↩ - Ak ja, ak Gud, ja - det er denne Tobaksrøg, den trænger altid herind. Derinde bor vor Logerende, et meget net Menneske, men han ryger evig og altid. Ryger De ikke ogsaa? De maa endelig ikke genere Dem, det smager saa godt til 232 Kaffen, siger de. - Vi har nemlig Logerende, ellers kunde vi ikke beholde denne Lejlighed, forstaar De nok, og naar man en Gang er godt vant - - men det har sine Ulemper. Som nu denne Tobaksrøg. - Ganske vist, man kan ogsaa faa Logerende, som ryger mindre, eller som ikke er saa meget hjemme, - der gives endog dem, som slet ikke ryger, men saa kan der jo være andre Ubehageligheder. Ak Gud, ja, Hr. Fenger, der er mange slette Mennesker til! Som f. Ex. denne Logerende, ham er der saamænd ikke noget videre at sige paa. Han betaler mig altid, selv om det tidt trækker ud til henimod Slutningen af den næste Maaned, men hvad skal man sige, der gives ogsaa dem, der slet ikke betaler. Dem har jeg haft mange af, de flytter fra En uden videre, lover naturligvis, at de skal komme og betale. ... Ak Gud, ja, slette Mennesker, Hr. Fenger! ...