↩ - Den Gang turde jeg umulig, og nu kunde jeg ikke lade være, skønt det egentlig var min Beslutning aldrig at sige det, eller i al Fald meget, meget senere ... Ak, du kan maaske slet ikke forstaa det! Men - ikke sandt - det var dog saa yndigt at være uforstyrret sammen, vi havde jo slet ikke faaet talt sammen endnu - i Stedet for at skulle færges over i en Dampbaad fuld af Folk og puttes ind i et ækelt Jærnbanetog - det Tog er altid opfyldt - tænk dig! - Og saa - (hendes Stemme blev ganske hviskende, og hun skjulte 193 Hovedet i mit Skød) - var det ikke ogsaa lidt - en ganske lille Smule - sødt, om Natten at være saa nær ved hinanden?