↩ Takket være en velanvendt Drikkeskilling, befandt vi os snart ene i en anden Classes Coupè. Over Vinduets hvide Tavle fòr skyggegraa Billeder af Blade, Grene og Buske, og den ene Draabe efter den anden søgte Vej ned over den. Under den rystende Bevægelse stødte vore Skuldre bestandig sammen. Men mit Haandtryk besvarede Minna næppe, og hun var meget ordknap.