↩ Lige da jeg havde slukket Lyset og lagt mit Hoved paa Puden, skræmmedes jeg op ved en sagte Banken. Jeg var ved at springe ud af Sengen, da jeg besindede mig paa, at det var paa Væggen der blev banket, lige ved mit Hovedgærde, og jeg huskede, at hendes Seng stod ved samme Væg. Hurtig svarede jeg, og hun gensvarede; sagte og stærkere, med Knoen og Haandfladen, gennem alle Tempoer og i forskellige Rhythmer fortsatte Telegrapheringen sig, som om det var to spiritistiske "Banke-Aander", der underholdt sig med hinanden, og denne Samtale uden Ord, der tydeligere end Ord kunde have gjort det, udtrykte vor adskilte Samværen, vort Savn og vort Haab, - efterlod mig i en rolig og lykkelig Stemning.