Hovedsætningsordstilling i bisætning
✂ Ligesom de foregående få exempler henhører de fleste af de følgende til adverbiernes syntax, jf. AJ 281 og Rubow 206. Undtagelsesvis kan subjekt og verbum ændre plads i en variant: II 295 ... Sagnet fortæller at for mange Aar tilbage ... blev et uskyldigt Barn lokket > et uskyldigt Barn blev lokket D - virkelig kejtet, fordi for mange Aar tilbage ikke bringes på 118 plads samtidig. II 129 det saae ud som hele Huset sov eller der var ingen hjemme > Ingen var hjemme D. At de to led kan bytte plads i et udråb som II 313, er naturligvis en anden sag.
✂ Derimod findes et antal exempler på, at adverbiet fra sin hovedsætningsplads efter verbet flyttes hen foran dette, som normalprosaen kræver det af bisætninger, typen I 33 at vi skal ikke > at vi ikke skulle D. Således II 248 ja at den skjød endogsaa nye Skud > endogsaa skjød D; IV 108 saa højlig, at han var ikke grov > ikke var C, AJ 281; II 33 den kalkunske Hane, der var født med Sporer og troede derfor > derfor troede D, AJ 283.
✂ Anderledes II 28 Gud skee Lov, der dog kommer een > kommer (se app.) og IV 139 ingen Vei er saa høi, man jo kan komme den > kan jo (kun A2 ), hvor sætningsforbindelser skilles til særsætninger.