Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

Siden, da den anden var bortgangen, tog min unge Mand atter Talen op om Sjælen og sagde: »Jeg drages til Minde, at da du i sin Tid fremsatte Cartesii j) og andre Philosophers Meninger om Sjælen for os, dine Disciple, udkastede du den Tanke, at hvad Marionette-Dukken er paa Theatro, det er Legemet for Mennesket; Snoren er Livs-Aanden; men Skuespilleren bag Forhænget, det er Sjælen.« Denne Ihukommelse var mig angenem, og jeg roste den ligervis. Men han var derimod ej fornøjet 11 med dette Billede, og, begærlig som han var efter at betragte sefve Sjælens Skikkelse og Aasyn, aflod han ej med at udæske mig ved honnette Stikpiller, at jeg, hvis jeg havde nogen forborgen Kundskab om Sjælen, ej maatte dølge det for ham For nu paa en Maade at curere hans Attraa, saa vidt min menneskelige Ringhed tillod, svarede jeg ham kortelig saalunde: »Om Menneskets Sjæl veed jeg intet mere end saa mange andre. Men du er maaske ej uvidende om, at i det franske Academi (Académie Françoise) uddeles der hvert Aar paa den hellige Ludvigs Dag, den 25. Augusti, Præmier i Veltalenhed (200 parisiske Livres) og i Digtekunst (300 do.) til dem der dømmes at have bedst gjort Fyldest i en af Academiets Raad opgiven Materie. Du veed maaske ogsaa, at Anno 25 i dette Aarhundrede var det opgivne Spørgsmaai: hvad GUD er, og at Prisen i Væddekampen blev vunden af en Deltager, som i fire Vers havde indsluttet dette Svar: at Ingen uden GUD selv kunde udsige hvad GUD er. - Hvad denne liden Fortælling har at betyde, det indser du uden Tvivl; efter min Mening i hvert Fald passer den nemlig ikke ilde paa Spørgsmaai et om Sjælen. Thi Sjælen er noget jeg veed ej hvad GUD-lignende noget, udbredt over den ganske Krop, ligesom GUD opfylder Alverden; boende øverst i Hovedet som i Himmelen, og styrende Legemet som en Verden for sig. løvrigt undresjegtaknemmeligover GUDsForsyn, somhar ophøjet mig til et Menneske, over Dyrenes Lod; jeg ærer GUDs Godhed, som har givet min Sjæl 12 i dette Ægteskabk), med Udødelighedens Medgift; og jeg bønfalder GUD om at min ganske Aand og Sjæl og Legeme maa bevares ustraffelig i vor Herres Jesu Christi Tilkommelse 1).«