Gjellerup, Karl Uddrag fra Minna

Jeg havde netop efter Middagen nydt det sædvanlige Maal af denne Drik, der paa ingen Maade truer med Hjærtebanken. Den foregaaende Dag havde jeg smagt paa den bøhmiske i Prebischthor og to Dage før - - kort sagt, jeg havde rørt mig ganske godt og var ikke oplagt til nogen længere Udflugt. Jeg sad og døsede ved mit Vindue og overvejede, om jeg gad være over at gaa ned i Amselgrund. Det var meget varmt og blikstille. De lette Skyer, der vare ligesom tværede ud i den graablaa Himmel, havde et rødligt Skær. Det solbeskinnede Græs og Løv straalede ikke, men havde en mere intensiv grøn Farve end ellers; Skyggen mellem Klipperne vare uigennemsigtig, og Slagskyggerne, som de kastede paa hinanden, havde ingen skarpe Rande. Ovre i Grunden kukkede en Gøg uafbrudt, hvad den allerede havde gjort i timevis, og denne regelmæssige Lyd bidrog til hele Naturens søvndyssende Virkning. ... Jeg havde afgjort ikke Lyst til at gaa mange hundrede Skridt bort; - men sove kunde jeg ikke, læse gad jeg ikke, og om at skrive Brev kunde der ikke være Tale.