↩
Hun var nemlig smuk, det havde jeg ved denne Lejlighed tilstrækkelig opdaget. Hendes Ansigt hørte til den firkantede Type; det var meget regel mæssigt, og da hun var brunet, havde det, over fladisk sét, noget sydlandsk ved sig. Men den lille Næse var ægte tysk, hverken opstaaende eller bøjet, meget beskeden og en Smule uformet. Derimod var der ved Læberne det særlige, at Modelleringen og Farvepaasætningen - fra Naturens Haand forstaar
18
sig - faldt ganske sammen og vare lige væsentlige, medens man ellers saa ofte ser, at Læberne enten kun ere modelleréde eller kun malede, eller ogsaa at Farven træder ud over Formen eller ikke slaar til, saa at de snarere forvirre end understøtte hinanden. Hvis man kunde tvivle om at der var tilstrækkelig Ben i Næsen, saa modsagde dette Læbepar bestemt al Sigtelse for Karakterløshed. Hagen og Kindrundingen var noget af det Fineste, som jeg har sét. - Hun syntes at være af Middelhøjde og snarere lidt mager end fyldig. Hendes Paaklædning var ikke synderlig moderne, hvilket jeg godt kunde lide; men hvad der især tiltalte mig, var hendes Hovedbedækning. Det Aar var nemlig nogle skrækkelig høje og spidse Hatte paa Moden, besatte med kunstige Blomster, og jeg havde netop inde i Salonen haft Lejlighed til at forbavses over den Grad af Smagløshed, som de kunde udvikle sig til. Men hun bar en lille baret-agtig Straahat med blaat Fløjl paa Skyggen og et sølvgraat Slør. At gaa med et smukt Slør paa en Tid, da det ikke netop er Mode, viser altid en Dames gode Smag - og en Smule elskværdig Behagelyst. Jeg kan heller ikke tænke mig hos den Tilbedte nogensinde at savne Sløret, denne Livssejlladsen Festvimpel, der fra det Fjærne og i Trængsel viser,
19
hvor man skal styre hen, som altid faar vort Hjærte til at banke, undertiden skuffer os. ... Saa, nu taler jeg allerede om Forelskelse, hvad jeg dog den Gang slet ikke tænkte paa. Skønt - naar tænker man ikke paa det? Kvindeverdenen deler sig dog for os i to Dele: - dem, som det er mer eller mindre muligt for En at forelske sig i, - og alle de Andre, blandt hvilke man egentlig føler sig som i Mandfolkeselskab. - Og denne Gang var jeg tydelig nok i Kvindeselskab.