Dahlén at han var saaledes til at give sig i Snak med Folk at han aldrig kom hjem i rette Tid. »Der kommer Fader oppe i Gaden!« sagde ved Middagstid Datteren, »ja siig saa til Pigen at hun sætter Gryden paa igjen«. »Nu staaer Fader og taler med en Mand!« - ja siig saa at hun tager Gryden af igjen, ellers bliver Maden for meget kogt. Nu kommer han, ja lad saa Gryden komme paa igjen; nei nu taler han med Een! saa, lad Gryden blive af. Og Manden talte, en ny kom til, saa holdt han med den ene Haand fast paa den første, talte med den anden og vinkede af en tredie han saa komme, denne vilde han ogsaa have fat paa. - « (FoF X 126 f). - 38Frederik den Sjettes] da. konge (1768-(1808-)1839). - 40Tivoli] forlystelsespark åbnet 15.8.1843. - 40Casino] teater og forlystelsesetablissement i Amaliegade, åbnet 21.2.1847 (nedlagt 1937).

✂ 195.1Assistents-Kirkegaarden] på Nørrebro; om Assistents kirkegård som yndet udflugtsmål se Kjøbenhavns flyvende Post nr. 20. 1828 samt 372 E.Nystrøm: Offentlige Forlystelser paa Frederik VFs Tid. II. 1913.100. - 3ff. Jvf. Hyldemoer (II 173). - 13en Sobian af Spendrups] en flaske brændevin fra Spendrups brændevinsbrænderi (Jvf. BEC IV 6). - 18Casortis] Giuseppe C. (1749-1826), ital. mimiker; indvandrede til Danmark 1800 og gjorde Pricernes morskabsteater overfor Skydebanen (nu Københavns Bymuseum) til hjemsted for pantomimeforestillinger. A havde selv set Casortis trup i Odense december 1814-februar 1815, hvor de bl.a. netop gav Harlekin, Formand for Tærskerne (Levnedsbogen 41). - 25Liniedandsen] linedansen. - 25Styltedandsen] hoppende dans udført på stylter; i 1816 optrådte mekanikus Goldkette med et selskab af styltedansere i Odense (jvf. A-iana 2 rk. III 52). - 30»Broen«] Vesterbro. - 32drog] trak. - 35beholdt] germanisme: husket.

✂ 196.24-26Heldigvis ... Byen] ved midnat lukkedes Amagerport, Vesterport og Østerport, og nøglerne blev bragt til Frederik VI på Amalienborg, hvorimod der fra 1821 var adgang gennem Nørreport mod betaling af 2 skilling; jvf. Fodreise 46.

✂ 197.5hvor] hvordan. - 10Spekhøkeren] forhandler af viktualie- og købmandsvarer. - 21Foderet] foret. - 37den nye Videnskab ... kjendes] den moderne spiritisme har sine rødder i Emanuel Swedenborgs (1688-1772) ideer, men opstod dog først i USA omkring 1850 i forbindelse med bankelyde tilskrevet ånder i fx møbler. - 40-41et ganske troværdigt udenlandsk Blad] er ikke fundet.

✂ 198.35tale og gaae efter] efterabe. - 37de kunne ... Grevskab til] jvf. skuespillerinden Natalia Ryge (1816-95), datter af skuespilleren J.C.Ryge (1780-1842), der 1848 giftede sig med grev F.C.J.L. Ahiefeldt-Laurvigen og samtidig trak sig tilbage fra scenen.

✂ 199.14Fut i Aanden] åndelig livlighed. - 16Vare-Lotteriet] lotteri hvis gevinster er varer. - 25-26Dyveke] Ole Johan Samsøe (1759-96): Dyveke, sørgespil i 5 akter (1796); jvf. Marionetspilleren (V 19). - 26 Knigges »Omgang med Mennesker«] Adolph Freiherr von Knigge (1752-95): Über den Umgang mit Menschen (1788; da. 1793 og senere), en vejledning i takt og tone; jvf. Fodreise 32. - 36-37»Graastener«-Æble] purisme vendt imod det dengang almindelige ty. Gravensteiner.

✂ 200.2Sireen] syren. - 18svarer] garanterer, indestår.

✂ 201.3Sætte sig ned] nedsætte sig. - 19Livet] maven. - 33Epistel] brev.

✂ 202.12Pave-Nøgle ... ufeilbarlig] dogmet om pavens ufejlbarlighed blev officielt fastslået på Vaticanerkonciliet 18.7.1870, jvf. Dagbøger 10.9.1870: »Det er med Paven som med Fiskerens Kone i Eventyret, hun vil tilsidst være den gode Gud, og da sidder hun i Muddergrøften. Paven vil være ufeilbarlig og - snart sidder han slaaet og forladt« (VIII 412). - 13Pyramidal Ondskab] sml. Portnerens Søn (IV 240). - 31-32Theaterlivet ... Misundelse] sml. Jomfru Frandsen i Lykke-Peer: »Theaterveien er yndig, men tornefuld, der groer Chikanen! 373 Chiknen!« (254) og DtB 108. - 34Knigge ... Skuespillere] jvf. »Hvorledes er en stor Deel af denne Klasse [: skuespillerstanden]? Folk uden Moralitet, Opdragelse, Grundsætninger eller Kundskaber. Eventyrere, Mennesker af ringe Stand, usædelige Fruentimmer [..] Det er vanskeligt at undgaa at blive revet med af Strømmen og gaa til Grunde. Skinsyge, Fjendskab og Cabale fuldende denne glimrende Elendighed« (A. Knigge: Om Omgang med Mennesker. Oversat af J.H.Halvorsen. 1869.320).

✂

Krøblingen

✂ Krøblingen blev trykt første gang i NEH 10-72, der udkom 23.11.1872.

✂ Eventyret er skrevet på familien Melchiors landsted Rolighed på Østerbro i København. Ideen til eventyret fik A iflg. Dagbøger 12.7.1872 ved at tænke på et gammelt eventyr: »tænkt i Nat meget paa Historien om »Brændehuggeren og hans Kone« og fik Idee til at kunne benytte den, blev derfor hjemme hele Dagen og skrev flittigt« (IX 307). 13.7. hedder det: »Skrev hele Dagen paa: Eventyrbogen« (ib.). 14.7. var han færdig: »Endt »Eventyrbogen« som jeg hele Dagen skrev paa og følte mig træt; læst den for Melchiors« (ib.). 16.7. noterer han: »Reenskreven paa Eventyrbogen« (ib. 308); 17.7.: »Til Aften læste jeg for Conferensraad Drevsens »Eventyrbogen«, [han] takkede mig særdeles derfor« (ib.). Endelig fortæller Dagbøger 18.7.: »endt Reenskrivningen af »Eventyrbogen«« (ib. 308f). 21.7. meddeler han i et brev fru Scavenius på Basnæs: »Jeg bliver helst herude paa »Rolighed« og har været flittig, det vil sige, jeg har været heldig, faaet Ideer, som ere bragte paa Papiret, jeg har skrevet et Eventyr Eventyrbogen og dernæst to nye Eventyr [Tante Tandpine og Loppen og Professoren]« (utrykt, H.C.Andersens Hus, Odense; her cit. efter A-iana 2 rk. IV 238). Helt færdig var A dog endnu ikke, for 21.8. noterer han under et ophold på Basnæs: »Reenskrevet paa »Eventyrbogen«, drevet og dovnet, føler mig saa træt« (Dagbøger IX 321). Imidlertid må denne sidste renskrift snarere have haft karakter af afskrift, idet det i Dagbøger 23.8. hedder: »Sendt Brev til Scudder i New-York med min egen Afskrift af »Eventyrbogen«« (ib. 322). Det bemærkes, at eventyret stadig bærer titlen Eventyrbogen fremfor det endelige Krøblingen, som A tilsyneladende har været længe om endegyldigt at beslutte sig til (se fodnote til 204.1).

✂ Som nævnt fik A ideen til eventyret via historien om brændehuggeren og hans kone, der er et eventyr af madame de Beaumont, og som 374 under titlen Den nysgierrige Kone findes i Chr. Molbechs Udvalgte Eventyr og Folkedigtninger (1843). Iøvrigt havde A tidligere behandlet denne syndefaldsmyte i Paradisets Have (I 141ff).

✂ Bortset fra denne litterære inspiration er eventyret bygget over to personlige oplevelser. 2.1.1867 skriver A under et besøg på Holsteinborg i Dagbøger: »Præsten Berg [fejl for J.T.Kragh (1835-1910)] fortalte mig igaar at da han for et Par Aar siden første Gang saae mig her paa Holsteinborg, var det netop i Julen og jeg fortalte da om den syge Konge der kunde faae sit Helbred naar man bragte ham den Lykkeligstes Skjorte og da man endelig fandt den Lykkeligste eiede han ingen Skjorte, den Historie gjorte Indtryk paa Præsten i det han netop Dagen forud havde hørt den i ganske modsatte Omgivelser, nemlig hos et Par fattige Huusfolk, der beklagede sig for hinanden over deres ublide Kaar; da havde deres Søn, en halv Idiot, der laae i Sengen, fortalt dem Historien om den Lykkeligste der ikke havde en Skjorte og det havde opmuntret dem. Pastor Berg fortalte dette Sammentræf med Historien han hørte her og igaar der og Grevinden gav ham 5 Rdlr til [de] fattige Folk, der bleve glade overraskede ved den Gave, der var foranlediget ved den stakkels Idiotdrengs Fortælling og Trøst, fra ham kom saaledes Hjælpen« (VII 228 f).

✂ Krøblingfiguren er imidlertid også modelleret over en anden skikkelse, A havde mødt under et ophold på Holsteinborg, nemlig Ane Margrethe Pedersdatter, kaldet Syge-Margrethe (1839-1914), der boede i Bisserup. Hun var blevet krøbling som ganske ung pga. en forvoksning af det ene ben og boede hos en arbejderfamilie, der var knyttet til parken på Holsteinborg (HCAHolstein 14f), jvf. Dagbøger 27.6.1870: »Efter Frokosten kjørte jeg med Grevinden ud til en syg værkbruden Bondepige som i sex Aar har ligget til Sengs, hun havde et lille Værelse ikke større end en Kahyt med et Vindue ud til Skoven, der var to Stole, et Skab og en Kakkelovn, en lille Bogreol over Sengen, som havde reent hvidt Lagen. Jeg læste Slutningen af »Noget« og »Pigen som traadte paa Brødet«, Huuskonen og hendes Datter, begge to med rigtigt skikkelige Ansigter lyttede til, den Syge vilde kysse min Haand til Tak, jeg lovede hende mit Portrætkort« (VIII 388 f).

✂ 204.6ff. Jvf. MLE: »Juleaften [1859] var jeg paa Basnæs, hvor Juletræet tændtes, ikke blot for Husets Gjæster, men ogsaa eet for Godsets fattige Børn; deres Træ stod ligesaa rigt og straalende som vort. Fru Scavenius havde selv pyntet det og tændt hvert Lys, jeg havde klippet og klistret Figurerne, der hang paa Grenene. De dækkede Borde rundt om bare Julegaver, som de fattige Mødre særligt glædede sig til, Hvergarn til Skjørter, Lærred til Særke og mangt et andet 375 nyttigt Stykke. De Fattige bleve vel beværtede, havde en glad Aften« (II 226 f). - 13»Godtgodter«] godter, oversættelse affr. »bonbons«.

✂ 205.14flinkeste] hurtigste, raskeste. - 15slat i Benene] en slags lammelse. - 18Flitterguldet] tyndt udhamret messingblik. - 23nævenyttig] her: dygtig til at bruge sine hænder. - 34-37Gik alle Konger ... Nælde] 2. str. af H.A.Brorsons Op! al den ting, som GUd har giort (Den danske Salmebog nr.12).

✂ 206.21ff. Jvf. ovf. - 30tør] må.

✂ 207.16yndelige] yndige. - 29Manden uden Sorg og Savn] jvf. Talismanen (V 229 f) og DtB 180 f; Poul Høybye mener, A muligvis har fået eventyret fra A.F.E.Langbeins (1757-1835) Das Hemd des Glücklichen (A-iana 3 rk. II 265).

✂ 208.11Ambe] spil på to bestemte numre, der skal komme ud samtidig for at give gevinst. - 22Blaarlærred] lærred fremstillet af blår, affaldsprodukt fremkommet ved skætning og hegling afhør eller hamp. - 26har den ... inde] har endnu ikke rigtig tilegnet mig den.

✂ 209.30fornam] fornemmede. - 40-210.4Fiskerens Kone ... opfyldt] Konen i muddergrøften, alm. folkeeventyr; jvf. Aarets tolv Maaneder, October (1833; SS XII 154).

✂

Tante Tandpine

✂ Tante Tandpine blev trykt første gang i NEH 10-72, der udkom 23.11.1872.

✂ I Bemærkninger skriver A, at Tante Tandpine er »det senest digtede og nedskrevne« af hans eventyr (32), hvilket imidlertid er forkert, idet Hvad gamle Johanne fortalte, digtet 16.-28.9.1872, fik denne status.

✂ Eventyrets tilblivelse strækker sig over to år, og det omtales første gang i et brev til fru Henriette Collin fra Basnæs 24.6.1870: »Jeg begyndte igaar et Eventyr »Tante Tandpine«, siden forandrede jeg Overskriften til »Tante Mikkes Tænder«. Det drejer sig om Tandpine og falske Tænder, jeg maa jo see at faae Noget ud af de Plager der paalægges mig. Imidlertid mærkede jeg, under Skrivningen, at det ikke var saa let at behandle den Historie vilde jeg blive inden for Grændsen af det Skjønne« (BEC IV 155). Hertil bemærkede fru Collin iøvrigt: »Jeg glæder mig til de nye Eventyr - men det er unægteligt et farligt Gebet at komme ind paa de forlorne Tænders Enemærker med Poesiens uafviselige Fordringer« (ib. 157).

✂ Stoffet voldte da også så store vanskeligheder, at eventyret blev henlagt, og først under et ophold på Basnæs i forsommeren 1871 tog A 376 det atter frem. 24.5.1871 noterer han i Dagbøger: »Begyndt paa »Tante Tandpine«« (IX 78). 28.5. skriver han til fru Melchior: »Jeg har begyndt paa en lille Historie om »Tante Tandpine«, men den groer lidt langsomt« (BfA II 636), og 30.5. fortæller han Henriette Collin: »De husker at jeg, ifjor jeg var her, begyndte paa et Eventyr om »forlaarne Tænder«, men jeg fandt den blev saa uskjønt at jeg opgav det. Iaar, da endnu Intet vil trives i min Digterhave, siden den blev lagt ind i Tordenskjoldsgade N° 17 [A.s bopæl vinteren 1870/71], kommer det lille Uhyre igjen tilbage og plager mig, dog i forandret behageligere Skikkelse. Jeg skriver saaledes paa »Tante Tandpines Drøm«, men om den vil udfolde sig til Noget, vil Tiden vise« (BEC IV 176). 1.6. beretter Dagbøger: »Følt mig poetisk stemt og trykket til at skrive paa Historien om Tandpine. Maaskee 1ste Juni iaar er Aarets første Musa Besøg hos mig! Velkommen!« (IX 80 f). 3.6. skriver han fortsat fra Basnæs til fru Melchior: »Et nyt Eventyr »Tante Tandpine« er næsten sluttet, jeg haaber at faa det heelt færdigt, før jeg tager til Byen. Dog ved færdigt forstaaes at faa det heelt paa Papiret i første Nedskrivning, siden skal det klippes til, gjøres fyldigt, omskrives og atter omskrives« (Reumert 158 f). 5.6. læste han iflg. Dagbøger for første gang begyndelsen af eventyret højt (IX 82), og efter hjemkomsten til København noterer han 9.6.: »I Tanken afrundet »Tante Tandpine«« (ib. 83). 10.6. fortæller han fra Rolighed fru Henriques: »Jeg skriver paa et Eventyr om »Tandpine«. Og jeg vil ønske at Alle som læse det maa slippe for den virkelige Tandpine og da faaer jeg mange Læsere« (BHenriques 160). Dette ønske blev det sidste, man hører om eventyret i 1871.

✂ Endnu engang forløb et år - hvilket iøvrigt betød, at A har indarbejdet forskellige personlige oplevelser i de forskellige manuskriptstadier, jvf. ndf. Efter sin sædvanlige udenlandsrejse og et ophold på Basnæs var A 13.6.1872 taget ud på Melchiors landsted Rolighed på Østerbro i København, og her fortæller Dagbøger 29.6.: »Hele Dagen har jeg skrevet paa »Tante Tanpine« [sic], saa at jeg følte mig ganske træt« (IX 303). 4.7. hedder det: »Kjørt ind til Byen og hentet flere Papir-Lapper hvorpaa jeg har skrevet Udkast til Tante Tandpine, kom hjem og skrev flittigt paa det, ordne [de] og fik mere Klarhed og Heelhed« (ib. 304). 5.7.: »Skrev fra Morgen til Aften paa Tante Tandpine, fik [d] en istand men føler mig træt« (ib.). 8.7. meddeles det i brev til fru Scavenius på Basnæs: »Jeg har skrevet fra Morgen til Aften paa Tante Tandpine som nok er ganske livligt fortalt« (utrykt, H.C.Andersens Hus, Odense; her citeret efter Buket 276). Dagen efter begyndte A sine sædvanlige oplæsninger for venner og bekendte (Dagbøger IX 306). 11.7. var der middagsselskab på Rolighed: »Jeg læste for dem Tante Tandpine, som nu er færdig og vel afrundet. Jeg 377 har reenskrevet hele Dagen« (ib. 307). 12.7. renskrev han resten og læste for A.L.Drewsen eventyret, »som han var henrykt over og fandt saa genial« (ib. 307). Efter 16.7. at have fortalt Mimi Holstein, at han har skrevet eventyret (HCAHolstein 233), skriver han 20.7. til fru Henriques: »De skulde ogsaa have faaet et Eventyr at høre: »Tante Tandpine«, naar De har hørt det, er De stemt som havde De prøvet den stærkeste Tandpine og nu var fri, i den syvende Himmel« (BHenriques 176).

✂ Om motivet antyder F.J.Billeskov Jansen, at A kan være blevet inspireret af Vilhelm Topsøes (1840-81) Fortælling Livsanskuelser (To Fortællinger. 1867), hvori tandsmerter drøftes i forhold til hjertesmerter (Anskuelighedens Naadesgave. Nogle nye Studier i H.C.Andersens Kunst i: Berlingske Aftenavis 3.2.1958). Endvidere mener H.TopsøeJensen, at A har haft sin nære veninde Henriette Wulff (1804-58) i tankerne ved skildringen af tante Mille pga. den fanatiske beundring, hun nærede for hans digtning (BHW I 47). Topsøe-Jensen glemmer dog digterkatten og hans tante i Fodreise (18 f) som helt umiddelbart forbillede.

✂ 213.4-214.10 Sml. Nissen hos Spekhøkeren (II 255ff). - 4Fjerdingen] tønden. - 5Spekhøker] forhandler af viktualie- og købmandsvarer. - 19-20en levende Redningsanstalt ... Literaturen] jvf. Hr. Svanes idé om at udgive bogen »Rednings-Anstalt for glemte Forfattere« (At være 12) samt Optegnelsesbog 11,2 (Bl 4r og 7v): »Man har Rednings-Anstalter for Skinddøde, skulde man ikke kunde faae det for glemte Forfattere« (FoF X 125).

✂ 214.118-27Jeg har i mig ... Poet] sml. A. s egen hyppige følelse af digterisk afmagt fx BfA I 401, H 90 og BHH 250. - 21en Hverdagshistorie] se n.t. I 217.34. - 37-215.4Jeg betragtede ... et lille Blad] sml. Optegnelsesbog 11,2 (Bl 12r): »Krybet der lever paa et Blad mægter ikke at oversee det hele Træ, saaledes ikke vi det Verdensrum vi høre til. Om Krybet formaaede at fatte og chemisk forklare hver lille Strækning af Bladet det kryber hen over, dets Verdensviisdom til Træet, til den hele Skov og Omverden var da, som den lærdeste Mands Viden er i Verdens Altet, han staaer som Krybet paa Bladet« (FoF X 125); jvf. også At være 199 samt MLE II 66 og 390.

✂ 215.33hvide Tænder] kunstige tænder var noget ret nyt, jvf. A.s problemer med kunstige tænder (se registret i Dagbøger XII 322). - 38-39en fæl Drøm ... falden ud] en af A.s egne hyppige drømme, se fx Dagbøger III 412, V 405, VI 89, VIII 245, 333.

✂ 216.1-2Det betyder ... Veninde] jvf. Thiele2: »Drømmer man om smaa Børn, betyder det Dødsfald; ligesaa naar man drømmer, at Tænder falde ud af Munden« (III 44). - 3-4Var det en falsk Tand ... en falsk Ven] 378 sml. HCAOptegnelsesbog nr. 12: »Fruen drømte at alle hendes Tænder faldt ud. »Nu mister jeg een af mine Venner!« sagde hun. O, det er kun en falsk Ven, alle Fruens Tænder er jo falske« (9), jvf. også »Man siger-«! (V 243). - 21-26Engelen ... Rasmussen] sml. Optegnelsesbog 11,2 (Bl 3v): »Den tykke Brygger Rasmussen var død, han som altid lo og vraltede med sin fede Krop. »Nu er han jo Engel!« sagde den lille Dreng, og spurgte, om ikke Storken naar han næste Gang bragte et lille Barn, bragte dem Engelen Rasmussen« (FoF X 139). - 34Jean Paul] pseudonym for den ty. digter Johann Paul Friedrich Richter (1763-1825); om A.s syn på Jean Paul se BHW III 14.

✂ 217.2Krydderpose] opvarmet pose fyldt med urter, der lægges mod kinden for at dulme tandpinen. - 2spansk Flue] bille af slægten Cantharidæ, hvis blodvæske anvendtes som afledende middel i plastre. - 8en ny Huusleilighed] 19.9.1870 flyttede A ind i frk. Rossings hotel garni Kronprindsesse Lovisa i Tordenskjoldsgade 17, første sal over porten. - 10ff. Sml. Dagbøger 23.10.1870: »Porten smækker i Dag uafladelig« (VIII 424); 9.2.1871: »Vaagnet i Dagningen ved Porten der idelig smældede i saa at hele Sengen rystede« (IX 17); 15.2.: »ideligt blev slaaet med Porten under mig; det varede vist til efter Klokken eet. Der var dertil en uforklarlig Lyd som ideligt gjentoges, som stødte Nogen til Nøglen i min Dør, eller der faldt en lille Gjenstand gjennem Kakkelovns Røret« (ib. 20); 16.2.: »Portneren og Kone boe paa fjerde Sal og styrte hver Morgen med Træskoe eller Trætøfler ned ad Trapperne for at aabne Porten, dette skeer med stort Spectakkel, saa rumsteres der over Hovedet paa mig af Folk der, som ikke have Gulvteppe, saa kommer Skraldemanden, paa dundrende Træsko gjennem Porten under mig og svinger ud i Gaarden sin Skralde saa bankes der Tøi ud i Naboegaarden« (ib. 20 f). - 26-29Dobbelte Vinduer ... Bremse] jvf. Optegnelsesbog 11,2 Smaa Plager (hjemme): »Vinduerne er kittede men eet belagt med Papir for at det kan lukkes op, Vinden piber deri som var det en surrende Bremse« (Buket 284). - 32-34De smaa Norbakker ... røre sig] sml. Smaa Plager (hjemme): »De har to Heste i Stu [e] etagen, de maa gaae gjennem Gangen, saa hele Huset lyder deraf, i Stalden hvor de staae sparke de hele Natten mod Bræddegulvet og Døren« (Buket 284).

✂ 218.6-7Jomfruen ... Pletvand] sml. Smaa Plager (hjemme): »Madamen vasker Handsker i Pletvand, der gjennemstinker hele Huset« (Buket 284). Pletvand: rensevæske fx benzin, benzol o.1. - 13Dickens] Charles D. (1812-70), eng. digter. - 15-17Digt videre ... ulykkelige] jvf. Naomis reaktion i forbindelse med guvernantens tanker om Christians eventuelle fremtidige berømmelse i KES: »Det er som i en Roman! [...] men jeg vil have, at de skulle blive ulykkelige i Slutningen af deres Liv. Det er saa interessant!« (132). Se også Han er ikke født 379 (1864; SS XI 275). - 21ff. Vinteren 1870/71 var meget hård, se fx Dagbøger VIII 450 og IX 16ff.

✂ 220.7Griffel] tynd stang af skifer. - 17infernalis] helvedes. - 31f. Sml. Mine Støvler i EDB 112 samt registret i Dagbøger XII 322.

✂ 221.34-35Udødeligheds Patentet ... Vinge] sml. Optegnelsesbog 11,2 (Bl 1v): »Han skrev Udødeligheds Patent paa Døgnfluens Vinge« (FoF X 124f).

✂

Det sjunkne Kloster

✂ Det sjunkne Kloster tryktes første gang i Nyt Repertorium for Moerskabslæsning V Nr.7. 19.10.1831.

✂ Om eventyrets tilblivelse vides intet.

✂ 225.2Gottschalks tydske Folkesagn] Die Sagen und Volksmärchen der Deutschen, gesammelt von Friedrich Gottschalk. I. Halle 1814.122-27:

✂ Das versunkene Kloster.

✂

Den fattige Kone og den lille Canariefugl

✂ Ikke tidligere trykt.

✂ Dateringen af den meget naivt fortalte anekdote til 1835 pga. bagsidenotaterne til Imp og Prindsessen paa Ærten (I 41ff) kan måske diskuteres, fordi den indgår i en langt mere raffineret form i Skyggebilleder (18), hvilket far H.Topsøe-Jensen til at mene, at det drejer sig om »en ældre, strandet moralsk Fortælling, som nu har fundet Husly i Rejsebogen« (Vintergrønt 29).

✂ 227.17flyvet] fløjet. - 26ond] ondt.

✂

Smaahistorier (Efter det Tydske)

✂ Det vides ikke fra hvilket tysk værk A har hentet historierne, ligesom der intet kendes til tilblivelseshistorien udover det i fodnote til VI 36 omtalte brev fra P.C.St. Gad.

✂ 1. Det er Dig, Fabelen sigter til! tryktes første gang i Dansk Folkeblad Nr. 35. 28.10.1836.

381

✂ Titlen oversat fra lat. »de te fabula narratur« (Horats: Satiræ I.i.69), jvf. Vogel-Jørg 661.

✂ Woel II 525 mener, at A har haft Lafontaines dyrefabler i tankerne ved nedskrivningen.

✂ 2. Talismanen tryktes første gang i Dansk Folkeblad Nr. 36. 4.11.1836. Motivet er almindeligt i folkeeventyrene, og A brugte det senere under titlen Manden uden Sorg og Savn i Krøblingen (V 207.31-208.6).

✂ 3. Den gamle Gud lever endnu tryktes første gang i Dansk Folkeblad Nr.39-40, 18.11.1836.

✂ 229.6Talisman] lykkebringende tryllegenstand. - 36-37Skalmeie] fløjte af pile- eller hyldegren.

✂ 231.18sorrigfuld] sorgfuld. - 36den gamle Gud lever endnu] gammelt ordsprog, jvf. EDB 92.

✂

[Temperamenterne]

✂ Ikke tidligere trykt, men benyttet i eventyrkomedien Hyldemoer (1851), jvf. Jørn Langsted: H.G.Andersens »Hyldemoer«, 1851 i:

✂ A-iana 2rk. VI 234-262 (specielt 245ff).

✂ 233.15side] vide.

✂ 235.28chemiske Svovlstikker] blev opfundet i 1830'erne.

✂

Kartoflerne

✂ Kartoflerne tryktes første gang posthumt i A-iana 2rk. II 218-20.

✂ Eventyret er skrevet i begyndelsen af 1855. Efter i et par uger at have lidt af en byld i ryggen skriver A 16.2.1855 til veninden Henriette Wulff: »I Aftes fik jeg første Gang Trang og Lyst til at skrive igjen Noget, et lille Stykke om »Kartofler«; ja det er slet ikke just for den landoeconomiske Tidende, men dog læseligt, naar dette Brev nu er sluttet tager jeg fat, De skal snart faae det at læse, hvis jeg selv synes derom« (BHW II 195).

✂ Herefter omtales eventyret aldrig senere, selv om A skrev to udkast (k trykt i A-iana 2rk. II 218-20), men det blev dog ikke glemt. Fra det første udkast hentede han i 1860 lokaliteten med bommandens 382 kartoffelmark i Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige (IV 84), som også går igen i Hvad man kan hitte paa (V 108). Og endelig brugte han en episode med en pige, der glæder sig til at skulle have varme kartofler til middag, iøvrigt et selvbiografisk træk, i Lysene (V 146.32-35 m.note).

✂ 237.9-10den store Preuser Konge, gamle Fritz] Frederik II, den Store (1712-(1740-)86).

✂

Urbanus

✂ Ikke tidligere trykt.

✂ Hvornår eventyret er skrevet vides ikke, men det må dog dateres til før april 1858. Senest på dette tidspunkt har A nemlig omarbejdet det til brug for Dynd-Kongens Datter. Om motivet se n.t. III 93.14-94.21.

✂ 238.7-8For Gud ... Nattevagt] ikke hos Paulus. A tænker sandsynligvis på Peters 2. Brev 3.8: een dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år som en dag. - 28bestyrtset] bestyrtet.

✂ 239.6hvo] hvem.

✂

Æblet

✂ Eventyret tryktes første gang posthumt i BHW II 346-48.

✂ Eventyret er skrevet under A.s ophold på Basnæs 26.9.-18.10.1857. 12.10.1857 fortæller han i et brev Henriette Wulff: »jeg er i Dag saa uendelig utilfreds, det er som Sot og Syge saae paa mig med onde Øine og sagde: »naa, kommer Du!«« (BHW II 345). Senere samme dag skrev han endnu et brev til samme og heri hedder det: »den triste Stemning hvori jeg skrev Epistelet No 1 sluttede med at jeg digtede et lille Eventyr, der maaskee har sin bedste Betydning ved at jeg kom i Ligevægt, det er en Historie om et Æbletræ. Seer De, noget er godt for Noget!« (ib. 345 f). Og 14.10. noterer han i Dagbøger: »Skrevet Historien: Æblet« (IV 295).

✂ Selv om eventyret for så vidt havde opfyldt sin mission at bringe A i bedre humør og derefter blev henlagt, blev det dog benyttet i anden sammenhæng, nemlig i Pebersvendens Nathue (III 37.36-38.16).

✂ 242.11-13hans Tanke...han løse] et udtryk for H.C.Ørsteds ideer om 383 Guds tanker som identiske med naturlovene; jvf. H.C.Ørsteds Bemærkninger over Digtet »Luftskibet«: »Mange tusinde Hoveder ere, siden Mennesker beboede Jorden blevne ramte af en nedfaldende Frugt; men det var kun ved at ramme Newtons Hoved, at den fremkaldte en Verdensmechanik; fordi allerede alle Spirerne hertil slumrede i hans Aand, og just nu, da den under Indvirkningen af hele den forbigangne og nærværende Tid havde naaet den rette Udvikling hos ham, var det at Opdagelsen blev til« (Samlede og efterladte Skrifter IV.1851.88). - 16Newton] se n.t. V 123.16.

✂

»Man siger-«!

✂ Ikke tidligere trykt.

✂ På den alfabetiske liste over »Eventyr som kunne skrives« (april-maj 1859) står under L: »Løs Snak« (ovf. s XIII). Topsøe-Jensen (HCA 254) mener, at denne historie er identisk med »Man siger-«!, der kan dateres til Dresden 22.10.1860: »Blev hele Dagen hjemme, nedskrev: »Men siger«« (Dagbøger IV 453). Eventyret blev dog henlagt og enkelte afsnit brugt i andre eventyr, således 243.17-21 i Det ny Arhundredes Musa (IV 113), 244.4-13 i Folkesangens Fugl (V 29), 244.23-32 i Gudfaders Billedbog (V 47) og 243.22-26 i Tante Tandpine (V 215 f).

✂ 243.27-244.3Man siger ... Saras Tid] sml. HCAOptegnelsesbog nr.39: »Sara fik ingen Børn før hun havde været i Philisterkongen Abimeleeks Harem. Hun kaldte Barnet Isaak, det betyder: man vil lee! Sara havde Menneskekundskab, hun vidste nok Godtfolks Omdømme« (25). Jvf. 1.Mos. 20 og 26.

✂ 244.14-18Man siger ... Hr Professor] sml. Optegnelsesbog 11,2 (Bl Ir): »Kunstkjenderen Professor * stod og saae paa Havet og Bølgeslagene: Det er superb og rigtigt! sagde han. Og vor Herre tog Hatten af og sagde: tak!«« (FoF X 130).

✂

Vor gamle Skolemester

✂ Ikke tidligere trykt.

✂ Om eventyrets tilblivelse kendes kun et notat i Dagbøger 25.7.1868: »Fik om Aftenen Idee til den nye Samson« (VII 105). k er iøvrigt trykt 384 i A-iana 3 rk. I 376-379. Eventyret blev aldrig trykt, men indgik i omarbejdet form i Kometen (V 126ff).

✂ 245.4-5Skolemesters Have ... Landkort] se n.t. V 128.12-13. - 11Postamenter] se n.t. V 128.19. - 11St.Knud med Lindormen] se n.t. V 128.19. - 12Absalon] se n.t. III 144.20. - 16ff. se n.t. V 127.30-32.

✂ 246.6Bidfiai] se n.t. IV 115.1-2. - 8ff. se n.t. V 127.33ff. - 8Vilhelm Tell] se n.t. IV 134.23. - 13Palnatoke] se n.t. V 128.2. - 15-17Og meer ... Ægypten], se n.t. V 128.4-6. - 23Parabelen ... David] jvf. 2. Samuelsbog 12.1-23.

✂ 29ff. Jvf. Dommerbogen 13-16. - 36Fremtids Musik] se n.t. IV 113.3.

✂

Herrebladene

✂ Herrebladene tryktes første gang på engelsk i Riverside Magazine januar 1869 under titlen The Court Cards; se ill. s. 16. Det var det første af en række eventyr skrevet for dette tidskrift og dets redaktør Horace E. Scudder (men ikke det første han trykte).

✂ Eventyret er skrevet i Altona, hvor A gæstede bankieren John Warburg, efter han i Ems 9.6.1868 havde stødt sit skinneben, så det krævede længere lægebehandling. Det omtales første gang i Dagbøger 25.6.1868, Altona: »Begyndt imorges paa et Eventyr om »Herrekortene«« (VIII 92) og afsluttedes næste dag: »Endt mit Eventyr om »Herrekortene«« (ib. 93). 27.6. skriver han i et brev til fru Melchior fra Altona: »De spørger mig, kjære Fru Melchior, om hvad jeg har skrevet, ja, antager at jeg har en eller anden Digtning, men hvor var det muligt i den første omflyvende Tid, og de sidste 18 Dage har jeg jo været Patient; dog iforgaars kom min Musa til mig paa et kort Besøg og fortalte mig om »Herrekortene«. Det er et rigtigt Børne-Eventyr; og til Ære for min lille Ven William [: William Melchior (1861-68)] har jeg kaldt Hovedpersonen deri William« (Reumert 92). 30.7. hedder det i Dagbøger: »Sendt Brev til den amerikanske Boghandler, samt [...] Eventyret Herrekortene« (VIII 107).

✂ Skønt A altså selv betegnede Herrebladene som et børneeventyr, blev det dog et af de eventyr, der pga. kritikken vakte hans ærgrelse. Efter at han 4.1.1869 havde modtaget det nummer af Riverside Magazine, hvori eventyret var trykt, skriver han 5.1. i Dagbøger: »Hvad [: Robert Watt] sagde i Dag at Høedt havde fundet det var et republicansk Eventyr Herrekortene, jeg lagde deri at han fandt det ikke loyalt og ærgrede mig over at noget saa uskyldigt for Børn kunde forstaaes 385 saaledes« (ib. 163). 17.3. noterer han: »Stor Middag hos Meldahl [...] Meldahl spurgte om »Herrebladene« han havde hørt det var saa meget republikansk, Kongerne brændte op, hvor den Sladder kommer fra; det er det høedske Resonement« (ib. 189). Og endelig fortæller Dagbøger 28.3.1870, at han fra New York har modtaget 10 exemplarer af Hurd og Houghtons amerikanske udgave af eventyrene: »Eventyrene begyndte med Herrekort, som Høedt har lagt en Betydning i der aldrig var min Tanke, jeg blev nu febril og i daarligt Humeur« (ib. 349).

✂ 247.6Vindelbro] vindebro. - 14Herrebladene] billedkortene: konge, dame, knægt. - 17Hellebarde] spydøkser.

✂ 248.26-27gaae i een Snurre] gå ud i ét.

✂ 249.20erholde] far.

✂ 250.1-3sorte Peer ... Skidt Mads] kortspil, hvori deltagerne passer og kaster kortene; den der tilsidst sidder med sparknægt, sorteper eller skidtmads, der ikke må parres med andre kort, er skidtmads eller sorteper.

✂

Qvæk

✂ Qvæk tryktes første gang posthumt i Berlingske Tidende. Paaske-Numer 4.4.1926.

✂ Iflg. Dagbøger er eventyret skrevet i begyndelsen af februar 1869, idet det 6.2.1869 hedder: »Jeg hørte anden Act af Tryllefløiten. Gik hjem og skrev paa mit Levnet og paa »Qvæk«« (VIII 176).

✂ 251.11uden] medmindre. - 18 Krillen] kilden, kløe.

✂ 252.5-6Morgenqvæk ... Aftenqvæk] jvf. den collinske familiejargon om Berlingske Tidende: »Morgendryppet« og »Aftenkladsket« (Woel II 525). - 11Kukkeren] gøgen. - 18raadet] råddent. - 24Luftstryger] vagabond; jvf. ordet landstryger. - 30-31Danner sprogets Retskrivning og Toneklang] Fr. Høegh-Guldberg: Betragtninger over Dannersprogets Retskrivning og Toneklang (Kiel 1809. 3. udg. Kbh. 1813). - 33 Nederdeel] se n.t. II 256.13-14.

✂

Skriveren

✂ Skriveren tryktes første gang posthumt i Berlingske Tidende. Paaske-Numer 4.4.1926.

✂ Eventyrets tilblivelseshistorie er ukendt.

✂

Danish Popular Legends

✂ Danish Popular Legends blev trykt første gang i Riverside Magazine oktober 1870; se ill. s. 18. Se iøvrigt VI 40-46.

✂ Danish Popular Legends er skrevet på Basnæs i juni 1870. 1.6.1870 oplyser Dagbøger: »Begyndt at nedskrive danske Sagn til riverside magazine« (VIII 376); 9.6.: »Til Middag Enken Moltke med sine to Søstre Sehsted; læste for dem de danske Folkesagn« (ib. 380). 13.6. skrev A til Henriette Collin: »Jeg har til riverside Magazine begyndt at samle og sætte i Stiil et Par af vore smukkeste Folkesagn, det er endnu det Enes [te] afliterairt Udbytte under dette 3 Uger lange Besøg paa Basnæs« (BEC IV 153) og 15.6. skriver han til Horace E.Scudder: »For September sender jeg Dem i Dag et nyt Bidrag, nogle af vore smukkeste danske Folkesagn, jeg antager at disse kun lidet, eller slet ikke, ere kjendte i Amerika, og troer at de kunne have den rette Plads i Maanedsskriftet; kun naar jeg hører at de have særligt tiltalte sender jeg flere; disse ønsker jeg imidlertid maa optages samlede i eet Nummer og ikke afbrydes men alle gives paa eengang« (BScudder 90 f).

✂ 254.11-25It happened ... his deed] jvf. Thiele2 I 114f: Den halvfyldte Flaske og HCAOptegnelsesbog nr.35: »vi skulle have en Folkebog om Menneskene, hvor guddommelige de kunne være [...] Her har Historien Plads om den halve Flaske i det adelige Vaaben: Paa Valpladsen laa en døende Fjende og bad Soldaten om en Lædskedrik, og den Tørstige tog Flasken fra sin egen Mund før han selv fik en Draabe, gav den dødsind viede Fjende den, der i det samme greb sin Pistol for at dræbe ham; da drog Rytteren sin Flaske tilbage, drak det halve af den først og gav saa den Døende Resten og sagde: Du har kun fortjent det Halve! Og Fyrsten hørte derom, adlede Rytteren, og i hans Vaaben kom en halvfyldt Flaske« (22 f). Sagnet er også benyttet af Henrik Hertz i Den danske Soldat (Digte fra forskjellige Perioder II.1851.116-21). - 26-255.27a beautiful tradition ... her son] en 387 gendigtning af Caspar Johs. Boye (1791-1853): Kirkeklokken i Farum (Udvalgte og samlede poetiske Skrifter IV. 1851.131ff). Når A har taget en gendigtning af Boyes digt med her, skyldes det måske, at han under sit besøg i Portugal erfarede, at digtet i Castilhos oversættelse havde tiltalt portugiserne (Et Besøg i Portugal 1866; SS VIII 511).

✂ 255.28-256.24a legend ... his wedding] en gendigtning af Carl Plougs Et Kys (Samlede Digte4. 1868.479-92), jvf. VI 42. - 28Paul Vendelbo] da. officer og statsmand (1686-1740); gik 1707 i russisk krigstjeneste og avancerede 1710 til oberstløjtnant; 1711 adlet af Frederik IV under navnet Vendelbo Løvenørn og knyttet til den da. statsadministration. 1714 gift med Ingeborg Vinding (1686-1734), datter af professor Poul V.Vinding (1658-1712).

✂ 256.25-257.5The enemy ... around them] jvf. Thiele2 I 81 f: De Frommes Frelse samt Aarets tolv Maaneder. Februar. Postkarlen (1833; SS XII 147 f) og At være 174.

✂ 257.6-27From North Seeland ... in memory] jvf. Thiele2 I 194 f: Rørvig Kirke samt Bruden i Rørvig Kirke (Et Sagn) (1831; SS XII 126). - 28-258.21 I must tell ... dust of earth] jvf. Thiele2 I 214f: Kirken paa Falster: jvf. iøvrigt Dagbøger 1.1.1872 (IX 191).

✂ 258.22-23There is an old popular...very strange] jvf. Thiele2 II 175: Troldfolkets Oprindelse. - 34-259.25Up in Jutland ... cunning] jvf. Thiele2 II 224: Smedekonen og hendes Fader.

✂ 259.26-37The peasant ... together] jvf. Thiele2 II 240f: En Bonde narrer en Trold. - 37-260.40But now it happened ... greefings] jvf. Thiele2 II 245 f: Troldenes Frygt for Torden.

✂

Bd. VI s. 40: Danske Folkesagn

✂ For kommentarens vedkommende henvises til noterne til Danish Popular Legends, hvorfor her bringes en oversigt over sidetallene i den da. udg. sammenlignet med den eng. udg. i bind V.

✂ 40.1-25 = 254.1-255.4.

✂ 41.1-43 = 255.5-256.19.

✂ 42.1-39 = 256.19-257.20 (42.1-6 ikke medtaget i den eng. udg.).

✂ 43.1-43 = 257.20-258.21 (43.36-44.15 ikke medtaget i den eng. udg.).

✂ 44.1-43 = 258.22-259.16.

✂ 45.1-43 = 259.16-260.26.

✂ 46.1-14 = 260.26-42.

✂ De øvrige tekster i bind VI synes ikke at kræve punktkommentar.

388

✂ Efterslæt til side 143

✂

Det er ganske vist!

✂ Det er ganske vist! tryktes første gang i H 1-52, der udkom 5.4.1852.

✂ Om eventyrets tilblivelse vides intet, udover at det antagelig må være skrevet i vinteren 1852, idet A 11.3.1852 meddeler sin forlægger i Tyskland Carl B. Lorck, at der udkommer et hæfte historier hos Reitzel til påsken (BLorck 257).

✂ Emil Gigas har i Litteratur og Historie II.1899.166f påvist, at motivet med et uhjemlet rygte, der vokser og vokser ved sladderens hjælp, kan føres tilbage til middelalderens kvindesatirer fra den tyrkiske roman De fyrretyve Vizirer og Saxos Gesta Danorum via engelske, tyske og franske anekdotesamlinger fra det 16. og 17. årh. til Lafontaines fabler og Claus Pors' Allehaande Skjempt og Alvore (1703). En anden og mere nærliggende litterær kilde kan, som påpeget af Fr. Ohrt (DaStu 1918 170f), være Carsten Hauchs skuespil Den hjemkomne Sømand (Tvende Digtninger. 1837). Her fortælles et rygte om et skib, der er strandet på Jyllands kyst, og hvor alle besætningsmedlemmerne er døde. Da rygtet senere bliver viderebragt, er antallet vokset til tre skibe og besætningen død af pest. Den eneste overlevende er en overstyrmand, der drukner sig for at undgå karantænen. Da en af personerne, fru Miller, spørger: »Tre? Jeg havde kun hørt om et« svarer hendes datter: »Tre, Moder, det er ganske vist«. Hauch har altså både motivet med rygtet, der overdrives og den vending, som A valgte til overskrift for sit eventyr.

✂ 233.5Hjalet] stillads af lægter, som hønsene sover på om natten. - 12til Hjals] til nattesæde på hjalet.

✂ 234.6Ører ... falde af] gi. dansk ordsprog, jvf. Mau 4280. - 10Prenez ... enfants] fr.: Tag Dem i agt for børnene (der lytter).

✂

Stedregister til bind I-V

✂ Registeret omfatter stednavne i eventyrene og i noternes Andersen-citater samt i udgavebeskrivelserne og i bd. VI Andersens Bemærkninger.

✂ Opslagsformen er originalens.

✂ Enkelte forklaringer og henvisninger er tilføjet, mens oplysninger må søges i kommentaren på de angivne steder.

✂ Afrika. I 145 232. II 111 197. III 88. IV 88 157 265. V 75 155. VI 15.

✂ Alhambra. II 260.

✂ Albani Kirke. III 98 99. VI 16.

✂ Alperne. I 236. II 201 236 270. III 88.

✂ Als. VI 21.

✂ Amager. III 123.

✂ Amerika. II 259. IV 61 62 88. V 113 122 (forf.s anm.) 124 125 (note) 138 162. VI 8.

✂ Antvorskov Kloster. III 142.

✂ Arabien. IV 50 51. III 92.

✂ Arno. IV 14 25.

✂ Asien. I 148. II 259. IV 116.

✂ Assens. III 145.

✂ Assistents Kirkegaard. V 195.

✂ Athen. IV 31 (paralleltexten) 59 60.

✂ Australien, se Ny-Holland.

✂ Basnæs. III 109. IV 205 (note, brevdato). VI 19 2028.

✂ Bastillen. IV 249.

✂ Bayern. V 25.

✂ Beeren-Eiland. I 143 144.

✂ Bergen. V 55.

✂ Berlin. VI 6 (note).

✂ Berner-Oberland. IV 124.

✂ Bethlehem. IV 74. V 62.

✂ Bex. IV 134 135 136 139 140 142 147 148 152 153 156.

✂ Birkende. V 57.

✂ Bloksbjerg. III 123.

✂ Bogense. I 191.

✂ Borcks Collegium. V 99.

✂ Bornholm. V 60.

✂ Borreby. III 103 104 105 109 110 111. VI 16.

✂ Borrehuset. V 100 102 103.

✂ Bosporus. II 260.

✂ Boulevard Sebastopol. V 84.

✂ Bovbjerg. III 177 186 192.

✂ Bredgaden. VI 11.

✂ Bremen. III 34 36 41 42. V 53.

✂ Bretland. III 68 69.

✂ Byzans. II 236 260.

✂ Børglum Kloster. IV 202 203 205 206 207. VI 22.

✂ Børsen. I 231. II 196. V 58.

✂ Californien. IV 116.

✂ Campagnen. II 260. IV 172.

✂ Carl-Skolen (Karlsschule). V 25.

✂ Casortis Theater. V 195.

✂ Castelsvolden. II 228.

✂ Chamouny (Chamonix). IV 142.

✂ Chillon. IV 150 151 159 162. VI 21.

✂ China. I 145. II 18 22 163. IV 116 (den chinesiske Muur).

✂ Christiansborg. V 64.

✂ Christianshavn. I 215 216 219. II 180 181 184 305. V 59.

✂ Christianssand. III 191 193.

✂ Christinelund ved Præstø. VI 11.

✂ Cività Vecchia. VI 22.

✂ Clarens. IV 150.

✂ Colossæum. IV 166 173.

✂ Constantinopel. VI 5.

✂ Corfu. IV 38.

✂ Corso. I 213.

✂ Crin. IV 150.

✂ Damaskus. IV 88. V 76.

✂ Danmark. II 98 99 100 183 236. III 37 57 94 171 190 192. IV 61 62 390 (note) 204 207 253 (paralleltexten) 264. V 21 25 53 57 58 62 65 66 99 128 245 254 256 257.

✂ della Trinità. IV 14.

✂ Delphi. IV 30 32 37 41.

✂ Dent du Midi. IV 159.

✂ les Diablerets. IV 152.

✂ Donau. II 259 260.

✂ Dovre-Fjeld. II 81.

✂ Dragør. V 101.

✂ Egeskov. V 97.

✂ Eiger. IV 128.

✂ Eisenach. III 36 38 39 40 41 44.

✂ Elvedgaard. I 191.

✂ England. II 99 236 259 260. III 171 192. IV 50. V 60 64 65 124 (note) 138 139 240. VI 7 (note).

✂ Europa. II 259 260. III 140. IV 116. V 109 162.

✂ Fahlun. IV 50.

✂ Falster. V 99 257. VI 27 43.

✂ Farum. V 254. VI 40.

✂ Finmarken. II 71 (i noten: Finland) 73.

✂ Firenze, se Florents.

✂ Fjaltring. III 177 184 186.

✂ Flensborg Fjord. III 125.

✂ Florents (Firenze). I 236. II 201. IV 13 14 18 19 (Marmor-Domkirken) 27 28.

✂ Frankerige (Frankrig). II 121 236 260 267 268. IV 131 147 (note, rejsenotat) 204 (Franken). V 25 72 73 76 77 78 79 183. VI 7 (note).

✂ Frederiksberg. I 230. II 173 195. V 195.

✂ Frederiksberg Have. I 232. II 175 197.

✂ Frederiks Hospital. I 224. II 188.

✂ Frihedsstøtten. V 64 65.

✂ Frijsenborg. VI 22.

✂ Frue Kirke. II 264. V 47 52 63.

✂ Fyen. III 104 105 145. V 56 60 97 256. VI 43.

✂ galliske Kyst. III 68.

✂ Gammel-Skagen. III 184 190 191 193 196.

✂ Ganges. IV 51.

✂ Gemmi. IV 124 137.

✂ Genfersøen. IV 124 148 150.

✂ Geyser. II 260.

✂ Gisselfeldt. VI 7.

✂ Glorup. IV 216 (note brevdatering). VI 9.

✂ Glænø, se Vænø.

✂ Gomorra. II 248.

✂ Gothersgaden. I 233. II 198.

✂ Grenen. III 190 193. VI 18.

✂ Grindelwald. IV 121 124 128 130 137 138 154 155.

✂ Grækenland (Hellenernes land). II 260. IV 31 39 41. VI 5.

✂ Grønland. II 100 163. IV 30 (note) 50. V 62 110.

✂ Grønsund. V 99 103.

✂ Graasteen. VI 9.

✂ Gudenaa. II 297 298 304 306.

✂ Gyldenlund. V 179. VI 30.

✂ Hallandsaas (i København). I 216. II 181.

✂ Hedeby. III 76 79.

✂ Hekla. II 260.

✂ Herculanum. III 164.

✂ Herning. II 301.

✂ Himmalaia (Himalaya). I 148.

✂ Hindostan. IV 213.

✂ Hjørring. III 63 195.

✂ Hofbrostræde. V 54.

✂ Holland. III 182. V 60. VI 8.

✂ Holmen. I 215. II 180. V 101.

✂ Holsteinborg. V 44 45. VI 22 26.

✂ Huusby-Klitter. III 175 182 184 197.

✂ Hveen. V 58. VI 30.

✂ Hvidberg Kirke. IV 205.

✂ Hyskenstræde. III 34.

✂ Høibroplads. I 215. II 180.

✂ Høien (Gammel-Skagen). III 190.

✂ Indien. IV 87 94.

✂ Interlaken. IV 136 137 139 140 142 150 154.

391

✂ Irland. II 259.

✂ Island. II 260. IV 51 116.

✂ Israel. IV 64.

✂ Issefjorden. III 141.

✂ Italien. I 235 236 237. II 200 201 202 260. III 145 163 166. IV 14 18 19 131 135 147 (note, rejsenotat). VI 21.

✂ Japan. II 19 22.

✂ Jerusalem. III 142. IV 175.

✂ Jomfruen. IV 124 128 138 140.

✂ Jura. IV 160 161. V 124 (note). VI 28.

✂ Jylland. I 217. II 303 305. III 63 171 172 176 178 183 184. IV 202. V 56 57 103 255 258. VI 17 41 44.

✂ Jødeland. III 18.

✂ Sanct Jørgens Port. III 143.

✂ Kaffernes Land. I 145.

✂ Kannikestræde. I 225. II 190.

✂ Katakomberne. V 83.

✂ Kattegat. III 86. V 257.

✂ Kielerfjord. III 142.

✂ Kina. Se China.

✂ København (Axels Hus, Havn). I 213 224 233. II 120 173 178 188 198 263 264 271 295 303 304 306 315. III 34 42 140-145 166 188. IV 246. V 46-56 60 62-67 96 99 100 139 179 194 195 (note) 255. VI 16 22 25 26 27 31 41. Desuden nævnt i udgavebeskrivelserne.

✂ Kjødmangergade (Købmagergade). V 99.

✂ Kloakerne under Paris. V 83.

✂ Klokkedybet. III 98 99 100.

✂ Knippelsbro. II 305.

✂ Kongens Have. I 26 65.

✂ Kongens Nytorv. I 215. II 178 180.

✂ Korsør. II 126 127 128. III 140 142 143 145.

✂ Krebsehuset. III 144.

✂ Kremt. IV 234 235 241.

✂ Kronborg. II 98 101 102.

✂ Kunstakademiet (Charlottenborg Slot). IV 235.

✂ Kunstkammeret. I 42.

✂ Kyffhäuser-Bjerget. VI 8.

✂ Køb-. Se Kjøb-.

✂ Køge. II 126 128 261-265 270 273. V 52.

✂ Køge Bugt. II 270. V 52.

✂ Køge Kirke. II 269 271 273.

✂ Køge Aa. II 269.

✂ Køln. II 181.

✂ Landskrona. V 179. VI 30.

✂ Langeland. V 128 245.

✂ Langelinie. I 226. II 190.

✂ Lapland. II 69 71. IV 50.

✂ Leipzig. VI 10 11.

✂ Lepanto-Bugten. IV 33 36 39.

✂ Lille Torvegade. I 215. II 180.

✂ Limfjorden. III 64 190 191.

✂ (lé) Locle. V 124 (note).

✂ Livorno. VI 22.

✂ Lolland. V 60 128 245.

✂ Lombardersletten. II 271.

✂ London.III140. VI 9.

✂ Lübeck. III 34. V 53.

✂ Lyon. IV 131.

✂ Lutschine. IV 128 137 141.

✂ Løkken. IV 207.

✂ Laaland (Lolland). V 60.

✂ Mabille. V 85.

✂ Magdalenekirken (Madeleine). V 82.

✂ Malmø. V 179. VI 30.

✂ Malta. IV 39.

✂ Marbach. V 22-26. VI 13 (fejlagtigt: Marburg).

✂ Marsmarken. V 75 76 83 86 89.

✂ Maxen ved Dresden. III 12 (i dedik.). VI 8 14.

✂ Meiringen. IV 123.

✂ Memnon-Støtten. IV 116.

✂ Middelhavet. III 88 163.

✂ Milano. II 270.

✂ Montblanc. I 236. II 201 259.

✂ Montreux. IV 150 156 157 158. VI 21.

✂ Moskva. IV 234 241.

✂ Munkemose. III 98.

✂ Munken (Mönch). IV 128.

✂ Munkholms Klippeø. IV 62. V 62.

392

✂ Mycene. IV 30.

✂ Møen. II 81.

✂ Neapel (Napoli). I 213. III 140 164. VI 8.

✂ Neckar. V 22.

✂ Neuenkirchen. V 225.

✂ Nilen. III 63 70 74 88 89 90. IV 264.

✂ Nissumfjord. III 172 175 178 182 186.

✂ Nonnebakken. III 99.

✂ Norden. II 236 237 259 260. III 163. IV 14 44 45 123. V 49 130 (note) 131 (note).

✂ Nordhavet. II 236 237.

✂ Nordkap. I 143.

✂ Nordpolen. II 69 319 321. IV 113.

✂ Nordsjælland. V 257. VI 42.

✂ Nordsøen, se Vesterhavet.

✂ Norge. II 81 83 84 99 237 260. III 182 183 193. IV 234. V 49 62 66 101 109 113.

✂ Notre-Dame. V 79.

✂ Nyboder. I 233. II 172 175 176 177 189 197. V 46 (note). VI 6.

✂ Nyborg. III 143 145. IV 216 (note, brevdatering).

✂ Ny-Holland (Australien). I 150.

✂ Nurnberg. II 268 269.

✂ Nysø. VI 7.

✂ Nytorv. I 215.

✂ Nørrebro. V 196.

✂ Nørrebæk. V 97 98.

✂ Nørreport. V 196.

✂ Nørre-Vosborg. III 178 179 182 186 187.

✂ Odense. III 98 143 145. V 128 245. VI 16 22 31.

✂ Odense Aa. III 98 99 100. VI 12 16.

✂ Oldenburg. VI 8 9.

✂ Orienten. IV 43 114.

✂ Ottesund (Oddesund). IV 205.

✂ Palazzo degli Uffizi. IV 15 28.

✂ Paris. II 260. III 140. V 69 71 74 76 77 83 84 89 90 124 (note). VI 25 27 30.

✂ Parnas (gr.bjerg). IV 32 34 37.

✂ Parnasset (lokalitet nær Sorø). III 144.

✂ Patras. IV 38.

✂ Pavestaten (Vatikanstaten). IV 166.

✂ (St.) Petersborg. III 171.

✂ Peterskirken. II 260. IV 240.

✂ Philosophgangen. III 144.

✂ Piazza del Granduca. IV 13 15.

✂ Piazza della Trinità. IV 27.

✂ Polarhavet. I 143.

✂ Polyteknisk Læreanstalt. V 16 17.

✂ Pommern. II 236.

✂ Pompeji. III 164.

✂ Porta rossa. IV 13 18 19 28.

✂ Portugal. IV 60 106 111.

✂ Postgaarden (hotel i Slagelse). V 16.

✂ Provence. II 225.

✂ Præstø. II 126 128. VI 11.

✂ Pultorva (Poltava). V 256. VI 41.

✂ Pyramidernes Land, se Ægypten.

✂ Ramme. III 192.

✂ Randers. II 298.

✂ Ravenna. IV 18 19.

✂ Regensen. V 57 (note) 99.

✂ Rheden. I 218. II 100 183. V 65.

✂ Rhinen, Rhinstrømmen. I 227. II 259 270. V 22.

✂ Rhônedalen. IV 124 127 142 157 162.

✂ Rhônefloden. IV 131 135 148 150 157.

✂ Rhône-Gletscheren. IV 135.

✂ Ringkøbing. III 186 188 189.

✂ Ringkøbing Fjord. III 181 189.

✂ Ringsted. I 216. II 181.

✂ Rolighed (familien Melchiors landsted). V 179 207 (note, brevdatering). VI 23 29.

✂ Rom. I 213 236. II 201 260. III 162 163 164. IV 166 167 171 173 176 (note, ms. - datering) 179 (ligeledes) 203 236. V 53. VI 21.

✂ Rosenborg. I 228. II 193 296. V 58 179.

✂ Rosenvænget. V 179.

✂ Roskilde. I 216. II 127 128 181. III 141 144. V 50 52 57.

393

✂ Roskilde Domkirke. V 59.

✂ Rostock. V 53.

✂ Rundetaarn. I 24 29. II 101 173 175. III 59. V 47 58 63 99.

✂ Rungsted. V 179. VI 31.

✂ Rusland. III 171. IV 241. V 65.

✂ Rørvig. V 257. VI 42.

✂ Salling. IV 205.

✂ Samsø. V 58.

✂ Sanct Helena. V 62.

✂ Sanct Petri (kirke i København). V 63.

✂ Santa Croce (kirke i Firenze). IV 18 21.

✂ Savoyen. IV 150 151 160 161.

✂ Schreckhorn. IV 121 137.

✂ Schweitz. I 235 236. II 200 201. III 142. IV 121 147 (note, rejsenotat) 160 161. V 25 246. VI 21.

✂ Seinen. V 76.

✂ Seishede. II 297 298 304 305 306.

✂ Serritslev. V 52.

✂ Setubal. VI 23.

✂ Sigersted. III 141.

✂ Silkeborg. II 297. V 113 (note, ms. - datering) 128. VI 26.

✂ Silkeborg Aaleværk. II 298.

✂ Simplon. IV 124 131 135.

✂ Sion. IV 135 136.

✂ Sjælland. III 124. V 44 45 49 50 52.

✂ Sjællands Stift. II 125. III 104.

✂ Skagen. III 63 189 190 (Vendilskaga) 192 193 197 198. V 12 (i udg.-beskrivelse) 128. VI 17 18.

✂ Skelskør. V 52. VI 16.

✂ Skjærumaa. III 178.

✂ Skotland. II 260. III 171. V 104.

✂ Slagelse. III 142 144. V 16.

✂ Slesvig. VI 15 21.

✂ Slotsholmen. III 36.

✂ Slotspladsen (Kbh.). II 180.

✂ Slottet (Kbh.). II 120. V 59 63.

✂ Smidstrup Mark. III 110.

✂ Smyrna. IV 43.

✂ Sodoma. II 248.

✂ Solbjerg. V 52.

✂ Sorø. II 127 128. III 125 141 142 144. V 53 128 245. VI 22.

✂ Sorø Akademi. III 141.

✂ Spanien. III 169 171 175 176 182 188 190 191 196. IV 106.

✂ Sparta. IV 30.

✂ (Marmor)-Sphinxen. III 70 73.

✂ Spitsberg. II 69.

✂ Sprogø. III 142.

✂ St. Maurice. IV 135 136 148.

✂ Staubbach. IV 124.

✂ Stockholm. III 171. V 55.

✂ Storebælt. III 104 105. V 58.

✂ Stuttgart. V 25 26.

✂ Svendborg. VI 11.

✂ Sverrige. II 81 99. V 19. VI 9 12.

✂ Sydpolen. IV 113 (note).

✂ Sønderborg Slot. V 56.

✂ Søndermarken. III 140.

✂ Them. II 302.

✂ Themsen. II 259.

✂ Thessaliens Bjerge. IV 115.

✂ Thorvaldsens Museum. II 120 121.

✂ Tracymenes. I 236. II 201.

✂ Throndhjem. V 62.

✂ Thy. IV 203 204 205.

✂ Thüringen. III 36 39 43.

✂ Tjæreby. III 105.

✂ Toledo. VI 23.

✂ Trekroner. V 179. VI 30.

✂ Triumfbuen. V 80.

✂ Tydskland. II 121 260. IV 147 (note.

✂ rejsenotat). V 25 52. VI 7 (note) 10.

✂ Uffizierne, se Palazzo degli Ufflzi.

✂ Ulfeldts Plads. V 64 65.

✂ Ulvborg Herred. III 179.

✂ Uppsala. II 76 (note, i dedikation). IV 57.

✂ Uranienborg. V 58.

✂ Valdemars Taarn. V 53.

✂ (Canton) Wallis. IV 124 130 131 133 135 138 139 143.

✂ Wallisdalen. IV 135.

394

✂ Wartburg. III 36 37 38 41. IV 51.

✂ Vartou. II 295 296.

✂ Vatikanet. IV 167.

✂ (Canton) Vaud. IV 135 139 143.

✂ Weimar. III 39 40.

✂ Vejle. V 96.

✂ Vendilskaga, se Skagen.

✂ Vendôme-Søjlen. V 79.

✂ Vendsyssel. III 63.

✂ Venedig (Venezia). IV 129. V 179. VI 30.

✂ Vernex. IV 150.

✂ Vesterbro. V 195.

✂ Vesterby. III 190.

✂ Vesterhavet. III 86 172 176 178 179 186 188. IV 202.

✂ Vesterport. V 52 53 63 64 196.

✂ Vestjylland. III 104 105. V 139.

✂ Vestkysten. V 139.

✂ Vesuv. II 74. III 164.

✂ Wetterhorn. IV 121 129.

✂ Viborg. III 111 193. IV 61.

✂ Wien. II 111. III 140. VI 5 (note).

✂ Vildmosen. III 63-66 68 73 74 90 92. IV 202.

✂ Villeneuve. IV 150 157 158 159.

✂ Volden. I 65 231. II 196 305. V 179.

✂ Vordingborg. II 126.

✂ Würtemberg. V 22.

✂ Vænø. V 12 (i udg.-beskrivelse) 44 45. VI 26.

✂ Ægypten. I 161 163. II 42 91. III 20 64 65 66 70 71 73 76 88 89 90 94. IV 39 95 264. V 75 128 246 252.

✂ Ægypternes Pyramider. I 150. III 85 92.

✂ Ætna. II 74.

✂ Øresund. II 98. V 65 179.

✂ Østerby. III 190.

✂ Østergade. I 213-216 219 223 226. II 178-181 184 187 188 190.

✂ Østerport. I 215. II 181.

✂ Østersøen. I 223. II 236 237.

✂ Aalborg Fjord. IV 202.

✂ Aarhus. II 304 305. V 96 128 245.