↩ Da jeg igen var i mit Værelse og gav mig til at trække Frakke og Vest af, bemærkede jeg, at Nøglen sad i Døren ind til hendes Værelse. Denne Opdagelse satte mig strax i en tiltalende nerveus Spænding, men bragte tillige Ærgrelse og Uvilje, idet jeg erindrede det ækle Opvarter-Smil med det sammenknebne Griseøje. Derved kom jeg imidlertid til at erindre, hvor rød hun var bleven den Gang, jeg saà ganske tydelig hendes fornærmede og forskrækkede Mine og dette Billede voldte mig et kildrende Velbehag. Jeg faldt i Staver med Vesten hængende over den ene Arm og stirrede ufravendt paa denne betydningsfulde Nøgle. Var den drejet om eller ikke? Jeg listede mig hen og rørte ved den, men turde ikke dreje den, for ikke at gøre hende forskrækket.