Falster, Christian Uddrag fra LÆRDOMS LYSTGAARD ELLER ADSKILLIGE DISCURSER FØRSTE PART

Dernæst vilde jeg have givet mig i Kast med ham, der ligesom den gemene Mand havde skudt al 32 Vinding og Tab i Tærningspil ind under det blinde og tilfældige Slumpe-Træf, hvis der ej forlængst var Enighed blandt fornuftige Folk om at denne Slumpe-Lykke er et tomt og intet-sigende Navn, som Daarskab, Vildfarelse, Blindhed og Uvidenhed om Tingene og deres Aarsager har indførtj). Desaarsag gav jeg mig nærmere i Lag med den fjerdes Gejst, betragtede den længe og meget i Tanken, ikke uden Glæde, og sagde: »Det er nær ved, at du bringer mig over til din Mening. Men saasom du alene talte om Tærningkast, vil jeg gærne vide, hvilken Bestilling din Gejst har ved de saakaldte Kortspil, hvori en ukyndig Spiller, der har faaet gode, eller en kyndig, der har faaet uheldige Kort (ved Gejstens Velvillie eller Avind, det samtykker jeg) holder Afgørelsen i sin Haand? Ydermere, om man tør tro, at denne Gejst er god eller ond? Om den, hvis den er god, glæder sig ved de Ondes Selskab, eller, hvis den er slem, ved de Godes Samfund? Endelig, om der er eenk) eller flere Gejster med i Spillet? Er der kun een, hvisaarsag hjælper den da den ene mere end den anden? Men hvis der er flere, kan det da hænde, at der opstaar Strid iblandt dem, ligesom Homerus digtede Guderne i Krig med hverandre, da nogle ønskede Trojæ Indtagelse, andre strede derimodl)? - Jeg for min Del holder visselig for, at ved alle Tærningkast raader samme Lykkespil som i et Feltslag. I dette er de stærkeste nemlig en Fabii og en Iphicratis Soldaterm), forfarne i al Krigstugt; og i Spil de durkdrevne Skalke. I Slag vindes Sejren enten ved Generalens Klogskab 33 eller, hvis der ingen Plads er for og intet Haab om Klogskab, da ved Modstandernes Uagtsomhed; i Spil gælder samme Vilkaar. I Krig triumpherer et ringe Tal af - lad mig sige: Hjorte, med en Løve til Anfører, medens mange Løver med en Hjort til Anfører tabe Slaget; i Spil gaar det ligervis. I Slag kunne selv en Fabius og en Annibal enten ved Vildfarelse eller ved deres egne Folks Fejghed, ved ugunstige Vilkaar, ved Foragt for Fjenden eller af anden Aarsag overvindes; hvad vi ogsaa se at hændes i Spil. Kort sagt: Sæt to sammen, som ere ved langvarig Øvelse forfarne i disse Kunster: de ville skilles med omtrent uafgjort Kamp. Sæt en Begynder mod en durkdreven Skalk: du vil da tilstaa at Lykken er durkdreven. Spørg Indvaanerne i Spille Qvartererne; de ville sandelig ej alene med deres Regnestykker samtykke udi min Mening, men ogsaa bestyrke den med flere Beviser end enten jeg eller nogen anden, der lægger Vind paa god Handel og Vandel, kan tilvejebringe.«