↩ Maanen var imidlertid kommen op over Skovhøjderne hinsides Floden. Den blinkede i en Hvirvel midtvejs og mellem Stenene helt inde ved Bredden. Himlen var næsten klar, kun bag Lilienstein, som skimtedes dunkelt, holdt der sig en mørk Dis. Til den anden Side stod Klippernes Konturer klart mod den blege Himmel, men nu begyndte ogsaa deres Masser at faa Liv, Blokkene sprang frem, Kløfterne skyggede sig ind og Bruddenes Flader lyste mat. - Paa "Erbgerichts" Terrasse straalede mange Lamper under Løvet; højt oppe paa Bastei skinnede et bengalsk Blus, der vexlede Farver, og løsrevne Toner af en Wiener-Vals lød deroppe fra.