Goldschmidt, M. A. Noter

Noter

For hver tekst oplyses først tekstgrundlaget, nemlig første udgave på dansk i bogform fra Goldschmidts egen hånd. Så anføres andre udgaver fra Goldschmidts levetid (dvs. inden 1887) samt eventuelle væsentlige afvigelser mellem dem og trykgrundlaget. Derefter følger udgiverens noter til teksten. De forklaringer, der står som fodnoter i selve bogens tekst, er Goldschmidts egne.

Mendel Hertz

Efter Fortællinger og Virkelighedsbilleder. Ny Samling 1883, s. 269-283.

7

Mikkelbryggersgade: sidegade i det indre Kbh., lidt ussel, hvilket f.eks. fremgår af at den havde rendesten midt i gaden til forholdsvis sent (1850). - tarvelig(t): beskeden. - Fredag Aften: den ugentlige jød. helligdag, sabbat, går fra fredag aften til lørdag aften. - plettert(e): betegnelse for mindre ædelt metal overtrukket med ædelt, især sølv. - Potpourri(-Krukke): tørrede, duftende blomsterblade. - haver andensteds hjemme: citat fra første strofe af indledningsdigtet til Steen Steensen Blichers Trækfuglene (1838): »Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk, / Jeg hører Vinterens Stemme; / Thi ogsaa jeg er kun her paa Træk, / Og haver andensteds hjemme.« - formedelst: på grund af.

8

(Danmarks) første (Skomager): bedste. - for (Spejlet): foran. - Arken: Noahs ark, hvor dyrene blev reddet fra Syndfloden, 1. Mos., 6. - Bjerget Nebo (...): »Gå op på (...) Nebobjerget (...) og se ud over Kana'an, som jeg vil give israelitterne til ejendom. Du skal dø på det bjerg (...) ligesom din bror Aron (...), fordi I var troløse mod mig blandt israelitterne«, 5. Mos. 33,49-51.

9

General Bertrands Afskedssang: B. var en fr. general, der ledsagede den styrtede kejser Napoleon i hans fangenskab på St. Helena fra 1815 og indtil hans død 1821. Der hentydes til en anonym vise, som forherliger B.s trofasthed. Visen, hvis førstelinie lyder: »Dig, elskte Frankrig! mit Farvel jeg byder«, lader generalen tale i de første fire strofer. I anden halvdel af 1. strofe siger han: »Napoleon! din Stjerne monne dale, / O, større Helt var ei paa Jorden født; / Jeg stod hos dig i gyldne Keisersale, / Jeg deler tro din Kummer og din Nød.« I 316 de to sidste strofer omtales den trofaste general i tredje person. Sidste strofe slutter sådan: »Men om hans Troskab Saga høit skal tale, / O, Bertrand! ja din Skjæbne dog var sød: / Du stod hos ham i gyldne Keisersale, / Du var din Keiser tro indtil hans Død.« Efter Visebog for Hvermand, 2. bd., udg. af Julius Strandberg, Kbh. 1862. Iflg. mdtl. tradition blev visen sunget på Weyses melodi til »Der er et land, dets sted er højt mod norden«. At visen var populær i tiden ses bl.a. af Herman Bangs hentydning til den i en markedsscene i Ved Vejen (1886): »Man hørte ikke Ørenlyd for den ranglede Massemorderske og et Par Lirekasser, som blandede General Bertrands Afskedskvad sørgeligt med Ajaxernes Duet« (Værker i Mindeudgave I, 1920,74f). - inderlig: indvendig, i sit indre. - Axel og Valborg: kærlighedstragedie (1810) af Adam Oehlenschläger, der forherliger trofasthed. Citaterne følger den reviderede udg. (1842). Første citat er ordret fra den scene i 1. akt, hvor den hjemvendte Axel genser Valborg. Andet citat er fra Axels næste replik i samme scene, idet Mendel dog ændrer ordlyden fra: »Hvor hun er bleven deilig! Hendes Aasyn / Er kun det samme.« Tredie citat er atter ordret, Valborgs to sidste replikker i 4. akt stykket sammen. - brød (...) sig ikke om: var ligeglad med. - sysselsat: optaget.

10

Salome (...) Fredrikke: det jød. og det da. navn rummer samme rod, ordet 'fred'. - Karoline-Skolen: jød. privatskole for piger. - orthodox: rettroende og opsat på at følge reglerne.

11

Purim: jød. fastelavn, med udgangspunkt i begivenheder beskrevet i Esters Bog 9,20-32. I sine memoirer skildrer Goldschmidt purim: »Saaledes stod hos min Bedstemoder Purim-Aften et stort dækket Bord, med Hovedretterne Kalkuner og Butterkuchen, hvor enhver af de Maskerede, som indfandt sig, kunde tage Plads. Paa Gaden saaes en lang Række af Vogne, hvori de Maskerede kom, og Folk stode i Masser og saa til.« (Livs Erindringer og Resultater I, udg. M. Borup, 1965, s. 67). - Haman: persisk minister, der forfulgte jøder, men selv blev hængt i den galge han havde tiltænkt en af dem, Esters Bog 9,24f. - tør: må. - Butterkuchen: kostbar og velsmagende jød. smørkage.

12

Fodposten: gående post til indenbys postbesørgelse. - som Jakob til sin Rachel: en af de dybeste forelskelser Biblen kan opvise, 1. Mos., 29.

Breve fra Choleratiden, indeholdende en lille Begivenhed

Efter selvstændig bogudgave med denne titel, 1865. Ny udgave med ny titel En Roman i Breve. Anden Udgave af Breve fra Choleratiden, 1867. I selve teksten har udg. ikke fundet ændringer.

317

14

Choleratiden: betegnelse for den sidste og største koleraepidemi der ramte Kbh. 1853. - Diesen Kuss der ganzen Welt: ty.: Dette kys fra hele verden, citat fra Friedrich Schillers digt »An die Freude« (1785). - Justitsraad: titel der rangerer i 4. el. 5. ud af 9 rangklasser.

15

Stillingsmænd: betalte stedfortrædere. - coup-de-tête: fr.: pludseligt indfald. - coup-d'estomac: et fr. ord Goldschmidt har dannet efter det foregående: pludseligt anfald (af et maveonde). - ubillig(t): urimelig.

16

Cultusministeriet: fra 1848 til 1916 betegnelse for kirke- og undervisningsministeriet. - Musens ægte Søn: en sand søn af den muse, der står for digtekunsten, dvs. en ægte digter.

17

uagtet: på trods af. - bruge sit Pund: anvende sit talent, jf. Luk. 19,12-27. - solche Käuze muss es auch geben: ty.: den slags særlinge skal der også være plads til, let ændret citat fra Goethe (1749-1832): Faust I, l.3483: »Es muss auch solche Käuze geben«. - Coburg: ty. fyrstefamilie, hvorfra f.eks. den eng. dronning Victorias mor kom. - Kammerraad: titel, der rangerer i 6. el. 7. af 9 rangklasser. - Sving: energi. - Fadebur: spisekammer. - Rdl.: rigsdaler. Det da. møntsystem på fortællingernes tid er 1 rigs(bank)daler = 6 mark; l mark = 16 skilling. I 1875 afløses det af det nuværende med omregningen l rigsdaler = 2 kroner.

19

formelde (...) min Compliment: overbringe min ærbødige hilsen.

20

centnertung: med en vægt af hundrede pund, dvs. enormt tung. - Assessor(ens): dommer.

21

Carl den Store (742-814): fr. konge og rom. kejser. - Eginhard: Einhard (ca. 770-840) indtog en høj post som krønikeskriver hos og udsending for Karl den Store. - Emma: gift med Einhard og ifølge en sen (og usandsynlig) overlevering uægte datter af Karl den Store. - Carolus Magnus: lat. Karl den Store. - Roland(s Død): den berømteste helt i Karl den Stores hær, om hvis død Rolandskvadet beretter. - Knud den Store (ca. 1000-1035): konge af Danmark og af England, erobret 1013. - desl.: deslige, lignende.

22

Piquant: pirrende. - svare(r) Regning: give udbytte. - Rdl.: se n.t.s. 17. - ß: skilling. se n.t.s. 17.

23

Billighed: rimelighed, retfærdighed. - Ap(p)lomb: (selv)sikkerhed. - Enesteskilling(er): enskillingsmønt. - Caroli Magni: genitivform, dvs. Karl den Stores. - Niobe(s Børn): - mytisk dronning i Theben, der pralede sådan af sine 14 børn over for Leto, der kun havde to, til gengæld med Zeus som far, så de to dræbte de 14 som hævnakt mod Niobe. - Frederikstads Beleiring: begivenhed (1716) under Den Store Nordiske Krig (1709-1720), hvor svenskekongen Karl den 12. måtte opgive at indtage den belejrede by. - aabenbart: åbenlyst.

318

24

Pestilens: pest. - Funke(r): gnist. - om og: om så også. - milevidt: i miles omkreds.

25

Permission: orlov. - Comosøen: rekreationssted i Norditalien.

26

gjække(nde): spøge. - Secundant: vidne, medhjælper.

27

der maa være Kugleform til: der må følge en støbeform til kugler med. - betræffende: i henseende til.

28

Fidibus: sammenfoldet papir til at tænde tobak med. - incommensurable: ikke rimende med. - Inquisition: undersøgelse. - Krisis: gr. grundform af ordet 'krise'.

29

Jus: jura. - Cultusministerium: se n.t.s. 16. - Bulwer: Edward Bulwer Lytton (1803-1873), eng. forfatter af populære romaner.

30

Heros: helt.

32

Ecarté: topersoners kortspil.

33

Klampenborg: udflugtsmål, bl.a. pga. badeanstalten, oprettet i 1845. - Dr. Hornemann: Emil H. (1810-1890) da. læge, advarede mod koleraepidemiens komme og spillede en fremtrædende rolle i dens bekæmpelse. - Soiré(er): aftenselskab med (kunstnerisk) underholdning. - Insolens: uforskammethed.

34

Buckskin: fint hjorte- eller gedeskind; også om kraftigt uldent klæde. - Egnen om Akademiet: den fine og dannede del af byen. - Læderstræde: gade i det indre Kbh. af de mindre fine: her var varetilkørsel og bagindgang til Strøgets finere huse. - Coopers »Bøddelen i Bern«: J. F. Cooper (1789-1851), am. forf., i eftertiden især kendt for sine romaner om blegansigternes møde med indianerne, bl.a. Den sidste Mohikaner. I samtiden tillige elsket for et uhyre omfattende og alsidigt underholdnings-forfatterskab. Om hans popularitet i Danmark vidner Samlede Skrifter udsendt i 209 hefter 1831-1861. Bøddelen i Bern, eller L'Abbaye des Vignerons, oversat af I. Levin, udkom i København 1834. Colonisterne eller Susqvehannas Vilde, oversat af A.C. Clausen, udkom i København 1828, se s. 187.

35

sympathetisk: medfølende. - Æolusharpe: vindharpe; et strengeinstrument, som vinden får til at spille (Æolus: i gr. mytologi vindenes gud). - tage Seddel: købe lodseddel.

36

Fjerdingvei: en kvart da. mil, 1,9 km. - en skjøn Sjæls Bekjendelser: titlen på et afsnit af Johann Wolfgang Goethes roman Wilhelm Meisters Lehrjahre (1796), »Bekenntnisse einer schönen Seele«, hvori en adelsfrøken beretter om sit liv.

37

Pas: trin. - Belzebub: djævlen. - Boccacios Noveller: de hundrede noveller i samlingen Decameron (1348-53) af den ital. forf. Giovanni Boccaccio (1313-1375) foregives at være fortalt på ti dage af ti fortællere, der under en pestepidemi i 1348 var flygtet ud til slottet Palmeria uden for Firenze. - Kogsalt-Theorien: den (ikke forkerte) teori at kolera kan behandles med saltopløsninger.

319

38

der staar skrevet: I ere Verdens Salt: Matt. 5,13. - Axiom(er): grundsætning.

39

Minutskud: (salut)skud, der affyres med et minuts mellemrum. - Hvitfeldt: Ivar Huitfeldt (1665-1710), no.-da. søofficer. Hentydningen må gælde hans manøvre under slaget i Køge Bugt 1710. Han fastholdt den sv. fjende på ét sted, hvorved hans skib gik til, og han selv omkom, men han fik reddet sine landsmænd på de andre skibe.

40

Knapost(e): kærnemælksost tilsat salt og kommen. - Melkalk: læsket kalk i pulverform. - Berlingske(s): Berlingske Tidende (1749ff). - Opløsningen: forklaringen.

41

The Vicar of Wakefield: Præsten i Wakefield, roman (1766, da. 1839) af den eng. forf. Oliver Goldsmith (1728-1774). - den Stumme i Portici: titel på opera (1828), også kendt som Masaniello, af den fr. komponist Daniel François Auber (1782-1871), med tekst af Eugène Scribe (1791-1861), den opera Goldschmidt hyppigst henviser til i sine fortællinger. Dens sentimentale historie opmuntrer til nationalt oprør mod en brutal besættelsesmagt og forener altså følelser og politik. - huld(e): trofast. - Kometen: der dukkede en komet op i koleraåret 1853, som mange overtroiske mennesker bagefter tog for et varsel om den kommende epidemi.

42

handler (...) sørger (...): handl! sørg! (bydemåde i flertal).

44

at jeg jo: at jeg ikke.

45

Vessel: Johan Herman Wessel (1742-1785), da.-no. forf. til bl.a. mange drikkeviser. Også kendt for sit noget alkoholiske levned, om hvilket der gik anekdoter. - Minutskud: se n.t.s. 39.

46

Codille (...) alle 5: særlige kombinationer i kortspillet l'hombre. - Skandse(n): øverste agterdæk. - Stillingsmand: se n.t.s. 15.

47

de trojanske Helte: heltene fra Troja, som skildret i den gr. oldtidsdigter Homers Iliaden.

49

huld(e): nådig.

50

Eau de Cologne: en tynd parfume.

51

Hrolf Krakes Saga: isl. saga, der bl.a. beretter om den da. kongeslægt Skjoldungerne og deres liv i Lejre på Sjælland. - Tyrfing(-Natur): et sværd i den nord. mytologi, på hvilket der hviler den forbandelse, at hver gang det bliver draget, skal det volde et menneskes død.

52

Hottur: da. Høtt, en fattig fiskerdreng, der bliver drillet som her beskrevet af Rolf Krakes kæmper, men reddet af kæmpen Bjarke. - Knoklerne: knoglerne. - Hjalte: Høtts nye navn efter at han af Bjarke er blevet ophøjet til kæmpestatus. - tarvelig: beskeden.

53

Hank: holdepunkt.

54

Etatsraads- og Conferensraadstitlen: titler i 3. og 2. af 9 rangklasser. - Tarvelighed (en): beskedne omstændigheder.

320

55

give (...) paa Haanden: yde en udbetaling. - Amorin: rom. navn for lille kærlighedsgud med vinger, sendebud for elskovstanker.

57

Hexebog: bog med trylleformularer og andre anvisninger på heksekunst. - Forordn. 8de April 1851: forordning af 8. april 1851. Lovens indhold, datoen for dens udstedelse, kommissionens størrelse og navnet på dens folketingsvalgte medlem, venstremanden B. Christensen (men dog ikke de to øvrige), er i overensstemmelse med de historiske kilder. Et eksempel på, hvordan Goldschmidt bruger den slags detaljer til at befæste den dokumentariske illusion. - Pæan: antik gr. hymne til guderne.

58

Genremaleri: maleri, der forestiller scener af det daglige liv. - Mini: mondænt konditori på hjørnet af Ll. Kongensgade og Kgs. Nytorv, fra 1856 overtaget af, og omdøbt til, Stephan à Porta.

60

Storartet: storslået. - Byen hedder Snærpe (...): da. ordsprog brugt om omtrentlig viden (Danmarks gamle Ordsprog udg. af DSL, V, 288 (1981)).

61

(...) Røg af en Brand (...): da. ordsprog brugt om forbindelsen mellem et symptom og dets årsag (jf. Danmarks gamle Ordsprog 1:1, 972 (1979)).

63

billig(e): rimelig, berettiget.

65

Lykkens Pamphilius: heldig person.

67

Mil: 7,6 km. - Bolster: (dyne)vår, det stof dynen er syet af.

68

Pelham: Goldschmidt kan tænke på Thomas Pelham (1693-1768), eng. politiker, kendt for sin evne til at overtale sine vælgere til at vælge sig, også ved hjælp af smisk og bestikkelse. - 1848: det år den slesvigske Treårskrig brød ud.

69

vakker: smuk.

70

Russiaduck(s Frakke): russia-dug, et særligt eng. lærred, der er efterligning af et russ. forbillede. - Nord og Syd: tidsskrift Goldschmidt udgav 1847-1859. - ikke bryde (Dem) om: ignorere. - hint irritabile genus: den irritable type.

71

Fjerdingvei: 1,9 km. - Hulemose (...) Vintersbølle: lokaliteter ø. for Vordingborg. - Bleg(en): eng, der er udlagt til blegeplads for tøj.

72

gravitetisk: alvorlig. - desl.: deslige, lignende. - tarvelig(e): beskeden.

73

Nyde skal Du ei (...): omtrentligt citat af 2. strofe af digt af Carl Bagger (1807-1846), »Nornen ved Sværmerens Vugge« (1836): »Digterbarn! det er Du jo, / Nyde skal Du ei paa Jorden, / Evig er det fastsat vorden: / Du skal see fra Drømmens Bro.« - Knebelsbart: overskæg. - Cavalier: gentleman.

74

skjæppevis: i store mængder. - blødsødne: blødkogte. - Mjød: alkoholisk drik baseret på gæret honning. - Montepulciano (...) Montefiascone (...) Granita: ital. vine med godt ry.

75

Bistader, ægte Djerzonske: Johan Dzierzion, ty. præst, der omkr. 1850 321 opfandt en metode til at udtage tavler enkeltvis af bistader, en forbedring af honningproduktionen, der hurtigt bredte sig, som bevidnet af en bogtitel som A. Brun: Anviisning til Biavl efter Dzierzons Metode (1860). - trois sont trop pour l'amour: fr.: tre er for mange til kærlighed. - cinque: fr.: fem. - Toast: eng.: skål.

76

et daarligt Subject: en skidt person.

77

Arvingen: titlen på Goldschmidts roman udsendt samme år som denne, 1865.

Den Vægelsindede paa Graahede

Efter selvstændig bogudgave med denne titel, 1867. 2. opl. samme år, uændret optryk.

»Modellen var den musikalske og omsværmede Kirsten Graa, som efter at have haft en hel række bejlere var blevet gift 1861 i Thorning med gårdmandssønnen Jens Uhrmager,« mener Mogens Brøndsted (i Goldschmidts Fortællekunst, 1967, s. 312 med kildehenvisning). Tage Kaarsted opterer for en Hanne Christensen som model (i Godt klaret, Sofie!, 12 historiske fortællinger, u.st. 1993, kapitlet »Når bønder elsker«, s. 102-112). Denne kvinde blev gift med en bonde, dernæst forelsket i naboen, der var skolelærer, forlod mand og børn til fordel for skolelæreren, men flyttede siden tilbage til bonden. Tage Kaarsted kommenterer: »Hvilket vægelsind. Og »Den Vægelsindede paa Graahede« er just titlen på M.A. Goldschmidts roman fra 1867,« (s. 110). Ud over erotisk antændelighed anfører han ikke andre ligheder mellem »modellen«s historie og romanen end at skolelæreren, der får Hanne, hedder Stoye ligesom den skuespiller der ikke får Karen. Så er der bedre overensstemmelse mellem Hanne Christensens historie og en Goldschmidt beretter på seks linier i En Hedereise i Viborg-Egnen, en rejseberetning fra samme år, citeret hos Kaarsted s. 110.

Om sin egen opfattelse af modellers betydning for hans fortællekunst, altså om »hvorledes Noveller blive til i en Forfatters Hjerne«, har Goldschmidt udtalt sig principielt i anledning af Avrohmche Nattergal, se indledningen til noter til denne novelle nedenfor.

78

Thorning: ca. 25 km s. for Viborg. De fleste af de øvrige nævnte lokaliteter findes på denne egn. - Svend Grathes Capel: Grathe Hede s. f. Viborg er opkaldt efter kong Svend d. 3. Grathe, der blev dræbt her 1157 efter sit nederlag til Valdemar den Store. På stedet hvor han faldt blev opført et (senere nedrevet) kapel. - Alen: 63 cm. - Vaaningshuset: stuehuset, den del af en gård, der bruges til bolig.

79

Mark: se n.t.s.22.

322

80

Kongeslagsdiget: Kong Knaps Dige eller Bækkemarksdiget på Gråhede, hvor traditionen hævder, at slaget mellem de to konger fandt sted, iflg. Trap, Danmark VII,I,1962,444.

82

a: jeg (jysk). - it (...) itte: ikke (jysk). - Laust Skalle: pseudonym for N. Andersen (1794-1852), skolelærer og kirkesanger, forfatter til Faaklaaring aa Beskryuels øuer et faalæ villelæ Gild (...) , Randers 1835. - Han seier (...): Goldschmidt citerer lidt frit vers 21-24 af det nævnte digt, som lyder: »Han seiæ reelænok Jeg te sæ sjel, / aa Hi 'et, de ka dæ jo Ingen; / men diæ haa Taavelæhied sit Spil; / han æ faa ukynnæ aa Tingen.« Situationen er den at digtets jeg forsvarer degnen. Spørgsmålet til diskussion er om degnen er blæret. Det mener visse, for han siger »seks« i stedet for »seis«, og »Han siger rigtignok Jeg til sig selv, / og det er der ingen der synes om, / men dér er det dumhed, der er på spil: / han er for ukyndig om sagen,« dvs. det jy. sprog.

83

strunk: stolt, stædig. - Kratspil: skovfest. - Restaurateur: 1) istandsætter, 2) vært(shusholder).

84

lod: så ud til.

85

drikke Lidkjøb: bekræfte en handel ved indtagelse af en drik. - Daler: se n.t.s. 22. - Licentia poetica: digterisk frihed. - knøv(este): flink, god.

86

pleie van: pleje. - Fagotbrænde: ukløvet brænde.

87

Bilæggerovn: kakkelovn med indfyring fra et andet lokale end det, som skal opvarmes. - Brystsyge: lungetuberkulose.

89

Skalk(en): drillepind. - Bødker: håndværker der laver tønder og kar. - David: isr. konge, der som lille, spinkel knægt overmandede kæmpen Goliat, 1. Sam., 17. - siger Blicher: i novellen Præsten i Thorning (1824).

90

Stenrevl: aflang forhøjning i landskabet, også kaldet en ås, der består af sten. - Skræ: landsby NV for Torning.

91

Ahlhedens Colonier: alhedens kolonier blev grundlagt i 1759 og befolket af de såkaldte kartoffeltyskere, der skulle stå for hedens opdyrkning. - Krammarked: marked for varer, modsat kvægmarked. - Klampenborg: se n.t.s. 33. - de elysæiske Marker i Paris: Champs-Elysées, det mondæne pariserkvarter, var endnu op i 1800-tallet et landligt, ubeboet område, hvor man kunne tage på udflugt som til Boulogneskoven. - mergle(de): gøde med mergel, dvs. kalkholdig lerjord.

92

Kramklæde: købt stof, modsat hjemmelavet. - Jagtjunker(en): titel i 6. af 9 rangklasser. - Fortrav(ene): fortrop.

93

vanhelde(de): skæmme. - Colonist(erne): kartoffeltysker, se n.t.s. 90.

94

recommandere(de): anbefale. - Kammerjunker: titel i 4. af 9 rangklasser. 323 - Skiftetid: 1. maj og 1. november, de datoer, hvor tjenestefolk skiftede ansættelse.

95

Session: møde, hvor soldater udtages. - Rdl.: se n.t.s. 22.

96

i Abrahams Skjød: i himmelsk salighed. - Ungnød: ungkreatur.

97

Vaaningshuset: se n.t.s.78. - Særk: skjorte eller undertrøje.

99

grundskikkelig(t): helt igennem pæn.

100

skikkelig: pæn.

101

Førsteprædiken: formiddagsgudstjeneste, i et pastorat med flere kirker. - Manglestok(ke): rundstok til rulning af tøj efter vask.

102

Skjødskind(et): skindforklæde. - prate(de): snakke. - Kritte: kløe; sammensætningen 'død og kritte' er en mild ed, på linie med 'død og pine'.

103

knye: protestere.

104

Klubben: det hus hvor byens selskabelige foreninger samledes. - Baldirecteur(en): balinspektør. - complimentere(de): byde velkommen. - Cotillon: en selskabsdans med uddeling af gaver.

111

være(t) (...) god: elske.

112

være en Judas imod (...): forråde, jvf. Luk. 22,48. - Spee: hån.

113

Aftægtscontract(en): aftale om livsvarig kost og logi, som den, der afstår en ejendom, træffer med den ny ejer, hyppigt sin arving.

114

Herredsfogden: dommer og politimester i samme person.

115

skæmme(de) sig: miste sit sunde udseende.

116

Dunst(er): tåge. - Fjæl(ler): bræt. - Tørveskrue: stak af tørv, der er sat til tørre. - soret: svoret.

117

betænkte: overvejede. - Brevtaske: tegnebog.

118

rimeligvis: sandsynligvis. - Prosit: lat.: held og lykke! Velbekomme! - Vivat: lat.: leve! - Tarvelighed: nøjsomhed.

119

Prinds Wiljelm: (1787-1867), søn af arveprins Frederik, fra 1815 kommandør for 2. jyske infanteriregiment. - Praat: snak.

120

Tollekniv(en): dolk. - gram(mere): vred, forbitret.

Avrohmche Nattergal

Efter selvstændig bogudgave med denne titel, 1871. Som dreng så Goldschmidt Tryllefløjten på Det kongelige. Det var hans første teaterbesøg. Han kedede sig. »Men i Logen var dens Besidder, en jødisk Billetsjover ved navn Abraham eller Avrohmche med tilnavnet Schnorr, og endvidere sad der en smuk Pige i nedringet Kjole og med et grønt eller blaat Silketørklæde om Halsen. »Vil du have et Stykke Æble, min Dreng?« sagde hun med paafaldende smuk Stemme og delte et Æble 324 med mig. Over 40 Aar efter, i 1869, kjørte jeg paa Jernbanen mellem Hannover og Kassel. Jeg var ene i Coupéen, det blev mørkt, jeg kunde ikke læse, og da jeg begyndte at kjede mig, søgte jeg efter Noget at fortælle mig selv; men intet Sammenhængende frembød sig. Paa en Station steg en ung Pige ind i en Coupé nær ved mig. Jeg kunde ikke se hende, men hørte hendes klare Stemme sige Farvel til dem, der havde fulgt hende. I samme Nu, ved Lyden af denne Stemme, sprang Logen, den unge Pige, Billetsjoveren frem i mit Sind og formede sig under deres hastige Fremtræden til Billeder jeg aldrig havde seet: den unge Pige blev til Emilie, Billetsjoveren blev Avrohmche Nattergal, der fik en Fader, en Fortid, Venner og en Skjæbne, og den hele Historie fik jeg fortalt og lært udenad, inden jeg kom til Kassel (rigtignok med Undtagelse af Slutningen, de syv sidste Sider, der give Fortællingen Mening og Symbolik; de toge et Aar). En bekjendt Læge her i Kjøbenhavn har oftere været ilav med mig for at faa Oplysning om, hvorledes Noveller blive til i en Forfatters Hjerne; her er nu i al Ubetydelighed et Exempel; men jeg troer rigtignok ikke, at det oplyser, eller overhoved at det, der bliver søgt, kan oplyses; thi endskjøndt Stof og Anledning er atomistisk tilstede i Sindet, bliver det Egenlige, den Magt, der samlende griber ind, skaber, giver Liv og Farve, lige skjult.« (Livs Erindringer og Resultater I, udg. M. Borup, 1965, s. 74).

123

dum: stum. - orthodox(e): rettroende. - bene vixit (...): ændret citat fra den rom. digter Ovids (43 f.v.t. - 17 e.v.t.) Tristia, 3,4,25. - Sabbatlysene: lys der brænder helligdagen over.

124

Associé: medejer. - rimeligt: sandsynligt.

125

air: fornemt anstrøg. - Pretension: prætention, indbildskhed. - Kaftan: lang overklædning for mænd, især brugt af ortodokse jøder. - Geschäft(et): ty.: forretning. - virksom: aktiv.

126

Meschuggàs: galskab.

127

Billetsjouer: billethandler, der køber billetterne i bundter og sælger dem enkeltvis foran teatret.

128

Kavai: lang kappe med stor krave eller slag.

129

Mdm.: madam, fru. - Kong Midas' Barber: gr. sagn om kong Midas, der som en straf havde fået æselsører, men ville holde skammen hemmelig. Hans barber kunne ikke bare sig, men måtte fortælle hemmeligheden i det mindste til sivene. - rimeligvis: sandsynligvis. - Firskilling: se n.t.s. 22.

130

rare(e): køn, tiltalende. - Felbereder: garver.

132

Svend Dyrings Hus: romantisk folkevisetragedie (1837) af Henrik Hertz med musik af Henrik Rung. Citatet og scenen, de diskuterer s. 133, er fra stykkets slutning, hvor den ulykkeligt omgifte Svend Dyring får besøg af genfærdet af sin afdøde hustru af første, lykkelige ægteskab, Helvig. - Den Stumme: - se n.t.s. 41. - Slummer-Arien: 325 kulminationen af operaens mikstur af kærlighed og politik, begyndelsen af 4. akt, hvor Fenella, der er blevet forført og har fået tungen skåret ud, så hun ikke kan sladre, sover, mens hendes bror holder vagt, og hendes forfører, folkets undertrykker, nærmer sig, på flugt for det oprørske folk. - Raptus: (kortvarigt) anfald af begejstring.

133

justement: fr.: netop. - Jeg vil gaae: dvs. i teatret.

134

det stegte Æble (...) ristet: elskeren i Svend Dyrings Hus, ridder Stig, rister (dvs. indridser) runer i et æble for at kaste det i skødet på den, han elsker ugengældt. Efter folkevisetro er det et magisk middel, som vil vække modtagerens kærlighed til afsenderen. Fru Sass kender ikke denne brug af ordet 'riste' og opfatter det derfor som ensbetydende med 'stege'. - Guldborg: Svend Dyrings anden, onde hustru.

135

Jaconet(s Kjole): tyndt, blødt, storvævet bomuldsstof; gaze.

136

sympathetisk: indfølende. - Alle de smaa Billeder (...): fra visen »Agnete og Havmanden«, Danmarks gamle Folkeviser, nr. 38.

137

billig(t): passende.

139

Schema Jisroel: Hør, Israel! - verschwärtzt(er): ty: formørket. - endnu (Børn): endda, dvs. oven i købet. - op med: komme frem med, vedstå (offentligt). - Prostitution(en): latterliggørelse.

140

Hundetand: hjørnetand.

141

Lærke: flad brændevinsflaske. - Halvpægleglas: glas, der rummer 1,2 dl. - talmudisk Tale: billedlig tale; dannet af ordet 'Talmud', betegnelse for samlingen af jød. traditionsstof efter 'Toraen', Mosebøgerne, og gennemsyret af billedlig tale. - Oprørsscenen i »den Stumme«: se n.t.s. 41.

142

Tvedragt: splittelse. - besynderlig: særlig.

144

betænke: overveje. - forandre sig: gifte sig.

148

Um Gottes willen: ty.: for Guds skyld!

149

verschwärtzte: se n.t.s. 139.

Tømmerpladsen

Efter Goldschmidts debutbog Fortællinger 1846, s. 26-55. Først trykt som Min Onkels Tømmerplads i P. L. Møllers årbog Gæa 1845, siden i Flensborg Avis' søndagstillæg (se efterskriften foran, afsnit 4), dernæst som selvstændig bog, Spøgeriet paa Tømmerpladsen eller det uventede Bryllup 1849, og endelig i Fortællinger og Virkelighedsbilleder, ældre og nye I, 1877. - Ændringerne undervejs er ubetydelige og tydeligt brugsorienterede. I avisudgaven, der er trykt i et meget lille format, 8x12 cm, brydes 326 historien op i flere mindre typografiske afsnit. I bogudgaven fra 1849, med en titel der henvender sig til et bredt publikum, bliver de tyske replikker i slutoptrinnet oversat til dansk.

151

Bøger(ne): kassebøger.

152

faa(er): må.

153

Skandseklædning(en): ræling. - Oxehoved: tønde, der rummer ca. 240 l. - Anker: tønde, der rummer ca. 40 l.

154

Alen: 63 cm. - (Stald)remisse(r): bygning til parkering af vogne.

155

Bulbider: stor bidsk hund.

156

Hirschfænger: lang jagtkniv. - Adolph Meyer: (i noten) det pseudonym, Goldschmidt brugte for denne bog.

157

Stangjern: stangformet støbejern.

158

bacchantisk: løssluppen.

160

Kong Midas' Barbeer: se n.t.s. 129.

163

Pluto: underverdnens hersker i gr. mytologi. - Split(ten): spalte på langs gennem spidsen af en fjerpen.

164

Skiftetid: se n.t.s. 94.

165

Landstreicher: ty.: landstryger. - mit: ty.: med. - Pferd(erne): ty.: hest. - lass uns gehen: ty.: lad os gå. - Hat's denn so'ne Eile: ty.: haster det så meget. - Forretning: opgave.

Bjergtagen I og II

Efter Smaa Fortællinger (1868) s. 181-217.

167

Debelsborg: fiktiv herregård opkaldt efter landsbyen Debel på Fur. - Furland: ældre navn for Fur, »øen Fuur eller Fuurland, liggende i Limfjorden«, E. Pontoppidan, Den danske Atlas IV, 1768, 764.

168

mærkelig: som kan mærkes. - døne(de): give en hul lyd fra sig; klinge af.

171

Fugl Phønix: sagnfugl, der med mellemrum bygger en rede, lader sig brænde op i den og genopstår forynget af asken. - (Intet, de) jo (kunne tale med hinanden om): (intet de) ikke (kunne ...).

172

Vraa: afkrog.

173

bisse(de): løbe vildt af sted, gå amok.

175

Stokværk: etage.

176

Aunsbjerg: herregård s. for Viborg.

177

Jevnlige: ligemand (både ental og flertal).

179

Virak: smiger.

180

gjækkende: bedragende.

327

En coopersk Roman

Efter Blandede Skrifter I, 1859, s. 3-10.

Første gang trykt i Corsaren Nr. 125, 10.2.1843. En sammenligning mellem de to versioner viser, hvordan Goldschmidt bearbejder den dagsaktuelle satire, i det følgende benævnt (1843), hen imod den endelige, mere holdbare bogversion, i det følgende benævnt (1859).

I (1843) figurerer en grev »Krabbe-Carisius«, hvilket er det autentiske navn på den da. udenrigsminister der var trådt tilbage året før og døde to år efter. Det navn forsvinder i (1859) og erstattes af to figurer, »Hs. Exc. Udenrigsministeren« og den unge mand, der har lært sig de mest iøjnefaldende diplomatiske udenværker. Med dette figurpar koncentrerer Goldschmidt satiren om det tidløse motiv: dansk diplomatis latterlighed. Hele afsnittet s. 185, l.8-33 er nyskrevet, med hat og pibe og storkors samt, ikke uvæsentligt, en snert til resten af danskerne, som er gode til at skyde skylden for deres nederlag på diplomaterne. I skyndingen glemmer Goldschmidt at palisaderne endnu ikke er opført på det tidspunkt hvor det indskudte foregår.

I (l 843) optræder under indianerangrebet en ty. professor, der prøver at klare angriberne ved at læse højt for dem af Roms historie. Han udgår i (1859), så satiren kan koncentreres om danskerne og deres diplomater. Angrebet suppleres med et par fuldtræffere mod det da. politi og dets vakkelvorne ledelse, s. 187, l.15f og l.18f.

Resten af rettelserne består hovedsagelig i syntaktisk opblødning (»Ankomne til Amerikas Østkyst havde vi ...« bliver til »Strax efter Ankomsten (...) havde vi ...«), afskaffelse af fremmedord (»Gestalter« bliver til »Skikkelser«) og let ortografisk modernisering (»Huus« til »Hus«).

184

Corsaren: satirisk tidsskrift udgivet og redigeret af Goldschmidt 1840-1846. - Politichef Kierulff: Andreas Christian K. (1782-1846), i Corsarens tid chef for Københavns politi og hyppig skydeskive for Goldschmidts satire. - Algren-Ussing: Tage A.-U. (l797-1872), juridisk professor med hang til polemik og deltagelse i det offentlige liv. Af konservative anset for radikal, af radikale, herunder af Goldschmidt, for konservativ. - skikkelig(t): respektabel.

185

Hvisaarsag: af hvilken grund, hvorfor. - dreie en Voxnæse: narre. - (bleven) indkaldt: (fået) udmærkelse til eksamen. Eksamenskarakterer meddeltes normalt på gangen uden for eksamenslokalet. Den kandidat, der fik udmærkelse eller 'præ', var det skik at 'kalde ind' i lokalet, så censor og lærer i fællesskab kunne meddele ham resultatet.

186

pakke jer: forsvinde. - Tribut: ydelse. - stormodig(t): højmodig.

328

187

Høvedsmand(en): høvding. - stridbar(e): våbenfør, i stand til at gå i krig. - glubende: vild, blodtørstig. - Coopers »Colonisterne«: se n.t.s.34.

»Vandcommissionen«

Efter Blandede Skrifter I, 1859, s. 126-29.

Første gang trykt i Corsaren Nr. 197, 21.6.1844. Forskellene mellem de to versioner er små. Men de vidner om målbevidst arbejde. Satiren skærpes ved at udtrykket dæmpes. Det aggressive: »hvad kommer det mig ved?« (1844) bliver til det bureaukratisk-afværgende »giv Tid« (1859), den voldsomme gestus at slå korsets tegn for sig (1844) bliver til det passivt-opgivende: »og dreiede Tommelfingrene om hinanden« (1859). Nyt i (1859) er Vandcommissionens eneste spagfærdige forsøg på et rationelt modargument: »Vort Vand er godt, naar det er kogt.«

189

Morpheus: søvnens gud. - Kjøbenhavnsposten: kritisk avis (1827-1856), der betonede det sociale og som Corsaren var kritisk mod de dannede. - omsider: til sidst. - endemisk(e) Sygdom(me): sygdom, der ikke breder sig uden for den gruppe eller egn, der har den, modsat epidemisk sygdom.

190

nullo negotio: lat.: uden besvær. - William Burke: irsk professionel kriminel (1792-1829), som gjorde sig det til en levevej at sælge lig (som han selv tilvejebragte) til anatomerne for £8-14. - skikkelig(t): respektabel. - Ole Kollerød: da. møllersvend (1802-1840), der blev morder ved et tilfælde og halshugget til straf.

191

gaae (...) fra Concepterne: miste fatningen.

Fortælling om en Flue

Efter Fortællinger 1846, s. 293-300.

Fortælling om en Flue er en af ialt fire kortere fortællinger bundet sammen med en tynd tråd til rammefortællingen En Maifest. Historierne fortælles under en udflugt til Nordsjælland. Fortælling om en Flue berettes af en frafalden teolog. Goldschmidt har genoptrykt den selvstændigt, løsnet fra rammen, i Fortællinger og Virkelighedsbilleder, ældre og nye I, 1877.

193

sat: magelig og borgerlig. - Siig, Landsmand (...): fra Peder Paars (1720) af Ludvig Holberg (1684-1754), 2. sang, v. 238-40. - Skolemulct: bøde for pjækkeri.

329

195

Inquisition: kirkelig domstol, der skal opspore og straffe kætteri. - item: samt.

En Dampskibstur

Efter Fortællinger og Virkelighedsbilleder. Ny Samling 1883, s. 349-354.

Kjærlighedshistorier fra mange Lande

Efter bog med denne titel, 1867, Indledning, s. 5-12, Den polske Kongesøn, s. 13-15, Paolo og Giovanna, s. 16-22, Fuglen, der sang, s. 85-97, Guds Engel fra Rørvig, s. 110-28. Bogen udkom i fuld udstrækning i ty. overs. Bremen, 1879.

De enkelte historier har ingen ramme ud over hvad der fremgår af indledningen, som er optrykt uforkortet her.

198

Verdensudstillingen i Paris: fandt sted i 1867, med Goldschmidts sans for aktualitet, det år bogen udkom. - storartet: storslået. - Gasometer: gasmåler. - Smørkande: smørkande (til smeltet smør) eller (her snarere) smørkrukke eller anden beholder til fast smør. - Babels Taarn: det tårn, menneskene ville bygge, som skulle nå ind i himlen. Gud forhindrede forehavendet ved at slå menneskene med babylonisk forvirring, så de ikke længere talte samme sprog, 1. Mos. 11,1-9.

199

Muselmænd: muslimer.

200

Backschisch: hindustani: drikkepenge. - Nr. 1: den der også i dette udvalg står som nr. 1, Den polske Kongesøn.

201

La Allah, laïl il Allah: arab.: der er kun én Gud, og det er Allah.

204

rimeligvis: sandsynligvis. - Vesper: (katolsk) aftenandagt. - Sct. Cecilies Dag: 22. november.

205

Høialtret: hovedalteret. - Miskundhed: barmhjertighed, overbærenhed.

206

Jerusalems Indtagelse: se nf., note om Titus. - Erts: malm. - Zions Bjerg: det bjerg i Jerusalem, hvorpå templet ligger. - Rabbi: jød. lovkyndig. - Titus: rom. kejser (39-81). Før han blev kejser, stod han i spidsen for det felttog, der i år 70 førte til Jerusalems ødelæggelse. - Jabne: landsby i Palæstina, gammeltestamentligt navn: Jabneh, gr. navn: Jamnia, i dag: Yibna, inde i landet, syd for Jaffa. - Joppe: Jaffa.

207

Cymbler: musikinstrumenter bestående af to metalplader, der bliver slået mod hinanden, bækkener. - Doctores: doktorer, dvs. de lærde.

208

Sekel: palæstinensisk møntenhed.

330

210

Hruppen: se Goldschmidts fodn.t.s. 207. - Glasset søndertrådt: jød. bryllupsskik. Der findes flere udlægninger af skikkens symbolske betydning, herunder at den skal minde om, at livets lyksalighed er endelig.

211

Sephiroth: i Kabbala (jød. mystik i middelalderen) betegnelse for Guds egenskaber, normalt ti. - Metatron: højtstående engel i Kabbala. - Adonai: (omskrivning for) Gud.

212

Fjerdingvei: 1,9 km. - en halv Mil: 3,8 km. - 1807-14: Den del af krigen med England, hvor den da. flåde var udleveret.

213

besynderlig: særlig. - Alen: 63 cm. - Kaper: et privat skib, der har myndighedernes autorisation (kaperbrev) til at deltage i krigshandlinger. - Coffardiskib: handelsskib. - Prise: beslaglagt skib. - Generalmarch: almindelig afmarch; også om signal hertil med tromme eller horn for at angive, at enhver soldat skal møde op i fuldt udstyr. - Rødkjole(r): soldat fra landstyrkerne, der op til 1849 var iført rød uniform. - Varde(n): udsigtspost. - Batteriet: skansen, dvs. den vold, hvorpå kanoner er opstillet, endnu bevaret i stednavnet Skansehage ved Rørvig. B. blev opført 1808.

214

vande(de): lande (i vand). - Søbataille: søslag. - Etater(ne): gruppen af embedsmænd af en vis klasse. - Barre: grund. - Fod: 31 cm.

215

desl.: deslige, lignende. - Insubordination(sfeil): ulydighed. - Kaperbrev: skriftlig bemyndigelse fra regeringen til at beslaglægge fjendens skibe, se også n.t.s. 213.

216

hemmeligt Ærinde (...) franske Regering: Danmark lå i krig med englænderne og havde følgelig et godt forhold til deres arvefjender franskmændene.

219

Christian d. 4des Tid: Chr. IV var konge 1588-1648.

Maser

Efter Smaa Fortællinger 1868, s. 5-64.

Den blev genoptrykt til og med 3. oplag, 1869. Der er ganske små sproglige ændringer fra 1. oplag, som »et Blund« i stedet for »en Blund« eller »Det« for »Dette«. Fortællingen blev med det samme oversat til sv. i en særudgave 1868, og sammen med samlingens øvrige noveller til ty. 1874. Begge oversættelser udelader (naturligvis) de indledende henvisninger til romanen fra året før og begynder »Simon Levi sad en Fredag Aften ...«.

222

Maser: tiende, eller kirkeafgift; se Goldschmidts egen forklaring s. 238. - Ravnen: titlen på den roman, hvori Goldschmidt året før havde introduceret figuren Simon Levi. Ferdinand Carøe (se s. 224) 331 er draget ud i verden for at gøre en uret god, der har ramt hans familie, forvoldt af en mand, der kalder sig Abraham Krog. I Brasilien kommer Ferdinand på sporet af synderen ved hjælp af en udvandret dansker, hr. Phillips eller Philpots, der kommer til at føle sig i gæld til Ferdinand Carøe, som redder hans liv. Også til Simon Levi står Philpots i gæld, fordi denne engang har lånt ham hele sin rørlige formue, 2 rigsdaler. Philpots død og testamente er udgangspunktet for follow-up-novellen Maser. Også digteren Ibald er introduceret i romanen. - Hr. Philpots: se foregående note. - Anmeldelse: bekendtgørelse.

223

tarvelig(e): beskeden.

224

Foragter (...) misunder: foragt! misund! (bydemåde i flertal). - Phillips eller Philpots (...) Ferdinand Carøe: se n.t.s. 222. - pudse Lyset: snyde lyset, klippe spidsen af vægen. - Haroun al Raschid: (763-809) kalif (dvs. gejstligt og verdsligt overhoved) i 1001 Nats Eventyr, der yndede at optræde ukendt blandt folk.

225

Commissionair: mellemmand, en der afslutter handler på andres vegne. - kræve(r): rejse krav overfor. - Legationsraad: titel der gives til fhv. diplomater. - Daler: se n.t.s. 22.

226

dum(t): stum.

227

en Smule Jord (...) Hoved: jøder begraves ofte med en pose jord fra Det hellige Land under hovedet.

228

Vindbeutel: charlatan, oppustet person.

229

Gidelche: lille Gidel (diminutiv).

230

slog (...) stort paa: brugte for mange penge, 'gav greven'. - kritlich: ty.: krakilsk.

233

Carøes: se n.t.s. 222.

234

Vognremise: bygning til parkering af vogne. - den grønne Bog: officiel fortegnelse over byens højest beskattede.

235

Mitzwo: ceremoni, hvor den udvalgte går op ved pulten i synagogen og velsigner Toraen. - Thora: rullerne hvorpå Mosebøgerne er nedskrevet. - Gutturalstemme: stemme med strubeklang. - leb: jiddisch: kære.

236

Balboes: vært.

237

Devotion: andagt, hengivelse.

239

Nedladenhed: mildhed.

240

Overdaad: luksus.

241

Particulier: rentier, en der lever af sin formue.

242

prostituere sig: gøre sig til grin.

243

Borgerskab: næringsbrev.

244

Neumünster: by i Holsten.

245

Billighed: rimelighed.

246

Underfundigt: udspekuleret.

332

247

Na, nit: næh, nej.

249

benauet: utilpas.

250

træde Glasset itu: se n.t.s. 210.

251

Saadan gaae det Alle dem, der (...): gid det må gå sådan for alle dem, der (...) (ønskemåde).

Levi og Ibald

Efter Fortællinger og Virkelighedsbilleder. Ny Samling, 1883, s. 203-268.

252

Simon Levi (...) Familierne Krogs og Carøes Historie (...) Phillips: se n.t.s. 222. - Maser: se foregående novelle.

254

net: respektabel. - Løverdag: lørdag, dvs. sabbat, helligdagen. - Nymaanens Fremkomst (...) Festdages Dobbelthed: den jød. måned begynder ved nymåne. Højtiderne fastlægges efter dato. I diasporaen (udlændigheden) er det forekommet, at de er fejret »dobbelt«, dvs. to dage i træk, for at i hvert fald den ene dag skal være rigtigt ramt. - Bryder Vorherre sig derom: er Vorherre ikke ligeglad med det. - Goi: kristen.

255

Gut Schabbas: glædelig sabbat.

256

røre ved Ild om Løverdagen: ikke tilladt iflg. Moseloven, jvf. 2. Mos. 35,3.

257

fri: frels.

258

Ekvipage: standsmæssigt udrustet køretøj. - Mark: se n.t.s. 22.

259

Principal: chef. - Berider: ridelærer. - Kateket(en): hjælpepræst.

260

fra tidligere Tid: fra romanen Ravnen, se n.t.s. 222. - Intendantur(en): forplejningskorps. - Kommissionær: se n.t.s. 225. - op paa Æslet: episode fra Ravnen. - Mammon: penge.

261

mosaisk(e): jødisk. - den Dag, vi første Gang traf ham hos Krog: se n.t.s. 222. - Christian d. 8des Død: 1848. - Generalmarchen: se n.t.s. 213.

263

Monist: tilhænger af den opfattelse (realismen), at verden er opbygget af kun én slags fænomener, som regel materien, mens dualisten er tilhænger af den opfattelse (idealismen), at verden er delt i to: ideernes og materiens verden. - Jakob: israelitternes stamfar, altså jødernes fælles forfader. - darum keine Feindschaft nicht: ty.: vi kan være lige gode venner for det. - Pagode(r): (her:) figur med bevægeligt hoved, nikkedukke.

264

vor Kirke (...) i Krystalgade: synagogen.

265

skjøtter om: bryder sig om.

266

Midgardsormen: midgårdsormen, det store uhyre i nord. mytologi. - billig(t): passende, rimelig.

267

Skvadroner: pralhals.

333

268

Garnison: udstationerede soldater, kolonister.

269

Egeria: en rom. kildenymfe, tilbedt af dem der skal nedkomme. - Beatrice: den ital. digter Dantes veninde, der optræder som fødselshjælper for Den guddommelige Komedie (ca. 1307-1320). - Viviane: Emilia, grevinde Viviani, blev som Shelleys elskede fødselshjælper for hans passionerede digt Episychidion (1821). - Meyers Minde: jød. plejehjem, opført 1825 som nabo til synagogen i Krystalgade, til minde om grosserer David Amsel Meyer (1755-1813).

271

Brødet blive brudt: en ceremoni, der indleder sabbatsmåltid. - en Sekt af Kristne (...): kan være en hentydning til grundtvigianerne. - Den Fremmede (...) Sabatten: påbudt iflg. Moseloven, jvf. 2. Mos. 20,10 og 3. Mos. 19,34.

272

Jakobs Kjærlighed til Rachel: se n.t.s. 12. - Muselmænd: muslimer. - Profeten Elias: om hans himmelfærd berettes i 2. Kongebog, 2. kap.

273

net: tiltalende. - Alen: 63 cm.

274

Maskepi: hemmelig forståelse.

276

Uden Fortrydelse: undskyld jeg siger det!

278

Tarvelighed: beskedenhed. - Dagsliteratur(en): journalistik.

279

Frihedens, Lighedens, Broderskabets: den fr. revolutions slogans, der har faet fornyet omsætning i den let socialistisk farvede retorik Ibald praktiserer. - Sønner vi er af samme (...): Goldschmidt har lagt digtet i munden på digteren Ibald; digtet er derfor næppe et citat.

280

Lessing: G. E. Lessing (1729-1781), ty. forf., bl.a. til Nathan der Weise (1779, da. Nathan den Vise 1799), der hylder religiøs tolerance. - Moses Mendelssohn: (1729-1786), ty. filosof og forf., påvirket af oplysningstidens humanisme og tolerance, ven med Lessing. - Lavater: J. C. Lavater (1741-1801), schweizisk filosof og protestantisk teolog.

281

Fiskermanden i »Den Stumme«: se n.t.s. 41 og s. 132.

282

Nathan der Weise: se n.t.s. 280.

Vidnerne

Efter Fortællinger og Skildringer 2,1865, s. 170-174.

Første gang udg. af Goldschmidt i egen eng. oversættelse i Chambers' Journal, 1862. Fortællingen er hentet fra Ghetto, en reportage fra et besøg i Roms ghetto. Reporteren får en ghettobeboer til at vise sig om og opfordrer ham til at fortælle historier. Vidnerne er svaret på opfordringen.

284

Cisterne: beholder til opsamling af regnvand.