Fremmedord
✂ Emnet kan gøres kort af ligesom hos Anker Jensen (allerførst i hans »Anden Række«) og Rubow (allersidst), der siger, at eventyrene, skønt mere eller mindre skrevet for børn, dog indeholder et ret anseligt forråd af fremmedord. Hverken Andersen eller hans hjælpere har taget anstød heraf, og i apparatet findes kun isolerede rettelser som I 45 Visit, II 116 Couleurer og I 171, II 23, 44, 109, 176, IV 72 Present(er), som i D bliver til Besøg, Farver, Foræring (er); sidstnævnte ords tyske klang har altså ikke generet, og IV 189 og 192 er ændringen gennemført i mss. DO XVI 1264 viser, at begge ord har været gængse. Prægnant er rettelsen i 107 Keiseren er i Garderoben > Klædeskabet, hvor tydeliggørelse og bogstavrim opnås på een gang, her sikret som ægte af eventyrets øvrige ændringer.
✂ Tendensen bort fra fremmedord er et led i den totale omarbejdelse af Dødningen og den mere overfladiske af Lykkens Galosker. Den ses også i de rent punktuelle ændringer i kapitlerne fra En Digters Bazar (III 13 ff); disse er trods genreskift og tyve års tidsafstand mindre bearbejdede end mangen en afskrift af et ganske nyt manuskript, hvad man kan se af udgavens øvrige dobbelttexter; og især i Metalsvinet retoucheres næsten kun fremmedord samt begreber fra en sensuel voxen kunstverden: Lazaroner > fattige Folk, udeladelse af bronavnet della Trinitá, tilføjelse af Floden foran navnet Arno, tog Notice af > brød sig om, effectfuldt > ÷. Venskabspagten har Gensdarmer > Soldater, men Gendarmer > Gensdarmer IV 25, desuden bortfald af ordet Musa.