↩ Og vi fordybede os i de pekuniære Fremtids-Udsigter og Beregninger over, hvor Lidt der kunde gøres tilstrækkeligt ved økonomisk Kunst, - et tilsyneladende meget prosaisk Emne, men som i Virkeligheden for unge Kærestefolk, der ere ligesaa fattige som forelskede, har større Tiltrækning end den mest ophøjede Romantik. Ja, hvor sværmeriske vi end vare, tvivler jeg dog meget om, at det Guld, 182 som Maanen lod blinke hen over Flodmørket, forekom os mere poetisk end det, som vort Indbo skulde betales med, naar Tidens Fylde kom. Og man maa ogsaa indrømme, at begge Arter foreløbig vare lige uvirkelige og billedlige.