7. Tekstgrundlag
✂ En del af Goldschmidts noveller og andre fortællinger er udgivet flere gange i hans levetid, med små variationer, jvf. som et eksempel Tømmerpladsens udgivelseshistorie under tre forskellige titler (se afsnit 4 foran og indledning til noter nedenfor). Han moderniserede sin retskrivning i løbet af sit lange forfatterliv, bl.a. fjernede han dobbelt vokal og ændrede i til j i diftong. Ændringerne kan følges i denne udgave, det hedder 'Huus' i debuthistorien (s. 151), men 'Hus' senere (s. 27); det hedder 'Fejl' i den sene tekst (s. 8), men 'Feil' i den tidligere (s. 15).
✂ De ændringer indgik i retskrivningskomiteens forslag af 21.6. 1869. Goldschmidt havde som medlem af komiteen selv været med til at stille forslaget. Alligevel holdt han sig i Avrohmche Nattergal, der udkom hele to år senere, stadig i vid udstrækning (men ikke helt) til de gammeldags former. Hvor bevidst han var om retskrivning fremgår af, at han i en efterskrift til den bog følte behov for at forklare misforholdet mellem egne ortografiske ord og gerninger. Forklaringen skulle være et hensyn til forlaget, formentlig hensynet til ensartetheden i dets Goldschmidt-lager.
✂ Mange af novellerne og de andre fortællinger i det foreliggende udvalg (men ikke alle) har optrådt i de to mest omfattende Goldschmidt-udgaver, Poetiske Skrifter udgivne af hans Søn bd. 1-8, 1896-98, (kortprosaen står i bd. 2, 6, 7 og 8) og Meïr Goldschmidt i Folkeudgave. Udvalget og Tekstrevisionen af Julius Salomon, bd. 1-8, 1908-10 (kortprosaen står her i bd. l, 4, 5, 7 og 8), begge forlaget Gyldendal. Ingen af de to udgaver meddeler oplysninger om tekstgrundlaget for fortællingerne. I dem begge er teksterne ortografisk let moderniserede. Ingen af dem oplyser noget om principper for rettelserne.
✂ Grundlaget for nærværende udgave er uden undtagelse første udgave i (Goldschmidts egen) bogform af hver enkelt tekst.
✂ Alle forklarende fodnoter trykt i forbindelse med teksterne foran er Goldschmidts egne. Nærværende udgivers noter er trykt bagest i bindet.
✂ Tekstgrundlagenes retskrivning er overalt respekteret. Heller ikke 313 inden for den enkelte tekst er variationer fjernet, hvis det har været muligt at se et meningsfuldt grundlag for dem. Eksempelvis bruger Goldschmidt i en og samme fortælling ordet 'Væsel' i både fælles- og intetkøn. 'En Væsel' var rigsdansk, 'et Væsel' især dialektalt. Begge former fandtes altså, og variationen mellem dem er derfor ikke ophævet, selv om teoretisk den ene kunne være en trykfejl.
✂ Stiltiende rettelser er kun foretaget af åbenlyse trykfejl, hvorved forstås afvigelser fra Goldschmidts øvrige skrivemåde som det ikke har været muligt at optænke nogen anden tolkning af, og som udgiveren ikke meningsfuldt har kunnet finde mere end én måde at rette på.
✂ De rettelser der derudover er foretaget, er følgende:
s. 19, l.24:
✂ Kbhvn. < Kbhvn
s. 41, l.12:
✂ The Vicar < the vicar
s. 59, l.17:
✂ Afskrabning < Abskrabning
s. 160, l.29:
✂ O.J.s< O.J s
s. 258, l.11:
✂ de < De
s. 263, l.15:
✂ romantisk < Romantisk
s. 264, l.24:
✂ Anden < anden