Fibiger, Mathilde Uddrag fra Minona

Frank forsvarede den almindelige Valgret ligeoverfor Kirken det kirkelige Stavnsbaands Løsning, som han udtrykte sig. Viggo forsvarede Kirkens uindskrænkede Myndighed over Sjælene, som Forældres Ret over deres Børn, ja, han erklærede det som dens helligste Pligt at holde dem tilbage, der ville styrte sig i Fortabelse. »Naar en stakkels forvildet Menneskesjæl lader sig forlokke af den Ondes Indflydelse, og forlanger Orlov - skal saa dens Beskytter og 137 Værge, den christelige Kirke, sige: »Du har din Frihed, Barn! reis ad Helvede til!«