Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VI kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

Substantiver
(hertil DSH II 204fog IV 88f, AJ 168f)

Genusvexel

et > en

II 143 Carnap: MO en; II 23 Kluk: MO et; II 311 Collats: MO ÷; I 23 Tornister: MO1 ÷, MO2 en, HR en, et, DO: nu sjældnere en, RO nu alm. et; III 80 Væde: MO en, DO kun en; IV 77 Rusk: MO en, HR et, DO nu alm. et.

en > et

II 159 Afkom: MO en, skønt i DO I 197 har langt ældre neutrumsbelæg, HR et; IV 125 og II 319 (A > O) Besvar = DO II 486 cit. i neutrum, MO et, DO en, et, MD II 67; III 95, IV 177 Hastværk: MO et, DO VII 933 sj. en, Andersen-citat; III 151: Hib: MO ÷; IV 250 Løg O: se DO XIII 559 om vaklen, MO kun et; III 70 Minaret: MO ÷, DO XIV 77 †et, Andersen-citat; I 56 Sneefnug, II 52 Sneeflok: MO et Fnug, en Flokke, en Flok; DO IV 1210 viser Flok som vigende bogsprog i datiden; V 249 en ... Sneefnok O > et ... Sneefnug A; I 132 Skum: MO et; III 69 Vildskab: HR en, MO et, DO nu 1. br.; I 53, I 133, II 83, III 14, IV 13 etc. en Slags > et Slags, også foran et andet ord, selvom dette er fælleskøn, fx I 117, II 133, 134, 192: MO et, men henviser til en i ældre og i talt sprog; DO XX 314: følger ofte artsbetegnelsens genus, især gidgs., et »nu noget sjældnere i rigsspr.«; DSH III 205: vaklende c. 88 1870; AJ 168: vaklen foran fælleskønsord, næsten kun et foran neutrumsord; MD II 66f: genus i sig selv vaklende, yderligere usikkert pga. flg. substantiv; I 98 istedetfor > istedenfor D, jf. rettelser af ingensteds, nogensteds III 144, 175: MO i Stedet for, bib. og dagl. -n; MO2 s.v. Kiøbsted: en > et Sted; MO2: »sædvanlig« ingensteds, nogensteds; DO XXI 1083: istedenfor især gidgs. - Om II 79ff Fiirbeen se AJ 168: de samtidige udg.s en r.t. et i SS 2, men ikke konsekvent.

Den bagkloge finder nogen grund til undren over dette materiale. Det indeholder både moderniseringer, århundredgamle »bløde punkter« som Slags og istedenfor, og former der virker som tilbageskruning af originaludgavernes og vor tids fælles norm.

Hertil genusvexel ved andre ordklasser

frisk/t, værd/t, fremmed/t brydes, men aldrig -t i de ældste udgaver; MO frisk/t, fremmed/t (efter nogle: fremmet), uvis overfor værdt; HR uændret i neutr.; -t-formerne er ikke i Grundtvigs ordbøger, men belagt i DO, fremmedt »sjælden«.

Ved talord: I 153 hver tusinde Aar > hvert C; III 143 een og tyve Aar > eet (= IV 72); IV 150 for en hundrede Aar siden > et, skønt en snarere angiver omtrentlighed end genus; ændringerne sker i C. Se MD II 390: kongruensbøjning nu opgivet.

den > det i konstruktion med Barn: II 164, 174, 288; den > det, pronominalt > upersonligt I 32, omvendt I 33.

Kasus

Gruppegenitiv

II 22 imod Keiserens af China > imod Keiseren af Chinas (jf. s. 67): cit. MD II 214: »gængs, hvor leddet indgår i navne, titler og andre faste forbindelser«, se også AJ 169; III 140, 141 Philemon og Bauds Hytte: Philemons o og C, Philemon OrA og D, cit. som fast forbindelse MD II 212 (uden brug af varianterne og med den korrekte form Baucis's); IV 61 den folkelige Drot, Borgers og Bondes Ven > Borger O og C. Se AJ 169 med exx. udenfor eventyrene.

Genitiv i øvrigt

AJ 169 definitiv genitiv med et ex. på vaklen, MD II 238. II 236 Onsdag Middag > Onsdags C; III 38 Wartburg Sangerkreds > Wartburgs B. - II 315 til Laans (i Laan m, til Laan O): således A-D, MO, DO; se MD II 205. - II 88 Hud ... som en Beenrads > Beenrad B2 .

89

Kasusændring i pronominer

II 312 vor Herre faaer ikke Mange, som ham > han D; IV 102 som ham der > han der B og D; IV 153 Du venter gode Venner, bedre end mig > jeg D; IV 208 Nu skulle vi have de, som agere > dem C. Man afholder sig helst fra at dømme om disse prekære varianter, hvorom se MD II 242 ff, men undrer sig ikke over at finde D på den (over) korrekte side.

Numemsmorfem

Til r-bøjning

I 71, II 75 -knoppe: MO -knopper; III 99 Aaknappe (dog uændret I 54): DO I 27 »(kun?) hos HCAnd.«; II 24 Guldqvaste: MO -e, som ifl. DO XI 909 nu kun er dial., mens -er er belagt fra 18. årh.; II 209 Gjerdestavene: MO Stav(e) bruges mest i pl. Staver, MO1 (og HR) men ikke MO2 har Gierdestaver, begge har Gierdestage, -stave til (ris)gærder; III 122 Oldinge: MO1 -e, MO2 og HR -er og -e, RO -e, MD II 105: -e, mod den alm. tendens i sproget til -er (hertil svarer -er > -e-tendensen i materialet DO XV 415). - Dette og det nærmestfølgende materiale repræsenterer jævnt hen en modernisering.

Fra r-bøjning

I 92, I 95 Menneskerne, se app.; II 21, II 115 Nattergalen MO -e.

-e tilføjet

II 257 Toug: MO Toug, Touge; II 147 Trompeter > -re C, nu indført i texten med støtte i r: MO ikke angivet pl., HR -e.

-e bortfaldet

I 55 Fiske: MO begge; II 37 Fjere, 38 Fjedre > Fjere > Fjer, II 233 s.d.: MO se ovf., DO IV 1067; II 36 Sneeflokke > -fnokke > -fnug (MO) o.fl.st. (V 29 -fnokkene r > -flokkene A > -flokkerne B, måske for at hindre forvexling med flok = skare, også hos SGr); II 21 Stene: MO begge med visse semantiske forskelle; II 268 Springvande: MO uden pl.; om vaklen i IV 121 ff Gletscher se app.

Dualis

MO har Øren, sj. Ører, og Øine, (mest ældre) Øien, RO har Øren som 90 næsten forældet. Andersens spontane pl. har sikkert været Ører, Øine. I 104 og IV 51 sg. > moderne pl., II 96 Ører > Øren A2 , II 148 Ører > Øren C > Ører D, men II 234 Ører > Øren D.

Diverse

II 144 Bekjendtere > Bekjendte (således HR): DO II 209 om vaklen i begge tal; II 260 Dramaer > Dramer: se MD II 114; II 319 to eller fire Mænd A > Mand O, modsat IV 99; III 22 guldgule krøllede Haar > -t, -t Haar: se MO om Haaret som betegnelse for hovedhår, DSH III 203; II 288 Kjøbsteder > -stæder: MO begge, men 259 fejlagtigt Stæder > Steder (= byer). Et par exx. på vaklen mellem synkoperet og ikke synkoperet form findes: II 212 Væsner (cf V 72), 299 Verdner. Et fremmed morfem er fordansket V 132 Tableaux k-o > Tableauer A.

Numerusvexel

Det må forekomme uforholdsmæssigt at gengive og kommentere alle exempler, især da de fleste skal ses i deres kontext og i øvrigt må antages indført af forf.s hjælpere eller ved tilfældigheder under sætningen. Der henvises til stederne og knyttes et stikord til, hvor den stedfundne ændring med rimelighed kan karakteriseres stilistisk eller logisk. Ofte gælder rettelsen kun en eller et par udgaver, ikke alle senere.

Singularis til pluralis

I 289 Pose ... Boghvedegryn ... den > dem; 10813 fejlrettelse; 17715 O > A; II 441; 4729; 6528 se nedenfor pl. > sg. under I 7122, ligeledes 8430 bytte Ring > Ringe (attraheret af Støvler, DO XVI 1076 i pl.), IV 16030 og V 17414; 9119; 1613 Øie > Øine: jævnere stillag; 29015; 2972; III 14913; 141 alt Aandens Dygtige > flere af Aandens Dygtige: konkretisering; 14120 Muur > Mure Igl.; 16513 Fingeren > Fingrene: konkret (og = kr); 19736 Igl.; IV 994; V 4521 sit forgyldte Taamspiir > sine: saglig rettelse, da talen er om Holsteinborg; 17214 logisk; 17418 distributiv singularis.

Pluralis > singularis

I 2617 fejl; 3015 fejlrettelse; 7122 Ædderkopper med Sølvkroner > Sølvkrone: MD II 158: pl. talesprogsfjernere og sjældnere, flere Andersen-exx., jf. 799 og sg. > pl. under II 6528; 7826 korrektere; 12930 egnet til overvejelse; 14819 punktuelt mere logisk, men udfra det flg. urigtigt; 91 17513; 1778 galt; II 155; 2019 pedantisk; 2818; 3433 lagde gode Æg > godt A: indført i texten, DO XIII 347 »lægger flittigt« (forsåvidt altså ingen numerusvexel); 5012 abstrakt; 17523; 23610 og 23714 O > distributiv singularis A; 26429 fejlrettelse; 3159 se app.; 32018 i Tanker/Tanke/Tanken, se app.; III 559 ingen Baand > intet Baand skriftsprogligt, jf. 9822; III 15334 og 15440; IV 11717 forbedring; 20622 abstrakt; V 16120 hver af Smaafiskene ... de > den. - Hertil specielle, kendte steder som I 244/2911; 8018; 18520, samt II 35 og 151 alletider > altid D (DO I 407 uden karakteristik udover »nu 1. br.«).

Bestemthed: epentese og synkope

En række ord, der ved bestemthedsbøjning har mistet ultimas -e-, får det tilføjet i senere oplag, men ofte med noget modstridende exempler i samme tryk. MO belyser ikke usus, og det er næppe umagen værd at undersøge DO's belæg. Se MD II 162. Exx.: I 73 Theatret, II 44 Frøknerne, 127 Orglet, III 99 Klostret, 126 Djævlen, 131 Englen, 125 Altret, IV 61 Fingren, 168 Meislen, 103 Kamret. Men også den modsatte ændringstype, synkope af trestavelsesformer, træffes, undertiden med de samme ord, således I 41 o.m.fl.st. Kammeret, 68 Himmelen (MO begge former), 81 Sabelen (cf. 82), 95 -kuppelen, 100 Kjedelen, II 88 Fingeren, 273 Fruentimmeret, III 28 Seddelen, 66 Manoeuveren, 111 Stakkelen, IV 32 Æselet O > Eslet A.

Bestemthedsvexel

Artikel føjet til nøgen form eller omvendt

II 123 boet i en Æske, hvor en er udskudt med støtte i O. II 2034 mistet Couleur > mistet sin Couleur, hvorved det kollokviale enhedstryk forsvinder, Igl. II 13618 og V 15411 O > A; 6928 Spitsberg > Spitsbergen; se MD II 192 om tyskheder, der dog har en anden karakter; 9529 gamle Chineser = 9627 cf 9726, der er fortællerens sprog, se ovenfor s. 67 og MD II 358 samt Dagbøger 26.3.73 (X 51): Imorges lod gamle Arveprindsesse atter høre til mig. Videre: 2883 sad ... i Kreds > i en Kreds; III 18 Jødeland: se DO IX 1014; 3417; 1254; 14315; 14516; IV 334; 23014 jf. DO XXVII 1241; 2473; V 21135 Ugedag > Ugedagen (i SS 2), moderniserende, se AJ 183. Omvendt, men også moderniserende, tab af artikel: II 336 se MD II 170; 12215; III 13429; 15237; IV 217; V 36 O > A.

92

Bestemt > ubestemt

I 2426 Hunden med Øinene > Øine D: analogt med de flg. hunde, men Øinene har været omtalt før, modsat 2635 Sølvpenge > Sølvpengene D; 731 mere »korrekt«; 13637 pedantisk, jf. II 20010; 17024 Igl.; 13438 bort fra bekendthedskvaliteten af det hidtil uomtalte; 18339 end den Rose > enden Rose: A2 , der i dette eventyr har autoritet; men er den Rose for talesprogligt, eller er der distraktion fra end?; II 20; lidt af Levningerne > lidt Levninger; 6614 jf. 6710 og app. samt MD II 169 om propriumsagtig ubestemt form; 8029; 8934 hvorom ovenfor ...; 3051 se app., den ubestemte form fra r er vel den bedre; IV 2226 til Hjerte(t), se AJ 181; 19221.

Ubestemt > bestemt

I 9814; 16810 pedantisk, se linie 9; II 11936 se MD II 168; 1752; III 15815; 15539; 16030; IV 7725 det almene > det specielle, bekendte; V 7626 nok ægte; 15713 en heel Vise > den hele Vise, idet visen er ældre end sammenhængen; 1624.

Uden at være stort viser materialet tydelige tendenser bort fra den i en vis forstand ulogiske, talesprogligt fortrolige bekendthedsform til den mere skriftsproglige ubestemte. Ændringerne i modsat retning har i ringere grad stilistisk karakter. Materialet meddeles med samme forbehold som under numerusvexel.