Fibiger, Mathilde Uddrag fra Minona

↩ »Den Menneskesjæl maa være riig, der vil og kan glemme det, der er over den, for det, der er i den!« - »Glemme!« udbrød hun forundret, »glemmer Naturen Solen, der gjør dens Foraar til Sommer. Gud er vor Sol - hvad han har lovet hen - hun trykkede Haanden mod Hjertet - »det vil han opfylde hist! derom vidne Englene, naar de synge for hinanden om den Tid, da de levede som Idealer i Menneskesjælene! - Hernede er Himlens Foraar.«