Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Det Utroligste

Det Utroligste blev først trykt på engelsk under titlen The Most Extraordinary Thing i Riverside Magazine, september 1870 (se ill. s.18), og på dansk i Nyt dansk Maanedsskrift, 1.Bind 1871, der udkom oktober 1870.

Eventyret er skrevet under A.s ophold i Moritz Melchiors lejlighed på Højbro Plads i foråret 1870. 21.4.1870 noterer han i Dagbøger: 359 »Middag hos Fru Koch, læste der: det Utroligste, som jeg begyndte igaar og endte i Dag« (VIII 359). Dermed var arbejdet dog ikke færdigt. 24.4. hedder det: »Jeg læste Eventyret: det Utroligste som Hartmann fandt genialt; det gav mig Lyst til at udarbeide det endnu mere og det gjorte jeg hjemme ud paa Aftenen« (ib. 360). Derefter tog han igen fat på nye oplæsninger. 27.4. meddeler Dagbøger: »I Mandags læste jeg »Det Utroligste« for Thiele, han forstod det ikke sagde han syntes slet ikke for det; han havde tænkt sig »Det Utroligste« ganske anderledes; det var hans Mening. Hartmann havde kaldt samme Eventyr genialt, Eduard og Jette Collin fandt det særdeles morsomt, igaar læste jeg det for Høedt som fandt det var et af de senere allerbedste og talte om Shakspears Værker som Kritiken af hans Samtids Kritik bleve slaaede ihjel, men nu kom Aanden i disse, og slog Kritiken ihjel. Til Middag læste jeg det hos Fru Ørsted og senere hos Jette Melchior, hvor det fornøiede« (ib. 361). 14.5. sendte han det til Horace E. Scudder: »i Dag sender jeg Dem et ganske nyt Eventyr, som maaske kan regnes til eet af mine bedste; jeg giver Dem det paa Dansk og haaber at Haandskriften er tydelig; De vil faae dette Eventyr godt oversat; det ligesom Oldefa'er, kommer ikke ud i Danmark før det er givet i Deres Magazine, hvor det jo kommer snart« (BScudder 88).

I Bemærkninger siger A, at Det Utroligste »høre tildeels [...] til det Oplevede« (29). Jon Kehler (Berlingske Aftenavis 2.4.1951) mener, at eventyret rummer en hentydning til forholdene i Sønderjylland, og ser urets genopstandelse som en tro på danskhedens fremtidige sejr.

Med baggrund i Paul V.Rubows separatudgave af eventyret (1940) citerer Woel II 516 Rubow for at Det Utroligste er en allegori på den fransk-tyske krig 1870-71, et synspunkt Ole A. Hedegaard (H.C.Andersen 1848-50 og 1864. 1980. 272 f) også anlægger. Eftersom krigen først erklæredes 19.7.1870, kan eventyret intet have med denne krig at gøre. Woel fejlciterer da også Rubow, idet sidstnævnte tværtimod skriver: »Det er skrevet i Begyndelsen af Aaret 1870. Da det udkom, blev det taget for en Allegori paa Krigsbegivenhederne, men med dem kan det altsaa ikke have noget at gøre.«

Når A taler om det oplevede, går det snarere på en rejseerindring. I Dagbøger 6.9.1867 noterer han nemlig i forbindelse med sit besøg i domkirken i Strassburg: »Vi saae Mester Blodløs røre sig i det store Uhr. Klokken var 10 og Skikkelserne bevægede [sig], Døden slog Slagene an, den gamle Time gik og den ny Time stod som Barn og ventede paa sin Vandring« (VII 342).

Ideen med de til tallene knyttede begivenheder, personer osv. er gammel og kendt i hele Europa i talremser, jvf. fx Thiele1 II 146 f.

360

149.3uden og inden] udenpå og indeni. - 8-10Moses ... Gud] jvf. 2.Mos. 19-20. - 17Kukkeren] gøgen.

150.3de syv Dødssynder] se n.t. III 126.15-16. - 5Ottesang] i den katolske kirke gudstjeneste, der holdes før daggry kl. 3; matutina; her tillige ordspil på tallet otte. - 6de ni Muser] i gr. mytologi skytsgudinder for kunst og videnskab, jvf. Kjærlighedens Vægtervers (1833; SS XII 268). - 6een ... Astronomien] Urania. - 7een ... Archiv] Klio. - 7Resten ... Theatret] Melpomene (tragedien), Thalia (komedien), Terpsichore (dansen), Kalliope (eposet), Euterpe (musikken), Erato (den erotiske digtning) og Polyhymnia (sangen). - 8-9Paa Slaget ... ti] sml. Kjærlighedens Vægtervers (1833; SS XII 268). - 11-12Bro, bro, brille ... elleve] gammel børneleg. - 13Kabuds] hue med øreklapper eller slag, der kan knappes foran munden eller smøges ned over nakken. - 14Morgenstjerne] våben i form af et langt skaft, hvorpå sidder en kugle besat med pigge.

151.6poliske] snedige, snu.

152.11sføgede ... Spøg] ordspil på spøge: gå igen efter døden og Spøg: morsomhed.