↩ Debutnovellen fra 1827 »Familien Polonius«, »En Hverdags-Historie« fra 1828 og »Den lille Karen« fra 1830 er med deres moraliserende præg og enkle og entydige personkarakteristik typiske dannelsesfortællinger. »Den lille Karen« handler om en ung og fattig pige, der, efter en lidenskabelig men kortvarig forelskelse i en ligeså ung og fattig løjtnant, indgår ægteskab med en rig, ældre og vanskabt greve og med ham oplever den fuldkomne ægteskabsharmoni. Novellens direkte morale er, at åndelige værdier kan ophæve legemlige fejl, men indirekte formidler den en 205 livsholdning, som vurderer fornuft, selvkontrol og økonomisk sikkerhed højere end erotiske behov. Den kvindelige hovedperson er udelukkende bærer af positivt vurderede egenskaber som skønhed, fromhed og beskedenhed, og hun lader passivt sit liv bestemme af sin ægtemand, også før ægteskabet, da han i egenskab af ven og skytsånd advarer hende mod hendes forelskelse i den unge løjtnant, fordi han er fattig og lidenskabelig. Mandens skiftevis rosende og dadlende ord til hende er som en guddommelig lov, der indlærer hende de rette normer og fører hende fra den fejlagtige ungpigeforelskelse ind i det rolige og harmoniske ægteskab.