Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER TREDIE PART

Dertil sagde jeg: »Du synes mig virkelig stiltiende at tale din Paves Sag, hvilken, i Fald Skribenterne tale sandto), aarlig gør sig en stor Profit af Ruffer-Indtægt. Men for nu i Korthed at overveje dine Argumenter, berømmelige Mand, mener du da, at Horehuse bør taales af den Grund, at Caligula, der var vant til at sælge den offentlige Ærbarhed for Penge, ogsaa indrettede et Horehus i selve Kejserpaladset? p) Eller fordi Heliogabalus vilde endog i hver By gøre Rufferne til Politimestre, og at der skulde være fjorten i Byen? q) Eller fordi der i Athen var en Hore-Skat i Brug?r) Jeg betvivler visselig ikke, at du billiger hvad dine Forfædre have lært i den canoniske Ret s): Vrang Skik viger for Fornuft og 123 Lov, ellert): Skik og Brug kan ikke gaa frem for Lov og Fornuft. Dertil kommer, at ikke alene Tertullianus i Lid til guddommelig Hjemmelu) kalder Horehusene forbandede v), for ikke at tale om andre, men at det ogsaa læses at være vedtaget paa hint gamle Elibertinske Kirkemøde x): Ifald Moder eller Forældre eller nogen troende Kvinde driver Rufferi derved at hun sælger en andens eller rettere sit eget Legeme, er det vedtaget, at hun end ikke paa sit Yderste kan modtage Nadveren. Men for at du imidlertid ikke skal tro, at Horehusene have været holdte i Agt og Ære hos de klogere af de gamle Hedninger, til hvilke du appellerer, saa hør, kære, Ordlyden af den PapiskPoppæiske Lov hos Romerne, ved hvilken det forbydes, at nogen fribaaren Mand med sit Vidende har til Fæstemø eller Hustru nogen Kvinde, som offentlig gør eller har gjort sig Profit af sit Legeme, eller nogen Rufferske, frigiven af nogen Ruffer y). Og at flere saadanne Love ere blevne givne i Rom, formoder jeg af den fjortende af Justiniani ny Love, om Ruffere, der begynder saalunde: Baade de gamle Love og de fordums Regenter synes Ruffernes Navn og Sag at have været ret afskyværdig, og det saa meget, at der endog skrev es adskillige Love mod dem, der forbrøde sig i saa Maade z). Hidhen synes mig at høre hine det romerske Senats alvorlige Beslutninger, ved hvilke Kvindernes Løsagtighed holdtes i Ave, som Tacitus bevidneræ). Ej anderledes forholdt det sig med Horehusene hos Athenienserne, som det fremgaar af Æschinis Tale mod Timarchum, og ingen nogenledes belæst Mand er uvidende om, 124 at de om Rufferes Hæderlighed mente det samme som den romerske Prætor Q. Metellus, om hvilken Valerius Maximus ø) fortæller følgende: Rufferen Vecilio overlod han ej Besiddehen af Juventii Gods efter Testamentets Ordlyd; thi den højbaarne og højagtede Mand mente, at der skulde gøres Forskel paa Dommersæde og Horehus; ikke heller vilde han stadfæste den Mands Gerning, som havde henslængt sin Formue i en besmittet Horekippe, eller lade den, der havde skilt sig ved enhver hæderlig Levemaade, ske samme Ret som en ustraffelig Borger. Ikke at tale om Corinthiernes Fyrste i længst forsvundne Tider, Periandro, hvilken lod alle Kvinder som bøde sig selv til fals, sænke i Havet, efter hvad Heraclides beretteraa). Kort sagt: naar du fremdeles erindrer om, at Horehuse ere til Statens Tarv, synes du mig ikke at erindre om andet end at det maa være Staten magtpaaliggende, at den fyldes med Smitte og de slemmeste Syger, at Borgernes Kræfter svækkes, at Ungdommen gaar til Grunde med sin Arv og Eje, at de offentlige Sæder fordærves«.