Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VI kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Nye Eventyr og Historier
fra 1858 til SS25/27-68 III og IV

NEH1-58 > NEH1-582 > NEH1-59 > NEH1-65 (III 11-60, A > A4 )

Hermed indledes de ti ensartede hæfter, der rummer det meste af den senere eventyrproduktion. NEH1 er det eneste bind eller hæfte, der opnår mere end tre ensartede tryk i Andersens levetid. Ændringer i og »under« apparatet viser, at de fire oplag er trykt lineært efter hinanden.

A2 er ikke trykt på stående sats, men bærer samme årstal som A1 og frembyder kun en halv snes ændringer i apparatet, deriblandt 46 yngste > ældste, 52 tredie > fjerde, 55 Offerrøg > Offring, der som åbenbare fejlrettelser ikke forudsætter forf.s medvirken. Det samme må siges om 4220; et af de steder, hvor fort kæmpede med en tilsyneladende overkommelig, men af en eller anden grund drilagtig formulering.

A3 levner ejheller plads for formodninger om forts medvirken. Det tunge leds flytning 5114 er en af de normaliseringer, optrykkene bringer. Iøjnefaldende er et betydeligt antal ændringer af participium på -t > -n, fx 165, 303, 352; -t i ordentlig og egentlig udelades fx 1511, 2034. Ejendommeligt er 58 en Grændse med alt > forA2 > medA3 > forA4 ; hvorfra kommer det sprogfremmede med i A3 (DO ÷), når oplagene i øvrigt med sikkerhed ses at være trykt lineært? måske fra der er måde med alt.

74

A4 frembyder flere ændringer end A3 , måske pga. den længere tidsafstand. ABC-Bogen får tilføjet sit manglende Z-vers, men det er vist hæftets eneste ægte rettelse, thi den samtidigt stedfindende ændring 601 er dum (jf. 602) og 603 unødvendig. En fyldigere og omhyggeligere tegnsætning opbygges gennem alle tre optryk, og storbogstaver af »C-type« indføres i A3 og drives i A4 så vidt som til 2020Nok, 244men Flere af Musene. I apparatet kan findes regulering af ledstilling som 1318, en pedantisk klargøring som 29 den > Sedlen, en skriftsproglig ændring som 48 den > denne og en normativ konjunktionsændring som 5418. Påfaldende er ændringer fra singularis til pluralis i finite verber og participier fx 1412, 154, 159, 4630, herunder 168skar > skjar, der også findes andetsteds. Ikke for intet er A4 yngre end den ufriske text i EHP1/2-62/63 og påvirket af sin tids praxis.

NEH2-58 > NEH2-60 (III 61-100, A > A2 )

Ændringerne er ret få, ikke systematiske, og hvad kommatering angår med mange exempler på både nye og glemte tegn. En række participier får fælleskøns-n, fx 6616, 7521, 8022 - kongruenspedanteriet tvinger endog til at tilføje ord 6710 Hynder ... bleve lagte ... og Brænde > ... Brænde blev lagt. 69, 70 og 95 ændres Vildskaben, Minaret og Hastværk til intetkøn. 91 enge aftyskes til snevre. 92 der værne > værne der lyder ægte, men er det næppe.

NEH3-59 > NEH3-61 (III 101-45, A > A2 )

NEH-hæfterne tryktes på tykt papir til Reitzel, Andersen og Collin; de fem i Holger Laage-Petersens samling bevarede hæfter af forf.s exemplar byder kun på een af ham noteret rettelse: 128 Flasken var gammel og Glasset med > ... fremme ...; den har støtte i r, men kan ikke gættes, og Brix, som ikke kender dokumentationen, retter den tilbage. Resten er tilfældige petitesser, herunder af > ad flere steder samt nogle »C-rettelser«.

NEH4-60 > NEH4-61 (III 147-98, A > A2 )

Udeladelsen af det dobbelttydige gaae igjen 195 er fornuftig og snarest ægte (men ordene går igen i D, ved en ejendommelig, bevidst tilbagegribning uvist af hvem); om 18711 og 18922 er rettet af forf. ved samme lejlighed, er usikkert. I øvrigt rettes fejl som 149 med > ned, 154 syntaxen. Der er snart flere, snart færre tegn og lidt flere store bogstaver foruden endnu mindre ting, men intet af interesse.

75

NEH5-61 > NEH5-69 (IV 69-117, A > A2 )

Optrykket falder efter SS 26-68 (C) og må skyldes et behov for supplering af hæfterækken. A følges med sjælden nøjagtighed; når A2 figurerer så ofte i apparatet, skyldes det netop dets abnorme kronologiske plads, og selv under apparatets tærskel er kun et lille antal tegnændringer noteret. Af De Vises Steen er A2 det seneste tryk og det eneste der retter distraktionsfejlen 9538.

NEH6-62 > NEH6-65 (IV 119-79, A > A2 )

Optrykket er uden interessante ændringer. Tilfældigheder, reguleringer og pedanterier i det små kan ses i apparatet, under hvis tærskel man noterer sig Kunstner > Konstner og nogle nye kommaer. 139 sagde sin Glæde > udtalte sin Glæde er et exempel på hvordan diktionen forfalskes i en tvivlsom korrektheds tjeneste. Et par singularisformer indføres lidt overraskende, 14541 og 14628, mens en snurrig lapsus findes 152 kysse ... Englænder med (> paa) ... Bakkenbarter.

15EF-67 (B)

Boghistorisk hævder udgaven sin særstilling som den eneste eventyrbog i stort format og den første med Lorenz Frølichs billeder. Texthistorisk er den en blindgyde, tilmed udfra stemma-synspunkt meget uhåndterlig. De 15 texter er hentet fra tilfældige oplag af NEH1/6 (se nedenfor om C) og tjener ikke som forlæg for andre tryk. Bogen frembyder et moderat antal ujævnt fordelte smårettelser uden værd, rettelser af reelle lapsus, regulering aftegn med henblik på flere kommaer og færre udråbstegn. Fremhæves skal kun enkelte ændringer, der lever videre: III 35 ff Anthon > Anton, 100 Laage > Luger, 111 Ane > Anna (ensretning), IV 72 Presenter > Foræringer, desuden Kjedel > Kedel, der falder i øjnene ved at optræde i forskellige eventyr. Man kan godt tillægge forlaget disse ændringer, men må blot erindre, at de bevidst er overført til næste tryk, SS, der ellers hviler direkte på NEH.

Alment om NEH 1/8 > SS25/26/27-69 (A > C)

I 1868 samledes det seneste årtis mange eventyr i SS, hvorom se V 12. SS25 rummer NEH1/3, 26: NEH4/5 og 27: NEH6/7. Dertil kom i alle tre bind grupper af eventyr, der tidligere havde stået trykt udenfor eventyrudgaverne samt evt. i EHP 1/2-62/63. Man valgte som forlæg vilkårlige foreliggende oplag af NEH, hvilket ses af apparatet og det følgende.

76

Da EP-54 optryktes som SS19/20-55, gennemførtes som ovenfor omtalt en række ændringer (især under apparatets tærskel) med nogen ændring i textens ortografiske billede som følge; men de øvrige rettelser gjorde ikke indtryk ved mængde eller formodet autenti. Hvor talen er om SS25/26/27-68, gælder noget lignende, idet »C-rettelser«, især kommaer, vinder indpas, skønt tendenser i så henseende forlængst var mærkbare i NEH-hæfterne. Andre rettelser tælles i hundredvis; de er svære at få greb om og vidner bestemt ikke om autors medvirkende hånd. Herom i korthed følgende:

NEH 1-65 > SS 25-68 (III 13-60, A4 > C)

A > A2 > A3 > A4 > C > D, 4 texter desuden A4 > B (15EF-67), 1 text A3 > EHP1-62, Flaskehalsen. Enkelte steder, hvor B = D udenom en afvigelse i C, kan ikke afkræfte angivelsen af trykkenes afstamning. Der er mange C-rettelser især af hovedtyperne æ > e og stort bogstav i substantiviske ord. Anthon > Anton i Pebersvendens Nathue indførtes allerede i B, men Tristand > Tristan sst. ikke før i C. Iøjnefaldende gennemrettelse af en Slags > et Slags uanset det flg. ords genus. III 46 yngste > ældste er en af de åbenlyse fejlrettelser, der ikke kræver forf.s medvirken. Andre rettelser har gennemgående præg af tilfældige moderniseringer og normaliseringer. 5422 påvirkes sætningsbygningen - rettelsens ophavsmand har været generet af en »at-sætning« uden komma og at: det saae under sig de andre Trær voxede og løftede sig som det > ... voxe og løfte ...

NEH2-60 > SS25-68 (III 63-100, A2 > C)

A > A2 > C > D, 1 text A2 > B. Hæftet, og det vil stort set sige DyndKongens Datter, frembyder et træk, der ikke før har været påfaldende: et stort antal komposita med bindestreg i A sammenskrives i C. Der er over 50 exempler, abstrakte som konkrete, gængse som specielle, se fx 8013, 17, 21 og 811, 10, 14, hvoraf de fire sammenskrives, men Christen-Kjærlighed og Seid-Kunst ikke - eller 8225-30 med fem exempler, der alle sammenskrives i C. Har forf. i bedste Grundtvig-manér villet bidrage til denne store digtnings høje og gamle stil ved denne knortede grafiske detaille? - Man noterer nogle æ > e og Kunst > Konst. Apparatet byder på c. 25 ændringer af karakter som i NEH1 > C.

NEH3-59 > SS25-68 (III 103-46, A > C)

A > A2 > B (2 texter), og A > C > D; se især apparatet til Et Stykke

77

Perlesnor. Under apparatniveau findes intet nævneværdigt. En række steder tilføjes verbernes pluralis-e. En del rettelser i forbindelse med bestemthedsbøjning forekommer inkonsekvente: C ændrer både 111 Stakkelens, 119 Himmelens og 126 Djævlen, 131 Englen, 135 Altret. Der er mere fornuft end stilfølelse i en rettelse som 123 var saa henne i den > ... saaledes ... En retorisk figur eftergås med filen 13214 og 14129 - næppe forf.s bidrag. Pudsig er 13836, hvor personerne i Børnesnak ikke må være de Børn, vi have fortalt om, nej: talt om - hvilket jo bare betyder »skrevet om«. Dette skal ikke være eventyr, fortalte for børn!

NEH4-61 > SS26-68 (III 149-98, A2 > C)

A > A2 > C > D, 2 texter A > B. Her optræder C-rettelser, især flere kommaer, der her ikke blot skyldes skødesløs tegnsætning i forlægget, men også en kampagne mod udråbstegn (En Historie fra Klitterne); desuden fortsætter sammenskrivninger på bekostning af bindestreger. Også apparatet viser en ret kraftig rutinemæssig tilretning med over 50 ændringer, hvoraf en del nye pluralis-e (men modsat 16512, 16918). Skoleregien om og i opremsninger exekveres 1607, 16913, mens et manglende og af helt anden type klares behændigt 18324. Der tilføjes -e i hundred og tusind. Hæftet som helhed er et godt exempel på, hvad blot een optrykning medfører, og hvor stor eller lille interesse forskydningerne kan siges at have.

NEH5-61 > SS26-68 (IV 71-117, A > C)

Fra A udgår både A2 , B (4 texter) og C (> D), hvilket egentlig følger af den atypiske kronologi, 1 text går A > (De Vises Steen, EHP 2-63). De under NEH nævnte småændringer finder også sted her, omend vistnok i aftagende grad mod hæftets slutning, og en del i og u fordobles; nogle verber bøjes i pluralis. Apparatets varianter er uinteressante, og ingen særlig rettelsestype falder i øjnene.

NEH6-62 > SS27-68 (IV 121-79, A > C)

Hæftet domineres af Iisjomfruen. Fra A udgår både B (1 text), C (> D) og den sene A2 . Færre udråbstegn og endnu flere kommaer, fordobling af i, men A = C i en lang række tilfælde, hvor A2 afviger. I Sneglen og Rosenhækken vakler Rosenhakken og det mere individualiserede Rosentræet i A, mens en egalisering til det ene eller det andet tilstræbes i henholdsvis A2 og C.

78

NEH7-65 og NEH8-66 > SS27-68 (IV 184-265, A > C)

A > C > D; hæfterne trykkes ikke op og bidrager ikke til B, skønt denne er yngre. De førnævnte træk vedr. kommaer, storbogs taver og komposita præger også her optrykket, men i aftagende grad - tidsafstanden fra A daler og muligheden for ændret husstil med den. Antallet af rettelser i apparatet daler tilsvarende. Man kunne tænke sig at vide, om korrektionen af eventyrtitlen citeret i et andet eventyr, 18531det gamle Egetræes Drøm, og den poetiske singularis 20622 er autentiske rettelser; det er de såmænd nok ikke, men usikkerheden er til at bære.