↩ Han gik hyppig ind i Sygeværelset og blev kortere eller længere derinde; Moderen veg ikke derfra. Undertiden fulgte jeg med, men den meste Tid blev jeg siddende i Dagligstuen, sammensunken 418 i en Stol, sløv og ærgerlig. Jeg var i et Sorgens Hus uden at kunne deltage i Sorg og Bekymring, jeg var selv ulykkelig, men græde kunde jeg ikke. Det var saa sent, at Minna ikke længer kunde ventes. Alt var mig ligegyldigt og kedsommeligt. Ja, jeg kedede mig virkelig og havde en Følelse af, at jeg maatte gøre det bestandig, at det vilde blive kedeligere og kedeligere, indtil Døden tilsidst tog En. Jeg havde gærne byttet med Hertz, - hvis man overhovedet kunde have sagt, at der var Noget, som jeg gærne vilde.