↩ Vi vare sejlet et godt Stykke, inden jeg havde samlet dette første Indtryk; for jeg turde naturligvis kun i Ny og Næ kaste stjaalne Blikke derhen. Alligevel gjorde jeg det dog maaske hyppigere, end der strængt taget kunde findes Paaskud til. I alt Fald bemærkede jeg, at hun blev rød paa Halsen lige under Øret og bøjede sig dybere ned over Bogen, som ingenlunde var en Foliant, skikket til at skjule sig bag. Det lille Tyksak af et Bind begyndte at plage min Nysgerrighed, en ægte Rejse-Regnvejrs-Nysgerrighed, der kaster sig over enhver Genstand i Nærheden. Gamle tyske Oversættelser af Cooper og Walter Scott have omtrent dette Format, og jeg havde allerede dømt hendes Lecture til at henhøre under denne agtværdige Categori, da en pludselig Drejning af den røbede, at den tilhørte 20 en endnu agtværdigere: - det var et Lomme-Lexicon. Denne Opdagelse gav mig endnu mere Interesse for den unge Pige, og jeg betragtede hende med en vis Rørelse. Jeg forestillede mig, hvorledes trykkende Omstændigheder havde tvunget hende til at tage imod en af disse ubarmhjærtige Gouvernante-Pladser, hvor der fordres alt muligt og lidt til, saa at hun var nødsaget til at benytte ethvert ledigt Øjeblik til at forøge sine Kundskaber ad den korteste og tørreste Vej, og maatte indtage en vis Dosis Gloser daglig in natura, som en bedsk men styrkende Medicin under denne Torne-Vandring. Naar en saa skøn Ungdommelighed faar de trange Kaars dunkle Baggrund, kan den derved kun vinde i Glans og Relief; hvis hun havde været en forkælet Frøken, som slog Tiden ihjel med en Lejebibliotheks-Roman, saa vilde hun have interesseret mig langt mindre.