↩ Forresten blev jeg dog siddende i nogen Tid, ligesom fortumlet af det uventede Møde, og forsøgte at fastholde Billedet af den unge Pige, som denne anden Gang havde gjort et endnu stærkere Indtryk paa mig. Jeg var nu ganske paa 36 det Rene med, at hun var den nydeligste Pige, som jeg havde sét. Hun havde haft en Havehat paa, der foran aabnede sig om Hovedet med en gammeldags kalescheagtig Form, og jeg havde derved faaet at se, at hendes Pande var ualmindelig høj og velformet. Men især havde de Øjne været mig paafaldende, som husede temmelig dybt inde under denne Hvælving. Naar hun lukkede dem helt op, var der næsten ingen Afstand mer mellem Vipper og Bryn - af hvilke ingen var fremtrædende - saa skarpt og sikkert var Øjenhulingen skaaren ind. De vare temmelig smaa og kunde bevæge sig saa hurtig, som om de smuttede et andet Sted hen. Deres Iris, hvor gule og grønlige Straaler spillede over den brune Grundfarve, gjorde et Indtryk, som naar man i en skyggefuld Skovkløft ser ned i en Bæk, hvor dæmpede Solglimt lege nede paa Bunden, og Blikket vexlede ligesaa hurtig Udtryk, som et saadant Vand gør det under Løvets og Skyernes Bevægelser.