↩ Det er alle discurserne i »Lærdoms Lystgaard« der her er over satte, skønt med nogen betænkelighed. Denne gælder ikke så meget de hist og her (efter vor tids smag) noget vovedeXIcemner, som man må være forberedt på at møde i slige gamle bøger og også kender så godt fra Holbergs værker, men snarere for enkelte stykkers vedkommende deres noget ensidige og specielt filologiske karakter, som dels svækker læserens almindelige interesse for dem, dels vanskeliggør oversættelsen meget, for et enkelt stykkes vedkommende (2. discurs i 3. bind) i så høj grad, at oversætteren har fundet det rigtigst at forkorte det (og overspringe en række textkritiske bemærkninger til Gellius som uoversættelige og uden interesse for den der ikke er fagmand). Når sådanne stykker ikke er helt skudt ud ved oversættelsen, er det sket for ikke at røve værket dets præg af fuldstændighed, hvad der var så meget mindre grund til, som det kun er nogle få blandt de I25 discurser, der er af rent filologisk indhold i snævrere forstand. Udeladte er derimod såvel den »Antegnelse om Auli Gellii Liv og Anliggender«, der følger med 2. del af Amoenitates, som også de langt mere omfattende »Erindringer til A, Gellii Fortolkere«, der afslutter 3. del af Amoenitates; to stykker der begge er af specielt filologisk indhold, og hvoraf navnlig det sidste består af lutter textkritiske og exegetiske bemærkninger. Tilsyn med udgivelsen er ført af dr. phil. Hans Brix, hvem oversætteren skylder megen tak for en række råd og vink vedrørende enkelthederXIIi oversættelsen, der alle har været prægede af hans fine sprog- og stilsans.