↩ Jeg var næsten færdig med min Tale, da den kære unge Mand til Slut afpinte mig et Svar ved at gøre mig det Spørgsmaal, om man uden Fare for den sande Lære kan give sig profane Skribenter i Vold. Jeg spurgte ham indstændig, om Joseph uden den Fare kunde have levet ved Pharaonis Hof, Daniel og Nehemias tjent Kongerne af Persien. Jeg henviste ham til mine »Adskillige philologiske Tanker«k), og bad ham ransage den første Del deraf, men ej agte paa hvad der almindelig, men uden Tvivl ved Avindsmænds Opdigtelser, fortælles om Petro Bembo, Politiano 1) og andre, der skulde være gangne saa vidt i Galenskab, at den hellige Skrift tyktes dem ussel og ringe mod den profane Veltalenhed, Davids Psalmer intet mod Pindari Oder. Jeg lagde til, at justement af Hedningenes Vildfarelser kunne vi høste Gavn og Profit, og at den guddommelige Sandhed fremskinner klarest iblandt bedrageriske Spaadomme og tvivlsomme Prophetier; at GUDs Storheds Hæder er end højere iblandt de uvisse Guders og Gudinders Altre og deres falske Gudstjenester; at Guddomskraftens Underværker intetsteds triumphere herligere end blandt de ægyptiske Trolddomskunsterm). - Den unge Mand lod sig dermed nøje; men da han var ikke lidet bekymret for 24 sin Dyd, den han havde inddrukket med Moder-Mælken, lagde han ydermere til: »Forbyder da ikke Gudsfrygt og Samvittighed os at studere Petronium, Catullumn) og deres lige?« »Nej,« svarede jeg, »thi disse læses paa een Maade af Mændene, paa en anden af Kvinderne, det er: de kvindagtige og vellystige Personer; ligesom med Salomonis Højsang, som de gamle Jøder desaarsag klogelig siges at have forholdt de unge, for at ikke deres manglende Forstaaelse af den forborgne Mening skulde forføre dem til Vellyst og Letfærdighed. Med hvilket Sindelag og hvilken Blufærdighed man kan læse den Slags Anacreontiske o) Skrifter og løsagtige Viser, kan du endog nemme af selve Hedningenes bedre Lære-Mestere. Se til Antonium Julianum hos Gellium p), hvilken, da han af noget Grækerpak blev tvungen til at synge Elskovs-Vers af Catullus og andre, bedækkede han sit Hoved med sin Kappe; hvad ogsaa Socrates efter PlatonisVidnesbyrd gjorde i Anledning af en lidet blufærdig Taleq). Endelig kan jeg ej se hvad mere Baghold eller Forførelse der findes hos den hedenske Petronium end der blandt os Christne indeholdes i de fleste saakaldte Romaner r). Denne kvindagtige Skrive-Maade har end ikke befaldet de mere forstandige Hedninge, hvorom Archilochi s) Skæbne bærer Vidne, hvilken Lacedæmonierne udstødte af Staden med samt hans Bøger, fordi de holdt deres Læsning for lidet blufærdig og tugtig. De vilde nemlig ej oplære deres Børn i denne Læsning, for at den ej skulde skade de gode Sæder mere end den gavnede Forstanden. Disse Ord staa, om jeg 25 mindes ret, hos Valerium Maxirnum t), for ej at tale om Heraclito, som ifølge Laërtium u) vilde ladet Archilochum tractere med Ørefigner.« - Som vi bedst disputerede herom, komme flere Venner til, og Talen ledes hen paa andre Ting.