Andersen, H. C. Kometen

Kometen

Kometen blev trykt første gang på engelsk under titlen The Comet i Riverside Magazine, juni 1869; se ill. s. 16.

Eventyret er skrevet i slutningen af januar 1869. 29.1. noterer A i Dagbøger: »i Theatret og hørte forfra »Tryllefløiten«. Gik Hjem efter tredie Act, i det jeg i Theatret fik Ideen til Historien »Kometen«, jeg fortalte den der for Thiele og gik hjem og skrev Halvdelen« (VIII 173f). 30.1.: »Sluttet »Kometen« [...] Endt Historien om Kometen. (Læst den for Eduard og Jonas Collin)« (ib. 174). 31.1. hedder det: »reenskrevet Kometen, læst den for Thiele og hans Kone, de vare bevægede, Thiele sagde den var fuldendt deilig, skjøn som Dryaden og fuld af Ro. Læst den for Bloch« (ib.). Derefter fulgte som sædvanlig oplæsningerne for venner og bekendte, hvor det bl.a. 1.2. hedder: »jeg læste det for Fru og Frøken Raasløv som nu oversætter det til Riverside Magazine« (ib. 175) og 4.2.: »Bragte Frøken Raasløv Kometen til engelsk Oversættelse« (ib.). 5.2. fortæller Dagbøger: »Fik allerede i Dag fra Frøken Raasløff Kometen oversat paa engelsk« (ib. 176). Der gik dog endnu nogen tid før Scudder fra Riverside Magazine fik eventyret. Først 17.3. sender A denne et brev, hvori det hedder: »I Dag seer jeg mig istand til [at] vedlægge en tredie Historie [foruden Lykken kan ligge i en Pind og Solskins-Historier], ogsaa aldeles ny og som ikke vil blive trykt her hjemme før De har givet den i the riverside Magazine, det er Historien Kometen« (BScudder 53). Om den danske originalteksts videre historie hedder det i Dagbøger 19.6.1869, Basnæs: »Brev til Rudolf Schmidt på Frijsenborg, dermed fulgte Historien: Kometen« (VIII 352 222) og 24.6.: »Læst Correctur paa Kometen og sendt Bogtrykker Klem sammen med Brev til Rudolf Schmidt« (ib. 223).

Skønt A som nævnt tilsyneladende fik ideen til Kometen i Det kgl. Teater, havde den dog i hvert fald delvis længe beskæftiget hans tanker. I Dagbøger noterer han således 15.2.1867: »Idee til »Sæbeboblerne«« (VII 248). Eventyret blev aldrig skrevet, men ideen med sæbeboblerne blev istedet anvendt i Kometen. Og 25.7.1868 hedder det under et ophold på Rolighed: »Fik om Aftenen Idee til den nye Samson« (VIII 105), en idé, som blev til Vor gamle Skolemester (V 245 f). Dette eventyr blev imidlertid aldrig trykt, men historien indgik senere i omarbejdet form i Kometen.

I Bemærkninger skriver A, at han blev inspireret til eventyret ved gensynet af den komet, han tidligere havde set som barn (29). Hermed tænkes på den, der viste sig i 1811 (jvf. MLE I 32). I 1857, 1861 og 1862 så han kometer, dog ikke den fra 1811, der aldrig har vist sig senere (jvf. MLE I 383). A havde iøvrigt været optaget af kometerne lige fra ungdommen, jvf. digtet Cometen, et Sagn (1830; SS XII 87) og Cometen 1834 (1830; SS XII 91 trykt m. titlen Kometen 1835).

Pga. eventyrets opgør med overtroen omkring kometen som ulykkesbringer placerer Rubow 83 det blandt de eventyr, hvor der mærkes en påvirkning fra H.C.Ørsted. Endvidere skriver han, at Kometen »jo omtrent« er et modskrift til Oehlenschlägers Den gamle Kæmpe Cometes (1803; Oehl XXIV 111ff); det er uvist om Rubow mener, at A er inspireret af Oehl., eller om associationen er Rubows egen.

126.2-3 truede med sit Riis] »Viser en Komet sig paa Himmelen, ret ligesom et Riis, da bebuder den en stor Ulykke, saasom Krig, Pestilents eller Dyrtid« (Thiele2 III 133). Riis: komethalen. - 9-12 en Høvlspaan ... mod ham] »Naar Talgen bliver staaende paa et brændende Lys uden at smelte, da kaldes den, naar den bøier sig udad »en Høvlespaan«, og varsler Døden paa den Side, hvor den vender hen« (Thiele2 III 165). Jvf. også I Sverrig 119. - 19 Spølkumme] stor, flad kop uden hank og underkop.

127.10-11 I hver Boble ... glimrende] ideen foregrebet i digtet Phantasiebillede, hvor et barn sidder »Og blæser Bobler, brogede, smukke / [...] / Han seer i Boblen Barndommens Lykke og Drømme, / Seer Farverne vexle saa smukt [...] / Seer Ungdommens Længsel og Kjærligheds jublende Lyst / [...] / Han blæser Bobler for Livets Færdsel, for Hjertets Fred, / For Troskab og for - hvad ei selv han veed« (Phantasier og Skizzer 1831.56 f). - 17 Alen] gammelt længdemål: 0,63 m. - 24-25 Hvide Haar ... Ordsproget] er ikke fundet. - 30-32 bid bare Mærke ... Land] en klassisk historieopfattelse som 353 allerede Thukydid gav udtryk for (jvf. Oluf Friis: Den danske Litteraturs Historie. 1.1945.406, 420). Se iøvrigt Fodreise 9, 20f og Lykke-Peer 290. - 33ff. Sammenstillingen af de tre bueskydninger antagelig hentet fra Oehlenschlägers forsvar for sin egen tragedie Palnatoke i Om Evald og Schiller.II.1854.207. - 33 Vilhelm Tell] se n.t. IV 134.23.

128.2 Palnatoke] jvf. Saxos Danmarkshistorie XI. - 4-6 for mere end tusinde Aar ... Ægypten] Kambyses' drab på Prexaspes' søn ved et pileskud gennem hjertet (Herodot III.35). - 12-13 Sin Have ... Danmarks Landkort] Chr.N.Andersen (1788-1862), lærer og degn i Svindinge på Fyn, havde anlagt en sådan have, som A under besøg på Glorup har set (jvf. Jørgen Jørgensen: Til H.C.Andersens eventyr »Kometen« i Berlingske Tidende 15.12.1928). - 19 Postamenter] statuer. - 19 St.Knud] Knud 2. den Hellige (ca. 1043-(1080-)86), da. konge; jvf. iøvrigt Klokkedybet (III 99). - 19 Lindormen] iflg. folketroen en stor menneskeædende slange. St. Knud optræder med en heraldisk lindorm eller drage på en degnestol fra Hvidbjerg (jvf. Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder VIII 599). - 20 Absalon] se n.t. III 144.20.

129.11-12 Vist ingen ... bandt] citat fra P.H.Haste: Hannes Strikkevise (1765-1831) (i: Folkesange, samlede ved P.H. Mönster. 1801; også trykt m. titlen Strikkevise for smaa Piger (u. forfatterangivelse) i: V.K.Hjort: Sange for unge Piger. 1799), jvf. Den lille Pige i Asylet (1843; SS XII 214). - 15-18 Her er ... forstaae] forfatteren er ikke fundet. - 19 Molinaski] (af fr. moulinage) mølledans; yndet dans i beg. af 19. årh.