↩ Hendes Ansigt havde et saa forfærdet Udtryk, - som om jeg virkelig kunde være gaaet i Stykker mellem Armene paa hende - at jeg uvilkaarlig brast i Latter og bedækkede det med Kys, indtil hun tyssede paa mig med en Forskrækkelse af en ganske anden skælmsk og fornøjet Art tittende ud af de opspilede Øjne og hviskende fra halvaabne Læber, som hun lagde Fingren paa. Men der var Ingen i Nærheden, og Hjørnet af Skuret gemte os i en trekantet Skygge.