↩ Paa Restaurationen - hvor Opvarterne nu have vænnet sig til min »Særhed« - gjorde jeg igaar Bekjendtskab med en Tydsker, der sagde, at han var Lector i Berlin; en Mand oppe i de 30, af ret behagelige Manerer. Efter faa Minutters Forløb disputerede vi om Slesvigholsteen, og han frem med Tractater o. s. v. Jeg sagde, at naar alle Vedkommende vilde give sig til at leve med Tanken paa Døden, ikke begjære Mere end det Nødvendige, ikke leve for at nyde, saa vilde der komme en Tilstand, hvori de nuværende Stridigheder som ganske smaa kom i Orden af sig selv, fordi man fandt høiere Formaal at forene sig om. Hvis Modstanderne prøvede at komme sammen, naar de for Guds Skyld f. Ex. havde nægtet sig Equipager, Viin, Cigarer! Han gav mig Ret og blev saa fornøiet, at han vilde tractere mig med en ægte Havannacigar; han blev ganske overrasket, da han mærkede, at jeg handlede efter mine Ord, og indbød mig til at boe hos sig, naar jeg kom til Berlin.