↩ Det var paa denne Tid, at min Fader døde 153 (hvad jeg vistnok fortalte Dem om) og at jeg lærte Hr. og Fru Hertz at kende. Hos dem fandt jeg en Aand, der var ligesaa forskellig fra den i mit Hjem, som fra den artistiske, der var traadt mig i Møde hos Deres Landsmand, og den bidrog uendelig til, at jeg kom saa meget til Ro, som det vel var muligt for mig. Men jeg kan aldrig glemme, at det er Hr. Stephensen, som ved sin Deltagelse og Interesse for mig først ruskede min egen Værdighedsfølelse vaagen og hindrede mig i at døse hen i den usunde Luft, som vistnok var paa gode Veje til at ødelægge mig.