Minona
89
✂ Minona: for nutidige øren et fremmedartet navn, men kendt i samtiden bl.a. fra Baggesens digt »Minonas Fraværelse« (1797) og Oehlenschlägers »Valravn« (Digte 1803); en af Fibigers veninder hed Minona.
95
✂ Ind i de lyse Stuer (...): str. 16 og 8,1.1 i Chr. Winthers digt »En Vandrer« (Samlede Digtninger (1860-1872) I, s. 248-249). - Toldboden: toldvæsenets bygning, i Kbh. desuden kajen, hvorpå den lå.
96
✂ vist: et bestemt beløb.
97
✂ Sancta Gjertrud (...): gammelt ordsprog, jf. Mau, 2291; den belg. abbedisse St. Gertrud (626-659) var de rejsendes helgeninde, hvorfor forgyldte billeder af hende var anbragt langs vejene, hvor vejr og vind vaskede guldet af. - Kappe(r): gifte kvinders hovedbeklædning i lette stoffer og med pyntebånd til indendørs brug. - Forretninger: arbejde.
98
✂ Paroxysme(r): raserianfald.
99
✂ trods nogen: mere end nogen anden. - skuffe: narre, bedrage. -fornemmeligt: først og fremmest.
100
✂ usurpere(t): tilrane med magt. - Grev von Gleichen: manden med to koner, en legendarisk ty. figur der siden middelalderen optræder i litteraturen, bl.a. i Goethes drama Stella (1776); grev von Gleichen efterlod sin hustru hjemme og tog på korstog, blev taget til fange og 310 måtte love en indfødt kvinde ægteskab for at blive befriet; han opnåede siden tilladelse af paven til at gifte sig med hjælpersken og leve sammen med begge hustruer. - Beskjæmmelse: skam.
101
✂ Axel Thorsens Vise: folkevisen om Axel Tordsen og Skøn Valborg (Peder Syv: 200 Viser om Konger, Kemper oc Andre (1695, 4. del, nr. XXIII); visen lå til grund for Oehlenschlägers sørgespil Axel og Valborg (1810), der har den citerede strofe som motto, hvorfra Fibiger formentlig citerer. Strofen er visens afsluttende, str. 200; i Danmarks gamle folkeviser nr. 475 med titlen »Aslaug Tordsøn og skøn Valborg«.
103
✂ Bistrup: St. Hans Hospital for sindslidende i Roskilde (ved Bistrup Gård).
105
✂ Jeg kunde gjerne (...): str. 19 i Chr. Winthers digt »Hvordan hun er?« (Samlede Digtninger I, s. 90); egl. »det blev Digternes Fortræd«.
106
✂ Kalkbrænderieveien: formentlig den nuværende Kalkbrænderihavnsgade ved Svanemøllen i København. - sympathetisk(e): sympatisk, medfølende, væsensoverensstemmende.
108
✂ Moders Navn er en hellig Lyd: formentlig en fejlskrivning af første linie i Grundtvigs sang »Moders navn er en himmelsk lyd« (1838; Folkehøjskolens sangbog (1984) nr. 147).
109
✂ Coquette(s): koket, indladende kvinde. - Velkommen store Mand (...): sådanne linier havde flere digtere skrevet ved billedhuggeren Bertel Thorvaldsens hjemkomst fra Italien i 1838, bl.a. Chr. Winther (»Velkommen, o, Mester! tilbage til Nord« i digtet »Til Thorvaldsen«) og H.V. Kaalund (»Vær velkommen, Søn af gamle Norden« i digtet »Hilsen til Thorvaldsen«).
110
✂ intet mindre end: mindst af alt. - Materie: emne.
112
✂ Fugl Phoenix: sagndyr fra oldgr. digtning; fuglen findes kun i et eksemplar; når den bliver gammel, anbringer den sig på et bål, der enten antændes af solen eller af fuglen selv, hvorefter den genopstår forynget og forskønnet af asken. - Gaae, see, og bliv beseiret: en humoristisk fordanskning af Cæsars sejrsmelding efter slaget ved Zela (47 f.Kr.): »Veni, vidi, vici« (Jeg kom, jeg så, jeg sejrede). - underordnet: mindre betydeligt.- Psyche: i antik mytologi inkarnationen af al ungdommelig kvindelig ynde. - Amor(s): kærlighedsguden i antik mytologi og Psyches elskede. - der er mig Hig: nemlig som den Eva Gud skabte til Adam, l Mos. 2,18.
114
✂ Hun er saa ung (...): str. 4 i Chr. Winthers ovennævnte digt »Hvordan hun er?« (se n.t.s. 105). - glimrende: strålende.
116
✂ Stente(n): stenvej, overgang over et gærde. - Parlamentairjlag: hvidt flag der signalerer forhandlingsvilje.
119
✂ Genremaler(s): kunstner der maler situationer fra dagliglivet.
122
✂ Pantheisme: læren om at Gud er i alt.
311125
✂ Ora pro nobis, sancta Virginia: lat.: bed for os, hellige Jomfru. - Kjæmpevise(r): folkevise med mytisk-heroisk indhold.
126
✂ almindelig: fælles; henviser til trosbekendelsen, hvori der står: »Jeg tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke« (Dds's tekst- og bønnebog s. 5). - hvorvel: skønt.
127
✂ Du skal elske: Matt. 22,37-39.
129
✂ Cherub(ens): engel. - Ingemanns »Blanca«: B.S. Ingemanns (17891862) tragedie (1815, opført på Det Kgl. Teater 1816), citatet V, l, s. 181; egl.: »I Paradisets Myrthesal«. - Lykkekrands(e): ukendt ord, henviser formentlig til en leg. - Gaaseurt(er): fællesbetegnelse for en række kurvblomster som bellis og kamille, hvis blade kan afrives et for et og derved varsle udfaldet af en given sag.
131
✂ indtog: stemte, påvirkede. - Baronesse Trampe: måske dæknavn for baronesse Stampe på Nysø ved Præstø, kendt for at huse Thorvaldsen efter hjemkomsten, jf. bemærkningen om kunstnerens museum s. 135. - Mahomed: ældre da. stavemåde for Muhamed. - Vil Bjerget (...): hentyder til arab. version af et tyrk. skæmteeventyr. Udtrykket bruges om profeten Muhamed, der forgæves forsøger at flytte et bjerg, skønt det siges, at troen kan flytte bjerge (1. Kor. 13,2 og Matt. 17,20); når Muhamed må gå til bjerget i stedet for omvendt, har hans tro ikke været stor nok.
132
✂ det er ikke godt, at Mennesket er alene: 1. Mos. 2,18. - den, der har meget: Luk. 12,48. - Giv mig dit Hjerte: Ords. 23,26. - Idealet: se n.t.s. 11. Peblingesøen: sø i Kbh.'s nuværende indre by.
133
✂ Ellefolket: el. elverfolket, naturvæsener som forlokker almindelige mennesker. - Amnestie: eftergivelse af straf. - bygget sit Huus (...): Matt. 7,26.
134
✂ forbrudt sig mod en Lov: det kristne bud og den juridiske lov der kun anerkender forhold mellem mand og kvinde som ægteskab, når det er velsignet i kirken og autoriseret af myndighederne. -frasagt sig et Misbrug: fornuftsægteskabets misbrug af kirken og loven til at sanktionere kærlighedsløse forhold; måske også faderens misbrug af sin myndighed til at bestemme over datterens liv og vælge hendes ægtemand.
135
✂ Ladegaardslemmerne: beboerne på Ladegaarden, der lå på Nørrebro og siden 1822 husede Københavns subsistensløse. - Takadresse: takkeskrivelse. - Pharisæerne: de selvretfærdige; opr. et jødisk parti der bekæmpede Jesu lære som vantro. - dømmer ikke: Rom. 14,13. - Udstillingen: den årlige forårsudstilling på Charlottenborg i Kbh. - Pygmalion: skikkelse fra den rom. digter Ovids Metamorphoses X, v. 244-297 (2 f.Kr. - 9 e.Kr., da.: Forvandlinger, 1831); i stedet for at finde en kone forelskede billedhuggeren Pygmalion sig i en kvindefigur, 312 han selv havde skabt, og som Venus hjalp ham med at puste liv i. - Thorvaldsens Museum: bygget 1839-1848 på Slotsholmen i Kbh. til den nyligt hjemvendte kunstners medbragte værker. - Kunstkammeret: før museernes tid rum til opbevaring af en (ofte kongelig) samling billedkunst og forskellige mærkværdige genstande.
136
✂ Raket(terne): ketsjer. - hilde: fange. - Emancipation: frigørelse. - Atheist: person uden gudstro. - Pantheist: person der tror på en gud, som er ét med naturen. - Nychristen: tilknyttet en af vækkelsesbevægelserne, f.eks. pietismen. - Lutheraner: tilhænger af Luthers lære, som den da. folkekirke bygger på, protestant. - den almindelige Valgret ligeoverfor Kirken: retten til sognebåndsløsning, dvs. frit kirkevalg, som var et kardinalpunkt for grundtvigianerne, blev indført i 1855. Stavnsbaands Løsning: ophør (i 1788) af bøndernes juridiske binding til hjemegnen.
137
✂ Guds Rige er ikke af denne Verden: Joh. 18,36.
138
✂ Chimaire(r): kimære, fantasifoster.
139
✂ hvad Abraham sagde (...): Luk. 16,26. - Balles Lærebog: biskop N.E. Balles Lærebog i den evangelisk-christelige Religion (1791), der i et halvt århundrede var obligatorisk læsning i alle da. skoler. - Katechismus: lærebog i kristendommens grundsætninger.
140
✂ For den Rene er alting reent: Tit. 1,15.- Sacramenterne: de hellige ritualer, i den lutherske kirke dåben og nadveren.
141
✂ den Fred, som overgaaer al Forstand: Guds fred, Fil. 4,7.
142
✂ Men aldrig den speedere (...) Kys: str. 6 i A.W. Schack von Staffeldts (1769-1826) digt »Trende Nætter« fra samlingen Digte (1804) s. 126; egl. »Dog aldrig«. - Blufærd: blufærdighed.
143
✂ Ingemann: se n.t.s. 129. - Winther: se n.t.s. 29. - Oehlenschläger: se n.t.s. 40. - Skjoldmø: den nord. amazone, ugift kvinde i oldtiden der bar våben og gik i kamp, undertiden synonymt med valkyrie, jf. n.t.s.11. - Sigrid med Sløret: en kongedatter fra »Siklingesagnene«, i Saxos Danmarkshistorie (o. 1185-1220), 7. bog; Sigrid var så blufærdig, at hun aldrig løftede blikket til nogen af sine bejlere og havde lovet ikke at gifte sig, før en af dem kunne få hende til det; efter at have frelst hendes liv flere gange lykkedes det Øder at demonstrere så stor ømhed for hende, at hun så på ham, hvorefter de blev gift.
144
✂ Lad hende gaa (...): Oehlenschlägers tragedie Stærkodder (1812) IV, 3, s. 143; egl: »Skjoldungens Blod er aldrig« og »ringle om din Lænd«. - Skjald: digter fra vikingetiden. - Fædrelandet: de nationalliberales avis (1832-1882).
146
✂ fagre Tid kommet (...): skjult citat fra Ingemanns »Storken sidder paa Bondens Tag« (Morgensangefor Børn, 1837) str. 1, 1.4.
147
✂ philosophiske Systemer: måske nyplatonismen, se n.t.s. 57. - Sylphide: kvindelig skovånd, spinkel kvindeskikkelse. - Vises Steen: en sten, 313 middelaldermenneskene troede kunne udrette alle underværker, eftertragtet af bl.a. guldmagerne (alkymisterne). - Jeg har ingen Lyst (...): citat fra Oehlenschlägers Hroars Saga (1817) 18. kapitel; egl.: »fare afsted«.
148
✂ L'Hombre: kortspil.
150
✂ Forbud, her: forvarsel.
152
✂ Den hvide Pige: formentlig digt af Fibiger selv skrevet til sammenhængen.
153
✂ sympathetisk: se n.t.s. 106. - ægte Perle: Matt. 13,46.
158
✂ Distinction(en): forskel.
160
✂ Forstaaelse: indbyrdes, ofte hemmelig kærlighed.
165
✂ rette Ægtefolk: citat fra det kirkelige vielsesritual. - Adam Homo: betyder menneske på hhv. hebr. og lat., men henviser her formentlig til helten i Fr. Paludan-Müllers (1809-1876) episke digt Adam Homo (1842-1849), en principløs opkomling og levemand; da Minona foregår 1839-1841, er hentydningen til Paludan-Müllers digt en anakronisme.
166
✂ det (...) burde være Et at erkjende og bekjende Sandheden: man bør ikke mene ét og sige noget andet.
168
✂ piinlig(e): pinefuld.
169
✂ forjættede Land: det land, som Gud gav Abraham og siden gennem Moses lovede de udlændige jøder i Egypten; det lykkens sted, som Gud lover den troende, 1. Mos. 12,7 og 2. Mos. 3,8.
171
✂ Den vilde Falk (...): str. 6 og 7 i Chr. Winthers digt »Der staaer et Træ -« (Samlede Digtninger IV, s. 94); egl.: »kun min Tanke flyve kan«.
172
✂ Naalebog(en): lille bog med blade af tøj, hvori man kan sætte og opbevare synåle og altså også et spejl.
181
✂ Ingen Ild, ingen Brand (...): str. l i et digt Chr. Winther har oversat fra ty. under titlen »Efter det tydske« (Samlede Digtninger II, s. 237). - Elverhøien: efter folketroen elverfolkets bolig, som rejste sig fra jorden om natten og sank tilbage ved solopgang. - bittre Længsels Ild: str. 20 i Chr. Winthers digt »Hjertesorg - hans« (Samlede Digtninger IV, s. 106; citatet er identificeret af lektor, dr.phil. Povl Skårup).
184
✂ Styx: i gr. mytologi floden man måtte sejle over for at komme til dødsriget Hades.
187
✂ Parterret: fr. på gulvet, pladserne i teatret bag de forreste gulvpladser (parkettet).- Galleriet: pladserne på øverste etage i teatret.
189
✂ Som Vedbend (...): str. 2 i digt nr. 66 fra Chr. Winthers »Til Een«digte (Samlede Digtninger III, s. 142); egl.: »Saa Sorgen ved mit Blod forynges«.
190
✂ Prinds Otto af Danmark og hans Samtid I-II: roman (1835) af B.S. Ingemann. - den Sang: i II. del, str. 1-3 s. 204, str. 4-5 s. 206 og str. 6 s. 219; egl. str. 2: »Hvi bærer du Ved«, str. 3: »at have den Lyst«, rækkefølgen 314 mellem str. 4 og 5 er byttet om: str. 4: »Kort er den Tvang«, str. 5: »slukke og tænde«; str. 6: »som Snee ved Varmen«.
191
✂ Kreatur: skabning. - forvende: forlede.
196
✂ den ene Blinde (...): Matt. 15,14.
198
✂ Shawl: sjal.
199
✂ Viis mig den Urt (...): Oehlenschlägers Væringerne i Miklagard (1827) III, l, s. 218; egl. »smertelig og sikker«. - Lethe(s): i gr. mytologi den glemslens kilde, besøgende til underverdenen måtte drikke af før nedstigningen. - Men naar der skriftes saa (...) Englechor: Grundtvigs Roskilde-Riim (1814) s. 44; egl.: »Og naar der skriftes saa paa Jord / Da vorder Fryd i Englekor«.
203
✂ Feberen: feber blev på den tid opfattet som en selvstændig sygdom.
204
✂ Døden skal ikke (...) Pine: Åb. 21,4.
205
✂ smægte(t): lide af længsel. - at forsage Djævlen: fra trosbekendelsen (se n.t.s. 126). - Han der græd over Jerusalem: Jesus, Luk. 19,41.
208
✂ begraves (...): kirken anså selvmord for syndigt, og indtil straffelovsreformen i 1866 måtte selvmordere ikke begraves i kirkegårdens indviede jord.
209
✂ Assistentskirkegaard: Fibiger staver (som mange moderne københavnere) fejlagtigt Assistenskirkegården på Nørrebro med et t for meget.
210
✂ Af Mulm og Mørke (...): Heibergs digt til nytårsdag 1834 »Aarets Drama« IV, st. 4,1. 5-8 (Poetiske Skrifter 1862, VIII s. 132).
211
✂ Toiletheltinde(r): kvinde i stort toilette dvs. pyntet påklædning. - Don Quixote (egl. Don Quijote): se n.t.s. 70.
212
✂ Skillingen (...) Daler: mindre og større møntenhed; henv. til ordsproget: Den, der er slået til en skilling, bliver aldrig til en daler (Mau, 8902). - Forliis: tab. - ynkelig(ere): medlidenhedsvækkende. - den, der vil blive Mand (...): citat fra Schillers Don Carlos (1787, da. 1830) IV, 21,1.4288-4289.
214
✂ den jo kan løses: den ikke kan løses. - Pluraliteten: flertallet.
215
✂ Complaisance: føjelighed. - Indifferentist: parodisk omformning af »indifferent«, ligeglad. - Realist: virkelighedsorienteret, her nedsættende: egoist.
216
✂ Til Graven skulle alle de Døde: str. 21 i folkevisen »Aage og Else«; egl. »til jorden må alle de døde«, Danmarks gamle Folkeviser nr. 90 med titlen »Fæstemanden i Graven«.
217
✂ Hør Paradisets Nattergal (...): str. 3,1. 3-4 i Grundtvigs salme »Det kimer nu til Julefest« (1817); strofen er udeladt i Dds (nr. 76), som kun trykker 9 af 24 strofer, men den er medtaget i P. Hjorts Gamle og Nye Psalmer (se n.t.s.46) s. 148. - Røveren paa Korset: Luk. 23,40-42.
219
✂ Herre frels mig: Matt. 8,25. - vaagne i Pine: Luk. 16,23.
222
✂ Opløsningen paa: afslutningen af.
315224
✂ han gaaer sikker over Vandet: Matt. 14,25.
225
✂ Naar Hjertet sidder mest beklemt (...): str. 6, 1. 5-10 i Brorsons salme »I denne søde juletid tør man sig ret fornøje« (1732), Dds nr. 90; egl.: »og knuste hjerter føle bedst / hvad denne store Frydefest«.
226
✂ sammenføie hvad Gud har adskilt: Mat. 19,6. - en evig Død: annihila-tionsteorien, som i nyere tid er fremsat af fx den ty. teolog Rich. Rothe (1799-1867), går imod den gængse fortabelsestanke, idet det gr. ord for 'fortabelse', der ofte nævnes i NT, også kan oversættes til 'død' 'tilintetgørelse'. Herudfra udvikler annihilationsteorien den forestilling, at syndere i st. f. evig pine idømmes tilintetgørelse. Helene kan dog også forestille sig en slags buddhistisk, nirvanaagtig tilstand.
227
✂ foer ned til de Døde: fra trosbekendelsen (se n.t.s. 126).
230
✂ Einheria: enekæmper, i nord. mytologi Valhals krigere der for idrættens skyld hver dag kæmper indbyrdes til den ene falder, hvorefter alle følges tilbage til aftensmåltidet.
231
✂ Kirken, bygget af levende Sjæle: måske omskrevet citat fra Grundtvigs salme »Kirken den er et gammelt hus« (1837), str. 3, 1. 1-2: »Vi er Guds hus og kirke nu / bygget af levende stene«, Dds, nr. 280.
232
✂ (Troes)forvandt: forbundsfælle. - Da byder Vor Herre selv Guds Fred (...): str. 7, 1. 3-6 i Grundtvigs salme »Velkommen igen, Guds engle små« (1825), Dds nr. 81.
233
✂ Borgeled: led (låge) ved indgangen til en borg. - Børneret: retten til at være Guds barn.
234
✂ Eivind Skaldaspiller: egl. Sandfærdig Krønike skrevet 1816-1817, publiceret i Efterladte Skrifter I (se n.t.s. 22 og 27) s. 131-194. - Baldur: Balder var i nord. mytologi en kristuslignende figur, den smukkeste, klogeste og bedste af Odins sønner, som dræbtes ved Lokes list; for at bringe ham tilbage fra dødsriget skulle alt på jorden græde, men jættekvinden Tøkk, som var Loke i forklædning, ville kun græde tørre tårer, og så måtte Balder blive i Helheim, dødsriget.
236
✂ Hel(s): dødsrigets gudinde. - Valhal: i nord. mytologi høvdingesalen i gudernes gård, Asgård, hvortil Odin hentede faldne krigere til et evigt livs kampe og drikkelag. - Vor Tro er den Forvisning (...): str. l i Brorsons salme (1735), Dds nr. 484; egl. »Men den er Aandens Gave«.
237
✂ Tag det sorte Kors (...): str. 1 i Grundtvigs salme (1832), Dds nr. 207. - Dagene længtes (...): str.2,1. 3 i Brorsons salme »Her vil ties, her vil bies« (Svane-Sang 1765), Dds nr. 642; egl.: »dagene længes, vinteren strenges«.
238
✂ den Fred, som Verden (...): se n.t.s.141. - een Retfærdigs Fald: Luk. 15,7.
239
✂ Indfødsret: statsborgerskab. 316Lys i Dødens Nat: str. 3, 1. l i Grundtvigs salme »Den nærmer sig, den time forudsat« (1851), Dds nr. 621; egl.: »lys og liv i dødens nat«.
244
✂ Blegsot: anæmi, blodmangel.