Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Tante Tandpine

Tante Tandpine blev trykt første gang i NEH 10-72, der udkom 23.11.1872.

I Bemærkninger skriver A, at Tante Tandpine er »det senest digtede og nedskrevne« af hans eventyr (32), hvilket imidlertid er forkert, idet Hvad gamle Johanne fortalte, digtet 16.-28.9.1872, fik denne status.

Eventyrets tilblivelse strækker sig over to år, og det omtales første gang i et brev til fru Henriette Collin fra Basnæs 24.6.1870: »Jeg begyndte igaar et Eventyr »Tante Tandpine«, siden forandrede jeg Overskriften til »Tante Mikkes Tænder«. Det drejer sig om Tandpine og falske Tænder, jeg maa jo see at faae Noget ud af de Plager der paalægges mig. Imidlertid mærkede jeg, under Skrivningen, at det ikke var saa let at behandle den Historie vilde jeg blive inden for Grændsen af det Skjønne« (BEC IV 155). Hertil bemærkede fru Collin iøvrigt: »Jeg glæder mig til de nye Eventyr - men det er unægteligt et farligt Gebet at komme ind paa de forlorne Tænders Enemærker med Poesiens uafviselige Fordringer« (ib. 157).

Stoffet voldte da også så store vanskeligheder, at eventyret blev henlagt, og først under et ophold på Basnæs i forsommeren 1871 tog A 376 det atter frem. 24.5.1871 noterer han i Dagbøger: »Begyndt paa »Tante Tandpine«« (IX 78). 28.5. skriver han til fru Melchior: »Jeg har begyndt paa en lille Historie om »Tante Tandpine«, men den groer lidt langsomt« (BfA II 636), og 30.5. fortæller han Henriette Collin: »De husker at jeg, ifjor jeg var her, begyndte paa et Eventyr om »forlaarne Tænder«, men jeg fandt den blev saa uskjønt at jeg opgav det. Iaar, da endnu Intet vil trives i min Digterhave, siden den blev lagt ind i Tordenskjoldsgade N° 17 [A.s bopæl vinteren 1870/71], kommer det lille Uhyre igjen tilbage og plager mig, dog i forandret behageligere Skikkelse. Jeg skriver saaledes paa »Tante Tandpines Drøm«, men om den vil udfolde sig til Noget, vil Tiden vise« (BEC IV 176). 1.6. beretter Dagbøger: »Følt mig poetisk stemt og trykket til at skrive paa Historien om Tandpine. Maaskee 1ste Juni iaar er Aarets første Musa Besøg hos mig! Velkommen!« (IX 80 f). 3.6. skriver han fortsat fra Basnæs til fru Melchior: »Et nyt Eventyr »Tante Tandpine« er næsten sluttet, jeg haaber at faa det heelt færdigt, før jeg tager til Byen. Dog ved færdigt forstaaes at faa det heelt paa Papiret i første Nedskrivning, siden skal det klippes til, gjøres fyldigt, omskrives og atter omskrives« (Reumert 158 f). 5.6. læste han iflg. Dagbøger for første gang begyndelsen af eventyret højt (IX 82), og efter hjemkomsten til København noterer han 9.6.: »I Tanken afrundet »Tante Tandpine«« (ib. 83). 10.6. fortæller han fra Rolighed fru Henriques: »Jeg skriver paa et Eventyr om »Tandpine«. Og jeg vil ønske at Alle som læse det maa slippe for den virkelige Tandpine og da faaer jeg mange Læsere« (BHenriques 160). Dette ønske blev det sidste, man hører om eventyret i 1871.

Endnu engang forløb et år - hvilket iøvrigt betød, at A har indarbejdet forskellige personlige oplevelser i de forskellige manuskriptstadier, jvf. ndf. Efter sin sædvanlige udenlandsrejse og et ophold på Basnæs var A 13.6.1872 taget ud på Melchiors landsted Rolighed på Østerbro i København, og her fortæller Dagbøger 29.6.: »Hele Dagen har jeg skrevet paa »Tante Tanpine« [sic], saa at jeg følte mig ganske træt« (IX 303). 4.7. hedder det: »Kjørt ind til Byen og hentet flere Papir-Lapper hvorpaa jeg har skrevet Udkast til Tante Tandpine, kom hjem og skrev flittigt paa det, ordne [de] og fik mere Klarhed og Heelhed« (ib. 304). 5.7.: »Skrev fra Morgen til Aften paa Tante Tandpine, fik [d] en istand men føler mig træt« (ib.). 8.7. meddeles det i brev til fru Scavenius på Basnæs: »Jeg har skrevet fra Morgen til Aften paa Tante Tandpine som nok er ganske livligt fortalt« (utrykt, H.C.Andersens Hus, Odense; her citeret efter Buket 276). Dagen efter begyndte A sine sædvanlige oplæsninger for venner og bekendte (Dagbøger IX 306). 11.7. var der middagsselskab på Rolighed: »Jeg læste for dem Tante Tandpine, som nu er færdig og vel afrundet. Jeg 377 har reenskrevet hele Dagen« (ib. 307). 12.7. renskrev han resten og læste for A.L.Drewsen eventyret, »som han var henrykt over og fandt saa genial« (ib. 307). Efter 16.7. at have fortalt Mimi Holstein, at han har skrevet eventyret (HCAHolstein 233), skriver han 20.7. til fru Henriques: »De skulde ogsaa have faaet et Eventyr at høre: »Tante Tandpine«, naar De har hørt det, er De stemt som havde De prøvet den stærkeste Tandpine og nu var fri, i den syvende Himmel« (BHenriques 176).

Om motivet antyder F.J.Billeskov Jansen, at A kan være blevet inspireret af Vilhelm Topsøes (1840-81) Fortælling Livsanskuelser (To Fortællinger. 1867), hvori tandsmerter drøftes i forhold til hjertesmerter (Anskuelighedens Naadesgave. Nogle nye Studier i H.C.Andersens Kunst i: Berlingske Aftenavis 3.2.1958). Endvidere mener H.TopsøeJensen, at A har haft sin nære veninde Henriette Wulff (1804-58) i tankerne ved skildringen af tante Mille pga. den fanatiske beundring, hun nærede for hans digtning (BHW I 47). Topsøe-Jensen glemmer dog digterkatten og hans tante i Fodreise (18 f) som helt umiddelbart forbillede.

213.4-214.10 Sml. Nissen hos Spekhøkeren (II 255ff). - 4Fjerdingen] tønden. - 5Spekhøker] forhandler af viktualie- og købmandsvarer. - 19-20en levende Redningsanstalt ... Literaturen] jvf. Hr. Svanes idé om at udgive bogen »Rednings-Anstalt for glemte Forfattere« (At være 12) samt Optegnelsesbog 11,2 (Bl 4r og 7v): »Man har Rednings-Anstalter for Skinddøde, skulde man ikke kunde faae det for glemte Forfattere« (FoF X 125).

214.118-27Jeg har i mig ... Poet] sml. A. s egen hyppige følelse af digterisk afmagt fx BfA I 401, H 90 og BHH 250. - 21en Hverdagshistorie] se n.t. I 217.34. - 37-215.4Jeg betragtede ... et lille Blad] sml. Optegnelsesbog 11,2 (Bl 12r): »Krybet der lever paa et Blad mægter ikke at oversee det hele Træ, saaledes ikke vi det Verdensrum vi høre til. Om Krybet formaaede at fatte og chemisk forklare hver lille Strækning af Bladet det kryber hen over, dets Verdensviisdom til Træet, til den hele Skov og Omverden var da, som den lærdeste Mands Viden er i Verdens Altet, han staaer som Krybet paa Bladet« (FoF X 125); jvf. også At være 199 samt MLE II 66 og 390.

215.33hvide Tænder] kunstige tænder var noget ret nyt, jvf. A.s problemer med kunstige tænder (se registret i Dagbøger XII 322). - 38-39en fæl Drøm ... falden ud] en af A.s egne hyppige drømme, se fx Dagbøger III 412, V 405, VI 89, VIII 245, 333.

216.1-2Det betyder ... Veninde] jvf. Thiele2: »Drømmer man om smaa Børn, betyder det Dødsfald; ligesaa naar man drømmer, at Tænder falde ud af Munden« (III 44). - 3-4Var det en falsk Tand ... en falsk Ven] 378 sml. HCAOptegnelsesbog nr. 12: »Fruen drømte at alle hendes Tænder faldt ud. »Nu mister jeg een af mine Venner!« sagde hun. O, det er kun en falsk Ven, alle Fruens Tænder er jo falske« (9), jvf. også »Man siger-«! (V 243). - 21-26Engelen ... Rasmussen] sml. Optegnelsesbog 11,2 (Bl 3v): »Den tykke Brygger Rasmussen var død, han som altid lo og vraltede med sin fede Krop. »Nu er han jo Engel!« sagde den lille Dreng, og spurgte, om ikke Storken naar han næste Gang bragte et lille Barn, bragte dem Engelen Rasmussen« (FoF X 139). - 34Jean Paul] pseudonym for den ty. digter Johann Paul Friedrich Richter (1763-1825); om A.s syn på Jean Paul se BHW III 14.

217.2Krydderpose] opvarmet pose fyldt med urter, der lægges mod kinden for at dulme tandpinen. - 2spansk Flue] bille af slægten Cantharidæ, hvis blodvæske anvendtes som afledende middel i plastre. - 8en ny Huusleilighed] 19.9.1870 flyttede A ind i frk. Rossings hotel garni Kronprindsesse Lovisa i Tordenskjoldsgade 17, første sal over porten. - 10ff. Sml. Dagbøger 23.10.1870: »Porten smækker i Dag uafladelig« (VIII 424); 9.2.1871: »Vaagnet i Dagningen ved Porten der idelig smældede i saa at hele Sengen rystede« (IX 17); 15.2.: »ideligt blev slaaet med Porten under mig; det varede vist til efter Klokken eet. Der var dertil en uforklarlig Lyd som ideligt gjentoges, som stødte Nogen til Nøglen i min Dør, eller der faldt en lille Gjenstand gjennem Kakkelovns Røret« (ib. 20); 16.2.: »Portneren og Kone boe paa fjerde Sal og styrte hver Morgen med Træskoe eller Trætøfler ned ad Trapperne for at aabne Porten, dette skeer med stort Spectakkel, saa rumsteres der over Hovedet paa mig af Folk der, som ikke have Gulvteppe, saa kommer Skraldemanden, paa dundrende Træsko gjennem Porten under mig og svinger ud i Gaarden sin Skralde saa bankes der Tøi ud i Naboegaarden« (ib. 20 f). - 26-29Dobbelte Vinduer ... Bremse] jvf. Optegnelsesbog 11,2 Smaa Plager (hjemme): »Vinduerne er kittede men eet belagt med Papir for at det kan lukkes op, Vinden piber deri som var det en surrende Bremse« (Buket 284). - 32-34De smaa Norbakker ... røre sig] sml. Smaa Plager (hjemme): »De har to Heste i Stu [e] etagen, de maa gaae gjennem Gangen, saa hele Huset lyder deraf, i Stalden hvor de staae sparke de hele Natten mod Bræddegulvet og Døren« (Buket 284).

218.6-7Jomfruen ... Pletvand] sml. Smaa Plager (hjemme): »Madamen vasker Handsker i Pletvand, der gjennemstinker hele Huset« (Buket 284). Pletvand: rensevæske fx benzin, benzol o.1. - 13Dickens] Charles D. (1812-70), eng. digter. - 15-17Digt videre ... ulykkelige] jvf. Naomis reaktion i forbindelse med guvernantens tanker om Christians eventuelle fremtidige berømmelse i KES: »Det er som i en Roman! [...] men jeg vil have, at de skulle blive ulykkelige i Slutningen af deres Liv. Det er saa interessant!« (132). Se også Han er ikke født 379 (1864; SS XI 275). - 21ff. Vinteren 1870/71 var meget hård, se fx Dagbøger VIII 450 og IX 16ff.

220.7Griffel] tynd stang af skifer. - 17infernalis] helvedes. - 31f. Sml. Mine Støvler i EDB 112 samt registret i Dagbøger XII 322.

221.34-35Udødeligheds Patentet ... Vinge] sml. Optegnelsesbog 11,2 (Bl 1v): »Han skrev Udødeligheds Patent paa Døgnfluens Vinge« (FoF X 124f).