↩ Mens kritikkens positive holdning til Gyllembourgs fortællinger således var koncentret om deres moraliserende tendenser og om de realistiske træk, som var forenelige med det harmoniske grundsyn, så rettede den negative kritik sig mod brud på den poetiske realismes normer. På grund af kravet om mådehold i person- og miljøkarakteristik vendte kritikken sig mod skildringer af livsforhold og personer, der kunne betegnes som ekstreme. Det gik bl.a. ud over Gyllembourgs lange række af realistisk tegnede bipersoner, især hvis forfatteren ikke tydeligt distancerede sig fra deres ualmindelige personlighed. Anmelderne fandt f.eks. beskrivelsen af Anette i »Ægtestand« for yderliggående og dermed uforenelig med mådeholdsideologien. Kritikken var særlig hård, når det drejede sig om kvindelige normbrud, og det vakte således megen omtale og kritik, da Gyllembourg i en af sine romaner lod en kvinde iklæde sig mandsdragt og i skjul deraf handle selvstændigt uden for hjemmet.