Fra mandens vildveje til kvindens gode hjem
Om Drøm og Virkelighed, 1833
✂ Johan Ludvig Heiberg udgav 1833-34 tre bind noveller af Thomasine Gyllembourg. Efter hverdagshistoriernes succes i Kjøbenhavns flyvende Post var det naturligt at udgive dem i bogform, og i Bind I af værket medtog Johan Ludvig Heiberg en hidtil ikke offentliggjort novelle, Drøm og Virkelighed.
✂ Drøm og Virkelighed er en jeg-fortælling, hvor den unge mand Julius fortæller om sine ungdomsårs kærligheds- og familieliv, og det er ikke nogen kedelig historie.
✂ Elegant lægger Thomasine Gyllembourg ud med at lade læseren møde Julius på vej hjem til sin onkel fra et besøg hos sin kæreste, tjenestepigen Lise i Nyhavn. I decembermørke og storm strider Julius sig tværs over Kongens Nytorv. Nyhavns uhygge og den slukkede og lukkede by er en udmærket kulisse for Julius' bekymrede sind. Hele den indledende beskrivelse angiver, at Julius ikke færdes i sin by, som en ung borger bør gøre det. Han er ude i et tvivlsomt ærinde. Hans forhold til Lise er socialt problematisk og ukendt for hans onkel, og Julius har tilmed på denne mørke aften fået at vide, at Lise må forlade sin stilling, fordi hun er gravid.
✂ Over ganske få sider lykkes det forfatterinden at opridse Julius' konflikt og via hans færden igennem de for mange læsere så kendte gader at illustrere, at konflikten kommer til at gribe ind i hele hans liv.
✂ Julius er efter sin faders død blevet optaget i sin onkels hus. Han har studeret sprog og jura med henblik på at skulle indtræde i onklens velfungerende advokatforretning. Vejen for hans fremgang i det 238 københavnske borgerskab er banet på smukkeste måde, da hans kærlighedsliv spænder ben for ham og sender ham ud på, hvad onklens gamle fuldmægtig og nære fortrolige, hr. G., kalder onde veje. Hvordan kan der skabes harmoni imellem social ambition og familieforhold i denne unge mands liv? Ja, hvordan bør den unge borger i det hele taget opføre sig i kærlighedslivet, hvordan griber kærligheden ind i hans liv? Thomasine Gyllembourg besvarer disse spørgsmål ved at lade Julius selv fortælle om sit liv og ved at spille hans holdninger og erfaringer ud mod onklens, fuldmægtigens og barndomsvennen Vilhelms holdninger og moralske tankegang.
✂ Thomasine Gyllembourg har en klar pointe og påstand i denne novelle: Kærlighed og seksualitet er grundlæggende livsforhold, og den, der ikke tager hensyn hertil, kommer galt afsted i sit liv.
✂ Sorgløst har Julius elsket sin Lise, og da forholdet får følger, betror han sig først til sin ungdomsven Vilhelm, der nøgternt konstaterer, at situationen ikke er ualmindelig. Der er råd for hånden, selv om Julius ikke har økonomi til at holde Lise som sin elskerinde. Ifølge Vilhelm lader alt sig ordne helt diskret, og når Lise har født sit barn, kan hun blive amme. Vilhelms forslag behager ikke Julius, der oprigtigt erklærer, at han elsker sin Lise. Han ønsker ikke at se hende fornedret i et »saa ydmygende Forhold som det at tjene«. Vilhelms holdning til Julius' situation er en praktisk dobbeltmoral: Nyd lysten så længe den varer, og frygt ikke for dens følger, for der er råd for dem.
✂ Vilhelms forslag til problemernes løsning er egentlig ikke særlig forskelligt fra onklens krav til Julius om at frasige sig Lise. Men deres moral er forskellig. Mens Vilhelm understreger, at Julius' situation er almindelig og moralsk acceptabel, ser onklen den som katastrofal og forkastelig, især fordi Julius har unddraget sig onklens patriarkalske autoritet. Onklen har allerede valgt et parti til Julius, nemlig sin egen datter Laura. Denne forbindelse vil samle onklens forretning og formue på familiens hænder. Et ægteskab mellem Laura og Julius sikrer både familiens og forretningens beståen.
✂ Onklens egen kærlighedsfortid er imidlertid temmelig tankevækkende. Ved novellens begyndelse modtager han budskabet om sin fraskilte kones død Denne kvinde fyldte hjemmet med unge tilbedere, og hun lod også en af dem få adgang til onklens kontor. Et seksuelt og økonomisk bedrageri antydes, og slutningen på onklens ægteskab bliver en duel med tilbederen.
239✂ Onklens eget mislykkede kærligheds- og familieliv svækker ham som moralsk autoritet i novellen, og den strenghed, han viser omverdenen for at skjule sine inderste følelser, gør ham ikke til noget dannelsesideal for Julius. Thomasine Gyllembourg ser ikke i de øvrige personer noget moralsk forbillede for Julius; den tillukkede og mislykkede patriark og den flagrende, lystmoralske yngling, Vilhelm, er lige umulige. Julius må selv leve sig frem til en moral, og hans historie kan tjene læserens egen moralske dannelse.
✂ Julius vælger at forlade sin onkels hus og påtage sig Lises og barnets forsørgelse. Hans adfærd er usædvanlig, og hans gode hensigt ikke let at føre ud i livet. Lise afslører hurtigt sin manglende dannelse, og det sociale tomrum, hun kommer til at leve i, afskåret fra sit eget miljø og uden adgang til Julius' miljø, fordærver hende moralsk og personligt.
✂ Omhyggeligt opregner Thomasine Gyllembourg de sociale og psykologiske konsekvenser af Julius' handlemåde. Julius ville ikke svigte Lise, men svigter alligevel - eller er det de sociale omstændigheder, der underminerer kærligheden? og er Julius' kærlighed til Lise overhovedet kærlighed?
✂ Gradvis forandrer Lise sig for Julius' øjne til en sjuske og en heks, hvis forbandelse hviler over hans liv. Konflikten tilspidses og antager dæmoniske dimensioner.
✂ Muligheden for løsning viser sig i novellen i en kvindes skikkelse. Julius forelsker sig i Laura, som han egentlig af sin onkel var bestemt for. I novellens univers kommer den dannede kvindelighed ind som den instans, der kan befri manden for de driftsmæssige og sociale konflikter, der har tårnet sig op omkring ham.
✂ Det er store opgaver, Thomasine Gyllembourg tildeler kvinden, og det er samtidig store menneskelige kvaliteter, der placeres hos Laura. Følsomhed, intelligens, handlekraft, mod og indlevelsesevne kendetegner Thomasine Gyllembourgs heltinde. Laura har fået disse kvaliteter gennem sin dannelse. Vi møder første gang Laura som en ufærdig teenage-pige, der nok har et menneskeligt potentiale i sig; men da vi ser hende igen som ung, voksen kvinde, har hun dannet sig åndeligt under sin tantes gavnlige indflydelse. »Min Laura har et blødt, elskende Hjerte« - siger onklen om hende. Onklen forklarer Julius, hvordan han selv kan danne Laura efter sine egne ønsker om 240 en hustru. Men sådan går det ikke, og det er en pointe, at kvindeligheden bedst dannes i sin egen livssammenhæng.
✂ Lauras og tantens hjem, dets omgangsformer og stemning af fortrolighed og oprigtighed er et modstykke til Julius' og onklens kølige, distancerede og autoritære omgangsform og til Lises rå tone og snavsede og uhyggelige bolig. Laura bærer i kraft af sin dannelse det ideelle hjem i sig, og hun fører det ud i livet i sin indretning og åndelige prægning af sit og Julius' fælles hjem.
✂ Med Laura står vi overfor drømmen om, idealforestillingen om en kvindelighed, hvis åndelige kræfter kan bringe forsoning i sociale konflikter. Tidligt i novellen har Thomasine Gyllembourg udlagt små antydninger, der forbereder læseren på Lises død. Lise er næsten fra novellens begyndelse dødsdømt. Da Julius holder fast ved sin forbindelse med hende, og hun samtidig ikke kan overskride sin sociale grænse, er hun en brik i figurernes spil, der må forsvinde, for at det kan slutte. Novellen kulminerer i Lises bolig, hvor Julius, hans onkel og Vilhelm overværer, at Laura trøster den døende Lise og forsoner hende med Gud. Mens Julius symbolsk er blevet syg af sine kvaler med Lise, bliver Laura den dødsengel, der sender hende ud af historiens liv, men som samtidig får de mandlige personer til at træde ind i Lises bolig og vedstå sig deres slægtsforhold til hende. Laura samler symbolsk fortællingens tilsyneladende uforenelige sociale rum i ét rum, nemlig i sit eget hjem, hvor vi i slutscenen ser hende sidde med Julius' og Lises sønner. Ved at blive moder for Lises sønner arver og lovliggør Laura Julius' fortid. Hun forvandler »heksens« børn til borgerbørn, den dæmoniske seksualitet tages til nåde, og ægteskabet mellem Laura og Julius kan endelig fuldbyrdes. Den mandlige seksualitet har været på dødensfarlige vildveje, der kræver kvindelige ofre og forsoning.
✂ Slutbilledet af den frelsende Laura, der tager børnene i sin favn, er foregrebet i Julius' febersyn, hvor drøm og virkelighed blandes i hans bevidsthed. Febervildelsens Laura-billede er et ønskesyn, et underbevidsthedens idealbillede, som virkeligheden indfrier. Thomasine Gyllembourg har en dobbelt morale i sin novelle: Virkelighedens kvindelighed skal stemme overens med mandens drømmebillede af kvinden, og mandens drømmebillede af kvinden skal svare til en virkelig, dannet kvindelighed. Manden må danne såvel sin bevidstheds som sin underbevidstheds forestillinger om kvindeligheden, før 241 kærligheden kan blive til kærlighed Manden må leve sig til sin dannelse.
✂ Kvinden har på sin side vigtige opgaver at varetage i det borgerlige liv. Det er hendes dannelse, der er det åndelige eksistensgrundlag for den borgerlige familie. Kvindens dannelse kommer ikke af sig selv, den er ikke medfødt eller naturgivet. Den kvindelige dannelse er netop dannet, den bliver til og udvikler sig igennem en god opdragelse og gunstig kulturel påvirkning af borgerpigen.
✂ Thomasine Gyllembourg samtidige læsere skulle virkelig lære noget af Drøm og Virkelighed. Der er moralske opgaver at løse for tidens kvinde. Hun skal præge det borgerlige hjem og hjælpe manden ud af de sociale og psykologiske konflikter, kærlighedslivet indvikler ham i. Dermed holder kvinden sin hånd under hele det borgerlige samfundsliv.
✂ Træk fra Thomasine Gyllembourgs egen livshistorie indgår i Drøm og Virkelighed's familiebilleder. Temaet omkring Julius' illegitime sønner, der optages i hans nye hjem, leder tanken hen på, at Thomasine Gyllembourg tager Georg Buntzen, der formodes at være Johan Ludvig Heibergs søn, til sig som sit plejebarn. Skildringen af skilsmissebarnet Laura, der er uspoleret af opgøret mellem sine forældre, og som har fået lov at udvikle sig i sin tantes hus, kan ses som et ønskebillede i forhold til Thomasine Gyllembourgs egne erfaringer om Johan Ludvig Heibergs barndom efter skilsmissen. Hverdagshistorierne er frugter af livet, både af Thomasine Gyllembourgs eget liv og af de iagttagelser, hun gør i sin slægts og sine venners liv.