Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

Jeg mindes fremdeles, velbyrdige Gram! lige fra den Stund da Lykken havde forfremmet mig til dit Venskabs øverste Trin, med hvor mange Velgerninger du holder mig obligeret og forpligtet til dig, hvor flittig du for min Skyld attraar og udretter alt, hvor uryggeligt du elsker mig som en Broder, saa at vi nu i to Gange syv Aar have været hinanden saa forbundne som ingen andre. Du har altid været tjenstberedvillig imod mig. Imod mig? Lad mig hellere sige: ogsaa mod alt hvad mit er, for at du kunde fuldkomme alle Arter af Hjælp, hver en Vennetjeneste.