↩ For nu atter at bringe vor Perser i hans Venskab igen henviste jeg først Manden til selve den højeste GUD, hvilken, saavidt jeg mindedes, kalder Nebucadnezar Kongernes Konge d); dernæst erindrede jeg ham om, at Artaxerxes kaldtes saalunde af sit Herredømmes Vælde og Storhed, ligesom efter en Formular i det hebræiske Sprog; at han af samme Aarsag kaldes af Æliano e) den store Konge; at hertil sigtede Agesilai Ord om Perserkongen hos Plutarchum f), hvilken, da Indbyggerne i Asien piejede at kalde hin den, Store, sagde: »Hvordan kan 47 han være større end jeg, naar han ikke er retfærdigere eller maadeligere?« Hertil føjede jeg, at de gamle Kongernes Konger vare saa meget mere undskyldte i deres Benævnelse, som Smaa-Konger løde under dem; hvorved jeg beraabte mig paa hint, som jeg mener, bekendte Sted hos Suetonium g): Man fortæller, at endog visse barbariske Smaa-Konger (hos Partherne) lode deres Skæg aftage og deres Hustruers Hoveder rage som Tegn paa den største Sorg, og at til og med Kongernes Konge afholdt sig baade fra at gaa paa Jagt og fra at gøre Gæstebud for sine Embedsmænd, hvad der hos Partherne er Tegn paa Landesorg. Og da nu Talen førtes hen paa Partherne, tilføjede jeg til Overflod Trebellii Pollionis Vidnesbyrdh) om Belsolo, hvis Brev til Saporem begynder saalunde: Kongernes Konge Belsolus hilser Saporem; ligesaa Dionis Vidnesbyrd om Phraarte, som i sit Brev til Augustum ligeledes gør sig til af at hedde Kongernes Konge i); samt Plutarchi Vidnesbyrd om Pompejo, som ej vilde tildele Parthernes Konge denne Titel. Siden vendte jeg tilbage til Perserne og anførte efter Ammianum j) Kong Saporis Brev til Constantium, hvis brovtende Begyndelse lyder saa: Kongernes Konge Sapor, Parthaver i Himmelen, Solens og Maanens Broder, hilser Constantium - -. Men heller ikke Ægypternes Konger have afholdt sig fra denne Titel, som jeg viste ud af hin Osmanduæ Gravskrift hos Diodorum Siculumk ), hvilken af Rhodomano l) gengives paa Latin saalunde: Jeg er Osmanduas, Kongernes Konge. Om nogen vil vide, hvor stor jeg er og hvor jeg ligger 48 begravet, da overtræffe han et af mine Værker m). Ligesaa af hin anden Indskrift, som Sesoosis (eller Sesostris, Sesonchis) satte paa de IhukommelsesStøtter, hvilke han lod oprejse overalt i de ved Krig erobrede Lande, som sammesteds berettesn): Dette Landskab har Kongernes Konge og Herrernes Herre Sesoosis overvundet med sine Vaaben. Denne Indskrift nægtede jeg ikke at være fuld af Stortalenhed, dels fordi GUD selv hos Moses o) synes at tilegne sig Titlen Herrernes Herre: Herren Eders Gud er en Gud over Guderne og en Herre over Herrerne - -, dels fordi paa dette og paa de fleste Steder i den hellige Skrift Ordene HERRE og GUD følges adp) og indbyrdes forbindes saa vel som hos de verdslige Skribenter i hin Domitiani ugudelige Formular: Vor Herre og Gud befaler at gøre saalundeq); dels endelig fordi alene Navnet af HERRE har syntes alle de bedste Kejsere, Augusto r), Tiberio s), Alexandro Severo t) og andre alt for helligt til at de vilde indtræde i dets guddomlige Samfund, aldeles efter Tertulliani Meningu): HERRE er GUDs Tilnavn. Jeg kan ganske vist kalde Kejseren HERRE, men ikkun naar jeg ikke nødes til at sige Herre i Betydning af Gud. Thi min Herre er een: den almægtige og evige Gud - -.