↩ IFALD hin jammerlige Ildebrandb) i København, der ikkun har igenlævnet Eder og andre ypperlige Mænd Asken af saa mange Bibliotheker, skulde have foraarsaget en vis Kulde overfor Bøger og Bøgers Værd i Eders Sind, højædle Worm, velædle Gram, saa er det slet ingen Bog, jeg præsenterer Eder, men en stille Tale til Tak for Eders Velgerninger imod mig, et Skilderi af trofast Ihukommelse af Eder, et løseligt Billede af mit Sindelag og min Skyldighed imod Eder. I mindes, højgunstige Velyndere - eller rettere: jeg, som plejer at føre Journal over modtagne Velgerninger, jeg mindes, hvor megen Hæder jeg skylder Eder, hvor megen Gunst, Flid og Omhu I have anvendt paa mig, saa at I vilde have skellig Grund til at fortryde Eders Godhjærtighed imod mig, hvis jeg utaknemmelig tærede paa den i Tavshed. - Jeg mindes, højgunstige Worm, hvor megen Ære du har vist mit ringe Navn; Vidne derpaa er dit Hus (gid det den Dag i Dag var Hus! gid det var dit!), hvori du fordum modtog mig saa ærefuldt; Vidne er dit Bibliothek (hvilket bedrøveligt Vidne! hvor tungt maa Ordet Bibliothek være for dine Øren!), ud af hvis Undergang en liden Del er lævnet hos mig, som jeg taknemmelig mindesc); Vidne er først og fremmest hint ypperlige 5 Rector-Sæde i Roskilde, som du af Gunst og Hengivenhed tilbød mig, og jeg af Undseelse afslog, ingenlunde tilvisse for paa Stoïcernes Vis at sætte en Ære i at ringeagte Æren, men fordi jeg virkelig af Hjærtet var tilsinds at nøjes med din gode Villie og med min Lykkes Middelvejd).