↩ Udenfor kunde man ikke se Kirken og kun skimte Genbohusene som én Masse. Brostenene vare fedtede; Minna gled og tog min Arm. Et Par Gadefejere bevægede sig grotesk i det mælkehvide Medium. Under Barberskiltet, der syntes at være en fritsvævende Maane, klirrede en Glasdør, som blev lukket op med et Spark. Ved Kramboden paa Hjørnet havde en paa én Gang krydret 189 og snusket Lugt imprægneret Taagen paa et bestemt Strøg: man traadte pludselig ind i den og ligesaa pludselig ud igen.