Gjellerup, Karl Uddrag fra Minna

Naar saa Mørket faldt paa, blussede der paa Tømmerflaaderne et lille Baal; det syntes at flyde umiddelbart paa Vandet og belyste et Par skæggede Ansigter, eller der silhouetterede sig foran det en kraftig Skikkelse, som foroverbøjet stemmede den skraa Stage fast mod Skuldren. Men Slæber-Flotillen blev en hel Illumination, der bugtede sig om Næsset tæt ind under de mørke Bastei-Klipper, 75 som en Procession af lodrette gyldne Stave med store Knapper foroven, anførte af en Rubin- og en Smaragdstok.