Gjellerup, Karl Uddrag fra Minna

Idet jeg læste de sidste Ord, hørte jeg en Dør ovenpaa blive lukket og hurtige Trin komme ned ad Trappen. Jeg bladede hastig om og tegnede resolut en éndelt Architrav med Triglypherne over: Regulae glemte jeg rigtignok, og Stregerne vare ikke synderlig rene, min Haand rystede. Men om min Hjærtebanken skrev sig fra, hvad jeg havde læst, eller fra Frygt for at blive opdaget, skal jeg ikke kunne afgøre.