↩ Selv denne kortfattede og flygtige gennemgang af nogle hovedtræk i hans discurser vil have givet et vist indblik i Falsters sympatetiske, joviale, omgængelige, men tillige ædle, frisindede og højtstræbende personlighed, der ved sin brede sans for det menneskelige i alle dets afskygninger hæver sig højt over sin samtids snævre grænser og samtidig med i mange måder at pege frem mod en nyere tids friere anskuelser betegner højdepunktet af den gamle humanistiske dannelse, som igennem mange slægtled havde udgjort grundlaget for al højere kultur her i vort land, og som har stået uanfægtet længe efter Falsters tid, om end den ene sten efter den anden smulrede af den stolte bygning. Først vor egen tid har - tildels under stærke indsigelser - anlagt andre synspunkter for hvad der bør være det bærende grundlag for almindelig dannelse; men når den klassiske humanismes betydning for dansk åndsliv engang skal gøres op, og man skal nævne de fremragende mænd, hvis liv og værker så at sige personificerede den gamle humanistiske dannelse, vil Christian Falster være vis på en hædersplads iblandt dem.